Farligt begær (+15)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 nov. 2012
  • Opdateret: 21 dec. 2012
  • Status: Færdig
Claire finder sin landsby dræbt af monstre, og for ikke selv at blive dræbt og voldtaget flygter hun, men bliver fundet af en ung mand, som bringer hende hen til et sikker sted, men noget er der over den mand, hvad vil han, og hvorfor reddet han hende.




18Likes
34Kommentarer
3241Visninger
AA

2. Mødet med familien Oomori

Jeg vågnede ved solopgang, og kunne dufte en dejlig duft. Jeg rejste mig, og opdagede jeg var bar. Jeg skreg forskrækket, og kunne høre trin. Antonio kom ind og rødmede, da han så mig stå der. Jeg greb hurtigt fat i dynen og hev den om min nøgne krop. Jeg rødmede meget, og blev nervøs da han kom hen imod mig. Han holdt mig mod væggen, og kyssede mig på munden. Jeg rødmede og ville slå ham væk, men jeg nød det også, så jeg kunne ikke finde ud af mig selv.

Før jeg vidste af det, lå jeg i sengen og mærkede Antonios blide kys mod min nøgne hals. Imens jeg mærkede hans bløde strøg langs mit inderlår, hvor han forførende nussede sine fingre ind mod mit underliv. Jeg greb fat i lagnet, jeg følte det som om jeg ikke kunne røre mig, men jeg følte mig pludselig meget våd mellem mine ben. *Hvorfor gør han dette her* tænkte jeg og så at han kravlede ned mellem mine ben og slikkede mit underliv. ”ÅH!” udbrød jeg og greb mere fat i lagnet. ”Du er meget våd miss Claire, noget siger mig at De er jomfru” sagde han og så på mig. Jeg satte mig op og trak mine ben til mig. ”Hvordan kan De sige om jeg er jomfru eller ej” sagde jeg lidt bange, for hvordan pokker kunne han vide, at jeg var jomfru. ”Det er en evne vampyr mænd har, vi kan lugte om et menneske er jomfru, og jeg kan lugte at De er jomfru” sagde han og smilede. Jeg så væk.

”Det er jeg fordi, jeg endnu ikke har fundet den rette, folk har altid ville bruge mig” sagde jeg og så ned. Antonio lagde en hånd på min kind. ”Miss Claire, De skal vide, at jeg aldrig vil skade dig eller bare bruge dig” sagde han blidt. Jeg så på ham, hvorfor sagde han mon det. Var det for at lokke mig i en eller anden fælde, eller var det fordi han mente det. Jeg valgte at tro på det første, for han var jo trodsalt en vampyr, og jeg var jo et menneske. Han kunne tydeligt fornemme, at jeg ikke stolede på ham, så han valgte at gå.

”Husk at være klar om lidt, min familie dukker snart op” sagde han, gik ud og lukkede døren. Klar, hvordan skulle jeg dog blive klar, jeg havde jo intet tøj, jeg var jo helt bar. Jeg tog den varme dyne om min nøgne krop, og gik så ud af døren. Men jeg ramte ind i en ældre kvinde. Hendes hår var ligeså hvidt som sne, som Antonio's også var. Jeg røg på rumpen, og så på hende. Jeg havde tabt dynen, så jeg sad helt nøgen foran hende. Hun så på mig med sine røde øjne, og hjalp mig så op, og lagde dynen om min krop igen.

”Hvem har bragt Dem her til frøken?” spurgte hun, og tog mig med ind på værelset, som jeg havde sovet i. ”Det har den unge Lord Antonio, han reddede mig fra nogle monstre som havde slagtet hele min landsby” svarede jeg høfligt. ”Så min søn reddede Dem, vi må hellere få Dem i en smuk kjole, og jeg ved lige hvad for en kjole det skal være” sagde hun, og åbnede skabet som stod på værelset. Hun fandt en smuk midnatsblå kjole frem, og noget sort blonde undertøj som jeg skulle have på, jeg så på hende. Hun gav mig kjolen på, og fandt et sort korset, som hun lagde på sengen. Jeg gik hen til hende, og satte mig på stolen foran spejlet.

Hun tog den smukke børste, og begyndte at redde mit lange røde hår, så det blev helt glat. Hun fandt nogle midnatsblå silkebånd frem, et af dem bandt hun fint om min hals. Jeg så på hende, hvorfor mon det bånd om min hals. ”Hvad er dit navn min ven, mit eget er Antonia” sagde hun, og begyndte at ligge make-up på mig. ”Mit navn er Claire, My lady” sagde jeg, og rejste mig op. Hun tog fat i korsettet, og gav mig det på og bandt det, så det sad stramt ind til min krop. Jeg så ind i spejlet, mit hår hang ned foran mit ansigt. Hun satte mig på stolen igen, og begyndte så at redde mit hår igen. Hun tog silkebåndet som der lå på bordet, og begyndte at flette mit hår.  Da hele fletningen var lavet, bandt hun silkebåndet om enden af fletningen. ”Sådan min ven så ser du rigtig smuk og nydelig ud” sagde hun, og gav mig nogle smukke sorte sko, som jeg tog på.

Da jeg var klar, gik vi ud af værelset, og hen i en stor sal. Jeg blev nervøs, da jeg så alle de vampyrer. Antonio kom gående hen til mig, og tog min hånd. ”De ser fortryllende ud miss Claire” sagde han, og kyssede blidt min hånd. Jeg rødmede og smilede. ”Mange tak Lord Antonio, De ser også meget godt ud, må jeg sige” sagde jeg, og nejede blidt for ham. ”Jeg kan se, at De allerede har mødt min moder” sagde han. ”Ja My Lord, hun var så venlig, at hjælpe mig med at blive klar” sagde jeg, og tog blidt om hans ene arm. Han smilede blidt, og lagde sin hånd ovenpå min let rystende hånd.

Han tog mig med hen til en ung pige, hun lignede en på 14-15 år. Jeg holdt mere om hans arm. ”Godaften miss, mit navn er Asami” sagde pigen og nejede blidt. ”Mit navn er Claire” sagde jeg venligt, men stadig en smule nervøst.

Antonio tog min hånd op til sin mund og kyssede den, ”Rolig Claire, min familie er ikke farlig, de skader dig ikke” sagde han blidt og vendte mig i sine arme, så vi stod med vores kroppe mod hinanden. Jeg rødmede da han placerede sine bløde læber mod mine, han kyssede mig forførende, og jeg faldt helt for ham. Jeg lagde mine arme om hans hals, og mærkede hans store muskuløse arme om mig. Jeg mærkede, han trykkede mig tættere ind til sig, og jeg følte mig en smule tændt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...