Ulve hyl (One Shot)

Det er et kort one shot, som jeg faktisk skrev til en skole-opgave. Vi skulle skrive en forvandlingshistorie, da vi lige havde læst en bog der hedder 'Silke - En forvandlingshistorie' (Som klart kan anbefales(-: ) Det handler om drengen Kevin, som blir lidt mobbet i skolen, han blir bidt af en ulv og derefter begynder han og mærke mærkelige/anderledes ting ved sig selv.
Håber at i vil læse den(-:

1Likes
0Kommentarer
438Visninger
AA

1. Første og sidste kapitel

Mit navn er Kevin. Jeg går på en high school i New York, klassen ser mig nok lidt som en nørd, men det er jeg nok også, jeg går til spejder og når jeg blir voksen vil jeg være palæontolog.

Faktisk var jeg lige nu på spejder-lejr i Virginia. Vi var lige ankommet og havde slået lejr. Jeg og to andre fra spejder-holdet var blevet sendt ud for at hendte brænde til et bål. Vi var efter noget tid, kommet ret langt ind i skoven. Jeg blev lidt bange for om vi var faret vild, men William og David - som de to andre hed - så ikke ud til at bekymre sig, så jeg valgte bare at lade det ligge.

Ca. 5 minutter efter hørte jeg en lyd, lidt ligesom et ulvehyl.

"Øh, hørte i noget?"

"Nej, hvorfor?" Spurgte William.

"Øh, ik' for noget, syntes bare at jeg hørte noget, men det var nok bare min fantasi" Sagde jeg og vi fortsatte med at finde brænde, men efter noget tid hørte jeg lyden igen og denne gang tættere på.

"Øh, hørte i noget?"

"Ja, det lød lidt ligesom et ulvehyl" Sagde David.

"Skal vi ikke gå tilbage til lejren nu?" Spurgte jeg.

"Jo, god ide"

Vi begyndte at gå, men efterhånden lød der bare flere og flere ulvehyl. Vi begyndte at små lunte lidt, men jeg havde allermest bare lyst til at løbe, alt hvad jeg kunne tilbage til lejren. Pludslig begyndte jeg at se sorte skygger mellem buskene og før jeg vidste af det, havde de dannet en rundskreds om os så vi ikke kunne flygte.

"Og hvad gør vi så nu?" Spurgte jeg med rystende stemme.

"Vi lader dem vel bare æde os, vi kan jo ikke rigtig gøre andet" Sagde David. En af ulvene gik straks til angreb, den bed mig i armen og holdt fast. Jeg besvimede af smærte og det sidste jeg hørte var nogen råb.

Næste dag vågnede jeg op, i min seng derhjemme. Min arm gjorde stadig ondt i armen, men jeg havde fået en forbinding på. Jeg kunne høre at min mor og far snakkede, de måtte stå lige ude for døren. Jeg kaldte, men de svarede ikke, så jeg gik hen og åbnede døren, men der var de ikke. Så kunne jeg høre at det kom nede fra køkkenet, men det var lidt mærkeligt eftersom mit værelse ligger på første sal, og jeg plejede da ikke at kunnne høre dem.

Jeg lagde mig ind i sengen igen og begyndte at læse, eftersom jeg ikke følte jeg var klar til at stå op. En dejlig duft af pandekager sneg sig pludslig ind i min næse, men hvordan kunne jeg lugte det, døren til mit værelse var jo lukket...?

Men nu hvor jeg lugtede pandekager, kunne jeg selfølgelig ikke koncentrere mig om at læse. Så jeg gik ned i køkkenet og snuppede nogle pandekager.

Det var nu blivet aften, og jeg var på vej i seng. Det havde været en mærkelig dag, da jeg syndes at jeg virkede forandret. Jeg kunne lugte hvad naboen fik til aftensmad, og jeg kunne tydeligt høre ulvene hyle ude i skoven.

 

Det var vildt mærkeligt så forandret, jeg var blevet siden det bid, men har det overhoved noget med bidet at gøre?

Jeg stod foran spejlet og kikkede på mig selv, der var sket noget med mine øjne, de var blevet gule og de sad længere fra hinanden end normalt, hvilket også gjorde mit synsfelt stører.

Jeg gik ind på mit værelse, der var helt mørkt, men alligevel kunne jeg se alting så tydeligt, jeg gik hen til min seng og lagde mig ned, endu engang syntes jeg at der var noget der var underligt, for det var som om at ulvene kaldte på mig, jeg kunne så tydeligt høre ulvene ude i skoven og jeg var virkelig fristet til at gå derud til dem.

Næste morgen vågnede jeg heldigvis normalt. Jeg stod hurtigt op og gik ud på badeværelset for at tage tøj på. Jeg kikkede på mig selv i spejlet og opdagede nu at mine øre overhoved ikke lignede sig selv. De var blevet meget støre og mere spidse og de sad, nærmest oven på mit hoved. Igen kunne jeg høre ulvene ude i skoven, de kaldte på mig og jeg måtte ud til dem. Jeg løb igennem byen, overhalede bilerne på vejen. Jeg løb så hurtigt at jeg følte jeg fløj. Imens jeg løb, voksede der et tykt lag hår ud af min krop, over det hele.

Da jeg kom ud til skoven, begyndte jeg at lede efter flokken, men det var ikke så svært at finde dem, da jeg lugtede mig frem. Jeg gik på mine fire poter, igennem den tætte skov, hylene fra min flok blev højere og højere. Til sidst befandt jeg mig for foden af en bakke. Flokken sad oppe på toppen og hylede, jeg gik langsomt op, og satte mig så til rette og begyndte at hyle mod morgen solen.

 

------------------------------------

Hej alle! Håber at i kunne lide mit lille one shot. Giv den endelig et like, det vil betyde meget<3

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...