Udløbsdatoen - Min dagbog.

Hun skriver om hendes dag. Hendes liv, og hendes problemer. Hun ved ikke hvorfor. Bare for en sikkerheds skyld, så hendes familie ved hvorfor, hvis det nu en dag går galt...

1Likes
1Kommentarer
456Visninger
AA

1. Søndag.

Hun sukkede. Havde høretelefonerne i. Men hun hørte ikke musik. Høretelefonerne tog bare den værste lyd. Næsten. Hun tændte for musikken. Et klaver begyndte at spille, efter lyden af en kvindelig stemme kom til. Stemmen med mere følsom. Hun sukkede igen. Og hun begyndte at skrive...

Kære dagbog.
Hvorfor kalder jeg dig for KÆRE dagbog? Er du så rar? Tja... Jeg botrorer dig alle mine hemmeligheder. Dem ingen andre må vide. Jeg er bange. Bange for alt. Det ved du jo ikke, da det er første gang jeg skriver. Kort sagt er jeg bare ved at blive sindsyg! Jeg har selvmords tanker. Nærmest en pagt jeg har med mig selv. Hver gang jeg mærker den mindste smerte tænker jeg, "Nu begår jeg selvmord!". Det er også derfor jeg skriver denne dagbog. Hvis jeg nu på et tidsbunkt dør... Begår selvmord... Vælger at sorge alle dem jeg elsker. Dem jeg hader, og dem jeg kender. Synes du det er forkert? Måske synes du det er mere rimligt, når jeg fortæller lidt om mig selv. Jeg fortæller ikke mit navn. Det gør jeg bare ikke... Jeg fortæller ikke HELE min historie... Kun grunden til at jeg måske begår selvmord.
Lad os lige få noget på det rene: Jeg bliver IKKE mobbet! Alle de kampanger om mobning... Om mobbe ofre der begår selvmord... Der er andre der også begår selvmord! Nogen der bliver elsket! Men som har problemer! Jeg er ikke sinsyg... Det siger min far som endda er psygiater! Jeg er ved at miste alt lyst til at leve... Hvem gider at leve, når de har så mange problemer som mig?

Okay... Nu har jeg trukket tiden nok! Hvad gør at jeg vil begå selvmord? At jeg vil væk? FOrsvinde? Sorge alle dem der sorgede mig... Men elsker mig?
Et ord... Skolen.
Et andet ord... Familie.

Sidste år begyndte jeg i femte klasse på en ny skole. Skolen fi mig til at indse noget. Noget jeg måske ikke havde vidst noget om, men fandt ud af da jeg brød sammen midt i min første time. Brød sammen i gråd. Forvirring. Sorg... Jeg blev stresset... Deprimeret... På 5 minutter... Men jeg havde været det hele tiden... Uden at vide det... Uden at kunne mærke det... Se det...
Hvad skete der? Det ved jeg ikke... Jeg vidste bare at mit liv ville blive ændret... For evigt... Men jeg blev stærkere... Men følsom... Stresset... Syg...

Dagbog det var det. Det med min familie skal jeg nok fortælle på et tidspunk... Men tænk lige... Mine problemer gav jo min familie problemer...
Jeg må løbe. Men vi ses imorgen kære dagbog!

Hilsen mig... Og husk... Dette er ikke udløbsdatoen... Endnu...

Hun smilte ikke. Men hun var lettet. Nu var hun sikker på det. Hun ville lave en pagt med sig selv... Selvmord... Men hvornår?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...