You're my secret - Justin Bieber (13+)

Har du mødt Scarlett Izabell Miller? Nej. Det klart for Scarlett er bare en hel almindelig pige på 17 år. Eller er hun? Scarlett går på High School i USA og er skolens populæreste pige. Men hun har ikke verdens bedste fortid. Hun var været på skolen i et år, uden at fortælle nogen om hendes fortid. Scarlett lever i nutiden, men hvad sker der, når hendes tidligere bad boy ven, Justin, lige pludselig dukker op på skolen? Scarlett har virkelig prøvet at gemme og glemme alt for hendes fortid. Hendes hår er farvet, hendes øjenfarve er gemt bag farvet kontaktlinser, og hendes personlighed er helt anderledes. Justin finder dog alligevel hende interessant. Hvad gør Scarlett? Falder hun for den samme Justin? Falder Justin for hende? Finder Justin ud af, at Scarlett i virkeligheden er Izabell fra England? Finder resten af skolen ud af den populære Scarlett's hemmelighed? (Stødende scener og sprog kan forkomme, derfor aldersgrænse.Læsning på eget ansvar.) (JUSTIN ER IKKE KENDT.)

133Likes
251Kommentarer
25025Visninger
AA

10. Jarlett.

 

IKKE RETTET IGENNEM, DA JEG ER SINDSSYG TRÆT!

Lørdag:

Min uge havde været afslappende, men jeg skulle alligevel med til dét der familie noget i dag. Tirsdag havde Justin og jeg lavede vores spansk fremlæggelse, og det brugte vi også næsten hele onsdagen på. Torsdag kom Amy, og fredag var jeg bare alene.

Derfor var det træls at skulle hele vejen til New York, fordi min mors søster boede dér sammen med hendes mand og to børn. Jeg vil selvfølgelig gerne til New York, men jeg har altså stadig hjerne rystelse, og to bøjet ribben, så jeg ved ikke lige, hvor sjovt det vil være.

Det var også derfor, at jeg lige nu var i gang med at gå ned af trappen. Meget handicappet fordi mine ribben drev mig til vanvid.

”Moaaar,” brokkede jeg mig, da hun sad i sofaen, som den eneste. Hun havde en kaffe kop i hånden, og kiggede med et smil hen på mig. ”Hvad så min skat?” Spurgte hun, og sendte mig et kærligt smil.

Jeg sukkede, og satte mig forsigtigt i sofaen. ”Må jeg ikke godt blive hjemme?” Spurgte jeg håbefuldt, og kiggede med et bedende smil på hende. Hun tøvede en smule, og ente så med at ryste på hovedet.

”Mor, jeg har hjernerystelse, der kommer til at være masser af larm,” mumlede jeg irriteret. ”Hvad sker der?” Spurgte min far henne for døren. ”Scarlett, vil gerne blive hjemme, men jeg ved ikke rigtig, når vi trods alt skal overnatte dér..” Min far rynkede brynene, og stirrede en smule på mig.

”Så få Amy eller andre til at overnatte her, ikke?” Et smil spillede stort på mine læber, og jeg slå blidt på mit lår. ”Tak daddy,” smilede jeg, inden jeg med en langsom bevægelse gik ovenpå igen.

En tilfreds lyd undslap mine læber, da jeg fik langt mig roligt uden smerte i sengen. Jeg rakte ud efter min velkendte IPhone.

Jeg trykkede Amy’s nummer ind, da jeg kunne det i hovedet. Så ringede jeg hende op, og lagde mobilen på min kind, og halvt på mit øre. En vane – når jeg lå som jeg gjorde.

”Hva’ så?” Spurgte Amy mig, da hun sikkert havde set, at det var mig, der havde ringet. Et smil gled over mine læber, ”har du planer i dag?” Spurgte jeg, hvilke fik hende til at sukke.

”Jeg skal være sammen med Roméo,” mumlede hun, hvilke fik mig til at komme med en utilfreds lyd. ”Hvalros,” grinede Amy, sikkert over min lyd.

Et fornærmet fnis undslap mine læber, og jeg sukkede derefter højlydt. ”Meeen, Amy..” Brokkede jeg mig, hvilke fik hende til at le lidt. ”Hvorfor spørger du ikke Justin?” Jeg rynkede brynene en smule, hvor jeg derefter sukkede højlydt. ”Men det er sååå hårdt,” brokkede jeg mig igen.

Amy rystede på hovedet, og det ved jeg, fordi jeg er hendes bedste veninde. Ellers er det fordi, at jeg er en fisk, som kan se ind i fremtiden…

”Scarlett, du har vist slappet lidt for meget af de sidste par dage, var?” Hun lo over sin egen lille joke, hvilke bare fik mig til at fnyse fornærmet. ”Og skulle du egentlig ikke til familie tam tam?”

Denne gang var det min tur til at le en smule af hende. ”Amy, jeg har hjernerystelse, og to bøjet ribben. Ikke for noget, men jeg har ikke ligefrem brug for at få det gjort værre.” Amy vidste, hvordan mine kusiner var, så det forklarer nok den ’nårrrh’ lyd hun kom med.

”Men jaja jeg ringer til Justin,” mumlede jeg fornærmet, hvilke fik Amy til at fnise tøset. Af en eller anden grund? ”Tror du, at du kan klare det?”

Jeg rystede irriteret på hovedet. ”Ja, Amy, vi ses,” Jeg hørte hende lige mumlede et ’farvel’, inden jeg lagde på.

”Vi kører nu, Scarlett, vi ses i morgen!” Råbte min far, og jeg svarede bare med et højt; ’Ja’.

Da jeg hørte hoveddøren smækkede, gav jeg igen min mobil opmærksomhed. Jeg fandt hurtigt Justin’s nummer, og lod mine fingrer kører over tastaturet.

Justiiiiiiiiiiiin??:)x

Måske burde jeg fortælle dig, at Justin og jeg havde fået et tættere forhold de sidste dage. Jeg ville gerne sige, at jeg havde det helt fint med det, men sandheden var, at jeg ikke havde det helt fint med dét.

En sms tikkede ind.

Justin:

Hva’ så?x

Gør mig en tjeneste. Få lettet din røv over til mig, jeg slap for familie tam tam.. x

Svarede jeg tilbage.

Men som fortalt før, havde jeg det altså ikke helt så fint med dét. Sandheden var, at jeg var bange for, at Justin måske ville opdage, at jeg rent faktisk er Izabell. Jeg kan godt lide det forhold vi har, som Scarlett og Justin.

Det er ligesom Izabell og Justin, bortset fra alkoholen, stofferne, overfaldene, og bad-attituden.

Det var derfor, at jeg var skide nervøs for, om Justin måske nogensinde fandt ud af det. For hvordan ville han reagere? Ville han blive sur, og sladre til hele skolen om min fortid?

Han kender trods alt Izabell ligesom godt, som jeg selv gør..

Jeg rejste mig fra sengen, og lagde min IPhone ned i baglommen på de sorte jeans jeg havde på. Min grå sweater med skriften: Cheap Monday på var det eneste, som jeg havde over.

Min brune hår var løst, og krøllede en smule. Jeg havde ingen kontaktlinser i, men Justin var efterhånden vant til det.

Ligesom jeg manglede det sidste trin på trappen ringede det på, og jeg forsatte i et roligt tempo ud til hoveddøren.

Uden tøven åbnede jeg døren, og mødte Justin’s smilende ansigt. ”Tak, du har redet mig for at dø af kedsomhed,” mumlede jeg til ham, da jeg havde lukket døren efter ham.

”Skulle det være en anden gang,” svarede han med et smil, inden han trak mig ind i et kram. ”Sikkert ja,” jeg lagde armene om ham. Han trak sig væk, og lagde sine hænder på mine hofter.

”Hvordan har du det?” Spurgte ham, imens jeg førte mine hænder op til hans nakke. ”Fint nok, du?” Jeg sendte ham et skævt smil, som han gengældte. ”Joo, meget godt,” svarede han, inden han kort efter pressede sine læber mod mine.

Da vi trak os væk, forsatte vi ud i køkkenet, men i et meget langsomt tempo. Da vi var noget til stuedøren, sukkede Justin. Og før jeg vidste af det, lå jeg i Justin’s arme. ”Justin,” skreg jeg, imens jeg kiggede utilfreds på ham. ”Det andet gik for langsomt,” mumlede han.

Da vi nåede køkkenet, satte han mig ned på køkkenbordet. Jeg fnyste fornærmet, inden jeg hoppede roligt ned, og gik over og satte noget te over. ”Vi skal se film, for det har jeg virkelig lyst til, om du så vil eller ej.” Sagde jeg hurtigt. Justin grinede af mig, ”det så i orden.” Han lagde armene om min mave bagfra, imens jeg hældte vand i tekanden.

”Hvorfor slap du fra familie tam tam?” Spurgte Justin mig, hvilke fik mig til at sukke. ”Justin, tænk dig om, gider du?” Jeg hældte tevandet over i nogle tekopper, hvorefter nogle tebreve også kom i.

Da jeg vendte mig mod Justin, smilede han stort, og jeg løftede spørgende det ene øjenbryn. Han havde trods alt ikke svaret på mit spørgsmål fra før?

”Du har hjernerystelse, og to bøjet ribben!” For at være flabet klappede jeg stolt i hænderne over ham. ”Tak, mange tak,” sagde han fornemt, og bukkede foran mig.

Mit grin var højt, men kun fordi, at han lød og lignede en spasser. Han grinede kort over mit grin, inden han – imens jeg stadig grinede – tog tebrevene op af vores tekopper og smed dem i skraldespanden. Han tog tekopperne og forsatte ind i stuen, imens jeg bare stod og grinte med mig selv.

I’m Mr. lonelyyyyyy, I have nobodyyyy

Stop dig selv, Scarlett..

”Stop med at grine med dig selv, og let røven her ind,” råbte Justin. I kan godt hører, at vi er blevet lidt tættere ik? Ellers er dér noget galt med jer.

Ellers er det mig, som der er noget galt med..?

Neej, mindre detalje.

Da jeg ligesom efterhånden følte mig en smule dum, besluttede jeg mig for at gå ind i stuen. Justin havde allerede hentet min dyne, hvilke fik mig til at sige en tilfreds lyd, inden jeg lagde min ned under den.

Justin stod ovre ved vores dvd hylde, og kiggede den eftertænksomt igennem. Min far elskede film, så vi havde cirka … Okay matematik er ikke min stærke side, men vi ejede i hvert fald utrolig mange film.

”Så hvad skal vi se?” – ”Ice age!” Afbrød jeg ham højt, hvilke fik ham til at vende sig om, og stirrede på mig som om, at jeg var den mærkeligste person i hele verden?

”Hvad?” Jeg løftede det ene øjenbryn, og stirrede på ham. Justin rystede på hovedet, inden han rev Ice age 3 ud af hylden, hvilke fik mig til at klappe begejstret i hænderne.

”Er du sikker på, at du ikke har byttet hjerne med Leah i dag?” Justin så eftertænksomt på mig, hvilke fik mig til at fnyse fornærmet. ”Jeg kan ikke gøre for, at Ice age er nogle sjove film vel?” Justin grinede svagt, inden han satte filmen på.

Han slukkede lyset og rullede for, som jeg fortalte, at han skulle. Ha, jeg kan bestemme over ham!

Hihihi

Huhuhu

Hahahahaha

Dette ender seriøst en dag galt..

Justin satte sig ned ved siden af mig, og kyssede mig på kinden, inden han lod mig ligge op af ham.

Ice age – here we come!

Hvad sker der for mig i dag?

***

Efter sådan cirka halvanden time, hvor filmen sjovt nok var slut, besluttede vi os for at æde noget frokost. Og imens vi lavede frokost, viste det sig, at vi ingen aftensmad havde!

Gisp!

Jeg aner ikke, hvorfor jeg er så hypper i dag, og du skal ved Gud grød heller ikke spørge. Siger I ikke tit ved Gud grød? – Nej, okay så..

Så det forklarede nok, hvorfor jeg sad i Justin’s bil lige nu. – Altså ved Gud grød forklarede det ikke, men det dér med, at vi ingen aftensmad havde. – Det forklarer det.

Jeg er forvirret..

Nej okay, det er jeg ikke.

Sagen er den, at jeg lige nu sidder i Justin’s bil på vej mod centeret, hvor vi havde besluttet, at vi skulle købe aftensmad.

Selvom klokken var halv to, ja, men så kom jeg jo med det helt igennem dejlige forslag! At vi skulle bage, hvem vil ikke gerne bage?

Da Justin slukkede for motoren, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det var nok ikke det smarteste, at gå udenfor når jeg havde hjernerystelse, men til mit eget forsvar, gjorde det ikke så ondt mere.

Måske fordi, at jeg var sammen med Justin?

”Vi køber bare tingene til at bage kage,” mumlede Justin, imens han tog en kurv. Jeg løb op på siden af ham, imens jeg så spørgende på ham. ”Og hvorfor så det?” Mit smil blev stort, da jeg rettede min opmærksomhed på noget chokolade, som Justin stod og kiggede på.

”Vi bestiller pizza til aften, jeg gider ikke stå så meget i et køkken,” forklarede han, imens han læste bag på noget chokolade. Jeg grinte blot af det med ham og køkkenet, hvilke fik ham til at smile. ”Chokoladekage?”  Jeg nikkede ivrigt, hvilke fik ham til at grine, inden han lagde noget chokolade i kurven.

”Æg,” sagde jeg, imens jeg rev ham hen til nogle æg. Han kiggede ikke længe, inden han smed en pakke æg ned i kurven. ”Resten har vi dér hjemme,” smilede jeg, hvilke fik ham til at nikke.

På vej op til kassen kunne jeg ikke lade være med at kigge på slik, som jeg bare synes, at vi skulle ha’ til i aften. Kald mig usund, men jeg havde virkelig lyst til at være usund lige i dag!

”Scarlett!” Råbte en stemme så højt, at jeg forskrækket tabte den pose med vingummibamser, som jeg havde stået og nærstuderede.

”Alenya!” Råbte jeg højt tilbage, inden jeg overhovedet vendte mig om. Og rigtig nok – foran mig stod Alfredo og Alenya. Altså en smule længere væk. Justin lo af mig, og samlede posen op, imens jeg slog armene om Alenya.

”Av,” peb jeg, da Alenya klemte mig ind til sig. ”Hov, undskyld,” sagde hun undskyldende, og trak sig væk fra mig. ”Det i orden,” smilede jeg, inden jeg trådte ind i Alfredo’s arme.

Da jeg trak mig væk, smilede jeg til dem, inden jeg stillede mig ved siden af Justin. ”Hvad skal I købe ind til?” Spurgte Alenya nysgerrig, hvilke fik mig til at le lidt. ”Kvinden ville bage,” smilede Justin, hvilke fik Alenya til at sende et forsigtigt smil i hans retning.

Selvom Alenya og Alfredo var søskende, var det eneste, som mindede mig om det, var at de lignede hinanden. Deres ansigter var så ens, selvom Alfredo’s år var sort, og Alenya’s brunt.

Deres øjne var også utrolig ens, men i forhold til, at Alfredo var en frisk imødekommende person. Ja så var Alenya en meget sky person, når man ikke kendte hende.

Alfredo grinede lavt, inden han smilede stort til mig. ”Hvad du ikke hjernerystelse?” Spurgte han mig, hvilke hurtigt fik mig til at tage fingeren op til munden, og komme med den der ’shh’ lyd.

Alenya brød ud i grin, og kiggede hen på Justin, ”hvad har du givet hende?” Grinede hun, hvilke kom bag på mig. Alenya? Modig! Oh my goood!

Okay nej, Scarlett, stop dig selv…

Justin grinede, og rystede så på hovedet – nok af mig. ”Ingenting,” grinede han, og snart deltog Alfredo også.

Sig mig? Kunne de enes? Oh my god, hvad er jeg gået glip af?

”Justin, kom nu, vi skal hjem og bage..” Brokkede jeg mig. ”Jeg har ret, du har byttet hjerne med Leah!” Jeg stirrede ondt på ham, inden jeg sendte et smil til Alfredo og Alenya.

Så tog jeg Justin’s hånd, og trak ham hen til kassen.

”Uhh la la la! Jarlett!” Råbte Alfredo, hvilke fik mig til at vende mig om, og række fuck til ham, inden vi forsatte hen til kassen.

***

”Find melet,” kommanderede Justin, hvilke fik mig til at fnyse fornærmet. ”Jeg er ikke din tjener,” forklarede jeg fornærmet, hvilke bare fik ham til at grine.

Melet stod på sin plads, da jeg åbnede skabet. Uden videre tankegang, rev jeg bare posen ned, så der røg mel ned over mig, fordi jeg ikke havde taget fat oppe fra oven.

Jeg nyste irriteret, og kunne høre et lavt fnis fra siden. Da jeg vendte mig om, stod Justin og holdte sit grin inde. ”Du griner ikke,” advarede jeg, og pegede på ham med min mel-belagte pegefinger..

Men selvfølgelig brød drengen bare ud i et sindssygt grin. Seriøst han lød som en hvalros, som var syg, eller sådan noget crap.

Irriteret tog jeg hånden ned i posen, og kastede en håndfuld mel på ham. Han stoppede med at grine, og kiggede chokeret på mig.

Men så flækkede jeg af grin. ”Scarlett,” brummede han irriteret, hvilke fik mig til at grine højre. Uden overhovedet at tænke, vente jeg mig, og skulle til at løbe, da jeg kom i tanke om mine ribben.

”Mine ribben,” gispede jeg, da jeg kunne mærke, at jeg havde taget en forkert bevægelse. Jeg vendte mig igen om, og kiggede med et smertefyldt blik på Justin. ”Mel unge,” grinede Justin, inden han kom hen til mig, og kyssede min pande.

”Adr, du smager af mel..” Sagde han, og skar en grimasse, hvilke fik mig til at grine. ”Undskyld,” mumlede jeg, men han rystede bare på hovedet.

”Scarlett,” mumlede han, inden han lagde sine hænder på mine hofter. Jeg lagde mine hænder bag hans nakke, og kiggede afventende på ham..

I stedet for at svare pressede han hans læber hårdt mod mine, og mine følelser boblede rundt..

Dette var forkert, men det føltes så godt. Justin og Scarlett, Justin og mig. Det hele ville have været perfekt, mine følelser ville havde været perfekte.

Hvis Izbell ikke var en del af mig…

______________

Jeg undskylder, at dette kapitel er kedeligt, og kort.. /:

Men i næste kapitel springer vi to uger frem, til en fest, lørdag aften. Og der kommer ikke til at ske helt rolige ting. Jeg kan sige, at Izabell vil komme ind i billedet.

Men hvad synes I så om Jarlett?

Skal de blive et par?

(Jeg vil gerne lige sige, at min dejlige veninde Handihomocapbent aka. JosefineBieber her inde, fandt på Jarlett. Fordi – ja det tænkte jeg ikke selv på! Men ja! Tjek hendes movella ud! Zayn Malik er med! Rauw! <3<3)

Eller synes I, at Scarlett skal tage sig sammen og fortælle Justin om Izabell?

Hvad tror I, at der kommer til at ske til festen?

Tak fordi I læser, husk og like! :D

Og god nyhed, min hund har det fint, og er blevet syet! :*<3<3

Xxx’ Vandgeeeeed! <3<3.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...