Udløbsdatoen - Min dagbog.

Hun skriver om hendes dag. Hendes liv, og hendes problemer. Hun ved ikke hvorfor. Bare for en sikkerheds skyld, så hendes familie ved hvorfor, hvis det nu en dag går galt...

1Likes
1Kommentarer
454Visninger
AA

2. Mandag.

Hun havde ikke tårer på sin kind. Mange som oplevede det samme som hende ville græde. Skade sig selv. Dræbe sig selv. Tro mig det havde hun også tænkt på. Men nu var det så tit det skete. Hun vidste godt at hendes familie var ved at gå i opløsning. Ligesom voksne kan skilles, kan familier også. Men så meget hadede hun heller ikke sin familie... Derfor begik hun ikke selvmord. Kun på grund af hendes far...

Kære dagbog.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre... Sidder på mit værelse. Det ligner en losseplads... Det er kun mig, min søster, og min mor der er hjemme. Og self er vi uvenner. Vi skulle til byen for at fikse min mobil, da den ikke kan sende beskede til min mor. Men den gik ud... Og nogen har taget min oplader!
Min søster flippede ud fordi hun gerne ville shoppe, min mor sagde det var min skyld alt sammen, og ville ikke tage med fordi hun KUN ville ordne min mobil. Eller få den ordnet... Så nu sidder vi her. I hver sit rum... Jeg flygtede self op på mit værelse, og min mor og min søster måtte skændes videre. Min søster syntes det var mig og min mors skyld, og min mor sagde bare, "Tak din søster!".
Min søster siger det altid går ud over hende. Og ja, jeg er ulykke barnet. Det sorte får i flokken. Taberen. Men de behøver ikke at råbe det ind i mit ansigt! Jeg venter bare til min far kommer hjem. Min far er min bedste ven! Han er alt! Det er også derfor jeg ikke båger selvmord. Jeg vil ikke lade ham føle den smerte jeg føler. For det er han for god til... Han støtter mig... Lytter til mig, og hjælper. Min mor siger hun også hjælper, men hun komenderer bare med mig, råber af mig, og slår mig. Hun har slået mig, 1... 2... 3... 4... 5 gange. Hun gør det ikke længere. For jeg har lært at forsvarer mig... Gøre igen. Jeg ved jo godt hvorfor min familie er splittet. For engang brugte mine forældre alt tiden på at skælde mig ud, slå mig, og råbe ad mig. Men kan ikke huske så meget fra den tid... Det må være lidt under et år siden... Jeg gik ikke i skole... Ville ikke. Var startet på min gamle igen, ET KÆMPE DRAMA!, og efter juleferien kunne jeg ikke. Jeg jeg sad hjemme og græd i 1½ uge. "Du pisser på os!" Sagde min far. Selv om han lød streng, var han den der behandlede mig bedst. "Du splitter familien ad", sagde mig mor. "Sæt dig op!", sagde mig far, og ruskede i mig. Sandheden var at jeg ikke kunne. Jeg var væk længere væk en nogen andre...
"Du ødelægger alt!", sagde mig mor. Nej skreg. Jeg græd bare. Et sted jeg ikke kendte. Hvor var jeg? På mit værelse... "Sæt dig op!", sagde min mor, og gav mig en lussing.
De er ikke voldlige længere... Selv om jeg troede min mor ville slå min søster idag, fordi hun kom i tanke om at min søster ikke havde gået med min hund, og de skændes STADIG! Me det gjorde hun ikke... For min mor kan LIDE min søster. Ikke mig... En dag råbte min mor ad mig i 10 timer! Hun fandt en sweather i sofaen, styrtede ind på mit værelse, en af dagene, og hvad sagde hun? Altså... Først smed hun den i hovedet på mig. "Værsgo frue! Du kommer din tjener med dine ting!", råbte hun, og gik. "Det er ikke min!", råbte jeg, hvorefter hun åbnede døren, flåede sweatheren ud af min hånd, og smækkede døren i. Der sad jeg. På min seng. Med tårer i øjnene. Ligesom nu. Men jeg græder ikke. For jeg har ingen tårer tilbage. Dem har jeg brugt i dette år. Og lidt af året før. Men hvad gjorde min mor med sweatheren? Gik hun ind på min søsters værelse, som den dag var kommet hjem fra lejr skole, den jeg ikke havde været med til pga mine problemer... Tyrede hun den i hovedet på hende? NEJ. "Her", hørte jeg hende sige, med sådan en sukkersød stemme. "Din trøje". Og smækkede hun med døren? NEJ. Så tænker du nok, dagbog, "Jamen du havde jo nok gjordt noget, siden hun var sådan imod dig!". NEJ. Jeg havde ikke gjordt noget. Okay... Måske havde jeg kaldt hende for bitch, fordi hun havde VÆRET en bitch overfor mig den dag. HUN kalder også mig for ting! Rocker kælling, porno agtig, fordi jeg en gang havde lange negle. Og jeg kaldet hende for BITCH fordi hun havde råbt ad mig. For helvede... Jeg er teenager! Men hvad gør jeg med hende? Skrider. Beder hende rende mig . Hvad gør hun? Hun render mig ikke. Hun laver bare en grimasse, med "passende" lyde til. Ligesom små handikappede børn. Altså hun lyder som dem. Skal man det? NEJ! Fuck hvor hun både gør grin med mig og handikappede børn!!!! Kan du mærke jeg er sur nu, dagbog? Det er JEG! Men jeg menere bare...
Min søster er min mors ynglings. Jeg er hende ROCKER KÆLLINGEN.
Min far... Min far kan også rende mig... Men jeg ville aldrig sorge ham. Og min mor... Er hun altid en bitch overfor mig? NEJ. Ikke altid... Men for det meste? JA.

Dagbog. Det var det. Og dagbog? Nu vil jeg gå ned i Fakta og købe det jeg ville købe i byen. Pebbernødder, og lyvkæder.

Og far... Hvis du læser dette, og jeg er død... Jeg elsker dig. Du er alt. Du var min bedste ven...

Og mor... Nogen gange elskede jeg dig... Men du flipper ud over intet! Intet er endda for meget! Du skulle lære dig selv at elske mig. Så kunne det være jeg levede. Altså hvis du læser dette fordi jeg er død...

Vi ses dagbog.
Hilsen mig.

Hun sagde ikke noget. Rykkede bare på sig. Så rejste hun sig op. Og gjorde sig klar til at skride. Altså ned i Fakta...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...