En Forvandling

Udrag fra bogen ;-)

"Han havde svigtet dem.. Lydløst steg han ud af bilen, med tårerne trillende ned af hans kinder. Han kunne ikke gøre andet end, at se til mens flammerne langsomt tog mere og mere fra ham. I sit hovedet så han de brændte og sårede kroppe ligge i flammerne. Deres munde var formet som lydløse skrig, og øjnene stirrede tomt ud i luften. Hvorfor ham?"

2Likes
2Kommentarer
512Visninger
AA

5. Tegn

Hr. Madsen rundede hjørnet til Refshammer, huset var lidt længere fremme. Bilerne der holdt parkerede på kanten af fortovet afslørede, at retsmedicinerne allerede var kommet. Han trådte op ad trapperne til verandaen, tørrede skoene af på måtten og gik ind. ”Åh, du må vidst være Hr. Madsen, har jeg ret?” sagde en dame med brunt iltert hår og stak hånden frem. ”Det korrekt, og du er?” svarede Hr. Madsen og trykkede hånden. ”Øh ja, om forladelse, mit navn er Vibeke Nielsen chef for den retsmedicinskafdeling ”, ”En fornøjelse at møde dig” sagde Hr. Madsen og smilede. Vibeke førte ham ind i stuen, hvor gerningsstedet var. Rundt omkring var der folk i gang med at tage billeder og skrive notater. ”Har du noget i mod, at jeg kigger mig lidt omkring?” spurgte han. ”Nej, selvfølgelig ikke, gå du bare i gang” sagde Vibeke ivrigt. Han tog papir og blyant ud af sin jakke, klar til at notere. Tænksomt gik han hen mod liget. Liget lå omsvøbt af et grønt stykke presenning. Han fjernede forsigtigt presenningen for at tage kig på liget. Hvem der end havde dræbt denne person, måtte virkelig brændende have ønsket den død. Personen var jo flået op fra brystkassen og til ned over navlen, hun havde også fået mange sår i ansigtet. Han studerede varsomt sårene lidt, og løftede forsigtigt presenningen over liget igen. Hr. Madsen trådte væk fra liget og noterede. Derefter undersøgte han gulvet rundt om liget. Han fandt nogle underlig fodspor, der lignede noget fra en kat eller en hund. Dyret måtte have trådt i blodet fra den døde kvinde, da fodsporene var røde, og det ikke var snavs. Blodsporene førte hen til et smadret vindue ud mod haven. Hr. Madsen tog nogle handsker på og studerede omhyggeligt den smadrede rude. Der var kommet blod på skårene og det betød sandsynligvis, at dyret havde brugt vinduet som flugtvej. Han gik væk fra ruden, tog handskerne af og stoppede dem i jakkelommen igen. På vej væk overhørte han noget af en samtale mellem to mænd. ”Det samme skete for præcis en måned siden i Sillerslev. En mand blev fundet myrdet. Lemlæstet og flået op. Ingen vidste, hvem der kunne have gjort det, der var nemlig ingen spor eller vidner” sagde den ene mand bedrevidende, og den anden mand nikkede alvorligt. Hr. Madsen drejede hovedet igen for at sige farvel, da han faldt over dørtærsklen. Han havde været så optaget af mændenes samtale, at han ikke havde lagt mærke til hvor han gik. Rasende ømmede han sig og kom op at stå, ingen havde heldigvis langt mærke til noget. Hr. Madsen skulle netop til at børste sine hænder af for snavs, da han opdagede det. En lille lap papir havde klistret sig fast i hans venstre håndflade. Papiret var brændt og gået lidt itu i den ene side. Han vendte lappen om, og så nogle få linjer var skrevet. Nej! Det kunne ikke passe! Det måtte ikke være sandt! Det kunne ikke ske! Eller kunne det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...