Stole My Heart - One Direction

Katrine og Emma, er to danske piger på 18 år, som flygter til London. En dag hvor de sidder på en
cafe, støder nogle drenge ind i dem og kommer med et uheld til at spille kaffe ud over Emma.
De tager hjem til drengene for en ny trøje. Men der falder de i en god snak, men der er et problem Emma kan næsten ikke engelsk, men Katrine er der for hende men hun kan jo ikke være der hele tiden, så Emma prøver så godt hun kan, men kommer tit til at snakke dansk hvilket drengene jo ikke forstår en skid af.

2Likes
0Kommentarer
273Visninger

1. 1.

 

Emmas synsviklen

 

”Emma! Emma ! EMMA!” råbte Kat (Katrines kælenavn) ”Hvad?” svarede jeg helt irriteret ”Du skal op flyet har ladet” svarede hun nu stille og roligt ”Okay” svarede jeg hende og gabte ”Kom nu du” sagde hun drillende, jeg rejste mig stille op, og så alle andre mennesker var ved at rejse sig og var på vej ud.

 

Vi var lige kommet ud af flyet og havde nu fundet vores tasker, som tog en halv time at finde for det viste sig at Katrine havde glemt hvordan hendes taske så ud og hver gang jeg så den sagde hun bare det ikke var den, og sådan foresatte det indtil den havde kørt 15-29 gange rundt på bundet.

 

Vi havde fundet en taxa og stod nu foran vores lejelighed, vi gik ind i den kæmpe bygning. Og gik hen til et bord hvor en mand stod med hovedet helt nede i computeren og tastede langsomt og hårdt. Katrine gik foran bordet og hostede falsk, manden kigede op på os ”Ja hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte han mens han smilte falsk ”Vi vil gerne have nøgler til vores lejelighed” svarede Katrine mens hun satte en løst tørt hår bag øret ”Jeres navne” sagde han afventende ”Katrine James og her er Emma Larry” sagde hun i et smil, han nikkede kort og klikkede et par gange på tasterne, men gik så hen til en stor reol og kiggede i et par kasser, og fadt et kort, hvor fedt man inden nøgler men et kort til at låse op med. Han rakte Katrine den, og hun tog hurtigt imod det.

 

Katrine havde taget elevatoren, mens jeg havde taget trapperne, og nu tænker i nok 'Hvad fanden?' og 'Had sker der for hende' men ! Jeg vil bare være sund, jeg lever og ånder for motion! Det er mit liv. Mange siger jeg et alt for tynd og skal tage på...men passer altså ikke eller jov jeg er tynd men jeg vil ikke sige det, men jeg tager jo ikke skade af noget motion! Når men tilbage jeg var noget op af trapperne og stod nu ved elevatoren...og ja jeg var stolt for jeg var hurtigtre end den! Ha ha så kunne den lære det!

Jeg kom tilbage til virkeligheden ved at høre et 'Bing' og en lidt skuffet Katrine kom ud ”Jeg kom først” sagde jeg stolt og slå mig for sjov på brystet, hun rakte tunge af mig og foresatte ned til vores dør, så tog hun kortet frem for hendes lomme og korte den frem og tilbage indtil den lyste grøn som et tegn på den var åben, jeg åbnede stille døren, og gik ind et 'Wow' kom fra både mig og Katrines mund ”Hvor er det flot indtil videre” sagde Katrine i et stort smil, jeg nikkede som et svar, og tog mine sko af og det samme gjorde Katrine.

 

4 dage senere

 

”Hey Kat vil du med ned på cafe?” spurgte jeg den morgen trætte Kat om ”Det kan vi da godt men jeg skal lige gjorde mig klar” jeg nikkede og gik ud i gangen for at tage sko og jakke på.

 

ca. 10 min efter kom Kat ud og tog sko og jakke på og tog mig under armen og gik ud.

 

 

Lige nu sad vi på en lille cafe hvor der kun var os og to andre personer, og ja det er en lille cafe.

”Hvad synes du om ham her?” spurgte Kat ivrigt mens hun sak et blad lige op i fjæset på mig, jeg tog med min ene arm bladet lidt væk så jeg kunne se den person som hun sagde jeg skulle se. Det var Zayn fra One Direction, Kat var helt vilde med dem mens jeg bare sagde de var drenge ”Han er vel fin” hun fnøs fornærmet og kiggede videre i sit blad.

”Skal vi ikke gå nu?” spurgte jeg mens jeg kiggede bedene på Kat, hun sukkede og nikkede så i et smil. Vi fik rejst os og gik mod udgangen, da en person pludselig gik ind i mig og dermed helte al son kaffe eller hvad det nu var ud over, ja gæt hvem MIG !!! ”AV for *** da os” bandede jeg, det gjorde herre nas ”Undskyld Undskyld Undskyld” begyndte personen, jeg kigede ned af mig selv MIN NYE TRØJE! Var nu ødelagt, jeg sukkede dybt ”Det var min nye trøje” sagde jeg mens jeg prøvede ikke af gå amok, jeg kiggede hen på Kat som bare stod og kiggede med store øjne og hendes mund var forment som en 'O' ”Hvad er der?” sagde jeg halv irriteret ”...Det ...det ...det ...er” stammede hun ”Hvem er det” sagde jeg mens jeg kiggede efter den retning på pegede i...det var fem bekendte drenge, de drengene som Kat havde snakket om de sidste mange måneder. Nemlig One Direction.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...