Stella

Stella er en 14-årig pige. Hendes mor og far er skilt, og hun har kun en halvbror. Hun har sin egen hest, som hun elsker mere end noget andet. Hun har fået en kæreste, men hun skal på sommerferie i Rio sammen med sin far. Men hvad sker der når hun bliver kidnappet? Og hvem er Jake der redder hende egentlig?

1Likes
0Kommentarer
852Visninger
AA

3. Kapitel 2

Da jeg vågner om morgen står jeg op klokken 6 for at være i skole tidligt. Jeg ville gerne være der så tidligt som muligt for at hjælpe Christian ind i klassen. Jeg er klar klokken 7 og derfor kører jeg på det tidspunkt. Da jeg er på skolen kan jeg se der er tomt. Jeg sætter mig på et bord og spiller på min I-phone. 5 minutter senere er Christian der. Jeg skynder mig hen til ham og hjælper med hans sko. " Det er min højre fod der er brækket så jeg kan ikke spille fodbold i lang tid " siger Christian og humper ind i klassen. Jeg følger efter ham og griber ham med nød og næppe inden han slår hovedet mod gulvet. " Øhh tak " siger han genert. " Du skal ikke slå hovedet mere end du har gjort " siger jeg så hurtigt jeg kan.

Da vi har fri skal jeg blive og snakke med læreren om noget med lektier. " Så jeg har en stil på 2 sider og matematik sider for?" " Ja det har du. Du har haft meget travlt med din hest i de her uger så du har glemt lektierne " siger Esme. " Jeg skal nok få det lavet det lover jeg " siger jeg og går hurtigt ud af klassen. Jeg er vildt glad for Esme. Hun skælder aldrigud og er rar med lektierne. Hun kan være streng men det er sjældent.

Da jeg er ude kommer 9 klassernes bøller hen til mig. Det er nemt at se de ikke har haft succes idag med mobningen, og derfor skal en eller anden mobbes. De kommer hen og skubber mig så jeg taber min taske og min mobil ryger ud. En af dem bukker sig hurtigt ned og snupper den og løber væk med den. Jeg kan mærke jeg ikke er i humør til drilleri og jeg løber afsted efter ham. Jeg er ved at hale ind på ham da han drejer ind mod løbebanen hvor pige-holdet træner. Da træneren ser hvad der sker prøver han at spænde ben, men det mislykkes fordi ham fra 9 hopper over. Jeg gør det samme men tager ekstra fart på, og lander på ham fra 9 klasses ryg. Da jeg har genvundet balancen prøver jeg at nå telefonen men det kan jeg ikke. I stedet hamrer jeg min hæl ind i skridtet på ham og han stopper straks. Jeg falder forover men lander heldigvis på hug, så jeg slår mig ikke. Jeg snupper hurtigt mobilen, men han er hurtigt på benene og han er vred nu. Jeg skynder mig afsted men der er forhindringer på banen. " Dem kan du nok ikke komme over lille pige! " råber ham fra 9 klasse der hedder Jens. " Så det kan jeg ikke! Så se her! " råber jeg kækt tilbage og løber ekstra hurtigt. Jeg sætter af og springer med nød og næppe over den første forhindring. Foran mig kan jeg se en række træstammer komme susende i mod mig. Det er jo ligesom når jeg springer på Stjerne tænker jeg og kommer nemt og hurtigt over dem. Men så kommer den værste. En meter høj forhindring kommer til syne foran mig. Jeg kigger mig hurtigt tilbage og ser Jens løber faretruende hurtigt bag mig. " Tag dig sammen Stella du kan jo godt " mumler jeg og fokuserer på springet. Og jeg gør det virkelig. Jeg springer let og elegant over forhindringen og lander med et bump på fødderne og løber videre. Da jeg er hele banen rundt ser jeg Jens prøve at komme over men det går ikke så godt. Han snubler før springet og falder med hovedet først. Da han rejser sig igen kan jeg se han har næseblod. Han løber videre og er i mål om lidt. " Du stiller dig om bag mig så klarer jeg det " siger træneren og det gør jeg så. Jens kommer farende og regner med træneren flytter sig, men det gør han ikke og Jens stopper og undgår med nød og næppe at støde ind i ham. " Hvorfor tog du pigens mobil " spørger træneren brummende. " Det var jo bare for sjov, man " siger Jens og prøver at redde sig selv med sjov, men det mislykkes. " Er du godt klar over at pigen løber hurtigere end du gør " siger træneren " Det må være pinligt når videoen bliver sendt til alle på skolen. For jeg har det hele her og du fortjener en lærestreg " siger træneren og banker på sin telefon. " Og smut så fra min bane okay?" siger træneren og Jens lusker stille og flov væk. " Det var ikke min mening at forstyrre jer. Jeg hedder Stella Mikkelsen og bare send det der klagebrev til mig eller hvad i nu sender " siger jeg begynder at gå. " Nej vent Stella. Det var fantastisk at se dig løbe. Ville du ikke nok melde dig ind i vores klub. Vi kan gøre dig dobbelt så hurtig som nu og du løber altså hurtigere end en 16-årig dreng " siger træneren bedende. " Jo men jeg har også en hest og lektier og det er ikke sikkert at jeg kan nå det." siger jeg og ville egentlig bare hjem " Ej skidt pyt du kan prøve at nå det så tit du kan. For resten jeg hedder Thomas " siger Thomas venligt. " Og som du nok ved hedder jeg Stella, men jeg skal altså gå, så her er mit nummer " siger jeg hurtigt for jeg er meget sent på den. "Farvel Stella " siger Thomas og vender sig atter mod sine elever. Jeg går hurtitgt hjemad for at nå aftensmaden men jeg kommer alligevel alt for sent. " Stella hvor i al verden har du været henne. Jeg har været så bekymret " siger min mor. " Ej mor slap nu af. Jeg gik bare hen på løbebanen for at kigge. Når jeg er ovre hos far er han overhovedet ikke bekymret. Du er jo latterlig " siger jeg og går ind på mit værelse. Min mor og far er skilt. Ingen af dem har en kæreste så de går bare alene og hygger sig. Min far bor i et kæmpe hus med 2 etager og min mor bor i en lille lejlighed på første sal. Jeg elsker at være ovre hos mor men det er også fedt at være ovre hos far. Han har et kæmpe hus med en kæmpe have til. Jeg har mit eget værelse med udsigt ud over hele byen. Jeg har også en stor seng, skrivebord, stort klædeskab og en 40 tommer fladskærm. Der er lagt træ-gulv men der ligger et hvidt uldtæppe midt på gulvet. Hos mor er der bare en seng, en kommode og et lille TV med meget dårligt billede. " Stella vi spiser nu! " råber min mor fra køkkenet. Jeg går ud i køkkenet hvor der står suppe på menuen. Og jeg hader bare suppe. " Argh mor hvorfor lige suppe. Du ved jeg hader suppe " siger jeg irriteret og sætter mig på stolen. " Det er sundt og den er fyldt med vitaminer og fibre " siger min mor klogt og sætter sig ned og spiser. Jeg får slugt en skål og går så fra bordet. Jeg sætter mig på sengen og går på Facebook. Jeg er fyldt 14 for længst så jeg er gammel nok. Da jeg var 12 havde alle i klassen undtagen mig, på grund af min mor. Jeg sidder og chatter med Kate til klokken 10 og så går jeg i seng.

Kære dagbog. Der er sket så meget i dag. Jeg er startet på pigernes løbehold, Christian er kommet i skole igen og jeg er væk i ham................. det er så irreternde at være mig nogle gange. Godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...