Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1780Likes
2485Kommentarer
518977Visninger
AA

2. Flashback

Mellows synsvinkel

 

Jeg sidder i den varme bil, der dufter svagt af læder. Regnen pisker mod ruderne, og vinduesviskerne kører på fuldt drøn. Motorens mekaniske rumlen er kun afbrudt af regnens trommen, og den lave musik, der strømmer ud af højtalerene. Jeg kigger betaget på dråberne der driver ned ad mit vindue, men vender opmærksomt hovedet til venstre da jeg mærker en støvle mod mit lår. Jeg får øje på min lyshårede, blåøjede lillesøster, der utilfredst sidder og sparker med benene.
”Mor, jeg skal tisse!” siger hun irriteret. Min mor mumler noget utydeligt oppe på forsædet, og hendes blik viger ikke et sekund fra den let trafikerede vej. Men det får tydeligvis ikke min lillesøster til at slappe af, for hun begynder også at fægte med armene.
”Jeg skal tisse, jeg skal tisse!”
Jeg forsøger nyttesløst at berolige hende ved at tysse på hende, og holde på hendes spjættende lemmer, men eftersom jeg kun har to arme til hendes arme og ben, virker det ikke.
”Zoe, slap nu af. Vi er hjemme om tyve minutter, kan du ikke vente?” forsøger jeg mig, men hun ryster bare på hovedet, og begynder at skrige. Min mor, der ellers har været så koncentreret om at køre, vender sig om mod hende med et venligt, smilende ansigt.
”Vi kan køre ind til siden, så kan du tisse i en busk. Skal vi gøre det, skat?” spørger hun med sin sukkersøde stemme, og det får endelig Zoe til at tie stille. Hun nikker svagt, og begynder at smile, hvilket min mor hurtigt gengælder. Hun vender sig om igen, for at koncentrere sig om vejen, men det er forsent.
Bilen er afviget fra sporet, og vi kører direkte mod en kæmpe lastbil. Vi ved alle, at det er for sent at gøre noget, for lastbilen er alt for tæt på, og vi kan ikke nå at dreje væk. Alligevel har min mor hurtigt fat i rattet, og får os vendt om, så lastbilen kolliderer med den venstre side af bilen. Verden bliver vendt på hovedet, bilen drejer rundt og rundt, og jeg slår hårdt min pande mod ryglænet foran mig. Da bilen endelig står stille, ligger vi på hovedet, vinduerne er smadrede, og jeg har en dundrende hovedpine.
Alt er kaos. Jeg kan høre dyttende biler, og lyden af hvinende dæk. Min sele må være knækket, for jeg ligger på jorden i en underlig stilling, ude af stand til at bevæge mig ret meget. Men jeg tvinger mig selv til at dreje hovedet, for at se på min mor og min lillesøster. Jeg bliver nødt til at vide om de er okay. Jeg får et chok, da jeg ser at Zoe stadig sidder fastspændt i sin sele, bevidstløs og med blodet strømmende ud fra et sår i hovedet.
"Z.. Zoe," hvisker jeg, og forsøger at række ud efter hende. Men min arm vil ikke lystre. Den er tung som bly. Hun må ikke være død. Der må ikke være sket hende noget. En tåre glider ned ad min kind, da bilen pludselig bliver svinget rundt af endnu et stød. Bilen banker hårdt ind i noget, og jeg kæmper mod bevidstløsheden. Jeg hører igen lyden af hvinende dæk, men denne gang er det meget tættere på. For tæt. Den anden bil hamrer ind i os, og jeg kan ikke længere holde mig vågen.
Mørket overtager min krop, og jeg svæver ind i bevidstløsheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...