Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
509065Visninger
AA

5. 3

 

”Hey, what's the situation?
I'm just tryna make a little conversation
Why the hesitation?”

Take You ~ Justin Bieber

 

Mellows synsvinkel

 

To uger var gået. To rimelig korte uger. Udover, at jeg havde brugt ufatteligt meget tid til at hjælpe min far med at gøre huset klar. Møbler skulle placeres ordentligt, flyttekasser pakkes ud, og nu havde vi i samarbejde fået huset til at ligne noget, der på en måde mindede mig om vores hjem i Vancouver, havde jeg været rimelig meget sammen med Andy. Selvom vi kun havde kendt hinanden i så lidt tid, havde vi allerede fået bygget et venskab op. Første dag i skolen blev ikke så slem, som jeg havde regnet med. Han fik vist mig rundt, præsenteret mig for andre, og selvom det ikke var min hensigt at gøre det, pjækkede vi fra de to sidste timer, og han viste mig London i stedet for.På trods af, at jeg havde været lidt nede her på det sidste, kunne han stadigvæk få mig til at smile. Jeg havde måske stadigvæk ikke vænt mig helt til at flytte til England, og jeg savnede virkelig Vancouver meget. Det gamle hus. Mine venner og veninder. Minderne.

Nogle minder.

Dog havde jeg stadigvæk ikke fortalt ham om den egentlig grund til, at jeg flyttede til London endnu. Men jeg vidste, at der ville gå lang tid inden da. Til gengæld havde jeg fortalt ham om min sukkersyge, og han havde idet mindste ikke noget imod, at jeg skulle have en insulinindsprøjtning hver dag, eller at jeg nogle gange lugtede af neglelakfjerner en gang imellem.

Et suk undslap mine læber, og jeg lukkede øjnene kort, inden jeg åbnede dem igen og så mig i spejlet. For første gang i noget, der lignede to måneder, skulle jeg til fest. Med Andy. Han havde inviteret mig hjem til en af hans kammeraters fest. Faktisk havde jeg ikke rigtig haft vildt meget lyst til at tage med, men da min far havde hørt det imens, sagde han selvfølelig ja på mine vegne. Det skyldtes måske, at jeg ikke havde været særlig social, siden min mor og lillesøster gik borte. Jeg havde bare ikke rigtig haft lyst til at tage ud og fyre den af. Især fordi det ofte endte med, at jeg drak lidt for meget og kom til at græde ved minderne af dem. Jeg var bare meget følelsesladet, når jeg fik alkohol i blodet.

Jeg var iført en lårkort kjole, stiletter og lidt makeup, hvilket jeg egentlig syntes var for meget, men Andy havde insisteret på, at jeg tog det på. I virkeligheden var det måske heller ikke for meget. Jeg var bare ikke vant til at gå med det. Tøjet og stiletterne havde ikke været brug i lang tid, og nu følte jeg mig nærmest ikke tilpas i det mere. Det skulle jeg vel bare vænnes til igen. Håbede jeg da i hvert fald.

”Mels, Andy er her nu,” hørte jeg min far råbe nede fra stueetagen. Jeg tog en dyb indånding, ”kommer!” råbte jeg og vendte mig om. Jeg tog hurtigt min blazer på, hvis nu det skulle blive koldt. Det var koldt udenfor, men festen foregik indenfor på en klub, så det var bare for varmens skyld, jeg tog den med.

Jeg tjekkede hurtigt mig selv ud i spejlet igen, rettede kort på mine krøller i håret, inden jeg gik ud fra mit værelse. Med forsigtige skridt gik jeg ned ad trappen, indtil jeg endte i gangen, hvor min far stod og ventede ved døren med Andy ved sin side. De stod og snakkede, men da jeg endte henne ved dem, så de begge på mig og smilede.

”Pas nu på det ikke bliver for koldt?” sagde min far og smilede. Jeg nikkede kort og smilede svagt til ham, inden jeg så hen på Andy. Han smilede varmt til mig. ”Skal vi køre?” spurgte han roligt. ”Ja,” svarede jeg med et nik. ”I må have en god aften,” fastslog min far, inden han gik ind i stuen igen. Rimelig typisk ham. De fleste fædre ville nok sige, at man skulle ringe, hvis der var noget, eller jeg skulle tage noget sukker med, men sådan var min far ikke. Desværre.

”C'mon, Mellow,” kvidrede Andy og gik hen til døren. Jeg grinede kort og gik efter ham med et smil på læberne. Der var ingen grund til at være trist nu. Aftenen skulle bare nydes, og humøret skulle løftes.

 

 

Jeg havde været til mange fester før, store som små, dyre som billige, men ligeså snart jeg trådte ind på den store klub, måtte jeg indrømme, at jeg aldrig havde set noget lignende. Der var mennesker overalt. Virkelig, overalt. Alle mulige forskellige typer. Enormt mange piger og drenge på min alder. Og da jeg så kort på nogle stykker, var jeg glad for min påklædning. Jeg passede overraskende godt ind i mængden.

”Giv mig din blazer,” råbte Andy for at overdøve musikken. Jeg tog den af og rakte ham den med et lille smil. ”Tak.” Han nikkede smilende og så lidt rundt. ”Lad os finde Liam,” fastslog han og lagde en arm rundt om mig, så jeg ikke blev væk fra ham. Jeg fnise kort og satte i gang ved siden af ham.

Jeg vidste godt, at Liam var Andys gode ven. Liam Payne fra det verdensberømte boyband, One Direction. Jeg kendte rimelig godt til dem, da de var blevet virkelig udbredt, og jeg havde hørt deres sang, What Makes You Beautiful, et par gange og de var gode, måtte jeg sige. Ellers havde jeg ikke rigtig nogen holdning til dem. Det var da okay fedt, at jeg var blevet inviteret med til deres fest af Andy...

”Her,” guidede Andy og gik hen mod et hjørne, hvor der var placeret et stort sofabord samt tre sofaer omkring det. De var rimelig godt fyldt op, og folk sad og snakkede og råbte højlydt til hinanden.

”Hey, Andy!” råbte et par stykker, da de fik øje på ham. Han grinede og hilste igen, imens jeg stod ved siden af ham og så lidt usikkert rundt. Mit blik landede på fyren, som jeg vidste var Liam Payne. Han rejste sig op og gik hen til os.

”Hey I to,” halvråbte han. Andy tog kort sin arm til sig igen og lavede et håndtryk med Liam, inden han lagde den om mig igen. Jeg følte mig ganske vist lidt bedre tilpas sådan der. Han gjorde mig lidt tryg på en rar måde. ”Og du må så være Mellow,” sagde Liam og så på mig. Jeg nikkede og smilede svagt. ”Jeg er Liam. Rart at møde dig,” forsatte han og rakte hånden frem. Jeg tog den hurtigt. ”I lige måde. Andy har fortalt meget om dig,” svarede jeg og grinede kort. Han løftede øjenbrynene og så drillende på Andy, hvorefter han kiggede på mig. ”Jeg kan vel kun sige i lige måde,” fnes han.

”Hvad?” spurgte jeg undrende og så forvirret på ham. Han smilede lumsk og drillende, hvorefter han kiggede på både Andy og mig. ”Vi ses omkring,” nikkede han, inden han vendte sig om og gik hen mod nogle andre. Jeg rynkede panden og så på Andy, der grinede. ”Kom, lad os få en drink,” fastslog han. Jeg nikkede langsomt og fulgte dernæst efter ham op til den store bar, hvor der også var samlet rimelig mange mennesker.

”Hvad vil du have?” spurgte Andy og kiggede fra mig til baren. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Det du skal have,” konstaterede jeg efter et par sekunder. Han nikkede lyttende og tog din arm til sig. ”Så vent her,” smilede han, før han valgte at bryde ind i menneskemængden og bestille drinks.

Jeg kiggede lidt rundt, indtil et ansigt foran mig valgte at tage min opmærksomhed. Det var en pige, måske lidt ældre end mig. Hun havde krøllet hår og et stort smil på læberne. ”Du må være Mellow,” sagde hun højt. Jeg blev lidt usikker over, at hun vidste, jeg var mig. ”Øh ja, det er mig...” svarede jeg langsomt. ”Endelig møder vi dig. Andy har fortalt en masse om sin fantastiske veninde,” grinede hun med et glimt i øjet og så til sine sider, hvor der stod to piger mere. Hvem det var, anede jeg virkelig ikke.

”Jeg er Danielle, Liams kæreste,” hilste hun venligt og sendte mig et forklarende smil. Jeg nikkede hurtigt og smilede så. ”Og det her er Perrie, Zayns kæreste, og Eleanor, Louis' kæreste,” fortsatte hun og præsenterede de to andre piger. Jeg nikkede endnu en gang opmærksomt. ”Dejligt at møde jer,” fastslog jeg. ”I lige måde,” svarede Perrie og smilede stort til mig. Mit blik fangede hendes læber, hvor en knaldrød læbestift var lagt på. Det var ikke lige sådan, så man ikke fik øje på den. Men den klædte hende, det måtte jeg sige.

”Nå piger, har I stjålet min veninde,” lød det pludselig bag fra dem. Andy hen på min side og sendte os alle et smil. Eleanor mumlede et eller andet, som jeg ikke kunne høre, hvilket Danielle og Perrie begyndte at fnise af. Jeg så lidt forvirret på Andy, og da han bare rystede på hovedet af dem, begyndte jeg at grine lidt. Han så på mig og rakte mig en af de drinks, som han stod med i hånden. Jeg mimede et tak og tog en tår, så en ukendt, sød smag bredte sig i min mund. ”Hvad er det her?” spurgte jeg Andy, da jeg havde sunket. ”Jeg ved det faktisk ikke. Jeg sagde bare, at han skulle mixe noget,” lo han. Jeg smågrinede en smule og så på pigerne igen, der stod og kiggede på mig.

”Skal du ikke med hen og hilse på drengene?” spurgte Eleanor og sendte mig et varmt smil. Jeg løftede øjenbrynene lidt. ”Drengene?” ”Zayn og Lou. Du har jo mødt Liam,” svarede Perrie og rettede kort på sin strop på kjolen. ”Så smutter jeg lige rundt og siger hej engang,” sagde Andy, inden jeg overhovedet havde svaret. Selvom jeg nu ville sige ja.

Jeg nikkede og så på pigerne igen, der ventede. ”Kom. De er lige herhenne,” sagde Danielle og viste vej. Jeg gik ved Perries side efter hende og Eleanor, og lidt efter var vi henne ved en gruppe drenge. Jeg genkendte ikke nogen af dem, før jeg til sidst fik øje på en sorthåret fyr, der helt klart var Zayn. Og fyren ved siden af, var Louis. Han så hen på Eleanor og smilede, hvorefter han trådte ud af gruppen og kom hen til os.

”Hva' så?” sagde han og kyssede Eleanor blidt på kinden. Hun smilede og kiggede på mig. ”Mød Mellow,” fastslog hun, og han kiggede på mig. Han kiggede på mig og smilede så. ”Mellow..?” ”Reid,” fortalte jeg og gengældte hans smil. Han nikkede og rakte hånden frem. ”Louis. Hvem er du her med?” spurgte han nysgerrigt og tog en tår af sin drink. ”Andy,” svarede jeg roligt og tog kort hans hånd. ”Nårh! Jamen rart at møde dig,” smilede han. ”I lige måde.”

Han smilede større til mig, før han gik hen til Eleanor igen. Nu stod Perrie til gengæld klar til at vise Zayn frem. Hun havde armene om ham og lænede hovedet op ad hans skulder, imens han så på mig. ”Zayn,” hilste han og rakte hånden frem. ”Mellow,” sagde jeg og tog imod den og rystede den et par gange. Han nikkede og smilede svagt, inden han så på Perrie igen. Jeg tog en tår af min drink og så på Danielle, der stod og snakkede lidt med Louis og Eleanor.

Dog så hun på mig og smilede lidt. ”Skal du med op i baren?” spurgte hun venligt, som en invitation til at fylde lidt alkohol på sig. Jeg tøvede lidt, inden jeg nikkede. Hun sagde et eller andet til Eleanor og Louis, før hun gik hen til mig, og vi sammen gik op mod baren.

Der var netop lige nogle, der rejste sig, da vi kom, og de to pladser overtog vi så lige. Jeg placerede mit tomme glas på bordet og rettede så kort på min kjole. Danielle havde allerede travlt med at få en bartender hen til os. ”8 shots,” råbte hun til ham. Jeg småløftede øjenbrynene lidt, overrasket over hendes valg. Det var ikke alle, der gad at drikke så meget fra starten. Men klokken var efterhånden også 22, så det var vel et meget godt valg. Jeg måtte derimod så heller ikke drikke meget andet end det, på grund af sukkersygen. Derfor var det bedst at fordele drikkelsen i løbet af hele festen, men jeg ville ikke sige nej til det her. Desuden havde jeg prøvet værre før, så det skulle nok gå.

Danielle placerede fire af shots'ne foran mig og så udfordrende på mig. ”Bund eller resten i håret?” Jeg grinede kort, inden jeg greb det første glas og holdte i min mund, hvorefter jeg slugte det på en gang, så en brændende fornemmelse satte sig i min hals. Det skete lige fem gange i træk, og allerede nu kunne jeg godt mærke, at jeg slet ikke var vant til at drikke sådan en stor mængde vodka på én gang.

”Fuck, du snød, mand,” sagde Danielle og smilede bebrejdende. Jeg grinede af hende og rystede på hovedet. ”Dårlig taber, hva'?” Hun himlede med øjnene og fnes. Jeg smilede svagt og så lidt rundt, indtil mit blik landede på Louis og Eleanor, der stadigvæk så sammen.

”Er der egentlig ikke fem i One Direction?” spurgte jeg Danielle om og så tilbage på hende. Hun nikkede roligt. ”Niall havde glemt noget derhjemme, så han måtte lige et smut tilbage og hente det. Han kommer snart. Og Harry-” hun holdt en pause og trak lidt på skuldrende ”-ved jeg ikke hvor er. Han har vel nok travlt med pigerne.” Hun mumlede det sidste, og det fik mig til at løfte øjenbrynene lidt. Alligevel ville jeg ikke spørge om noget. Det lod ikke til, at det emne skulle bringes på bane.

”Dani?” lød en stemme pludselig bag os, og et par arme samlede sig rundt om Danielles hals. Hun så op og fik øje på Liam, der kiggede ned på hende. ”Mmh?” sagde hun med et smil. Han kyssede hende hurtigt på næsen og så lidt rundt. ”Har du set Nialler endnu? Han er her et eller andet sted...” Hun rystede på hovedet. ”Desværre.” Han nikkede og småsukkede, før han så på mig med et lille smil.

”Har du hilst på drengene?” spurgte han nysgerrigt. Jeg nikkede. ”På nær Niall og Harry,” fortalte jeg og smilede svagt. Jeg vidste ikke hvorfor, men pludselig blev hans blik lidt fjernt i det. Lidt besynderligt egentlig. ”Nå men, jeg finder Niall, så du kan hilse på ham,” konstaterede han og så på Danielle hurtigt. Han mimede et eller andet til hende, før han kyssede hende blidt på munden og vendte om igen.

Jeg kiggede undrende efter ham og så tilbage på Danielle. ”Har du lyst til en drink?” spurgte hun nysgerrigt og sendte mig et smil. Jeg trak lidt på skuldrende. ”En lille en måske..” Hun nikkede og rakte en hånd op i luften, ind mod baren for at få en af barsenderenes opmærksomhed. Til sidst fik hun den og bestilte bare to almindelige Filur. Jeg kiggede lidt rundt og kørte en hånd igennem mit hår, hvorefter jeg vendte mig hen mod Danielle igen.

”Er det i orden, jeg lige smutter på toilettet?” spurgte jeg. Hun nikkede og grinede. ”Det kan jeg da ikke holde dig fra.” Jeg fnes en smule og rystede på hovedet. ”Henne for enden af gangen derhenne,” fortalte hun og pegede. Jeg nikkede opmærksomt og rejste mig. ”Kommer om lidt.”

Jeg vendte mig om og gik igennem mennesker, videre ned til den gang, Danielle havde peget på, og til sidst ned ad gangen. Forenden lå der toiletter, og jeg gik hurtigt derud og gjorde, hvad jeg skulle. Inden jeg gik ud, tjekkede jeg mig også kort ud i spejlet og da der ikke var noget at rette, gik jeg ud fra toilettet igen.

Mine stiletter var ikke de mest bekvemme at rende rundt i, og fordi der ikke var andre ude i gangen, benyttede jeg mig lige lejligheden til at tage dem af og hvile fødderne kort. Jeg lænede mig sukkende op ad væggen, og lige som jeg skulle til at lukke øjnene, kom der en lyd henne fra toiletterne, som fik mig til at kigge derhen.

En brunhåret fyr med krøllet hår kom ud fra herretoilettet. Han var iført et par jeans og en skjorte, som han rettede væsentlig meget på, indtil han fik øje på mig. Så gled der langsomt et smil hen over hans læber, hvilket jeg ikke følte mig helt tryg ved. Hvad jeg til gengæld godt kunne se, da han kom tættere på, var, at det var Harry Styles. Den Harry, som folk åbenbart undgik at snakke om på en eller anden mærkelig måde, men nu kunne jeg måske godt se hvorfor. Han så virkelig fuld og forkert ud. Slet ikke som One Directions Harry Styles.

”Hvem har vi så her?” spurgte han og smilede på en flirtende måde, der fik hårene på mine arme til at rejse sig – på den dårlige måde. Jeg bakkede langsomt et skridt tilbage, imens jeg undgik hans blik, der alligevel fik mødt mit. Hans øjne var flotte, det var ikke det. De udstrålede bare noget.. forkert. Og så kunne man nemt se, at han var påvirket af alkohol.

”Hvorfor har jeg ikke set dig før?” sagde han igen og trådte et skridt frem mod mig. Da jeg forsøgte at træde endnu et skridt tilbage, endte det med, at jeg røg ind i væggen i stedet for, og det resulterede i, at Harry grinede, hvilket nok skulle lyde charmerende, men jeg fik det dårligt af det. Han var virkelig en af de fyre i byen, som jeg undgik, ligeså snart jeg så ham. Det var til gengæld bare for sent nu, og jeg kunne ikke engang bare gå. Det ville være uhøfligt af mig. Tænk hvis det slet ikke var hans hensigt at gøre noget, selvom jeg havde det sådan? Hvis jeg overreagerede?

”Du ser godt ud,” komplimenterede han og kørte en tot hår om bag mit ene øre. Hans hud mod min fik mig til at skælve, og jeg bed mig i inderlæben. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, og en knude i min mave voksede. ”Hvad er dit navn?” spurgte han roligt og blev ved med at smile, selvom han nok kunne mærke, at jeg var helt tryg ved ham. Det burde han kunne. Ellers var han i hvert fald godt fuld.

”Mellow,” fortalte jeg lavt og sank en klump. Han nikkede og prøvede forgæves at fange mit blik med hans sløret øjne. ”Så Mellow, hvem er du her med?” fortsatte han og lagde en hånd på mit håndled, som han blidt pressede op af væggen. ”Andy,” svarede jeg efter et par sekunder, da jeg kunne se, at han utålmodigt ventede svar. ”Andy? Nårh, jeg hørte godt, at han skulle have en med, men jeg forventede ikke sådan en køn pige, som dig,” sagde han med en indtrængende stemme.

Måske syntes jeg, at jeg overreagerede før, men jeg overreagerede bestemt ikke. Det kunne jeg ikke. Harry ville noget mere end bare at stå og snakke, det kunne jeg tydeligt mærke. Især da han pressede sin krop helt op ad min. Jeg havde virkelig lyst til at skubbe ham fra mig og gå min vej igen, men min hjerne slog fuldstændig fra. Det skyldtes måske, at jeg havde drukket lidt for meget. Jeg var i hvert fald ikke helt ædru, kunne jeg godt mærke.

Harry kiggede på mig og kørte en hånd op ad min mave med en blid bevægelse, der gav mig skarpe kuldegysninger, og da han pludselig lænede sig frem mod mig, fik jeg en trang tid at råbe, at han skulle skride – der kom bare ingen lyd ud af min mund. I stedet for lod jeg ham plante sine læber på mine i et grådigt kys, hvilket var virkelig ubehageligt. Han skubbede mig hårdt op ad væggen, og selvom jeg prøvede at skubbe ham væk fra mig, lykkedes det ikke. Jeg tog mig dog sammen efter lidt og bed ham hårdt i underlæben, så han trak sig væk med et overrasket, og ikke mindst vredt, blik i øjnene. ”Hvad fanden har du gang i?” snerrede han. Jeg tørrede mig om munden og så forskrækket på ham. ”Du.. kyssede mig,” sagde jeg højt. ”Derfor behøver du sgu da ikke at bide mig,” vrissede han surt og tog sig til læben i smerte. Jeg bakkede et skridt til side, hvilket var dumt, for det var ud mod toilettet, jeg gik. Jeg skulle have gået den anden vej, så jeg kunne komme ind til festen igen.

”Og hvor tror du så, at du skal hen?” spurgte Harry og fulgte efter. Han greb fat i min arm og trak mig hen til ham i en høj fart, så jeg vred om på min ene fod og endte med at bumpe ind i ham. ”Gider du godt at slippe mig?” sagde jeg højt og prøvede at lyde hård, imens jeg prøvede at skubbe ham væk, men han stod fast og smilede bare. ”Kom nu, Mellow. Indrøm, at du godt kan lide det.” Han smilede kvalmende til mig og pressede mig op ad væggen igen, samtidig med han løftede mine arme op over mit hoved og holdt dem stramt ind mod væggen. Hans ånde mod min var som det rene værtshus, og det gjorde mig virkelig nervøs. Havde han overhovedet nogen idé om, hvad han havde gang i?

”Bare slap af,” mumlede han utydeligt, inden han placerede sine læber på min hals. ”Harry, stop,” insisterede jeg og prøvede at tage mine hænder til mig, men jeg var virkelig forsvarsløs. Jeg havde ingen kræfter eller midler, som jeg kunne bruge.

”Harry, seriøst, stop det!” blev jeg ved og rokkede uroligt kroppen fra side til side i et håb om, at han ville give slip. ”Stop nu, Mellow,” mumlede han en smule irriteret i sit kys, der nok ville have påvirket mig, hvis ikke det var fordi, at det var på en så grov måde.

”Nej, slip mig nu!” endte jeg med at halvråbe, da hans læber kørte længere ned mod mine bryster. Det var for meget. Det ville jeg simpelthen ikke udsættes for. ”Hold nu op og nyd de-” ”Harry, hvad fanden laver du?!”

En høj, vred stemme fik mig til at se hen mod det store lokale igen, hvor Liam og Louis kom gående i et hastigt tempo. Harry sukkede og fjernede sig fra mig. Jeg skyndte mig at tage mine sko og småløb væk fra ham, og Liam var hurtig til at tage imod mig, imens Louis tog sig af Harry.
”Er du okay?” spurgte Liam hurtigt i et bekymret tonefald. Jeg nikkede lidt. ”Hvad gjorde han?” sagde han nervøst. Jeg skævede lidt til Harry, der stod og småskændtes med Louis allerede nu.

”Han kyssede mig bare. Og så blev han sur, da jeg ville skubbe ham væk,” fortalte jeg og kiggede nedtrykt ned i gulvet. Liam sukkede højlydt. ”Mellow, det er jeg virkelig ked af.” Jeg så op på Liam igen og rystede på hovedet. ”Det skal du ikke være. Overhovedet Liam. Jeg har det fint,” fastslog jeg hurtigt. Han så lidt på mig og rystede på hovedet. ”Jeg beder ham om at undskylde,” sagde han og skulle til at vende sig om mod Harry, men jeg nåede hurtigt at tage hans arm og vendte ham om mod mig igen. ”Nej. Hold ham væk fra mig!” sagde jeg en smule hårdt med afsky i stemmen.

”Hvad sker der?” Både Liam og jeg så hen mod gangen, hvor han og Louis også var kommet fra. Danielle, Eleanor og Zayn kom gående og så forvirret på os, og da deres blikke landede på mig, så de nærmest skræmte ud. Liam sukkede. ”Harry skal hjem,” bestemte han og undgik mit blik, da jeg så på ham. Han så meget skamfuld ud. Det var lidt synd, at Harry skulle være skyld i det.

”Han har ikke..?” spurgte Danielle og så fra mig til Liam. Han nikkede, og hun kiggede bekymret på mig. ”Er du okay?” sagde Zayn og kiggede alvorligt på mig. ”Jeg har det fint,” svarede jeg og så forsigtigt hen mod Harry, der stadigvæk stod og diskuterede med Louis. Han så irriteret ud, og Louis så virkelig bare vred ud. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det ikke var første gang, det var sket, så måske var det forståeligt.

”Mellow, kom med mig, så skaffer vi dig noget at drikke,” fastslog Eleanor opmuntrende og trak mig i armen. Jeg vendte hovedet om mod hende igen og tøvede lidt, før jeg rystede på hovedet. ”Jeg tror.. at jeg må se at komme hjem. Jeg har det ikke så godt,” sagde jeg roligt. Hun slap min arm og så bedrøvet på mig. ”Jeg undskylder virkelig på Harrys vegne. Han er en id-” ”Eleanor, det er okay. Jeg har det bare dårligt, det har intet med Harry at gøre.” Jeg sendte hende et oprigtigt smil, og langsomt gled der et svagt smil hen over hendes læber.

Sagen var, at jeg ikke havde det dårligt på grund af Harry. Jeg kunne mærke, at jeg havde indtaget alkohollen for hurtigt, og jeg følte mig egentlig ikke rigtig tilpas her mere. Det var så på grund af Harry. Hans opførsel kom virkelig bag på mig. Han var kendt for god sake. Han burde slet ikke bare komme hen og kysse og tage på en. Det var uforskammet. Så var der da intet at sige til, at de andre reagerede, som de gjorde. Og Eleanor skulle slet ikke undskylde på hans vegne. Det var jo ikke hendes skyld. Men bare det, at hun gjorde det fik mig til at tænke på, at hun havde været forberedt på at gøre det i aften, og det undrede mig.

”Skal jeg få fat på en taxa for dig?” spurgte hun og tog sin telefon op ad lommen. Jeg nikkede og tog imod tilbuddet, da jeg ikke ville have Andy til at køre mig tilbage. Faktisk vidste jeg ikke engang, hvor han var, og jeg magtede næsten ikke at lede efter ham imellem alle disse mennesker.

”Den er her om fem minutter,” fortalte Eleanor og tog telefonen væk fra øret. ”Okay,” svarede jeg kort og smilede. Hun gengældte mit smil og så rundt. ”Skal jeg sige til Andy, at du er taget hjem? Det bliver nok ikke særlig nemt at finde ham lige nu..” Hun grinede kort. ”Det må du meget gerne, tak,” konstaterede jeg og nikkede. ”Det gør jeg så. Skal jeg følge dig ud? Vi skal ud af bagindgangen..” Jeg nikkede diskret, og hun begyndte straks at gå. I stilhed gik vi ud af en bagindgang, og ikke lang tid efter var vi endt ude ved vejen, hvor der var helt tomt. ”Der kommer taxaen,” mumlede Eleanor og vendte sig om mod mig. Hun smilede svagt, hvilket jeg gengældte svagt. ”Det var hyggeligt at møde dig, Mellow.” Hun strakte armene ud, og jeg lod mig gå med til at give hende et lille kram, inden vi trak os fra hinanden. ”I lige måde.” Hun smilede bredt. ”Håber vi ses igen.” Jeg nikkede igen og smilede en sidste gang, inden jeg gik hen til taxaen, der holdte og ventede.

Jeg satte mig ind og gav chaufføren min adresse. Eleanor vinkede, og jeg vinkede igen, da taxaen kørte. Et lettet suk undslap mine læber. Jeg kunne ikke glæde mig mere til at komme hjem lige nu. Aftenen havde forløbet fint, lige indtil en superstjerne skulle komme og ødelægge det hele. Jeg var praktisk talt sur på ham. Men han skulle bare glemmes. Jeg ville forhåbentlig aldrig komme til at se ham igen.

 

 ______________________________________________________________________________

A/N:

Tredje kapitel af Hurtful!

Hvad så? Hvad siger I til, at Harry overfaldt Mellow på den måde? :I

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...