Udløbsdatoen - Min dagbog.

Hun skriver om hendes dag. Hendes liv, og hendes problemer. Hun ved ikke hvorfor. Bare for en sikkerheds skyld, så hendes familie ved hvorfor, hvis det nu en dag går galt...

1Likes
1Kommentarer
469Visninger
AA

4. Tirsdag.

"You cant get what you want, but if you try sometimes, you get what you need".

Hun spillede normal, og glad. Måske var hun glad. Måske havde hun kun skrevet dagbog når livet var noget lort. Så hun kunne komme af med sine tanker. Hun ville af med dem nu. Nu.

Kære dagbog.
Har meget at fortælle. Alt det her føles underligt. Jeg er underligt...
Den der nye bil... Jeg spildte med et uheld te i den idag... Min mor råbte af mig hele vejen til skole, og så skred hun bare. Jeg plejer at blive fulgt op til det lokale jeg sidder i, men idag efterlod hun mig bare på parkerings pladsen. Jeg brød ud i gråd, og prøvede at gemme mig og mine tårer væk bag en bygning ved skolen. Jeg klarede det nu ikke, og ville ikke møde op i lokalet med tårer i øjnene, og en ridse i hjertet. Hele vejen til skole råbte hun, skreg, og kaldte mig for besværlig. Ja...
Jeg gik. Jeg vidste at det var vigtigt at jeg gik i skole, men jeg har mine rettigheder! Og hvem møder op grædende, og sorget? Ikke mig! Jeg begyndte at gå, da jeg fandt ud af at min mor var hjemme lidt endnu! Og dagbog... Det bliver meget meget MEGET værre!
Jeg satte mig på en sten lidt væk, og begyndte at græde. Min mobil ringede. Det var en af pigerne fra min klasse. Den dag skulle jeg øve et teater stykke med nogen af dem fra klassen. Dem jeg ikke så...
Jeg svarede ikke. Den ringede igen. Svarede ikke. Den ringede igen. Afbrød.
Jeg følte mig svimmel. Tom, men tung. Havde det som om min sjæl stod ved siden af mig, og kiggede undersøgende på mig. Og jeg stod der. Jeg begyndte at gå hjem, da en bil magen til den vi har, drejede ind til siden, mod mig. Jeg løb. Op af en vej. Bilen fulgte efter mig. Det var min mor. "Kom herind, vi skal snakke!", råbte hun. "Nej!", sagde jeg, og løb videre. Hun kørte efter mig . "Hop ind! Skolen har ringet!". Jeg løb videre. Jeg kunne genkende stedet. Vidste hvor jeg skulle hen. Hun åbnede vinduet. "Hop så ind! Eller flytter vi dig til en anden skole!", truede hun. Jeg smed termo kanden, jeg havde haft te i, ind på sædet. "Her! Og jeg HAR tømt den!", sagde jeg, og løb videre. Min mor dyttede, og mennesker kiggede. Jeg løb videre. Jeg stoppede. Jeg var måske 20 meter væk fra mit hus. Jeg satte mig ind i bilen. Vi skændes. Jeg græd. Hun græd ikke... Endnu. jeg hoppede ud af bilen, og løb over til huset. Jeg prøvede at låse mig ind, men min mor hev nøglerne ud af hånden på mig. Vi skændes videre. Vi satte os i sofaen. Det var snakke tid. Min mor var helt ude af den, efter jeg fortalte hende hvordan jeg havde haft det, og hun... UNDSKYLDTE!
Jeg tilgav hende ikke. Så knækkedee hun. Hun brød også ud i gråd. Hun var helt knust. Jeg tilgav hende. Vi græd lidt... "Det ville gøre mig meget glad, hvis vi kunne tage over på skolen. Jeg lover at følge dig derop!", bedte mig mor. Jeg sagde jeg, og min mor gav mig et kæmpe kram. "TAK TUSIEND TAK!", græd hun. Vi tog afsted. Jeg lånte hendes concealer. Hun lovede at komme med en "undskyld" gave. Ligenu er min mormor her. Er kommet hjem fra skole. Sidder med en dum fornemmelse i maven. Men håber min mor vil være sødere efter dette. Gad vide hvad der sker når hun kommer hjem. Vil gerne fortælle dig om mit liv kærlighed... Han går i min klasse.
Men vi er venner:-) Meget gode venner, ser aldrig hinanden, jo i Fredags snakkede jeg med ham... Men når der sker noget imellem os... Skriver jeg. Smiler faktisk! Tror jeg...

Hilsen mig, og skriver i aften igen. Der er sikkert mere drama at fortælle...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...