You're my secret - Justin Bieber (13+)

Har du mødt Scarlett Izabell Miller? Nej. Det klart for Scarlett er bare en hel almindelig pige på 17 år. Eller er hun? Scarlett går på High School i USA og er skolens populæreste pige. Men hun har ikke verdens bedste fortid. Hun var været på skolen i et år, uden at fortælle nogen om hendes fortid. Scarlett lever i nutiden, men hvad sker der, når hendes tidligere bad boy ven, Justin, lige pludselig dukker op på skolen? Scarlett har virkelig prøvet at gemme og glemme alt for hendes fortid. Hendes hår er farvet, hendes øjenfarve er gemt bag farvet kontaktlinser, og hendes personlighed er helt anderledes. Justin finder dog alligevel hende interessant. Hvad gør Scarlett? Falder hun for den samme Justin? Falder Justin for hende? Finder Justin ud af, at Scarlett i virkeligheden er Izabell fra England? Finder resten af skolen ud af den populære Scarlett's hemmelighed? (Stødende scener og sprog kan forkomme, derfor aldersgrænse.Læsning på eget ansvar.) (JUSTIN ER IKKE KENDT.)

133Likes
251Kommentarer
24683Visninger
AA

17. "Yeah come on, Justin..."

 

Mandag morgen var et helvede, fordi at jeg ikke startede morgen med, at Justin lå ved siden af mig, som han plejede. Tanken om at han allerede sad i et fly på vej til London, irriterede mig en smule, fordi jeg ikke kunne svare på den sms, han havde sendt.

I’ll miss you. x

Men jeg kunne ligge den trykt på mit hjerte, og alligevel rejse mig med et smil, inden jeg lod mine arme gøre ved vild bevægelse, fordi jeg var sindssyg træt.

Et gab forlod min mund inden jeg satte benene mod badeværelset, hvor jeg straks trak min trøje over hovedet, og tændte for vandet.

Min hår røg ud af den rodet knold, og jeg smed ligegyldigt elastikken på gulvet. Kort efter røg mine trusser samme vej, og ikke længe efter stod jeg under det varme vand.

Jeg lod mine hænder finde mit hår, og glatte det lidt ud, inden jeg fik vasket mit hår med shampoo og balsam.

Ikke længe stod jeg med håndklædet om min krop og et om håret, imens jeg prøvede at finde det tøj, som jeg ville bære i dag.

Til sidst ente jeg med at rive sort nederdel ud, som var højtaljede og gik til midt på lårene. Nedenunder skulle jeg selvfølgelig have et par nylon strømper på. Udover nederdelen hev jeg en lilla langærmet trøje ud med blonder, som jeg selvfølgelig puttede ned i nederdelen.

Efter tøjet gik jeg videre til makeuppen, som i dag kun bestod af lidt foundation, noget rouge, lidt mascara og en smule eyeliner.

Derefter glattede jeg mit hår, så det hang glat ned af mine skuldre og min ryg. Jeg sendte mig selv et kort smil, inden jeg pakkede nogle ting ned i min taske, og derefter tog min mobil i hånden.

Trappen lå kort under mine fødder, og jeg kiggede forvirret rundt, da jeg ikke kunne se Leah og Crystal nogle steder. Men så kom jeg i tanke om, at jeg først skulle møde klokken ti, og jeg havde spurgt far, om han ikke ville aflevere dem i dag.

Jeg lod mit blik glide hen på uret, som hang i stuen og spærrede øjnene op, da jeg så, hvad klokken var. Kvart i ti.

Derfor var jeg også hurtigt ude i entréen og fik trådt ned i mine sorte converse med tynd bund, inden jeg tog mine bilnøgler som lå på kommoden. Døren blev lukket og låst efter mig, og ikke længe efter sad jeg i min bil på vej mod den genkendelige High School.

***

”Hvor Justin?” Spurgte Alfredo mig forvirret, da han placerede sig ved det bord, som jeg sad ved i kantinen. ”I London,” jeg smilede skævt, og Alfredo stivende kort.

”Hvorfor?” Han rynkede brynene lige da de andre kom ind af døren, og slå sig ned ved os kort efter.

”Han besøger sin fætter,” Alfredo nikkede, inden han vendte opmærksomheden mod Roméo, som vist ville spørge ham om et eller andet. ”Hvem besøger sin fætter?” Spurgte Amy interesseret, hvilket fik mig til at smile kort.

”Justin,” hun nikkede og kiggede rundt, inden hun åbnede munden. ”Amy det er sjovt nok derfor han ikke er her,” afbrød Nick hende, hvilket fik hende til at komme med en bekræftende lyd, så jeg lod min hånd ramme min pande.

”Ja undskyld da,” mumlede jeg, da Amy sendte mig et dræberblik. ”Hvornår kommer han så hjem?” Jannick så forvirret på mig, og jeg vidste, at han snakkede om vores tur til sommerhuset på fredag, og de 9 dage vi nu skulle være der.

”Han kommer hjem på onsdag,” jeg sendte ham et smil, og han nikkede bekræftende, inden han spurgte Nick om noget.

”Savner du så kæresten nu?” Alenya som sad ved siden af mig, puffede til mig, hvilket fik mig til at komme med en ”pf,” lyd, som hun selvfølgelig ikke faldt for.

”Scarlett, kan ikke leve uden hendes kæreste.” Udbrød Alenya højt, så de alle sammen kom med en ”aww” lyd. Jeg rystede irriteret på hovedet, og sendte Amy dræber blikket, da hun udbrød de to ord.

”Aww Jarlett!”

Alfredo rejste sig med hovedet ned i mobilen, så vi alle sammen lod blikket glide op på ham. ”Jeg kommer om lidt,” mumlede han og forsvandt ud af kantinen. De andre trak på skulderne, men jeg valgte at rejse mig og følge efter ham.

Der var helt tomt på gangene, derfor kunne jeg sagtens høre, at Alfredo gik og talte i telefon. Heldigvis kunne jeg gå lydløst, så jeg ledte efter Alfredo ved hjælp af hans stemme.

Jeg fandt ham, da jeg drejede om hjørnet ned til hovedindgangen. Han gik få meter før hovedindgangen, og der var ingen tvivl om, at han ville ud af hovedindgangen, derfor satte jeg i et lydløst tempo efter ham.

”Gør nu bare som jeg har sagt, du skal nok få de skide penge.” Mumlede han irriteret, inden dørene lukkede sig efter ham, og jeg satte i løb ned af gangen.

Jeg satte farten ned til, inden jeg åbnede hoveddøren og gik omkring hjørnet, hvor jeg havde set Alfredo gå. Dog nåede jeg ikke langt, da jeg ramlede ind i nogen, som hurtigt tog fat i min arm, sådan jeg ikke faldt.

”Scarlett?” Alfredo fik rejst mig op, og jeg smilede falsk til ham, imens jeg var ved at dø af nysgerrighed indeni. ”Hvad laver du?” – ”Jeg skulle bare se, hvor du var blevet af.” Han nærstuderede mig efter at finde tegn på, at jeg havde hørt noget af hans samtale.

”Nå okay, skal vi gå ind igen?” Han sendte mig et smil, inden han lagde armen om mig, og trak mig med tilbage i kantinen.

***

Skolen sluttede, og jeg sad nu i bilen på vej hen og hente mine søskende. Jeg havde lovet at køre dem hjem, inden jeg tog på arbejde. Crystal havde fri femten minutter efter mig, derfor kørte jeg hen til hendes skole først.

”Hey!” Crystal smilede stort til mig, og jeg nikkede kort til hende. ”Haft en god dag?” Jeg satte kursen mod Leah’s børnehave.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Crystal nikke, ”den var fin,” hun sendte mig et smil, som jeg gengældte. ”Hvad med din?” Hun så spørgende på mig, og jeg trak på skulderne. ”Min er ikke slut endnu jo,” hun så trist ned og nikkede.

”Det rigtig, men når du kommer hjem, vil du så ikke hjælpe mig med noget?” Jeg nikkede og sendte hende et smil. ”Jo da?”

Da vi havde fået Leah med ud i bilen, og endelig var på vej hjem, skulle min telefon lige præcis vælge af ringe.

Da jeg kiggede på skærmen sked jeg på, at jeg kørte i bilen, og skyndte mig at tage telefonen. ”Hej!” Min stemme var frisk, hvilket fik Crystal til at rynke brynene.

”Hej smukke, hvordan har din dag været?” Jeg lod den ene hånd ligge på rettet, imens jeg i den anden holdte i min telefon, som jeg sjovt nok snakkede med.

”Fin nok. Skal på arbejde om en halv time, plus skal til dans bagefter, så jeg vil ikke ligefrem sige, at den er forbi endnu.” Svarede jeg Justin, inden jeg slap rettet, for at skrifte gir.

Han grinede hæst, hvilket fik et smil frem på mine læber, selvom jeg blev nød til at holde for en skide cykel list, som tydeligvis ikke kunne finde ud af at cykle.

”Hvad med din?” Spurgte jeg ham, og lod min pegefinger kører lidt frem og tilbage på rettet, imens mine øjne gav vejen foran mig fuld opmærksomhed.

”Stille og rolig.” Jeg smilede kort, inden vi forsatte samtalen, indtil jeg var kommet hjem, havde taget mine ting, forladt huset igen, og kørt videre hen til mit arbejde, hvor vi desværre måtte lægge på.

***

Jeg var træt, jeg var udkørt, da jeg trådte ind af hoveddøren der hjemme, og fik en lille pige på fem år smidt i armene. ”Hej til dig også da,” mumlede jeg til Leah, inden jeg træt kyssede hende i håret.

”Hvorfor du ikke i seng endnu? Klokken er halv otte, du skal da være i seng klokken syv?” Jeg prikkede hende drillende i siden, så hun lo en smule.

”De er ikke hjemme,” mumlede Crystal, hvilket straks fik mig til at se på hende. ”Hvor de hende?” Spurgte jeg, satte Leah ned, og sparkede mine converse af. ”Hos moster,” jeg nikkede bare ligegyldigt, inden jeg kiggede hen på Leah.

”Skal vi få puttet Leah?” Hun nikkede og gabte højt, hvilket Crystal så irriteret ud over. ”Jeg prøvede altså for en halv time siden! Der var hun slet ikke træt,” hun lagde armene over kors, og stirrede lidt på Leah med et surt blik, hvilket fik Leah til at vende om og begynde at gå op af trapperne.

”Hvad var det egentlig, som jeg skulle hjælpe dig med?” Jeg kiggede spørgende på Crystal, og hun trak på skulderne. ”Sådan noget vi har fået for, som jeg ikke aner en skid om.” Jeg fnes kort, inden jeg lavede tegn til, at jeg ville putte Leah.

Hun lå allerede i hendes seng, og det fik mig til at smile stort. Jeg satte mig på hendes seng, inden jeg lagde dynen over hende.

”Skal jeg læse for dig?” Hun rystede på hovedet, inden hun drejede om på siden. ”Jeg træt,” mumlede hun efterfulgt af et gab, hvilket fik mig til at fnise en smule.

”Så må du hellere ligge dig til at sove, var?” Hun nikkede, hvilket fik mig til at smile stort. Jeg kyssede hende på panden, inden jeg slukkede lyset, og fandt min vej ud af døren.

Jeg nåede Crystal’s værelse, og tillod mig selv at gå ind uden at banke på. ”Hvad så?” Jeg kiggede spørgende på mig, inden hun viste mig hendes opgave. Jeg satte mig ved siden af hende ved hendes skrivebord, inden jeg lod mit blik glide over den historie opgave, hun havde for.

”Jeg aner det ikke, men du må ikke bruge google vel?” Hun rystede på hovedet, hvilke fik mig til at sukke. ”Det er en huske opgave,” det var noget lort de kørte på den skole, for Crystal havde at huske ting, og jeg var ligeså dårlig.

Så meget havde jeg jo heller ikke gået i folkeskole…

”Der er sikkert en bog inde på biblioteket,” mumlede jeg, inden både Crystal og jeg satte jagten ind på at finde en bog på vores bibliotek. Nogle gange var det dejligt med et bibliotek i huset..

***

Jeg var udmattet, da jeg endelig havde fået Crystal i seng også. Klokken var tæt på de ti stykker, og jeg havde slået mig ned med en halv i gang film nede i stuen. Faktisk var det filmen ’She’s The Man’, som jeg ikke havde set i lang tid.

Jeg sad, og var fulgt optaget af filmen, da det pludselig bankede på hoveddøren. Jeg rynkede brynene, inden jeg rejste mig op med tæppet omkring min krop. Jeg frøs, fordi jeg ikke havde magtet at tænde op i brændeovnen.

Med strømpefødder gik jeg over det lyse trægulv, og lod min finger glide hen af væggen, hvor der hang et par malerier. Min anden hånd holdt tæppet oppe.

Med en rystende hånd fordi jeg frøs, tog jeg fat om håndtaget, og trak ned i det. I døren stod en velkendt dreng med sort hår og brune øjne, som man altid ville se som stærk, når man kastede et blik på hans kropsbygning.

Han smilede skævt, og jeg fik endelig spurgt ham, hvad han lavede her. ”Damen svarede jo ikke over mobil, om jeg måtte komme over, så jeg kom over.” Et smil gled over mine læber, ”undskyld” mumlede jeg, inden jeg åbnede døren, så han kunne komme ind.

Jeg lukkede og låste den efter ham, imens han tog sit overtøj af. ”Hvorfor ville du komme?” Spurgte jeg, inden jeg trådte ind i hans åbne arme. ”Jeg havde lyst til være sammen med min bedsteveninde, hvis det er okay med dig.”

En stille latter forlod mine læber, inden jeg nikkede, og meddelte at det i hvert fald var i orden. Alfredo lo en smule, inden jeg begyndte at tage skridtende ind i stuen igen.

Jeg satte mig ned, og Alfredo satte sig ved siden af. ”Hvad ser vi?” Han så spørgende på mig, imens jeg gabte. ”She’s the man,” mumlede jeg, inden jeg lagde mit hoved på hans brystkasse. Han lagde en arm om mig, inden han kyssede min hovedbund, og fulgte med i filmen.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Justin, som nok sad og spiste aftensmad eller noget i den stil lige nu hos hans fætter. På den anden side vidste jeg godt, at det nok ikke var det bedste at tænke på ham, da de næste to dage bare ville blive et helvede.

Derfor lod jeg også bare mine øjne falde i, selvom jeg vidste, at Alfredo ville finde ud af det, når filmen var slut. Derfor åbnede jeg bare øjnene igen, og slukkede tv’et.

”Træt?” Jeg lavede en bekræftende lyd, hvilket fik Alfredo til at le. ”Så lad os gå i seng,” jeg nikkede, inden jeg samme med ham forsvandt op på mit værelse.

”Du ligner et lig, Scarlett.” Alfredo’s stemme var drillende, hvilket fik mig til at se irriteret på ham. ”Haha,” tillod jeg mig selv at svare ironisk, inden jeg gik ud på badeværelset, hvor jeg fik gjort mig færdig.

Alfredo gjorde det bagefter, og lånte en ekstra tandbørste, som jeg havde derude. Jeg lagde mig bare under dynen, indtil Alfredo kom ind og lagde sig ved siden af. Han trak den anden dyne over sig, og sådan lå vi lidt i stilhed.

”Du havde blå øjne i dag,” mumlede Alfredo ud i mørket, hvilket fik mig til at vende mig om, så jeg svagt kunne se hans ansigt i det mørke rum. ”Ja?” Min forvirring stod sikkert tegnet i ansigtet på mig, men det kunne Alfredo som sagt sikkert ikke se.

”Jeg er bare i vant til at se dig sådan,” han tillod sig at hive mig ind til sig, så jeg sparkede min dyne lidt væk, og lagde mig ind til ham. Han lagde dynen om os, og jeg lagde mit hoved på hans T-shirt. ”Men det er faktisk smukt,” mumlede han, hvilket fik et ægte smil til at vokse på mine læber.

”Tak Alfredo.”

Justin’s synsvinkel:

”Vi ses, smukke.” Svarede jeg Scarlett, da hun blev nød til at ligge på, fordi hun var nået til den butik, som hun arbejde i.

Jeg lagde min mobil væk på sengen i det lille gæsteværelse, inden jeg rejste mig op, og gik ud på altanen.

Det var omkring formiddag her i London, faktisk var klokken lidt over et, og solen stod højt på himlen.

Det var forår, hvilket selvfølgelig fik et smil frem på mine læber. Om to måneder havde vi sommerferie, og det så jeg virkelig frem til.

Min fætter, Mickey, boede i centrum af London, derfor kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg kunne se til alle sider af London. Jeg elskede London, men på samme tidspunkt hadede jeg det.

Jeg rystede på hovedet af mig selv, inden jeg forsatte ind i Mickeys stue, hvor han sad og røg – igen. Heldigvis havde jeg ikke set tegn på, at han stadig havde med stoffer at gøre.

”Hej du,” hilste Mickey, da jeg slog mig ned ved siden af ham i sofaen. ”Fik du snakket med din pige?” Jeg nikkede, inden jeg lænede mig frem og tændte tv’et.

”Så du bor i U.S.A. nu var?” Jeg nikkede en smule ligegyldigt, hvilket fik ham til at rynke brynene, og skubbede hans skulder mod min. ”Hey makker – er du ikke glad for det?”

Jeg vendte opmærksomheden fra skærmen til min fætter med den blå hat med det brune hår, som kunne ses fordi der kom små totter ud fra hatten, de løse hængerøvsbukser, og den mørkeblå T-shirt.

”Jeg er skide glad for det, men på en måde savner jeg London.” Mumlede jeg, hvilket fik Mickey til at rynke brynene. ”Du skal ikke være så nede, makker. Lad os komme udenfor og slå os løs.”

Jeg smilede kort over Mickeys altså positive humør, og rejste mig hurtigt op og fulgte efter ham ud i gangen, hvor vi straks begyndte at tage overtøj på.

Kort efter kunne jeg få følelsen af Londons luft i hovedet, og alle de mennesker man var ved at gå ind i hver eneste gang. Et lydløst suk forlod mine læber, da jeg en kort stund ikke kunne se Mickey nogen steder, før jeg gik øje på en gyde lidt længere nede af gaden, hvor han stod.

Jeg satte det lange ben foran det andet og stod kort efter foran Mickey. ”En af mine venner bor her inde, skal vi hænge lidt ud her?” Jeg nikkede bare en smule ligegyldigt, fordi jeg egentlig var fuldstændig ligeglad, om vi hang ud hos hans ven.

Da Mickey åbnede en dør, sprang en masse velkendte dufte i hovedet på mig, og jeg hostede kort. Her var lavt til loftet og tovet på grund af alt dette røg. Der kom intet lys ind af vinduerne, fordi der hang noget underligt stof for.

Ovre ved en masse sofaer sad der en masse mennesker, og den eneste rejste sig begejstret op, da han så Mickey. ”Mickey man!” Råbte han, og gik skævt over imod Mickey. Jeg stillede mig ved siden af Mickey, imens ham drengen krammede min kære fætter.

Jeg lod blikket glide hen til sofaerne, hvor en masse sendte mig et provokerende blikke, hvilket næsten fik mig til at fnyse. ”Og hvem har vi så her?” Drengen kiggede over på mig, og jeg ville faktisk skyde på, at han var ligeså gammel som mig.

”Det er min fætter Justin,” drengen rakte hans hånd frem, men jeg lavede bare et nik med hovedet. ”Heej?” – ”James,” afbrød han mig. ”James…” Afsluttede jeg langtrukket, hvilket fik James til at ligge en hånd på min skulder.

Jeg fik kvalme, da jeg lod blikket glide lidt mere rundt. En masse pulver som strammede fra stoffer lå rundt omkring, sammen med nogle få joint, og en masse tomme øl flasker og dåser.

Et kort host kom for mig, hvilket fik dem alle sammen til at grine højtlydt. Ingen tvivl om at de var mega høje. Mickey slog mig bildt på skulderen, inden ham og James satte sig ned.

Jeg fulgte med og satte mig ned. ”Hva’ så Justin – er du ikke vant til dette miljø.” Ham James stirrede på mig, og på en måde fandt jeg drengen utrolig provokerende. ”Jeg er vist mere vant til det, end du er..” Mumlede jeg, men højt nok til at alle hørte det, for alle grinede højlydt, fordi de sikkert troede jeg løg.

”Det sq rigtig nok James, Justin min dreng startede sq da som..” Mickey gik i stå, og så over på mig, inden han tog fat i en joint og tændte den. Jeg rynkede brynene over Mickeys handling, men lod det værre – jeg var jo ikke hans far. Hans far var min fars bror…

”Jeg tror, at jeg var tretten,” mumlede jeg, hvilket fik alle menneskerne her ind til at spærre øjnene op, og kigge fra James til mig, inden de brød ud i en høj latter. ”Nå nå,” mumlede James irriteret, inden han hældte noget pulver ud af en pose, og lavede en masse lige linjer med det hvide pulver.

”Så værsgo,” han smilede provokerende, og rakte mig en pengeseddel som var rullet sammen. Jeg rystede straks på hovedet. ”Jeg stoppede for lidt mere end et år siden,” mumlede jeg, og stirrede irriteret på James.

 ”Kom nu Justin,” lød det fra alle rundt omkring. Jeg holdt øjenkontakten med James. Han smilede provokerende.

”Ja kom nu Justin, eller tør du måske ikke?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...