You're my secret - Justin Bieber (13+)

Har du mødt Scarlett Izabell Miller? Nej. Det klart for Scarlett er bare en hel almindelig pige på 17 år. Eller er hun? Scarlett går på High School i USA og er skolens populæreste pige. Men hun har ikke verdens bedste fortid. Hun var været på skolen i et år, uden at fortælle nogen om hendes fortid. Scarlett lever i nutiden, men hvad sker der, når hendes tidligere bad boy ven, Justin, lige pludselig dukker op på skolen? Scarlett har virkelig prøvet at gemme og glemme alt for hendes fortid. Hendes hår er farvet, hendes øjenfarve er gemt bag farvet kontaktlinser, og hendes personlighed er helt anderledes. Justin finder dog alligevel hende interessant. Hvad gør Scarlett? Falder hun for den samme Justin? Falder Justin for hende? Finder Justin ud af, at Scarlett i virkeligheden er Izabell fra England? Finder resten af skolen ud af den populære Scarlett's hemmelighed? (Stødende scener og sprog kan forkomme, derfor aldersgrænse.Læsning på eget ansvar.) (JUSTIN ER IKKE KENDT.)

133Likes
250Kommentarer
25269Visninger
AA

18. Don't cry baby, don't cry.

*Ikke rettet igennem*

Vejret sørgede jeg for at holde på et almindeligt tempo, imens mine ben bevægede sig i et hastigt tempo og vinden tog fat i mit hår, så det fløj vildt omkring sig.

Med andre ord var jeg ude og løbe, og det var en hel fantastisk følelse. Jeg savnede følelsen af at have vinden i ansigtet, imens ens ben bevægede sig i et hurtigt tempo.

Jeg elskede følelsen, og jeg huskede tydeligt, hvordan det før i tiden havde den samme beroligende følelse som nu.

Eftersom vi tirsdag havde fået vide, at vores to biologi timer onsdag morgen var aflyst, havde jeg valgt at tage ud og løbe. Klokken nærmede sig de halv ni stykker, da jeg løbende skiftede sangen.

Jeg var snart hjemme, hvilket ville sige, at jeg skulle gøre mig klar til en lang skoledag plus jeg skulle forbi og danse.

Jeg havde byttet vagt med Grace, fordi jeg ikke havde tid til at arbejde i dag. Jeg skulle trods alt hente min savnede og elskede kæreste ved halv fem tiden, hvor jeg almindeligt startede min arbejdsdag om onsdagen.

Jeg løb ned af den velkendte villa vej, og løb straks over vejen for at komme hen på højre side, som var siden mit hus lå på.

Et smil spillede på mine læber, da jeg placerede en gammel dame. Hun gengældte det, hvilket jeg blev lykkelig over. Jeg hadede, når gamle mennesker ikke smilte tilbage.

Jeg stoppede op og strakte ryggen, da jeg nåede trapperne op til hoveddøren. Jeg rev mine høretelefoner ud af ørene, inden jeg slukkede for musikken på den sorte iPhone.

Mit blik gled rundt, inden jeg trådte op af de tre stentrapper og låste mig ind. Stilheden overtog og jeg sparkede sukkende mine løbesko af, inden jeg lagde mine nøgler på hylden.

Jeg satte mig selv i gang, og kort efter stod jeg på mit badeværelse og smed tøjet. Vandet overdækkede mig, da jeg trådte ind under det, og jeg lagde tilfreds hovedet tilbage.

Jeg elskede følelse af et varmt bad efter en god løbetur.

Der gik kun 45 minutter før jeg stod med tøj, makeup og håret i orden. Klokken var halv ti, og hvis jeg skulle nå næste time, burde jeg hellere tage et æble og køre af sted.

Jeg tog min mobil i hånden, min taske over skulderen, inden jeg forsvandt ud i køkkenet, hvor jeg hurtigt tog et æble i munden.

Mine fødder lod jeg glide ned i mine pinke vans, da de passede til den pinke top, som jeg havde på. Sommeren var ved at vise sig, og det var helt igennem dejligt.

Mit blik gled ned af mig selv i spejlet. De sorte shorts var korte og en smule i stykker, den pinke top lignede lidt noget leopard stof bare i pink, og min sorte hættetrøje stod åben og holdte mig varm nok.

Alligevel svang jeg dog en læderjakke over skulderne, inden jeg tog mine bil og hus nøgler, hvorefter jeg forsvandt ned til min bil.

 

***

”Scarlett!” Den velkendte lyse stemme lød i mit venstre øre, og jeg drejede mig straks hovedet til venstre, hvor den velkendte lyse håret pige kom gående med bøger i hånden.

”Hej Amy,” jeg sendte hende et smil, som hun gengældte, inden hun smed hendes bøger ind i skabet. ”Jeg siger dig, Alfredo man, han kom ti minutter for sent, og Mr. Bacon var så sur, at han smed ham ud af klasseværelset.”

Jeg lod en smule, ”det må da have været en fed time,” Amy rullede irriteret med øjnene, hvilket fik mig til at le en smule mere. ”Ja’er sikkert. Hvad med dine biologi timer?” Jeg rystede på hovedet.

”Jeg skal først møde nu,” hun så irriteret på mig, hvilket fik mig til at tage hænderne op i forsvar. ”Fået det forkerte ben ud af sengen imorgs?”Hun rystede på hovedet. ”Du har bare fået det rigtige ud,” mumlede hun, inden hun begyndte at gå ned imod idræts timen, som vi nu skulle have.

Jeg lod lidt over hendes sætning, inden jeg hev min taske med idrætstøj ud fra mit skab og indhentede Amy.

”Kommer Justin så hjem i dag?” Jeg nikkede, imens et stort smil spillede på mine læber. ”Hvornår?” Hun så spørgende på mig, da vi stoppede op for at åbne en dør.

”Jeg skal hente ham her efter skole,” hun nikkede bekræftende, og lod mig træde ind i omklædningsrummet først.

Alenya og Kathryn var allerede godt i gang med at klæde om, hvilket fik mig til at tage et kig på klokken.

En lang skoledag kaldte.

 

***

”Hvor skal du hen i den fart?” Alfredo trådte ind foran mig, og et kæk smil spillede på hans læber. ”Lad mig nu være, du ved det alligevel godt,” hans kække smil forsvandt, inden han trak på skulderne, men han flyttede sig ikke.

”Skal du egentlig ikke på arbejde?” Alfredos kække smil vendte tilbage, men da jeg rystede på hovedet forsvandt det hurtigt igen. ”Jeg har byttet vagt, skal arbejde i morgen i stedet.”

En lille tsk lyd forlod hans læber, inden han trak på skulderne og lod mig komme forbi.

Jeg vidste ikke, hvad der var med Alfredo her for tiden. Det var som om, at han ville stoppe hver en handling, som jeg lavede. Og det gav ærligtalt ingen mening, hvis du spurgte mig.

Jeg låste bilen op med en håndbevægelse og kort efter, var jeg på vej mod lufthavnen.

Jeg havde savnet ham, og det var også derfor, at jeg havde tænkt mig at tilbringe tid med ham, indtil jeg skulle af sted til dans om et par timer.

Ikke længe efter nåede jeg lufthavnen, hvor jeg hurtigt fik en plads til mig bilen, og derefter bevægede mig ind i selve lufthavnen.

Jeg fandt det sted, hvor han ville komme fra og stillede mig, imens jeg lod min hånd glide ned i lommen for at finde min mobil.

Flyet skulle være landet, så der gik sikkert ikke lang tid. Imens tillod jeg mig selv at dagdrømme, hvordan han kom hen imod mig med et stort smil på læben, og smed hvad han havde i hænderne, når jeg kastede mig i armene på ham.

Mennesker begyndte at komme ud, og jeg lod ivrigt blikket glide rundt efter noget velkendt, som kunne tilhører et eller andet med Justin.

Men der kom flere og flere og ikke en eneste, som jeg kendte.

Jeg glædede mig sådan til at holde ham tæt til mig igen, mærke det han kunne gøre ved mig. I det hele taget savnede jeg bare at have ham hos mig.

Ligesom der ikke var flere mennesker, forsvandt mit smil langsomt, og da jeg en sms tikkede ind, lod jeg den være.

Jeg stirrede bare på de døre, som der før kom mennesker ud af, men nu var der ingen, som kom ud af den.

Jeg lod blikket glide rundt imellem alle menneskerne i lufthavnen, for at finde noget som kunne være ham.

Han måtte da være her et eller andet sted.

En dame kom hen imod døren og jeg tillod mig selv at gå hen til hende, ”undskyld mig?” Jeg prikkede hende på skulderen, og hun vendte sig smilende om.

Hendes sorte hår var sat op i en stram knold, hendes makeup var enkel, hun havde en blå nederdel på og T-shirten hun bar var i samme blå farve ligesom de let højhælede sko.

”Kommer der flere fra dette fly?” Hun stirrede lidt på mig, inden hun flyttede blikket og lod det glide lidt rundt.  ”Nej ikke fra dette fly, ventede De nogen?”

Hun sendte mig et forsigtigt smil, ”min kæreste han har været i London,” hun nikkede, men det stoppede hurtigt.

”Er De sikker på, at deres kæreste var med dette fly?” Jeg nikkede, men rynkede alligevel brynene. ”Det var det, som vi aftalte, at han tog hjem med.” Denne gang rynkede hun brynene.

”Dette er det eneste fly, som er kommet fra London i dag, næste fly ankommer først klokken lidt i elleve i aften.” Hun smilede undskyldende til mig.

”Så hvis han ikke er med, kan jeg desværre ikke hjælpe Dem.” Jeg nikkede en smule ligegyldigt, ”tak for hjælpen,” hviskede jeg nærmest, men hun nåede det, for hun svarede mig med et: det var så lidt.

Jeg begyndte igen at lade blikket glide rundt, indtil den samme sms fra før tikkede ind, eftersom jeg ikke havde tjekket den endnu.

Jeg sukkede, inden jeg tog et kig på den, og langsomt faldt min mund til jorden, imens skuffelsen og vreden hobede sig op indeni mig.

From Justin:

Sorry. I forgot to tell you, that I’ll stay here a little longer.

Jeg kunne ikke lade vær med at ligge mærke til den måde, som det var skrevet på. Som om han næsten havde for travlt til at svare mig, hvilket gjorde ondt indeni.

Et opgivende suk forlod mine læber, inden jeg satte mine ben i gang igen og nærmede mig udgangen.

Hvorfor gjorde han dette pludselig?

Justins synsvinkel:

”Justiiin!”

Jeg slog øjnene irriteret op, da en velkendt stemme skar i mine øre. Mickey var ikke ligefrem venlig om morgen, når han skulle vække mig.

”Makker, vågn så op,” jeg havde lyst til at slå ham ned, da jeg kunne høre, hvordan han tumlede rundt med ting, som han sikkert var ved at falde over.

”Justin seriøst,” han rev dynen af mig, hvilket fik kulden til at ramme min bare overkrop. ”Flyt den veltrænede krop,” mumlede han, hvilket fik et ukontrolleret grin til at undslippe mine læber.

Det stoppede hurtigt, da jeg satte mig op og gned mig selv i øjnene. Hovedpinen bankede på og jeg vidste godt hvorfor.

Jeg havde ikke kunne stå for de stoffer i mandags, hvilket Mickey selvfølgelig var blevet helt vild med.

Han havde taget mig med ud til en fest i går, og det var også derfor, at det gav mening, at min telefon viste klokken var tre.

Fuck.

Jeg sprang op af sofaen, hvilket gik mig til at falde næsten, og jeg tog mit hurtigt til panden. ”Jeg nåede fucking ikke flyet,” forbandede jeg, imens jeg begyndte at samle mine ting sammen.

”Rolig Justin. Det er der ikke noget at gøre ved, du kan sagtens blive her et par dage mere.” Jeg vidste udmærket, at der ikke var noget at gøre ved, at jeg missede mit fly.

”Jeg skal være hjemme fredag.” Jeg vidste udmærket godt, at det jeg havde gjort de sidste to dage, var det dummeste, som jeg kunne gøre i dette år.

Men jeg vidste stadig godt, at når jeg nu ikke kom hjem i dag, skulle jeg være hjemme inden fredag.

Jeg havde i det mindste ikke glemt, at jeg skulle af sted til det lille sommerhus her i denne lille ferie, som vi havde, fordi vi ikke holdte påskeferie på den High School. Af en eller anden mærkelig grund.

”Jaja, skrub nu i bad med dig, vi skal i byen, jeg mangler noget tøj.” Mumlede han, imens han tog en blå T-shirt op og lugtede til den.

”Dude, det dér er min,” hurtigt smed han den hen til mig, inden han bare gik videre til den næste. Et suk undslap mine læber, imens jeg satte retning mod badeværelset.

Efter et hurtigt bad gik jeg i gang med at sætte mit hår, imens Mickey vist snakkede i telefon. Det lød ret meget sådan, men det ragede mig egentlig heller ikke.

Endelig havde jeg det ikke så dårligt, som jeg havde troet tidligere, at jeg ville få. Men jeg var jo trods alt vant til at tage noget lort, og de sidste to år, hvor jeg havde gjort det, kunne jeg ikke mærke noget morgen efter.

Et bevis på hvor langt ude jeg egentlig har været.

”Kommer du?” Mickey stak hovedet ind, imens han prøvede at få hans sorte pjuskede hår til at sidde en smule almindeligt.

Jeg nikkede, inden jeg tog min mobil op af lommen for at tjekke klokken, som var nået de halv fire stykker.

 

Et smil gled over mine læber, da Mickey og mig var nået ind til byen. Han skulle bare have en trøje og et par bukser, også var vi ellers i en taxa igen.

Jeg anede ikke, hvor vi skulle hen, men håbede egentlig mest på, at det var hos Mickey. Jeg magtede ikke rigtig at lave den samme fejl, som jeg havde gjort de to tidligere nætter.

Mikey steg ud af taxaen, da den holdte stille, og jeg fulgte hurtigt efter. Vi stod foran en lejlighed, som jeg ikke genkendte, hvilket fik et suk til at undslippe mine læber.

”Rolig nu Justin det er bare lillebror,” jeg rynkede brynene, og stirrede en smule på ham. Jeg vidste godt, at min rigtige far havde en bror, som havde to børn, og jeg vidste også godt at disse to børn intet med hinanden havde at gøre.

”Matt?” Spurgte jeg, da han bare begyndte at gå. ”Nej Julemanden, hvad fanden tror du selv Justin?” Et skævt smil spillede på mine læber, men falmede da jeg så trapperne.

”Jeg troede ikke, at I så hinanden,” jeg tog det første skridt op, imens Mickey var hurtigt til at tage to af gangen, så jeg nærmest halvløb efter ham.

”Det gjorde vi heller ikke, nu gør vi.” Jeg rynkede brynene, ”af hvilken grund?” Jeg vidste godt, at jeg var meget nysgerrig og, at Mickey hadede det, men lige nu var jeg lidt ligeglad.

”Vi fik den samme mening om fremtiden, efter han blev skilt fra hans stodder af en kone.” Han stoppede op på tredje sal, og bankede tre gange på døren. ”Hvilken mening?”

Man kunne høre skridt fra den anden side af, ”at der ingen mening er,” jeg stirrede lidt dumt på døren, indtil det gik op for mig, hvad han mente.

At der ingen mening med fremtiden var.

Havde jeg ikke lige brugt flere måneder i USA, havde jeg sikkert samme mening, som dem, men det var som om, at Scarlett havde ændret det.

”Hej big bro og..” Han lod blikket glide op og ned af mig. ”Justin Bieber, længe siden.” Den lave sort håret tynde man lignede hans bror, bortset fra at Mickey var højre.

”Du er da godt nok blevet stor.” You don’t say. ”No shit sherlock, du så mig sidst, da jeg var omkring tolv.” Han nikkede bekræftende på hovedet, inden han lod os komme ind.

”Smid jakken og føl dig hjemme, Justin.” Jeg nikkede en smule ligegyldigt, imens jeg lod blikket glide rundt i den rene lejlighed.

Den var i hvert fald ren i forhold til Mickeys. ”Der er faktisk en af os, der kan finde ud af at gøre rent,” Matt blinkede til mig, hvilket fik mig til at lo kort.

”Hey Justin elsker at bo hos mig, ikke også?” Han vendte blikket fra hans lillebror til mig, men jeg lod bare et smil spille på mine læber.

”Sæt jer ind i stuen,” fik vi besked på, og selvfølgelig smed Mickey sig bare i den sorte læderstol, så tog en af puderne i lædersofaen.

”Stadig vild med fodbold, Justin?” Matt kom gående ind med en masse øl, som han straks satte på bordet. ”Tjo jo,” mumlede jeg en smule ligegyldigt, og tog imod den øl, som Matt rakte mig.

Han kastede en hen til Mickey som let greb den, selvom han var i gang med at tænde det store fladskærms tv.

Den kvinde han havde været gift med, havde vist tjent meget. ”Arbejder du Matt?” Mickey slog en høj latter op. ”Han er advokat,” grinte Mickey, hvilket fik Matt til at rulle med øjnene.

”Bare fordi man er advokat og har penge, kan man sagtens tage stoffer og drikke sig fuld en gang i mellem,” han skubbede bildt til mig.

”Hvad med dig Justin, hvad laver du der over i USA? Folk her i London snakker stadig om dig på gaden,” han blinkede kækt med det ene øje, inden han tog en tår af hans øl.

”High School, venner og pigen,” mumlede jeg en smule ligegyldigt. ”Hvad?! Ingen alkohol eller stoffer, mener du Bieber?”

Mickey var i baggrunden stoppet med at brokke sig over, at han ikke kunne finde den rigtige kanal, og fulgte nu i stedet godt med i Matt’s og min samtale.

”Alkohol til fester jo ellers ingenting,” Matt måbede, hvilket fik Mickey til at grine. ”Men bare roligt han kan ikke stå imod her ovre mere,” han blinkede kæk til Matt og mig, hvilket fik en underlig følelse til at flyde indeni mig.

Det var ikke lige frem fordi, at jeg var stolt af, at Mickey havde lokket mig til at tage stoffer.

”Selvfølgelig,” mumlede Matt, inden han vendte tilbage til fodbold kampen.

Jeg trak min mobil op af lommen, og gik hurtigt ind i beskeder, hvor jeg en smule lidt for ligegyldigt sendte en sms af sted til Scarlett.

 

 

Me:

Sorry. I forgot to tell you, that I’ll stay here a little longer.

Scarletts synsvinkel:

Vredt smækkede jeg døren til bilen, imens jeg nærmede mig Amys hoveddør. Jeg havde brug for at snakke med hende om det, fordi jeg faktisk følte, at jeg ikke betød noget for Justin.

Og det var ikke ligefrem en rar følelse.

Jeg bankede hårdt på to gange, men nåede ikke mere for den blev allerede åbnet. Roméo så uroligt på mig, og han nåede ikke engang at stille mig spørgsmålet, inden en tåre gled ned af min kind.

Jeg var så utrolig såret samtidig med, at jeg var utrolig vred.

”Hey,” mumlede Roméo trøstende, inden han lukkede døren bag mig, efter han havde trukket min ind til sig. ”Shh,” han lod den anden arm falde rundt om mig, da et hulk undslap mine læber.

”Hvad sker der?” Lyden af Amys stemme, fik Roméo til at trække usikkert på skulderne. Jeg kunne nærmest mærke, hvordan Amy skar en grimasse, inden hun beroligende tog fat i mig.

”Kom,” hviskede hun, inden hun skubbede mig nedenunder, hvor hun boede. ”Shh,” mumlede hun, hvilket bare fik tårerne til at løbe hurtigere, så jeg var ved at falde ned af den lange trappe.

Da jeg endelig nåede Amy’s lille stue nedenunder, smed jeg mig i hendes sofa, imens jeg begravede hovedet i en af puderne.

Amy satte sig ved siden af, og kørte beroligende hendes hånd op og ned på min ryg. Jeg kunne høre og mærke, hvordan Roméo satte sig bag hende.

”Jeg tog derhen,” et hulk undslap mine læber, ”jeg ventede,” endnu et, ”jeg glædede mig,” endnu et, ”også først da jeg havde stået og snakket med en dame.” Jeg hulkede højt igen, inden jeg klamt snøftede.

”Tikkede en sms ind på min mobil, om at han blev der lidt længere. Ingen grund og det var skrevet som om, at han var fuldstændig ligeglad med mig.”

Amy stoppede hendes bevægelse, da jeg hulkede højere. Hun tog fat om min skulder, og hev mig op i sofaen, inden hun slog armene om mig.

Jeg rakte Roméo min mobil, som hurtigt låste den op med min kode og gik ind under mine beskeder, hvor han sikkert læste den, som Justin havde sendt mig.

Han rakte den til Amy, som mumlede nogle bande ord, inden hun strammede grebet om mig.

”Shh,” hun vuggede mig frem og tilbage, imens mine hulk blev værre og værre. Roméo lagde en hånd på min skulder.

”Hør her han skal bare have lov til at blive der, han kommer sikkert hjem på fredag, også kan du tage en snak med ham der okay?”

Jeg snøftede, inden jeg satte mig op selv og tørrede mine øjne med den hættetrøje, som stadig beklædte det øverste af min krop. Nærmere min overkrop.

”Også lad vær med at være ked af det eller vred på forhånd, okay?” Jeg nikkede, selvom jeg udmærket godt vidste, at det ville blive umuligt for mig.

”Skal du så ikke blive her og se noget Pretty Little Liars, indtil du bliver nød til at smutte til dans?” Roméo skubbede opmuntrende til mig. Selvfølgelig lokkede han med en af mine to ynglings serier. Pretty Little Liars eller The Vampire Diaries. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...