Små historier.

"Hendes hænder, hendes fingre, hendes lange og slanke fingre. De slog på tastaturet bare for at få følelserne ud. Tårene, de våde tårer der kunne få en hver sjæl til at græde. Hun ville have det ud. Nogle skar i sig selv, nogle skreg, nogen valgte at holde det for sig selv. Sådan var hun ikke. Hun valgte at skrive hendes situationer ned, skrive dem som fabler, eventyr, fantasi, gyslige eller andet. På den måde skulle det ude. Trods de våde tårer fik fingrene til at glide på tastaturet, stoppede det hende ikke. Det var sådan hun håndterede livet. Skrev dem anonymt, trods hele verdenen kunne læse dem, som det passede dem. Et indblik i hendes liv."

2Likes
0Kommentarer
454Visninger
AA

2. Historien om frøet og de to træer.

Der var engang et frø. Et lille frø, der en dag skulle vokse sig stort. Frøet stod dog i mellem to andre træet. Et stort egetræ, og et stort bøgetræ. De to træer var gode venner, ikke for at sige bedstevenner. Egetræet og bøgetræet delte alt sammen, og det gjorde kun det lille frø glad at se sådan et godt venskab. I starten kommunikerede det lille frø bedst med bøgetræet, alligevel gjorde bøgetræet at frøet snakkede med egetræet. Efter det lille frø havde snakket med de to træer sammen, og hver for sig endte de alle sammen med at blive gode venner. Dog følte frøet at det bedst kunne betroe sig til bøgetræet, og umiddelbart følte egetræet sat sig til side af frøet og egetræet.

Dog som tiden gik, blev det lille frø større, hvilket fulgte med til at de to træer blev uvenner over hvilket træ det lille frø skulle blive. Det endte med at blive til nogle hæslige ord mellem de to træer, hvilket gjorde at frøet stod i midten, som sagt følte frøet sig at det bedst kunne betro sig til bøgetræet, og snakkede med det om det. Det lille frø havde ingen anelse om hvad det skulle gøre. Ikke for at sige snakkede frøet stadig godt med begge parter, men følte sig alligevel uendelig skyldigt. Skyldigt over at det måske havde ødelagt et yderst smuk venskab.

Som tiden gik, snak de to træer mindre og mindre pænt til hinanden, og frøet blev mere og mere splittet. Selv blev det stakkels frø uvenner med egetræet, hvilket fulgte til mere splid. Måske skulle det bare gå? Måske ville det bare være bedre at hvis tiden blev som før frøet var der? Måske var det muligt at de fælles kunne smide deres hårde ord mod frøet selv, i stedet for hinanden. Det var faktisk bedst, det var bedst at frøet gik. En ny skov, et nyt sted. Eller et helt øde sted, uden træer, uden stubbe eller andet. I frygt for at ødelægge endnu et venskab. Så gjorde den det.

Da frøet fandt et nyt sted at bo, voksede den sig stor til en stor smuk lilje. En lilje der havde forvist sig selv til en af de øde marker, som ingen kendte til. Stadigvæk rungede træerne hårde ord i dets tanker, og det gjorde at det aldrig kunne finde fred.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...