You're my secret - Justin Bieber (13+)

Har du mødt Scarlett Izabell Miller? Nej. Det klart for Scarlett er bare en hel almindelig pige på 17 år. Eller er hun? Scarlett går på High School i USA og er skolens populæreste pige. Men hun har ikke verdens bedste fortid. Hun var været på skolen i et år, uden at fortælle nogen om hendes fortid. Scarlett lever i nutiden, men hvad sker der, når hendes tidligere bad boy ven, Justin, lige pludselig dukker op på skolen? Scarlett har virkelig prøvet at gemme og glemme alt for hendes fortid. Hendes hår er farvet, hendes øjenfarve er gemt bag farvet kontaktlinser, og hendes personlighed er helt anderledes. Justin finder dog alligevel hende interessant. Hvad gør Scarlett? Falder hun for den samme Justin? Falder Justin for hende? Finder Justin ud af, at Scarlett i virkeligheden er Izabell fra England? Finder resten af skolen ud af den populære Scarlett's hemmelighed? (Stødende scener og sprog kan forkomme, derfor aldersgrænse.Læsning på eget ansvar.) (JUSTIN ER IKKE KENDT.)

133Likes
251Kommentarer
24685Visninger
AA

19. Back on.

 

Det var ikke ligefrem fordi, at jeg var helt vild med den lille ændring, som Justin havde lavet onsdag.

Fredag morgen bankede på, og jeg vidste, at jeg burde kontakte Justin. Vi skulle trods alt alle sammen i sommerhus i dag.

Hvilket vi faktisk havde fundet ud af, at vi også skulle det i sommerferien. Fornemmer vi kan lide sommerhuse?

Et suk forlod mine læber, da jeg endelig sad i bilen efter den velkendte morgenrutine. Skolen vendte forrude, men det grå vejr gjorde mig endnu mere nedtrykt jo længere tid, jeg så på det.

Da jeg endelig kørte ind på parkeringspladsen stod det ned i stænger, hvilket betød at alle løb frem mod hovedindgangen. Da jeg fik slukket min bil og dermed også radioen, kunne jeg få lov til at høre på alt regnen.

Et suk forlod endnu engang mine læber, da skoleklokken højt ringede. Med en irriteret bevægelse trak jeg hætten op over mit hoved, tog tasken over skulderen, fik smækket døren op, fik den smækket i, låst dørene, for derefter at løbe tværs over parkeringspladsen, så mine sko blev gennemblødt.

Da jeg slog dørene op til hovedindgangen, åndede jeg lettet op, inden jeg så gulvet, som ikke var helt stabilt at gå på.

Så med forsigtige våde sko på det våde gulv, satte jeg benene i retning mod mit elskede skab, som jeg kunne forbande langt væk, fordi det lå så langt væk fra Spansk timen..

Spansk timen.

Dengang hvor Justin og jeg skulle lave en opgave i vinters.. Der hvor vi langsomt lærte hinanden at kende, imens jeg prøvede at holde alt hemmeligt for ham…

”Scarlett!” Jannicks stemme skar mig i ørene, imens jeg tog mig lettere chokeret til brystet. ”Hvad har du gang i?” Spurgte jeg en anelse irriteret, hvilket bare fik ham til at le og ligge sin arm om mig.

”Du kommer for sent,” mumlede han, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. ”So do you, bro,” mumlede jeg tilbage, inden jeg drejede koden til mit skab ind.

”Jeg ved nu ikke rigtig, jeg kommer for sent til timen ja,” mumlede han lettere forvirret, hvilket rent faktisk fik en lav latter til at undslippe mine læber.

”Spansk?” Jeg så på ham med løftet øjenbryn, og han nikkede bekræftende.

***

”Scarlett, hjælp lige lidt her.” Irriteret stønnede jeg, da Alenya bad mig hjælpe med at bære hendes og Alfredo’s ting ud i den store bil, som vi alle sammen skulle køre ud til landet i.

Jeg lod mit blik undersøge omgivelserne, inden jeg tog mig sammen og hjalp med at bære Alfredo’s og Alenya’s ting.

Nick klappede bilen sammen, inden han sendte mig et opmuntrende smil. Men intet kunne opmuntre mig, jeg savnede Justin, og han havde ikke engang givet besked om, at han ville komme hjem i dag.

Hurtigt fik Nick sat sig en foran rettet, hvorefter Alfredo satte sig en ved siden af. Det betød at Alenya og jeg måtte hoppe ind på sæderne bagved førersæderne.

”Næste stop Kathryn’s hus!” Nick sang næsten, inden han tændte for motoren og tændte for radioen.

”Hvis du skal være sådan der hele vejen ved du, at jeg slår dig ned på et tidspunkt,” mumlede Alenya irriteret, hvilket fik Alfredo til at le.

Nick smilede skævt, ”jeg har også savnet dig søde,” han lavede en provokerende kyssemund til hende i spejlet. ”Alfredo, han lægger an på mig!” Skreg Alenya barnligt, hvilket fik Alfredo til at se dumt på hende.

”Så skulle du nok have ladet vær med at kneppe ham i første omgang,” og der knækkede jeg så sammen af grin, hvilket fik Alenya til at slå mig. ”Av, det er sq da ikke mig du skal slå!” Brokkede jeg mig, hvilket fik hende til at rulle med øjnene, inden hun slog Alfredo.

”Din nar,” mumlede hun, hvilket fik Nick til at le højt. ”Rolig nu tiger,” igen lavede han en provokerende kyssemund i spejlet, hvilket hun denne gang flabet bare efterabede.

”I tre er utrolige,” mumlede jeg lavt, men de hørte det alle sammen, for de fnes let.

Kort tid efter holdt bilen stille ved Kathryn’s hus, efterfulgt af Jannick’s og til sidst Roméo’s, hvor Amy også var.

Derefter var jagten på en fed ferie begyndt, så imens de alle sammen sad og ledte efter noget godt musik og førte forskellige samtaler rundt i bilen, havde jeg fundet min mobil frem.

Me:

.. Do you have any plans about USA today, Justin?

Jeg ville have ham til at indse, hvor meget det faktisk sårede mig, når han ikke kom hjem til tiden, eller ikke skrev hvornår han kom.

”Scarlett!” Kathryn skubbede til mig, eftersom hun sad ved siden af mig. ”Hvad?” Jeg lagde pludselig mærke til, at de alle sammen stirrede på mig som en flok idioter.

”Har du hørt fra Justin?” Jannick sendte mig et forsigtigt smil, da han spurgte mig. Jeg kunne sagtens se, hvordan hans navn havde den samme effekt på Alfredo som på mig.

Vi spændte begge i kroppen og stirrede lige frem for os. Dog anede jeg ikke, hvorfor Alfredo reagerede på den måde.

”Jeg har ikke hørt noget fra ham, men jeg har lige skrevet til ham.” De nikkede alle sammen, inden Amy lænede sig frem, for at hviske det velkendte spørgsmål i mit øre.

”Er du okay?” Og som alle de andre gange svarede jeg. ”Ja,” selvom det var den største løgn ever.

Bilturen gik med en masse forskelligt snak frem og tilbage, imens jeg som den eneste tjekkede min mobil hvert minut uden noget svar.

Det ente faktisk med, at jeg var faldet i søvn. Det var mørkt udenfor, da vi ankom til sommerhuset og Alfredo vækkede mig, men lyset i indkørselen gjorde det heldigvis let at få alt der var pakket ud af bilen.

Da alt var pakket ud, var jeg ligefrem lykkelig for, at jeg kunne gå i seng. De andre havde besluttet sig for, at de i hvert fald ikke var trætte, så de skulle da se film resten af natten.

Dog havde jeg valgt at rede den seng, Justin og jeg skulle have delt, inden jeg børstede mine tænder og skiftede til nattøj.

Jeg satte min mobil i opladning, inden jeg lagde mig under den kolde dyne. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, da min mobil sagde en velkendt lyd.

Jeg valgte dog at låse den op, selvom jeg udmærket godt vidste, at jeg ikke behøvede en sms fra Justin lige nu.

Justin x

I’m sorry. So so sorry..x

Et suk forlod mine læber. Det var som om, at han bare regnede med, at jeg ikke ville tage det til mig, at han ikke kom hjem, som han lovede.

Me:

Goodnight Justin.

Jeg vidste udmærket godt, at det var dumt at være kold. Men jeg følte ingenting lige nu. Det irriterede mig, at han bare sked på mig. Som om at jeg slet ikke krydsede hans tanker en eneste gang…

Justin’s synsvinkel:

Jeg vidste udmærket godt, hvor dumt det var først at komme hjem klokken halv seks lørdag morgen.

Jeg vidste udmærket godt, hvor dumt det var, at jeg ikke havde skrevet med Scarlett hele tiden.

Og jeg vidste udmærket godt, hvor dumt det var, at jeg havde taget det lort igen…

Det var også derfor, at jeg næsten smadrede døren op til huset. Heldigvis var familien Smith ikke hjemme hvilket betød, at de ikke kunne stoppe mig for at tage af sted.

Hurtigt fik jeg revet tøjet fra min kuffert, som jeg havde haft med til London op, hvorefter jeg begyndte at pakke en hel masse nye ting ned.

Det var lyst udenfor, men alligevel føltes det som om, at der var mørkt indeni mig. Jeg havde virkelig fucket dette op ved at tage til London, for ti minutter efter jeg havde pakket, sad jeg på toilet med en pengeseddel og noget hvidt pulver.

Fantastisk.

Dog gik der ikke længe før, jeg var nede i bilen og kørte en anelse for hurtigt ude på motorvejen, imens min krop langsomt blev mere og mere ude af den.

Jeg kørte en smule skævt den sidste time af vejen, imens jeg spillede højt musik, men jeg ankom i det mindste til sommerhuset uden en skramme.

Dog kunne jeg sagtens mærke, at jeg ikke var i den samme verden som andre, for jeg kravlede næsten op mod sommerhusets indgang.

Irriteret trak jeg ned i håndtaget, men da den var låst, blev jeg nød til at rejse mig op. Det gjorde derfor, at jeg lignede en som havde taget, hvad jeg havde taget, for jeg stod i hvert fald ikke stille.

”Justin?” Heldigvis greb Nick mig, da jeg nærmest væltede ind i ham. Han trak mig to skridt bagud, inden han kaldte på Alfredo.

Jeg lukkede kort øjnene i, inden et grin undslap mine læber. Jeg var havnet nede på gulvet, men det føltes alligevel som om, at jeg stod op og vippede frem og tilbage.

”Justin?” Jeg hørte hendes stemme, men jeg reagerede ikke på den. Ikke engang da hun satte sig ned og slog mig på bildt på kinden. ”Hvad fanden har du taget?”  

-----------------------------------

Jeg har ingen undskyldning for, hvorfor I har ventet så langt tid på et kort og lorte kapitel... 

Jeg skal lige op på hesten igen med hensyn til denne movella, så undskyld den ufattelige lange ventetid og den her lorte movella. 

- vandged.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...