Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1780Likes
2485Kommentarer
521627Visninger
AA

8. 6

 

”You can try to resist.

Try to hide from my kiss.”

Can't Fight the Moonlight ~ LeAnn Rimes

 

Harrys synsvinkel

 

Mit humør var ikke særlig godt lige nu. Drengene havde brugt hele dagen på at forsøge at tale mig fra at tage af sted til restauranten. Desuden valgte de at blokere døren så jeg ikke kunne komme ud, hvilket resulterede i at jeg nu var næsten en halv time forsinket. Så ja, jeg var virkelig pissed lige nu. Det gik også ud over min kørsel, så jeg blev dyttet af en del gange, og fik vist også et par fuckfingre. Men så gav jeg bare en tilbage.

Da jeg endelig kørte op på siden af den store, hvide bygning, steg jeg ud af bilen med et lettet suk. Min største bekymring lige nu var, om hun stadig var der, eller om jeg havde spildt min chance. Hvis jeg havde, måtte jeg udtænke en ny plan, og jeg kunne godt regne med at det blot ville blive endnu mere udfordrende end det allerede var.

Da jeg kom hen til den store glasdør, blev den åbnet af en mand klædt i hvid uniform, og jeg trådte indenfor i varmen. En smule uinteresseret lod jeg mit blik beskue den store reception, der var holdt i den samme træbrune farve. Jeg gik med lange skridt forbi den lange skranke, der udgjorde receptionen, og lod bedømmende mit blik tjekke den kvindelige receptionist ud. Kedelig.

Da et falskt host lød bag mig, stoppede jeg op, og drejede rundt på hælen. Og gæt hvem der stod der? Mellow. Og jeg måtte indrømme at hun så godt ud. Hendes hår var nænsomt sat op med hårnåle, hendes makeup var enkel og naturlig, men fremhævede hendes bedste træk, og hendes sart lyserøde kjole fremhævede hendes huds gyldne glød og hendes former. Hendes ben var blevet forlænget med et par stiletter, så hun næsten var på højde med mig. En blomsteragtig duft der stammede fra hende fyldte mine næsebor. Alt i alt, mindede hun mig faktisk om en blomst eller en prinsesse. Det eneste der hverken var prinsesse- eller blomsteragtigt var hendes ansigtsudtryk. Hun så ekstremt utilfreds og vred ud.

”Hejsa,” sagde jeg, og sendte hende et charmerende smil. Hun hævede det ene øjenbryn, så hendes blik ændrede sig til et mere hånligt og irriteret.

”Du kommer for sent.”

”Der kom nogle forhindringer i vejen,” svarede jeg bare, og lavede en afværgende bevægelse med hånden, selvom jeg egentlig ikke var ligeglad med det. Jeg syntes faktisk at det var fucking irriterende at drengene skulle gøre det endnu sværere for mig at charmere mig ind på Mellow, ved at sørge for at jeg kom for sent på vores første date.

”Nå, så der kom forhindringer i vejen? Jamen så er alting jo bare i orden,” mumlede hun vredt i et ironisk tonefald. Jeg forsøgte at smile undskyldende til hende, men det formildede hende ikke.

”Drengene ville ikke have at jeg tog af sted,” indrømmede jeg. Hun rystede på hovedet af mig, og troede tydeligvis ikke på et ord af det jeg sagde.

”Hvis du siger det,” mumlede hun og kiggede væk. Frustreret over at hun ikke gad tro på mig, hævede jeg hånden for at tage fat i hendes kæbe og få hende til at kigge på mig, men fik stoppet mig selv i sidste øjeblik. Hvis jeg virkelig ville have hende til at kunne lide mig, måtte jeg gå en smule langsomt og forsigtigt frem, så hun fik en fornemmelse af at jeg også kunne være sød. I stedet plantede jeg et lille anstrengt smil på mine læber.

”Kom, skal vi ikke få noget at spise?” spurgte jeg med en veløvet blød stemme. Hun kiggede hen på mig igen, og i et kort øjeblik syntes jeg at se et forundret blik i hendes øjne, men det var væk igen da hun blinkede. En ubehagelig følelse landede i min mave da hun så tænksom ud, men forsvandt hurtigt igen da hun nikkede. Et ægte smil gled over mine læber, da jeg gjorde tegn til at hun skulle gå foran hen til døren ind til restauranten. Uden tøven gik hun fremad i et raskt tempo, og stillede sig ved det lille bord, hvor en tjener hurtigt dukkede op.

”Harry Styles. Jeg har bestilt bord klokken 19,” fortalte jeg med et smil, inden hun overhovedet nåede at spørge om noget. Hun nikkede kort, og lavede en bevægelse med armen, der fortalte at vi skulle følge med. Vi blev placeret ved et hyggeligt lille tomandsbord henne i hjørnet. Det var rundt og havde en hvid dug på, og der var en fin udsigt til London ud af vinduet. Som den gentleman jeg nu engang skulle forestille at være, trak jeg stolen ud for Mellow, der satte sig med et kort, forvirret og undrende blik på mig. Jeg skubbede hende let som ingenting ind til bordet, og gik så hen på den anden side til min egen stol, som jeg hurtigt fik placeret mig på.

”Så.. hvad skal du have?” spurgte jeg, og rakte hende et menukort. Hendes blik fandt kort dugen, før hun igen kiggede op på mig, og rystede på hovedet. Forvirret over at hun ikke tog imod kortet, rystede jeg lidt med hånden for ligesom at insistere på at hun tog det, men hun skubbede bare min arm væk. Med et kort træk på skulderen trak jeg min arm til mig, og kiggede i stedet selv på det.

”Harry, den eneste grund til at jeg kom her, var fordi jeg ville bede dig om at lade mig være,” mumlede hun. En knugende og irriteret følelse bredte sig i min mave, men jeg valgte at ignorere både den, og det hun havde sagt, mens jeg lod mit blik glide hen over menukortet.

”Skal du have sushi?” spurgte jeg henkastet, og lod med vilje være med at møde hendes garanteret dødbringende blik.

”Harry, for helvede,” vrissede hun irriteret, og ud af øjenkrogen kunne jeg se hende ryste på hovedet.

”Jeg kunne godt tænke mig noget risotto tror jeg,” mumlede jeg for mig selv.

”Seriøst! Styr dig,” brokkede hun sig skingert, og slog ud med armene.

”Vil du have vin til din sushi?” spurgte jeg, og så op på hende med et spørgende blik. Som forventet sad hun og gloede rasende på mig, og hendes krop nærmest rystede af vrede. Og det lod til at mit spørgsmål var dråben der fik bægeret til at flyde over, for hun rejste sig op med så megen kraft, at stolen skrabede mod gulvet, og truende balancerede på de to bagerste ben, før den igen ramte gulvet med et klonk, så den stod almindeligt. Med et suk rejste jeg mig også op, dog uden så meget kraft, og uden at larme så meget.

”Mellow, vent lidt,” bad jeg, og sendte hende et undskyldende blik, der fik hende til at falde en mikroskopisk smule ned.

”Hvad?” vrængede hun hårdt.

”Bare giv mig en chance. Please,” sagde jeg bedende, og sendte hende mit mest overtalende blik. Hendes blik blev en smule fjernt et øjeblik, hvor hun bare stirrede på ingenting, men til sidst sukkede hun opgivende og satte sig forsigtigt ned igen. En vindende følelse, og trangen til at hovere trængte sig på, men jeg undertrykte den, smilede, og satte mig ned igen.

 

 

På en eller anden måde havde vi rent faktisk – til mit store held – formået at få gang i en nogenlunde interessant samtale mens vi spiste. Mellow lod til at falde lidt mere til ro da vi begyndte at snakke almindeligt og afslappet, men hun blev altid en smule anspændt når jeg kom med en joke, hvilket irriterede mig lidt. Humor plejede ellers at virke meget godt, men næh nej, det skulle åbenbart heller ikke virke denne gang.

”Du har lidt.. ris siddende,” mumlede hun pludselig, og pegede på sin egen mundvig for at vise hvor det sad henne. Jeg smilede stort, og blinkede for sjov med det ene øje. ”Det er til senere,” svarede jeg, og fnes lidt af mig selv, mens hun bare himlede med øjnene af mig, for derefter at slå blikket ned. Et lydløst suk forlod mine læber – jeg havde åbenbart gjort det igen.

”Undskyld,” sagde jeg lavt uden at tænke over det. Begge mine øjenbryn røg helt op i panden på mig, da det gik op for mig hvad jeg lige havde sagt. Mellows blik fangede overrasket mit, mens det trak lidt i hendes mundvige. Et smil brød ud på mine læber, for det var det tætteste jeg var kommet på at få hende til at smile i dag.

”Det er i orden,” svarede hun, og tog et stykke sushi ind i munden. Jeg må indrømme at jeg blev lidt overrasket, da hun rent faktisk valgte det jeg havde foreslået hende. Jeg fulgte hurtigt hendes eksempel, og proppede noget risotto ind i min mund, som jeg tyggede lidt på. Det smagte faktisk overraskende godt. Jeg sank maden og tog i stedet en slurk hvidvin, som jeg havde fået anbefalet af tjeneren. Jeg betragtede diskret Mellow, der med sin slanke hånd greb om de to spisepinde, og med indøvet ynde greb fat om endnu et stykke sushi, som endte inde i hendes mund, hvor det blev tygget og sunket.

”Så.. kommer du her tit?” spurgte hun henkastet, og forsøgte nok bare at starte en samtale. Jeg rystede lidt på hovedet, og kiggede rundt. Det var faktisk den første gang jeg var her, men jeg havde fået at vide at det var en god restaurant. Desuden var det ufattelig lang tid siden jeg sidst havde været på en rigtig date. Over et år siden. Inden managementet forbød mig at date og at have en kæreste. Bare fordi de mente at det ville skade bandet og dets popularitet. Åndssvagt.

”Hvad med dig? Har du været her før?” spurgte jeg, oprigtig interesseret. Jeg ville jo gerne gøre et godt indtryk på hende, og det ville jo være endnu bedre hvis hun aldrig havde været her før.

”Nej. Det er lidt for dyrt til min pengepung,” svarede hun, og endnu en gang trak det lidt i hendes mundvige. For at skjule mit smil, tog jeg hurtigt en tår vin.

Hun var ved at bløde op.

 

 

”Seriøst Harry, du behøver ikke at køre mig. Der er ikke så langt hjem,” mumlede Mellow, men jeg kunne se at hun egentlig ikke mente det, og at hun faktisk ikke orkede at gå hjem i sine høje stiletter.

”Jeg insisterer,” svarede jeg blot, og smilede. Hun himlede kort med øjnene.

”Fint.”

Med et triumferende smil om læberne åbnede jeg bildøren i passagersiden, og lod hende stige ind, før jeg smækkede døren i og gik om på den anden side, hvor jeg satte mig ind. Jeg satte nøglen i og drejede den om, så motoren startede med en spindende, rumlende lyd. Uden et ord bakkede jeg ud af den parkeringsbås vi holdt i, og kørte ud på vejen.

”Jeg har faktisk et spørgsmål. Det er noget jeg har undret mi over siden du dukkede op i min dør,” indrømmede hun, da vi havde kørt i et par minutters tavshed.

”Ja?”

”Hvordan fandt du ud af hvor jeg bor?” spurgte hun undrende. Mit blik flakkede lidt frem og tilbage mellem hende og vejen, mens jeg overvejede om jeg skulle fortælle hende sandheden, men jeg bestemte mig for bare at snakke lidt udenom, og være lidt mystisk.

”Jeg er jo ikke Harry Styles for ingenting,” svarede jeg, og smilede skævt. Et suk lød fra sædet ved siden af mig, og jeg indså at jeg igen havde dummet mig.

”Kan du ikke bare fortælle det?” spurgte hun lettere irriteret. Jeg klemte svagt øjnene sammen, mens mit smil langsomt falmede. Mine fingre bankede let på rattet, mens jeg støvsugede min hjerne efter en god forklaring, der ikke var alt for stalkeragtig, men jeg fandt ikke rigtig noget. Til sidst trak jeg bare på skuldrene, og fortalte en meget kort udgave af historien.

”Jeg spurgte en ven.”

”Tak,” mumlede hun, og lød oprigtig taknemmelig. Jeg nikkede svagt, og lod igen mit blik vandre hen mod hende, men da jeg opdagede at hun sad og kiggede på mig, så jeg hurtigt væk igen, og lod som ingenting. Dog kunne jeg ikke skjule et lille smil på mine læber.   Vi kørte i et par minutter mere, hvor vi ikke rigtig sagde noget, men jeg kunne ikke lade være med hele tiden at kigge hen på hende, for at se hvordan hun havde det.

”Jeg bor der,” mumlede hun pludselig, og jeg opdagede at vi rigtignok var på hendes vej, og at hendes hus lå lige forude.

”Jep, det ved jeg.”

Jeg parkerede bilen lige foran huset, hvor der var en plads ledig, og slukkede motoren. Endnu en gang søgte mit blik hendes, og jeg opdagede at hun sad og kiggede lige ud af ruden, mens hun bed sig lidt i læben. Og jeg havde lidt på fornemmelsen hvorfor. Der var mange fyre der foretrak at kysse på første date, og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke var en af dem. Men på en eller anden måde, kunne jeg bare fornemme at Mellow ville foretrække at lade være. Hun var ikke tryg nok ved mig. Og efter i aften, havde jeg lært et par ting eller tre om Mellow, og jeg havde fundet ud af, at den nemmeste måde at komme ind til hende på, var ved at gå langsomt frem. Derfor havde jeg allerede nu besluttet mig for at lade være.

”Så, øh.. tak for i dag,” mumlede hun, og pillede lidt akavet ved sin kjole. Jeg nikkede.

”Selv tak.”

Endnu en gang kunne jeg se det trække lidt opad i hendes ene mundvig, men hun mødte ikke mit blik en eneste gang.

”Farvel.”

Uden overhovedet at vente på et svar fra mig, hoppede hun ud af bilen og smækkede døren efter sig, og efterlod derved mig siddende med et måbende, overrasket ansigtsudtryk. Jeg fulgte hende med blikket, da hun gik op til døren, og stirrede i et par minutter på døren, der var smækket bag hende, før jeg med et lidt hårdt ryk i gearstangen bakkede ud, og kørte væk, for ikke at løbe op til døren og banke på, for at få et ordenligt farvel.

______________________________________________________________________________

A/N:

Det var så endnu et kapitel! Hvad syntes I om Harry og Mellows forhold indtil videre? Syntes I, at Harry fortjener den måde, han bliver behandlet på? Let us know! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...