Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
504926Visninger
AA

26. 24

 

 

Hit me with your best shot! Fire away!

You come on with a come on, you don't fight fair.

Hit me with your best shot ~ Pat Benatar

 

Harrys synsvinkel

 

 

En hyggeaften hos Liam ville passe mig helt fint, hvis ikke det var fordi, at Andy, skulle med. Jeg havde ikke snakket med ham siden dengang han var dukket op i min lejlighed og var begyndt at råbe ad mig. Så man kunne nok godt sige, at jeg følte mig en smule utilpas, da jeg ringede på den lille klokke ved siden af døren til Liams lejlighed. Jeg var blevet lukket ind af en anden, der boede i lejlighedskomplekset nede ved hoveddøren, og derfor var jeg altså nødsaget til at ringe på her.

Der lød noget trampen på den anden side, og lige som jeg troede, at døren ville gå op, hørte jeg et lille klik, der mere lød som om dørtelefonen blev samlet op. ”Hallo?” hørte jeg Liams stemme sige. Jeg sukkede, da det gik op for mig, at Liam nok troede jeg stod ned på gaden og ringede på. Derfor bankede jeg let på døren, så han udbrød en forskrækket lyd, men han forstod heldigvis det hele, og åbnede døren.

”Hej, Harry. Jeg troede du-”

”Ja, jeg ved det. Der var nogen der lukkede mig ind dernede,” forklarede jeg med et lille smil. Det nåede nok ikke mine øjne, men det skyldtes alt sammen, at jeg vidste, at jeg skulle tilbringe hele aftenen i selvskab med Andy. Bare tanken gjorde mig irriteret og udmattet.

”Nå, okay. Kom ind, kom ind,” inviterede Liam, og gjorde plads, så jeg kunne gå ind. Jeg tog selvfølgelig imod invitationen, og smed så min jakke og mine sko. Ved lyden af tumulten, kunne de andre selvfølgelig regne ud at jeg var kommet, og der gik ikke lang tid før jeg blev omringet af de andre, der lige ville hilse på.

”Hey, Hazza!” hilste Niall, og trak mig ind i et uventet kram. ”Halløj,” svarede jeg en smule overvældet, og lagde automatisk også armene om ham, og krammede tilbage. ”Hva’ så?” spurgte han interesseret, og trak sig tilbage med et tilfredst smil. Jeg kløede mig i panden, og så rundt på de andre inden jeg svarede. ”Ikke så meget.” Han nikkede forstående, og trak mig med hen mod stuen sammen med de andre. De var åbenbart allerede klar til at spise, og ventede kun på mig.

”Vi skal have tacos,” fortalte Liam med et lille grin, og gjorde en gestus mod bordet. Jeg slikkede mig for sjov om læberne, og grinede også lidt. Tacos var, og ville altid være, min livret.

”Jamen så lad os da gå i gang!” fastslog jeg, og klappede en enkelt gang. Niall fik som den første sat sig ned, og vi andre fik hurtigt fulgt hans eksempel, og samlede os omkring bordet. Jeg endte ved siden af Zayn og Liam, men sad desværre lige over for Andy. Dog valgte han at lade være med, så meget som at sende mig et blik, og i stedet ignorere mig fuldstændig, hvilket egentlig passede mig fint.

Straks begyndte alle at tage for sig af retterne, mens lidt småsnak opstod rundt omkring. Jeg fik hurtigt startet en samtale med Liam, der mest af alt handlede om, hvor kort tid der var til jul. Jeg måtte indrømme, at jeg virkelig så frem til at have ferie, og skulle hjem og holde jul. Og måske så jeg også ret meget frem til, at være sammen med Mellow og præsentere hende for min familie. Man kunne nok godt sige, at jeg var stolt af, at hun havde valgt lige netop mig som.. ja, hvad jeg end var for hende. Folk ville nok definere vores forhold som værende kæresteagtigt. Og det virkede temmelig seriøst imellem os. Jeg kunne lide hende, hun kunne lide mig.

”Så, Harry. Hvornår kommer du og Mellow så hjem igen?” spurgte Louis fra den anden side af bordet, og blev nødt til, at snakke lidt højt for, at overdøve de andres samtaler. Det resulterede dog i, at Andy også hørte det, og straks så han både opmærksom og muggen ud.

”Hvem hvorfra?” spurgte han interesseret, og forsøgte at gøre sit ansigt fuldstændig følelsesløst. En smule modvilligt drejede jeg hovedet hen mod ham, for at give ham lidt af min opmærksomhed. ”Mellow skal med mig hjem til min familie og holde jul. Og Louis, vi komm-”

”Hun skal hvad?!” afbrød Andy misbilligende. Jeg sukkede tungt, ”du hørte det godt. Hun manglede nogen at holde jul med, så jeg inviterede hende hjem til mig.” Han stirrede koldt på mig, men dybt i hans øjne kunne jeg se den ulmende vrede, der bare ventede på at springe i luften som fyrværkeri på nattehimlen.

Meget poetisk.

”Hvorfor kan hun ikke bare holde det med sin egen familie?” spurgte han uforstående, og slog lidt ud med armene. Jeg lagde mærke til, at alle de andre drenge sad og fulgte med koncentrerede med i vores samtale, hvilket sådan set gjorde mig en smule utilpas, for jeg var ikke sikker på, om jeg kunne styre mit temperament, hvis jeg begyndte at diskutere med Andy.

”De skulle noget andet,” svarede jeg kort. Mellow havde fortalt, at Andy ikke vidste noget om hendes mor og lillesøsters død, og jeg var rimelig sikker på, at hvis han skulle vide det, så var det ikke mig der skulle fortælle om det. Så vidt jeg vidste, levede Andy i troen om, at Mellows far og mor var skilt, og at hun var flyttet med sin far til Englang, mens hendes mor og lillesøster var blevet boende i Vancouver.

”Men..” lagde Andy ud, og stoppede så sig selv. Han begyndte at stirre undrende ned i bordet, hvilket gav mig det indtryk, at han havde brug for lidt tid for sig selv til at tænke. Ikke at det generede mig, for jeg havde ikke engang lyst til at snakke med ham, så jeg lod ham med glæde være.

 

 

Tiden havde efterhånden fået sneget sig et par timer fremad, og mørket havde langsomt sænket sig udenfor. Vores tallerkener var tomme, men snakken havde taget vores opmærksomhed. På trods af den lidt trykkede stemning mellem Andy og jeg, fulgte jeg da opmærksomt med i samtalen, og kom også med små inputs nu og da.

”Nå, vi må hellere få ryddet bordet af,” erkendte Louis med et suk. Snakken stoppede brat, og han modtog nogle bebrejdende blikke. ”Hvad?” spurgte han uskyldigt, og så hen på Liam for at få noget hjælp.

”Ja, drenge, hør på Louis. Vi bliver nødt til at rydde op før vi kan se film,” bakkede han ham op, og tog straks den faderlige skikkelse i brug. Louis smilede taknemmeligt til ham; man kunne altid regne med Liam.

”Fint nok,” sukkede Zayn, og begyndte at samle alle tallerkenerne sammen. Samtidig fik Louis samlet alle glassene, mens Niall tog bestikket. Liam derimod, fik stablet de diverse fade og gryder, og til sidst var der ikke mere på bordet.

”I to kan bare blive siddende, så sætter vi andre det i opvaskemaskinen. Jeg tror, at fire er flere end rigeligt til det arbejde,” fnes Liam, idet han passerede os med det lidt vaklende tårn af gryder.

På rekordtid havde alle drengene forladt stuen med tingene, og efterladt Andy og jeg tilbage. Utilpasheden steg straks op i mig ved hans tilstedeværelse, og jeg vidste, at han havde det på samme måde. Hele aftenen havde jeg forsøgt, at undgå at snakke med ham, for det var vist ikke nogen hemmelighed, at vi virkelig ikke brød os om hinanden.

I et stykke tid stirrede vi bare i hver vores retning, mens den dæmpede lyd af de andres snak, grin og buldren rundt lød som den eneste lyd i rummet. Jeg havde regnet med at vi ville blive ved på den måde, til de andre kom tilbage, og jeg havde slet ikke forudset, at Andy ville begynde at tale til mig.

”Du ved godt, at hun er virkelig forelsket i dig, ikke?” spurgte han ud af det blå, og lød ufatteligt bitter. Det tog mig ikke mange sekunder at regne ud, at han snakkede om Mellow, og et fnys blev langsomt lukket ud af mig, mens trangen til at smile irriterende kom frem.

”Jo,” svarede jeg selvsikkert, og så hen på ham, lige tids nok til at se ham rulle med øjnene. Hvis jeg ikke kendte ham bedre, ville jeg jo næsten tro at han var jaloux.

Okay, han var helt sikkert jaloux.

”Havde du regnet med andet?” tilføjede jeg, og kunne ikke helt skjule det irriterende, selvglade smil fra mine læber. Uanset hvor meget jeg havde ændret mig her på det sidste, så var jeg stadig rimelig høj over, at have overvundet Andy, og en gang for alle have bevist, at jeg var bedre end ham. Desuden havde Andy virkelig et talent for at bringe min flabede side frem.

Andy så dog blot vredt på mig, inden han begyndte at mumle for sig selv, ”jeg forstår det virkelig ikke. Du er jo slet ikke Mellows type.”

Mit smil falmede lidt, for hans ord gjorde mig en smule irriteret. Dog var jeg hurtig til at dæmpe irritationen igen, for jeg vidste jo at det ikke passede. Mellow ville jo ikke være sammen med mig, hvis jeg ikke var hendes type.

”Og det er du måske?” spurgte jeg i stedet, og sendte ham et ligegyldigt blik, som om det ragede mig en høstblomst. Et lille smil omkransede pludselig hans læber, og gjorde mig forvirret. ”Jeg tror jeg forstår Mellow liiiiiidt bedre end dig, Harry,” indrømmede han, og så nærmest medlidende på mig. Vreden skød op i mig, selvom jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at det han sagde, var løgn. Jeg vidste det var løgn, og alligevel lod jeg det provokere mig. Selvfølgelig forstod han ikke Mellow bedre end jeg gjorde. Jeg kendte hende efterhånden ufatteligt godt, jeg vidste alt om hendes tab.

”Du ved ingenting om Mellow og jeg, Andy,” vrissede jeg, og kunne ikke holde den irriterede tone væk fra min stemme, hvorimod mine øjne var helt kolde.

Det lod Andy sig dog ikke stoppe af, for han himlede bare med øjnene igen. ”Jeg kender Mellow. Hun vil aldrig stole på en som dig.”

Jeg havde det perfekte svar klar. Et hævngerrigt smil gled over mine læber, mens jeg grinede ironisk. Jeg vidste præcis hvordan jeg skulle pisse Andy af.

”Det var ikke det hun sagde i går, da vi havde sex..” mumlede jeg, og spillede tænksom i et øjeblik. Ud af øjenkrogen så jeg Andy rejse sig. Han så ud som om, at der kunne stå damp ud af ørerne på ham hvert øjeblik. For ikke at føle mig truet af, at han pludselig stod op, rejste jeg mig også, men inden jeg nåede at gøre noget andet, havde han trådt et skridt frem, og smækket mig en knytnæve lige i fjæset.

En skarp smerte skar gennem mit hoved, men jeg bed det i mig. Af rent instinkt fandt jeg mig selv i færd med at banke en knytnæve ind i Andys mellemgulv, og da jeg ramte med en rimelig god kraft, ømmede han sig lidt, men kom sig hurtigt over det. Adrenalinen pumpede rundt i mit blod, og jeg nåede kun lige at afværge hans næste slag, der ellers havde kurs direkte mod min kæbe. For at undgå flere udslag fra hans side, kastede jeg mig over ham, så vi begge væltede ned på gulvet.

”Av for helvede,” brokke Andy sig, og jog en albue ind mellem mine ribben. Det føltes næsten som at få jaget en kniv i hjertet, og jeg blev helt åndeløs i et øjeblik. Andy så sin mulighed for at få vendt situationen, og rullede os rundt, så han kunne lægge sin vægt oven på mig i stedet.

”Du skal bare lade Mellow være,” snerrede han gennem sammenbidte tænder, og begyndte at rive og flå i mig. Fordi han gik amok på den måde, lagde han knap nok mærke til, at jeg fik mine arme fri, så først da jeg havde skubbet ham ned fra mig, og derefter havde sat mig overskrævs af ham, gik det op hvor ham, hvad der var sket. Inden han nåede at gøre modstand, greb jeg fat om hans krave og løftede ham lidt op, hvorefter jeg hævede armen for at give ham en blodtud, men så langt nåede jeg ikke.

Hvad fanden har du gang i, Harry?!

Før jeg nåede at se mig om, var jeg blevet trukket væk fra Andy. Begge mine arme blev holdt i et fast greb, og gjorde det umuligt for mig at komme fri, men alligevel forsøgte jeg at vride mig ud af deres greb. Jeg så hvordan Liam og Niall hurtigt fik hjulpet Andy op. Han vaklede lidt, og de var hurtige til at gribe ud efter ham, for at give ham støtte.

”Man kan fandeme ikke engang efterlade jer to alene i fem minutter, uden du begynder at overfalde ham. For helvede, Harry, hvad er meningen?” vrissede Louis, der viste sig at være en af dem, der havde fat om mine arme. Det var nemt at høre, at han var fuldstændig pisset af, og samtidig forvirret.

”Det var sgu da ikke mig der startede!” halvråbte jeg tilbage, og indså at jeg lød præcis ligesom et lille barn, der forsøgte at skyde skylden på en anden. ”Han slog mig, jeg forsvarede bare mig selv,” forsøgte jeg igen.

”Det skal du jo sige, Harry,” hikstede Andy. Han forsøgte tydeligvis at skyde skylden tilbage på mig igen, selvom det jeg fortalte var sandt. Ja, måske havde jeg provokeret Andy, men jeg havde fandeme ikke forventet at han ville slå mig. Den type var han slet ikke.

Det var nemt at se, hvem Louis troede mest på, for han fortsatte med at se vredt og bebrejdende på mig. ”Du skal ikke vise dig her igen, før du lærer at styre dit temperament,” advarede han, og pegede mod døren som en befaling om, at jeg skulle gå. Jeg løsrev mig hurtigt fra hans og Zayns greb om mine arme, og vendte mig om, så jeg stod ansigt til ansigt med Louis.

”Der var engang, hvor du til hver en tid ville vælge at stole på mig, frem for på Andy,” sagde jeg koldt, og vendte så om på hælen, for at vandre ud mod døren og tage mit overtøj på. ”Det var dengang du var dig selv, Harry. Og jeg havde sådan håbet, at du var blevet dig selv igen, at du havde ændret dig. Men der tog jeg åbenbart fejl!” råbte Louis efter mig. Jeg rullede med øjnene, og fortsatte med at binde mit snørebånd.

”Jeg har ændret mig, Louis. Det er dig, der ikke har ændret dig. Du stoler ligeså lidt på mig, som du gjorde før,” svarede jeg, og svang min jakke over skuldrene. Det irriterede mig, at han ikke lyttede til mig, for jeg snakkede jo sandt. Jeg vidste godt, at vi hade været en del igennem, og jeg havde måske ikke ligefrem gjort mig fortjent til hans tillid, men her på det sidste følte jeg virkelig, at jeg havde bevist, hvor meget jeg havde ændret mig, siden jeg mødte Mellow.

Jeg nåede ikke engang at høre, om han svarede, før jeg gik ud af døren, som jeg smækkede hårdt i bag mig. Jeg havde brug for at komme ud med mine frustrationer, der bare havde hobet sig op, fra det sekund Andy begyndte at disse mig.

Mellow var virkelig et ømt punkt for mig, det indrømmede jeg gerne. Når han så bragte det emne på banen, og sagde sådan nogle ting, så følte jeg mig pludselig usikker og lille, for selvom jeg godt vidste, at Mellow kunne lide mig, så meldte frygten sin ankomst. Jeg frygtede, at hun ville stikke mig i ryggen. Hun kunne meget nemt såre mig, og det vidste hun godt. Jeg blev bare nødt til, at stole på, at selvom jeg havde givet hende muligheden for at ødelægge mig fuldstændig, så ville hun ikke gøre det.

 

 

Turen hjem ville normalt have taget længere tid, men min vrede og den bidende kulde havde ført mig hjem hurtigere end forventet. Da jeg så på klokken, gik det op for mig, at den kun var otte om aftenen, og der var lang tid til, at jeg kunne gå i seng. Og da en hel aften alene, ville betyde, at jeg ville sidde og tænke hele episoden i dag igennem, så havde jeg valgt, at invitere Mellow over. Det havde hun heldigvis ikke noget imod.

Mens jeg ventede, begav jeg mig ud i køkkenet og begyndte, at tilberede to kopper te. Jeg havde efterhånden lært en del om hende, og kendte til mange af hendes svagheder. En af dem var blandt andet, at hun virkelig ikke kunne modstå min kanelte. Jeg var åbenbart den bedste til at lave den.

Med et lille smil på læberne, satte jeg vandet over i elkedelen, og fandt to kopper frem; en hvid og en sort. Så lagde jeg et tebrev i hvert af dem, og skulle lige til at tage mælken ud af køleskabet, da jeg hørte dørklokken kime. I et hastigt tempo fik jeg bevæget mig ud i gangen, hvor jeg greb røret.

”Hallo?”

”Hey, det er Mellow,” fortalte hun med sin bløde stemme, der næsten altid lød munter. Jeg lukkede hende hurtigt ind og åbnede også hoveddøren, så hun selv kunne komme ind, da jeg hørte elkedelens klik ude fra køkkenet. Igen hastede jeg af sted, så jeg kunne nå at hælde vandet i kopperne, inden det blev for koldt. Heldigvis nåede jeg det lige i tide, og frydede mig over den fantastiske duft, der steg op af kopperne sammen med dampen.

”Harry?” råbte Mellow ude fra gangen. Jeg smilede stort, og begav mig ud til hende. Idet jeg nåede gangen, kom en lille, hvid og puffet hund løbende forbi mig.

”Jamen hej, Malou,” fnes jeg, og fulgte med blikket hendes vej, til hun endte i stuen. ”Jeg var nødt til at tage hende med, for min far er jo ikke hjemme til, at passe hende. Men nu har hun fået sin aftentur,” forklarede Mellow bag mig. Jeg vendte mig hurtigt om mod hende med et accepterende nik. Hun var i gang med at binde det hvide snørebånd i sine blå Converse op, men det ville åbenbart ikke som hun ville, så hurtigt fik hun revet skoen af, og sprang så op for at omfavne mig. Jeg lo lidt idet jeg lagde armene om hende, og blidt placerede mine læber i hendes hår.

”Har du lavet kanelte?” spurgte hun pludseligt, og trak sig fra mig med et sultent udtryk placeret i sit ansigt. Igen fnes jeg lidt af hende, og nikkede. ”Det er jo din favorit, så jeg tænkte, at du ville blive glad hvis jeg lavede det.” Hun nikkede forstående, og smilede storslående til mig.

”Jamen så lad os da komme ind i stuen! Kom, kom, det kan ikke gå for langsomt,” heppede hun, idet hun greb min hånd og trak mig med sig. En varm fornemmelse bredte sig gennem min arm, og i et kort øjeblik ønskede jeg bare, at hun aldrig ville give slip på mig. Dog vidste jeg, at det ikke ville være så praktisk, og det var nok også det, der fik mig til at slippe hendes hånd.

”Gå du bare over i sofaen, så kommer jeg med teen,” fastslog jeg med et smil. Hun nikkede taknemmeligt, og bevægede sig i den modsatte retning af mig, der havde sat kurs mod køkkenet. På rekordtid fik jeg ordnet teen, så den var præcis som Mellow foretrak den, og bar så de to kopper ind i stuen. Jeg fandt hurtigt Mellow, da hun bare havde sat sig til rette i sofaen og lagt et tæppe over sig. I sofaen ved siden af, lå Malou og halvsov, og Mellow så smilende hen på hende. Jeg smilede ved synet af det, og rakte Mellow den hvide kop, før jeg selv satte mig ned ved siden af hende. Hun smilede taknemmeligt til mig, og lagde det varme tæppe over mig.

”Var det hyggeligt hos drengene?” spurgte hun, og mente det nok fuldstændig uskyldigt, men jeg kunne ikke forhindre mig selv i at stivne. Jeg forsøgte virkelig at lade være med at tænke på det, men det var jo komplet umuligt, hvis det emne blev bragt på banen.

”Jaa,” løj jeg, og forsøgte at lyde så normal som muligt. Dog lod hun ikke til at hoppe på den, for hun sendte mig et mistroisk blik, der bad mig om at fortælle sandheden. Jeg sukkede indvendigt over, at jeg var så dårlig til at lyve over for hende.

”Det var fint nok. Drengene stiller bare alt for mange spørgsmål, og når man er lidt træt, så har man altså bare ikke lyst til at svare på dem alle sammen,” fortalte jeg, og fremtvang også et uskyldigt smil. Da hun nikkede lidt, så jeg en mulighed for at sippe lidt til min te. Dens søde aroma flød ind i min mund, og fordi teen havde lige præcis den mængde mælk i, der skulle til, havde den en perfekt temperatur.

”Jeg er faktisk også lidt træt,” indrømmede Mellow, og som en bekræftelse, begyndte hun at gabe. Jeg grinede lavt af hende, men fik så en idé.

”Læg din ned,” befalede jeg med en blid stemme. Uden tøven gjorde hun hvad jeg bad hende om, og jeg lagde mig hurtigt ned ved siden af hende, så vi kunne ligge i ske. Min arm blev placeret om hendes hofter, og jeg begravede mit hoved i fordybningen mellem hendes hoved og skulder, så hendes søde, blomsteragtige duft ramte mine næsebor. Med fingrene begyndte jeg at tegne mønstre på hendes mave.

”Det kilder,” mumlede hun lavt med et smil i stemmen. ”Skal jeg stoppe?” spurgte jeg omsorgsfuldt, og holdt en pause fra mit tegneri. Straks rystede hun på hovedet, så hendes hår kildede mig på kinden. Jeg genoptog kærtegningen af hendes mave, og nynnede en tilfældig melodi.

”Har du lyst til at sove her?” spurgte jeg, selvom jeg allerede kendte svaret. Hun havde nok regnet med at jeg ville spørge om det, siden hun havde taget Malou med sig. ”Selvfølgelig,” svarede hun kort, og hev tæppet helt op over sin skulder. Jeg grinede lidt over hendes forsøg på at få mere varme.

”Det kunne være, at vi skulle gå ind i seng, så,” foreslog jeg, stadig med et grin i stemmen, så hun kom med et utilfredst grynt. ”Jeg ligger lige så godt,” brokkede hun sig, og rykkede irriteret på sig.

”Tro mig, det gør jeg også. Men i morgen, når din ryg knirker og knager, så skal du ikke skyde skylden på mig,” fnes jeg, og vidste at jeg var tæt på at vinde diskussionen. Et dybt suk undslap hendes læber, og det var vist hendes måde at vise, at hun havde givet op.

”Fint nok,” brummede hun, og kravlede ud af mit greb, for at rulle ned af sofaen, så hun landede på gulvet. Et udmattet grin fik klemt sig ud mellem sine læber, idet jeg rejste mig op, og samlede hende op fra det iskolde og ubekvemme gulv. Da jeg holdt hende ind til mig på ægte brudemanér, lagde hun sine arme om min nakke, og så op på mig med sine fantastiske, blå øjne. De blå øjne, der virkelig kunne få mig til at glemme alt om omgivelserne, fordi de var så specielle. Hvis jeg koncentrerede mig nok, kunne jeg rent faktisk se, hvordan de skiftede farve, og langsomt skiftede fra en meget mørk havblå, til en lidt lysere himmelblå.

Jeg bar hende forsigtigt ind i soveværelset, og lagde hende i sengen. Hun famlede efter dynen, som hun hurtigt fandt, og trak over sig. Mens hun lå der og boblede, gik jeg ud på badeværelset, hvor jeg fandt både min egen og den tandbørste, Mellow ofte lånte når hun var her, og gjorde dem begge klar til brug. Den ene stak jeg i munde på mig selv, og den anden gik jeg ind på værelset med, og rakte den til Mellow, der lidt søvndrukkent også gik i gang med at børste sine tænder.

Mens jeg med automatiske bevægelser gjorde mine tænder rene, gik jeg ind og ryddede vores tekopper væk. Jeg orkede ikke at gøre dem rene, så jeg satte dem bare ned i opvaskemaskinen, inden jeg gik ud på badeværelset igen, så jeg kunne skille mig af med min tandbørste. Jeg fandt også Mellow stående derude, og sendte hende et smil i spejlet, da jeg spyttede tandpastaen ud i vasken. Tilfredst smed jeg tandbørsten i glasset, og skulle til at forlade det lille rum, da jeg pludselig mærkede et greb om min hånd.

”Var du ikke træt?” spurgte jeg med et skævt smil, og vendte mig om mod Mellow, der sjovt nok også viste sig, at være den der havde fat i min hånd. Hun trak kort på skuldrene, inden hun pressede sine læber mod mine. Min krop reagerede hurtigt på hendes tilstedeværelse, og en mærkværdig sitren bredte sig i mine fingerspidser. Jeg rakte ud efter hende, og fik fat om hendes hofter, for at holde hende tættere på mig.

”Sjovt, nu har jeg pludselig en hel masse energi,” mumlede hun mod mine læber, og åbnede øjnene, så hun kunne se på mig. Jeg blinkede for sjov med det ene øje, og kunne ikke lade være med at smile i kysset. ”Hvad skal vi dog bruge den energi til?” spurgte jeg drillende. Hendes tænder bed sig forsigtigt fat i min underlæbe, og fik noget i min mave til at røre på sig. Trangen til mere steg op i mig, og det var nok også det der var grunden til, at jeg langsomt skubbede hende ud af badeværelset, og ind i soveværelset i stedet. Lydigt fik hun lagt sig i sengen, og jeg var ikke sen til at kravle hen over hende.

”Jeg tror jeg har en idé, til hvad vi skal bruge min energi til,” fortalte hun, og på trods af den røde farve, der svagt steg op i hendes kinder, lod hun ikke til at ville lægge skjul på sin lyst.

”Den idé kan jeg godt lide, Angel Cheeks.”

 

____________________________________________________________

 

A/N:

Puha, nu gik det galt mellem Harry og Andy, og så stolede drengene ikke på Harry *tud*

Men så er det godt, at Mellow er der til, at muntre ham op!

Kan så med (uden) et smil på læben fortælle, at der er masser af drama på vej, så deeet..

Og så til noget helt andet; har i påskeferie? Nyder I den? Og har i hørt om det der Lock out halløj? Det er lidt noget lort, for jeg (Caroline) skal for første gange nogensinde på lejrtur ud af landet med min klasse, men hvis lærerne bliver lock-outet, så kan vi ikke tage af sted.. bah.

Fortsat god weekend og ferie og.. søndag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...