Stella

Stella er en 14-årig pige. Hendes mor og far er skilt, og hun har kun en halvbror. Hun har sin egen hest, som hun elsker mere end noget andet. Hun har fået en kæreste, men hun skal på sommerferie i Rio sammen med sin far. Men hvad sker der når hun bliver kidnappet? Og hvem er Jake der redder hende egentlig?

1Likes
0Kommentarer
850Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg sidder ved mit skrivebord og tænker. Det er som om at solen skinner ind på mig og prøver at muntre mig op, men det virker ikke. Jeg rejser mig i en hurtig bevægelse, og kigger på mig selv i spejlet. En høj, tynd og halvbrun 14 årig pige kigger tilbage på mig. Hun har blå og glansfulde øjne. Pigen i spejlet har også rimelig langt blondt hår der passer perfekt til hendes stil. Hun har et par stramme cowboybukser på og en T-shirt. Hun elsker heste og har sin egen hest. Pigen hedder Stella. Jeg sidder og tænker over hvordan 2 fyre fra min klasse kan falde for mig. Mig!!!!! Fatter det ikke. Nå men tilbage til mit liv. Problemet er bare at jeg ikke rigtig kan lide dem. Den ene gør alt hvad han kan for at jeg kan lide ham. Gad vide hvad det næste bliver. Jeg tænker også tit at jeg er for ung til at have en kæreste. Jeg synes også kæreste lyder forkert i munden. Det er bare ikke et ord jeg bruger endnu. Jeg maler et maleri for at tænke. Jeg er nemlig meget dygtig til at male. Da jeg er færdig er jeg tilfreds med mit maleri og lader det tørre i et hjørne. I stedet går jeg ud i gangen og henter en bikini, går ind og skifter og går ud i haven. I starten styrer jeg over mod vores egetræ i haven for at få skygge, men jeg ombestemmer mig og går hen til vores udendørs pool. Jeg ligger meget længe og hygger mig i solen. Pludselig ser jeg på mine fingre og opdager at de ligner rosiner. Jeg står op og vikler et håndklæde om mig. Da jeg er tør går jeg ind og smider mig på sengen. Det er så svært at være mig. Det er som om alt bliver så svært i den her alder. Til sidst finder jeg min dagbog frem og skriver:

Kære dagbog. Alt bliver svært og jeg kan ikke følge med mig selv længere. Jeg skal også over til mor der skal rejse der hvor jeg er der. Så skal min storebror komme og passe mig. Så hans leglighed i Århus kommer til at stå tom. Hjælp mig!

Endelig er klokken 2. Jeg skal mødes med min bedste veninde nede på rideskolen hvor vi skal ride en tur. Vi går i samme klasse. Kate står der allerede og smiler. Hun har blondt hår ligesom mig, men hendes er kortere. Vi sadler op imens vi snakker og griner. Da vi er klar rider vi ud af gårdspladsen. Min hest hedder Stjerne og Kates hedder Beauty. Vi rider på den sti der fører ind i skoven, og nyder fuglene der synger. Vi tager en dejlig, blød, kort galop mens den varme sol brænder på vores hud. Til sidst lader vi hestene strække ud og vi skridter tilbage til rideskolen. Da vi har sadlet hestene af cykler jeg hjem. Jeg aner ikke hvad klokken er, men jeg ved at rideturen gjorde at alle tanker om mine problemer forsvandt. Om aftenen da jeg går ind i seng skriver jeg i min dagbog igen:

Kære dagbog. Jeg tog en ridetur med Kate idag. Det skulle jeg nok gøre noget oftere. Stjerne og Kate fjerner alle problemer fra mit sind. Godnat.

Da jeg vågner næste morgen får jeg et chok. " Shit den er halv ni " hvisker jeg ud i rummet. Jeg får hurtigt tøj på, ringer til Kate og siger at hun er en skat hvis hun ville sætte Stjerne på fold, spiser morgenmad, ligger make-up og ordner mit hår. Da det er gjort er klokken kvart i ni. Midt i timen. Jeg hopper på cyklen og cykler så stærkt, at jeg er lige ved at vælte da jeg skal holde for rødt. Da jeg er på skolen er jeg så stille som jeg kan for hele klassen læser. Det lykkes næsten indtil jeg vælter en stol og falder ind i et bord. Så er alle øjne rettet mod mig. " Det var godt du kom, Stella. Du kommer kun en time for sent " siger min lærer Esme Jeg sætter mig flovt ned på min stol og begynder at læse i en hestebog. Den viser sig at være ret spændene. Der er en masse tips til når man sadler op. Der står en masse om at rense hove. Det har Stjerne og mig ret mange problemer med. Jeg går om på forsiden for at finde forfatteren. Det er en der hedder Helene Nordstrøm. På bagsiden står der at man kan kontakte hende på nettet. www. HeleneNordstrøm .dk/ Det ville jeg gøre når jeg kommer hjem.

Da klokken ringer og vi har fri skal jeg til at gå, men vores lærer Esme kalder på mig. " Du kommer vel ind i 5.b til eftersidning idag?" " Jo Jo det lover jeg Esme " skynder jeg mig at sige og smutter ud af døren.

Godt så. Er først hjemme klokken 3 på grund af den skide eftersidning. Min far sidder og ser fjernsyn der er skruet meget højt op. " Hey far skruer du ikke lige ned så alle kan være her. Det er jo ikke alle der kan holde til så meget larm som dig " siger jeg og smutter ind på mit værelse. Jeg finder computeren frem og slår hjemmesiden op. Jeg kan se at man kan skrive til hende. Jeg skriver på chat-væggen at jeg har læst hendes bog, og jeg kunne bruge en masse af matrialet. Jeg slukker computeren og går i seng lidt efter.

Ved 4-tiden næste dag, cykler jeg ned til Stjerne få at få lidt undervisning. Jeg får et chok da en af de drenge der kan lide mig står på pladsen og kigger. " Hvad laver du her Christian? Du går da ikke til ridning " siger jeg for at få ham til at gå. Men så heldig er jeg ikke. " Jo jeg ville se om det er så fantastisk som du siger " svarer Christian hurtigt igen. Så blev det her altså den næste plan for at score mig tænker jeg irreteret. Christian har ikke en hest så han låner en rideskole pony ved navn Fabby. Da Christian, Kate og mig har sadlet op rider vi ind på banen. Da hestene er varme sætter vi i trav. Det går så ikke så godt som ventet. Fabby har meget krudt i sig og sætter i en meget hurtig og voldsom galop. Til sidst stopper han pludselig op og Christian falder over halsen på Fabby, og ender med at ligge med foden under Fabbys hov. Kate og mig skynder os hen til Christian der ligger og skriger af smerte. " Hey Stella har du en telefon på dig. Jeg tror han skal på skadestuen " Jeg tvivler ikke på at det er alvorligt så jeg tager min telefon og trykker 112. " Ja du taler Stella Mikkelsen. Jeg er her på rideskolen i Randers. Vi har en dreng der er faldet af en hest. Om 2 minutter. Ok vi ses. Hej hej." 3 minutter efter er ambulancen kørt med Christian. Vi har ringet til hans forældre der kørte direkte mod skadestuen da vi ringede til dem.

En uge senere er Christian stadig ikke kommet i skole og jeg er begyndt at blive urolig. Da jeg er kommet hjem finder jeg et buskort, og hopper på bussen til skadestuen. Da jeg kommer ignorerer jeg alle råbene og klagerne da jeg kommer brasende ind af døren. Jeg skynder mig hen til skranken og bander inde i mig selv, da jeg ser at køen er meget lang. 15 minutter senere er det endelig min tur. " Ja jeg leder efter Christian Mogensen. Hvilken stue?" " Det er 3 sal rum 6 " svarer kvinden bag disken venligt. Jeg små-løber hen til elevatoren og trykker felbrisk på knappen med 3-tallet, og synes der går hundrede år inden dørene lukker. Jeg er efterhånden blevet rimelig bekymret for ham. " Wow. Jeg er bekymret for ham " hvisker jeg ud i luften. Da jeg er på 3 sal skynder jeg mig ind til Christian. " Hvad er det du ligner " ryger det pludseligt ud af mig. Han sender mig et svagt men ægte smil. Bag mig kan jeg høre døren åbne og lukke sig og en sygeplejerske kommer ind. " Christian har brækket foden og har en stor hjernerystelse. Han er ikke klar til skole foreløbig." I det øjeblik hun siger det bliver jeg bange. Jeg skynder mig hen og sætter mig på kanten af hans seng. " Bare rolig jeg kommer mig " siger han svagt. " Er du da bekymret for mig?" spørger han med håb i stemmen. " Ja det er jeg da..... og alle de andre i klassen er også" siger jeg flovt. Men det passer ikke. Jeg er meget bekymret og klassen er ligeglad. Den anden der kan lide mig er ovenud lykkelig fordi at Christian ikke er her, så har han nemlig mig for sig selv. Jeg lover at ringe til ham hver dag og det gør jeg så.

" Hej det er Stella. Jeg ville høre hvordan det går " siger jeg glad. " Hej Stella. Det går skide godt. Jeg kommer på onsdag. Jeg glæder mig vildt til at se dig igen. Farvel "

Kære dagbog. OMG jeg tror jeg kan lide Christian. Det er vildt men sandt. De brune øjne og det brune, korte hår gør mig pludseligt blød i knæene. I morgen kommer han i skole. Glæder mig. Godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...