Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
509375Visninger
AA

25. 23

 

 

”You make me crazy, you make me wild.

Just like a baby, spin me 'round like a child. ”

American ~ Lana Del Rey

 

Mellows synsvinkel

 

Dagene gik, og vi ramte efterhånden julen. En dag, som mange elskede, fordi de endelig skulle være sammen med familien og venner.

Jeg havde aldrig elsket julen som et lille barn. For mig var det egentlig bare en dag, hvor man samledes med sine kære og hyggede sig. Men siden min mor og lillesøster døde, havde det bare ikke været det samme. Det for det meste bare min far og jeg, der sad derhjemme og holdte en lille, hyggelig middag, og så plejede han at købe, jeg ved ikke hvad til mig. Vi var ikke rigtig sammen med vores familie, eftersom ingen af os følte for at være sammen med så mange folk, der bragte minder omkring min mor og Zoe op. Så følte man sig bare endnu mere tom.

Denne gang var min far slet ikke hjemme. Han havde en aftale med sin chef om, at han tog hans møde i New York, fordi han skulle holde jul. Jeg var lidt muggen over det, fordi jeg gerne ville holde jul med ham. Det var trods al vores første jul sammen i England.

Derfor skulle jeg intet i ferien. Andy skulle holde jul i Wolverhampton. Harry skulle hen til sin familie. Og udover dem sås jeg ikke rigtig med andre.

Ergo, jeg skulle bare være alene.

”Jeg har overført penge til din konto, så du kan bare købe mad til dig selv,” sagde min far og smækkede bagklappen til bagagerummet i på taxaen. ”Mm,” mumlede jeg kort og lagde mine arme over kors, fordi det var så koldt.

”Og skriv lige en gang i mellem,” insisterede han og sendte mig et opmuntrende smil. ”Skal jeg nok,” svarede jeg roligt og så på ham med et køligt blik. Han stoppede lidt op og endte så med at sukke.

”Mellow, jeg er ked af det, men det her er vigtigt,” sagde han og trådte et skridt tættere på mig. ”Vigtigere end din familie?” spurgte jeg med hævet øjenbryn. Han stirrede lidt på mig og efter et par sekunder, smilede han en smule. ”Vi holder jul, når jeg kommer hjem, okay?”

Jeg svarede ikke, men lod ham bare kramme mig kort, før han gik hen til døren til taxaen. ”Vi ses, skat.” ”Ses,” mumlede jeg og vinkede en enkelt gang, før jeg vendte mig om og gik op til hoveddøren for at træde indenfor.

Jeg havde lyst til at græde. Det var jul, og jeg skulle være helt alene. Det var ikke det, som jeg ønskede. Jeg havde virkelig troet, at min far ville begynde at gå mere op i mig, da vi flyttede her til London. Men jeg tog bestemt fejl. Det var ikke blevet bedre, tværtimod værre.

Jeg kunne mærke en tåre trille ned af mine kind og tørrede den febrilsk væk. Det nyttede ikke noget at græde. Jeg kunne alligevel ikke gøre noget ved situationen alligevel. Min far var taget af sted, og jeg vidste udmærket godt, at han ikke ville komme hjem igen, fordi jeg gerne ville have det.

Mit hjerte ploppede op i halsen på mig, da jeg pludselig hørte en banken på hoveddøren, som jeg ikke stod særlig langt fra. Jeg vidste allerede, hvem det var og tørrede derfor mine fugtige øjne endnu mere, så han ikke kunne se, at jeg havde grædt. Jeg hadede at græde foran folk og bestemt Harry, selvom han var den eneste person, som jeg rigtig kunne føle mig tryg hos. Jeg følte bare ikke for at belejre ham med alle mine problemer.

Han bankede på endnu en gang, og Malou hoppede og gøede ved døren. Jeg trådte et skridt hen til døren og kiggede mig hurtigt i spejlet, før jeg tog fat i dørhåndtaget. Jeg fik åbnet døren, og hurtigt fik jeg den velkendte person at se.

”Hej,” hilste jeg og rettede lidt på min stille stemme, der syntes at være lidt grødet. ”Hey, Angel Cheeks,” svarede han og sendte mig et overdådigt smil. ”Kom ind,” insisterede jeg og åbnede døren helt, så han kunne komme indenfor.

Han trådte ind og var hurtig til at smide jakken og skoene, imens jeg lukkede døren. Et par arme blev placeret rundt om mit liv bagfra, hvilket gav mig lidt af et chok. Harrys hæse grin lød i mit øre, og fik mig rimelig hurtig til at slappe af igen.

”Du ser godt ud,” mumlede han og kyssede mig på kinden, imens han lod sit hoved hvile på min skulder. Jeg rystede en enkelt gang på hovedet og smilede grædefærdigt. ”Jeg har slet ikke gjort mig klar endnu,” sagde jeg stille. Jeg kunne fornemme hans charmerende smil, imens en lidt varm fornemmelse bredte sig i min mave.

”Der er også en halvanden time til vi skal være der,” svarede han roligt og strøg mig blidt over kinden med sine ene finger. Jeg nikkede langsomt og så lidt ned i gulvet. ”Dejligt,” hviskede jeg og bed mig blidt i læben.

Harry forblev lidt stille, men vendte sig langsomt rundt, så han stod lige foran mig. Mine hænder lå trygt i hans, imens et forvirret og bekymret blik var placeret i øjnene.

”Er der noget galt, Mellow?” spurgte han forsigtigt. Jeg havde lyst til at slå mig selv. Enten var jeg simpelthen så dårlig til at skjule min sorg, ellers kunne Harry læse mig som en åben bog. Jeg havde altid haft så svært ved at vise andre, at jeg var ked af det, men af en eller anden grund kunne Harry altid se det på mig. Og det skræmte mig faktisk. Det skræmte mig, at han ud af så mange mennesker kunne se, hvordan jeg følte og havde det.

”Jeg har det fint,” sagde jeg og prøvede at sende ham et overbevisende smil, imens jeg så ham direkte i øjnene, da jeg vidste, at hvis jeg kiggede væk fra ham, ville det ikke nytte noget.

Det gjorde det så åbenbart ikke alligevel, for han endte med et trække mig tættere ind til sig.

”Jeg kan se der er noget,” pressede han roligt på og nussede mig på ryggen. Jeg kiggede til mit uheld alligevel væk fra ham, imens jeg rystede på hovedet.

”Det er lige meget,” endte jeg med at sige og ville prøve at give slip på ham, men han havde et stramt tag om mig, hvilket gjorde det umuligt.

”Hvis det var lige meget, ville du ikke være sådan der,” konstaterede han med et ærligt blik. Jeg rystede stædigt på hovedet og fik ham endelig til at give slip på mig.

”Harry, du behøver ikke at blande dig i det. Det er lige meget,” sagde jeg kort, før jeg vendte om på hælen og trådte ind i stuen. Jeg kunne tydeligt høre, at han fulgte efter mig, men gik bare videre ud i køkkenet for at fortsætte med at tømme opvaskemaskinen, som jeg førhen var gået i gang med.

Jeg kunne let føle Harrys blik hvile på mig, da han stod i dørkammen og kiggede indtrængende på mig. Og det gik mig ærlig talt en smule på.

”Vil du ikke lade være med at se sådan der på mig?” spurgte jeg en smule ophidset om og kiggede bebrejdende på ham. Han fik et lidt overrasket udtryk i øjnene, hvilket egentlig gjorde mig lidt ked af det. Det var ikke meningen, at mine ting skulle gå ud over ham. Men jeg var bare så oprevet over min fars opførsel. Jeg syntes ærlig talt ikke, at han kunne være det hele bekendt.

”Undskyld,” hørte jeg ham sige i et stille tonefald, der fik mig til at falde lidt ned. Han trådte et skridt tættere på mig, og jeg rystede bare på hovedet. ”Nej, undskyld,” mumlede jeg og kiggede ned i gulvet.

Han sukkede og stillede sig helt hen til mig. ”Nej, jeg skal nok lade være med at blande mig i dine sager. Men jeg er her, hvis du gerne vil snakke om det, okay?”

Hans ord varmede i min mave, og selvom jeg havde lyst til at smile, kunne jeg ikke og nøjedes derfor bare med at nikke.

”Jeg kan ikke lide at se dig sådan der,” konstaterede Harry og trak mig ind til et knus. Jeg lukkede øjnene og låste mine arme omkring ham, for at trække ham helt ind til mig. Hans duft borede sig ind i mine næsebor og gjorde mig helt ør i kroppen, hvilket gjorde mig endnu bedre tilpas. Jeg elskede følelserne, som han kunne frembringe i mig.

”Jeg må nok se at gøre mig klar,” fik jeg mumlet noget tid efter. ”Vent lige to sekunder,” sagde han og trak mig bare endnu længere ind til sig, som det var muligt. Et lille grin forlod min mund, da han lænede sig lidt tilbage og begyndte at placere små kys i hele mit ansigt, for til sidst at ramme mine læber.

Efter et par sekunder trak jeg mig tilbage og tog en dyb indånding. ”Du kan bare.. lave, hvad du vil. Jeg smutter op,” fortalte jeg og sendte ham et svagt smil. Han nikkede roligt. ”Jeg venter spændt,” fastslog han smilende og kyssede mig kort på munden, før vi skiltes ad.

Jeg gik ovenpå og gik i gang med at tage mit tøj på, som jeg havde lagt frem.

Harry og jeg var blevet inviteret til julefrokost hjemme hos Liam, hvilket jeg glædede mig en smule til. Jeg kunne godt lide drengene, og det virkede også lidt som om, at de brød sig om mig, hvilket nok havde været lidt af en frygt for mig. Drengene betød jo nok en del for ham, selvom han måske ikke gav så meget udtryk for det, hvilket jeg egentlig stadigvæk ikke helt forstod. Men sådan var det bare. Harry ville beholde nogle ting for sig selv, lige præcis som jeg selv ville. Vi accepterede hinanden.

Jeg fik skiftet mit tøj og opfrisket min makeup. Da mit hår bølgede en smule, fik jeg også glattet det, og til sidst følte jeg mig klar og fandt min vej nedenunder til Harry. Han lå i sofaen inde i stuen og så noget fjernsyn. Hans opmærksomhed ramte dog mig, ligeså snart jeg trådte hen mod ham. Hans blik gled ned ad mig, indtil et smil langsomt placerede sig på hans læber.

”Perfekt,” hørte jeg ham mumle, hvilket fik mig til at smile. Jeg gik hen til ham, og fordi han blev liggende, satte jeg mig på hans lår.

”Mine ben knækker snart,” jokede han, og et grin forlod hæst mine læber. ”Bare kald mig fed,” mumlede jeg og drejede mig en smule, så jeg kunne se endnu mere på ham.

”Ej,” sagde han stille, ”du er ikke fed.” Jeg grinede kort og fastholde mit blik på hans mave. ”Tak. Tror jeg,” konstaterede jeg og løftede blidt op i hans trøje, for at nusse hans mave stille og roligt.

”Hvornår skal vi køre?” spurgte jeg og kiggede på ham. Han skævede til uret på hans håndled og så tilbage på mig, ”om ti minutters tid,” fortalte han og smilede svagt. Jeg nikkede en enkelt gang.

Der hvilede en stilhed over os, som jeg hverken fandt behagelig eller ubehagelig. Den var måske lidt tryk, og jeg vidste også godt hvorfor. Derfor endte jeg også op med at sukke.

”Det er min far,” hørte jeg mig selv mumle. Harry rettede sig lidt op for at vise, at han lyttede til mig. ”Hvad er der med ham?” spurgte han og valgte at tage min ene hånd. Jeg kiggede lidt væk fra ham og trak på skuldrende. ”Han er lige taget af sted til New York. Og han kommer først hjem d. 4 januar,” sagde jeg kort og skjulte sorgen og ophidselsen i min stemme.

”Så han er ikke hjemme til hverken jul eller nytår?” lød det lidt bebrejdende fra Harry. Jeg rystede på hovedet, og trangen til at græde kom frem igen.

”Jeg er alene både jul og nytår,” sagde jeg for mig selv og så op på Harry, der kiggede en smule oprevet på mig. Og ikke længe efter begyndte han at sidde og ryste ivrigt på hovedet, imens han klemte min hånd lidt mere end før.

”Du skal ikke sidde alene jul eller nytårsaften, du tager med mig hjem til min familie så,” svarede han med en bestemt tone. Overraskelsen tog fat i min krop, og jeg kunne ikke stoppe mig selv fra at blive glad, selvom jeg ikke vidste, at det ville ske.

”Det kan jeg ikke, Harry,” hørte jeg mig selv sige og så ned i gulvet. ”Hvorfor ikke?” Hans nedtrykte stemme fik mig til at se op igen på ham med et ironisk smil. ”Harry, det her er din familie. I skal nyde julen sammen, og det skal I have lov til at gøre i fred,” svarede jeg roligt. Han himlede med øjnene, ”Mellow, vi skal nyde julen sammen. Min mor har allerede spurgt, om hun snart må møde dig, så hvorfor ikke nu?” Hans stemme lød en smule hård, men samtidig blid og bedende. Han ville virkelig have mig med.

”Hvad hvis hun ikke kan lide mig?” mumlede jeg en smule genert, og et hæst grin forlod hans læber. ”Tro mig, hun vil elske dig. Og jeg lover dig, at det nok skal blive sjovt. Bare rolig,” forsikrede han mig og tog pludselig hårdt fat om mit håndled for at trække mig ned til sig. Han plantede forsigtigt sine læber på mine og lagde sine arme om min ryg.

Jeg kunne ikke lade være at smile en lille smule. Harry havde virkelig reddet min dag ved at ville invitere mig med hjem til sin familie for at holde jul og nytår. Det betød også rigtig meget for mig, at han gjorde det. Det betød vel bare, at jeg også var begyndt at spille en lidt vigtigere rolle i hans liv.

 


Det overraskede mig lidt, hvor meget i julestemning drengene var. De hoppede og dansede og skrålede til julesangene, der blev spillet i radioen. Sommetider dansede de endda om juletræet, som Liam og Niall havde fået slæbt ind i stuen og pyntet flot op.

Imens drengene rendte frem og tilbage imellem stuen og køkkenet, sad Harry og jeg i sofaen og snakkede lidt for os selv. Han virkede ikke så interesseret i at hjælpe med middagen, selvom drengene af og til hentydede lidt til, om vi ikke ville med ud i køkkenet.

Til sidst havde jeg dog valgt at spørge Liam, om jeg skulle hjælpe med noget, og det lod til, at han blev lidt overrasket men sagde dog, at jeg gerne måtte tænde stearinlysene, der stod på spisebordet.

Jeg forlod Harry i stuen og gik ud i køkkenet, hvor Zayn fandt en lighter frem til mig.

”Tak,” sagde jeg og sendte ham et lille smil, før jeg vendte mig om og fandt min vej ind i spisestuen. Niall var i gang med at folde servietter, så han studerede mig lidt, imens jeg begyndte at tænde stearinlysene.

”Så, Mellow,” begyndte han og smilede til mig. ”Hvor skal du holde jul i år? Sammen med din familie?” Tanken slog mig, at ingen af drengene vidste, at jeg kun boede sammen med min far. Faktisk kendte de mig jo slet ikke. De vidste ikke praktisk talt ingenting om mig.

Jeg rømmede mig lidt og satte et stearinlys ned på en lille sølvplade, hvor det stod. ”Hjemme hos Harry,” fortalte jeg og gik i gang med at tænde de tre lys i adventskransen. Det havde endnu ikke været fjerde søndag i advent, så derfor kun de tre.

Jeg så langsomt op på Niall, eftersom han ikke havde svaret mig. Til min overraskelse så han på mig med et chokeret blik, der ærlig talt skræmte mig lidt.

”Hvad er der?” spurgte jeg forsigtigt. Han glippede et par gange med øjnene, før han begyndte at smile stort. ”Intet,” fastslog han.

”Hos Harry siger du?” Jeg nikkede en smule og rynkede panden lidt usikkert. ”Er der noget galt i det..?” sagde jeg, og han rystede hurtigt på hovedet. ”Overhovedet ikke. Det er da rigtig fedt,” indrømmede han ærligt, hvilket jeg smilede lidt af.

”Hvad med dig?” spurgte jeg nysgerrigt og tændte det sidste stearinlys. ”Jeg tager hjem til Irland. Til min familie,” fortalte han glad, og jeg var ikke i tvivl om, at han glædede sig. ”Hyggeligt,” konstaterede jeg og betragtede ham folde de sidste servietter.

”Jeg glæder mig i hvert fald til at komme hjem,” sagde han roligt. ”Forståeligt,” nikkede jeg og smilede til ham, før jeg gik ud i køkkenet igen. Zayn og Louis stod og talte lavmælt med hinanden, men vendte sig hurtigt om, da jeg kom ud til dem.

”Hvor skal jeg lægge den?” spurgte jeg og hentydede til lighteren, som jeg havde i hånden. ”Du kan bare lægge den ovenpå køleskabet,” fortalte Louis kort, og jeg nikkede adlydende og gjorde det derefter.

Jeg kunne føle Louis' blik på mig, imens jeg gjorde, som han havde bedt mig om, hvilket ærlig talt gjorde mig lidt usikker. Ham og Zayn virkede ikke helt så begejstret for at have mig her, hvis jeg skulle sige det.

Derfor fandt jeg også hurtigt min vej ind i stuen til Harry, der sad og småsnakkede lidt med Liam. Hans blik fangede hurtigt mit, da jeg kom gående, og det fik Liam til at se hen på mig med et smil.

”Tak,” sagde han, og jeg smilede. ”Selvfølgelig.”

”Liam, kom lige og se til stegen,” hørte jeg Zayn råbe fra køkkenet. Liam smilede undskyldende og rejse sig hurtigt, imens jeg satte mig ned hos Harry igen.

”Hva' så?” spurgte han og prikkede lidt til min kind. Jeg bed mig lidt i læben og så forsigtigt på ham. ”Har Louis og Zayn noget imod mig?” sagde jeg lavt, og straks bredte der sig et lidt irriteret udtryk i hans øjne. ”Hvis de har, så skal jeg nok sige noget til dem,” forsikrede han mig om, og jeg begyndte straks at ryste på hovedet.

”Det er okay. De virker bare ikke særlig glade for, at jeg her.” Jeg mumlede det sidste, og Harry sukkede. ”Lad være med at tage dig af dem, okay?” Han så alvorligt på mig, og der gik et par sekunder, før jeg nikkede.

Han tog fat i mit ansigt med sine hænder og førte det helt hen til hans, for at presse sine læber mod mine. Sommerfuglene i min mave fløj rundt, og jeg hele den trygge følelse, som Harry gav mig, lagde sig omkring os som et skjold. Jeg tog lidt fat i kanten af hans trøje for at bringe ham tættere på mig, selvom det ikke var muligt.

Vi trak os først fra hinanden, da vi hørte nogen rømme sig bag os. Jeg smilede genert, da jeg bemærkede, at det var Louis og Liam, der kiggede en smule sjovt på os.

”Den der havde jeg ikke set komme,” mumlede Louis lavt til Liam og smilede så stort til Harry og jeg. ”Der er mad,” sagde Liam og sendte os et smil. ”Vi kommer nu,” svarede Harry og så yderligere på mig i et par sekunder, før jeg rejste mig op. ”Kom,” insisterede jeg og smilede svagt til ham. Han nikkede langsomt og endte med at rejse sig op.

De andre drengene var gået ind i spisestuen, og Harry og jeg fik hurtigt fulgt efter dem, indtil vi var endt inde hos dem. De havde allerede slået sig ned ved bordet og havde dermed efterladt to pladser til Harry og jeg på den ene langside.

”God, jeg er sulten,” sagde Niall og var allerede gået i gang med at tage mad. ”Er det noget nyt?” hørte jeg Zayn sige, hvilket fik mig til at smile lidt, imens drengene småfnes.

Harry og jeg placerede os på vores pladser. Niall sad for bordenden ved mig, og inden jeg overhovedet rigtig havde tænkt mig om, begyndte han at stille mig alle mulige spørgsmål, som jeg ikke rigtig havde regnet med, at han ville spørge om. Men han virkede oprigtigt interesseret, og derfor svarede jeg bare med et smil på læberne.

Maden smagte fantastisk, og samtalerne gik godt. Det føltes ikke som om, at Harry og jeg holdt os udenfor mere. Vi var kommet ind i drengenes samtaler og fulgte godt med i fællesskabet, hvilket egentlig bare var rart. Man følte sig som en del af dem.

”Niall, hvad tid letter dit fly på lørdag?” spurgte Louis og så på hans blonde ven. ”Klokken halv elleve. Kommer I med ud i lufthavnen?” svarede han med et grin og så rundt på os alle, inklusiv mig.

”Jeg skal nok være der,” fastslog Liam med et lille, kærligt smil, der fik mig til at smile en smule. Det var næsten umuligt at se, hvor meget de to drengene holdt af hinanden.

”Jeg regner ikke rigtig med, at jeg skal noget. Perrie og jeg skal først mødes søndag,” svarede Zayn roligt, og Louis nikkede bare. ”Eleanor vil nok gerne med ud og sige farvel,” konstaterede han og smilede til Niall, der til sidst endte med at se på Harry og jeg.

Jeg var dog bare lidt overrasket, da han begyndte at ryste på hovedet, som om det var lige gyldigt. ”Hvorfor ikke?” Louis lød lidt bebrejdende, hvilket jeg egentlig godt forstod. Men Harry så på Niall og tørrede sine hænder lidt i sin serviet.

”Vi kører hen til min mor om fredagen, så vi er ikke hjemme,” forklarede han, og Niall nikkede forstående.

”Vi?” gentog Zayn langsomt og uforstående. Harry så hen på ham og nikkede kort. ”Mellow og jeg.”

Blikkene, der kom fra Zayn og Louis gjorde mig lidt usikker, imens der hvilede en tavs stilhed imellem os alle. Dog valgte Liam at bryde den, hvilket jeg var lidt taknemlig for, ”skal I holde jul sammen?” Han virkede oprigtigt glad.

Harry nikkede kort, og jeg smilede bare svagt. ”Det vidste jeg bare godt,” blærede Niall sig med, så et lille fnis forlod mine læber. Han smilede stort til mig, hvilket jeg gengældte, hvorefter jeg så hen på Zayn og Louis.

Zayn så en smule misbilligende på Harry, hvorimod Louis bare kiggede på ham, indtil han valgte at flytte blikket hen på mig for at smile stort.

”Du skal glæde dig, Mellow. Anne er virkelig venlig, og jeg er sikker på, at hun kommer til at elske dig.” Jeg rynkede panden lidt og så hen på Harry. ”Hvem er Anne?” hørte jeg mig selv mumle, og selvom han ikke rigtig lignede en, der ville grine, gjorde han det alligevel.

Og det var et ganske højt grin, der fik varmen i min krop til at bruse rundt.

”Min mor, Angel Cheeks,” fortalte han og så på mig med sine varme øjne. Jeg smilede dumt og nikkede. ”Fair nok. Jeg er ikke.. Directioner, eller hvad I nu kalder dem.” Denne gang begyndte alle drengene at grine, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine en smule.

”Så du kan altså slet ikke lide One Direction?” spurgte Niall nysgerrigt. Jeg nikkede ivrigt, ”jojo. Men jeg stalker jeg ikke ligefrem. I synger fantastisk, det må jeg indrømme.” Jeg så ærligt på ham, og han smilede bare.

”Har du ikke engang stalket mig?” lød det bebrejdende fra Harry, der pludselig tog fat i min hånd under bordet. Jeg grinede kort og rystede på hovedet. ”Jeg har set din X-Factor-audition, et par musikvideoer og sådan lidt, men jeg ved ikke engang, hvornår du har fødselsdag, eller hvad din rigtige forhistorie er,” svarede jeg ærligt, hvilket fik ham til at se skuffet på mig. ”Jeg har fødselsdag d. 1 februar, og du kan få min forhistorie engang ude i fremtiden. Jeg er bare skuffet over, at du ikke har over-googlet mig.” Han lagde armene over kort, og jeg fnøs. ”Gid jeg kunne sige det samme om dig,” mumlede jeg for mig selv, da jeg tydeligt kunne huske minderne, fra da han opsøgte mig. Vores andet møde.

”Det tror jeg såmænd ikke, at du gider, for så havde vi ikke været her, hvor vi er i dag,” konstaterede han og kiggede på mig med et blændende smil. Jeg himlede med øjnene og daskede ham blidt på skulderen.

Tomorrow, Bulgari Hotels and Residences, 7pm. Can't wait to see you,” citerede jeg fra det kort, der lå i den buket blomster, som han engang havde sendt. Harry hævede et øjenbryn, og jeg smilede bare. ”Du var så naiv..”

Drengene begyndte at småfnise, imens Harry bare vendte øjnene af mig og så lidt væk. Jeg smilede for mig selv og tog pludselig fat i hans trøje for at få ham til at se på mig igen. Da han endelig havde drejet hovedet hen mod mig igen, valgte jeg at placere et kys på hans kind.

”Så må Hellow minsandten være sandt,” råbte Niall overdrevet, og jeg kiggede dumt på ham, imens et grin forlod mine læber. Harry tog min hånd, der lå på mit lår og flettede vores fingre, og det gik mig uden tvivl bare til at smile endnu mere.

Jeg så hen på Louis og Zayn, der sad på den anden langside. Jeg havde ikke regnet med det, men Louis sad og smilede som en gal, og Zayn skjulte heller ikke ligefrem et smil, der var placeret på hans læber.

Jeg kunne ikke selv lade være med at smile stort, imens følelserne fløj rundt indeni min mave. Jeg følte mig så glad, udelukkende på grund af Harry.

Selvom han havde formået at vende mit liv ned, havde han virkelig også formået at vende op på det igen. Og jeg kunne bare mærke, at det ville fortsætte i den retning.

 


”Hejhej, Marsh-Mellow,” sagde Niall med et grin og trak mig ind til en knus. Jeg grinede kort og gengældte det hurtigt. ”Vi ses, Niall. God jul og godt nytår,” svarede jeg og trak mig efter lidt tid tilbage med et stort smil placeret på læberne.

”I lige måde. Jeg håber dig og Hazza får det godt.” Han smilede til Harry, der kun ventede på, at jeg havde fået sagt farvel til Niall som den sidste person.

Jeg bakkede tilbage til ham, og han lagde en arm om min skulder. ”Vi ses,” sagde han til drengene, og jeg nikkede. ”Ses. Tak fordi I gad at komme. Og så må I have det godt,” svarede Louis og smilede til os.

”Tak,” hørte jeg Harry mumle, imens jeg bare smilede. Vi vendte rundt og forsvandt ud af den åbne dør.

”Harry, i morgen klokken elleve. Husk det,” råbte Zayn efter os, og Harry nikkede bare. ”Jaja,” sagde han kort og tog min hånd. Vi begav os med drengenes blikke hen mod elevatoren og trådte ind i den, da den allerede stod på den passende sal.

Harry trykkede på knappen, og dørene lukkede ligeså roligt i. Jeg åndede lettet op og lænede mig lidt op ad ham, da vi kørte ned.

”Det var da meget hyggeligt,” sagde jeg stille og kunne efter lidt mærke hans blik på mig. ”Det er jeg glad for, at du synes,” svarede han og sendte mig et svagt smil, som jeg roligt gengældte.

Vi trådte ud af elevatoren, da vi var nået stueetagen og gik hen til døren, der førte ud i kulden. Da det var rimelig koldt, sørgede jeg for at lyne min jakke helt op og gemme mit ansigt lidt i den.

Harry åbnede døren, og automatisk satte vi begge farten op for at komme hen til bilen på lidt mindre tid.

”Det er virkelig koldt,” sagde jeg og sparkede til en klump sne. Han grinede og nikkede, imens han slap min hånd. Jeg rynkede panden lidt, da han bukkede sig ned og samlede lidt sne op. Først der gik det op for mig, hvad han ville.

”Det gør du ikke!” hvinede jeg og satte i løb hen mod bilen, der selvfølgelig holdte helt henne i den anden ende af parkeringspladsen.

Jeg troede, at jeg havde fået et forspring, men blev ret skræmt, da der pludselig stod en person foran mig, så jeg ikke kunne undgå at give et lille skrig fra mig.

Harry grinede og tog fat i min arm, da jeg forsøgte at gå udenom ham. ”Ikke så hurtigt,” varslede han og viftede lidt med snebolden, som han havde i hånden. ”Du vover på at gøre det,” advarede jeg og prøvede at sende ham et bestemt blik, men han grinede bare.

”Mellow, du kan ikke gøre en flue fortræd, det er jeg rimelig sikker på,” konstaterede han, og jeg rullede med øjnene, imens min blik fangede sneen. Harrys fnisen lød stadigvæk i mine ører, og hans hånd havde ikke et særlig stramt tag om min arm.

Derfor så jeg chancen til at skubbe ham væk og begynde at løbe. Han råbte et eller andet efter mig, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

Det var først, da jeg nåede en bil, som jeg kunne gemme mig bag, at jeg vendte mig om. Mit blik søgte efter Harry, men jeg kunne ikke lige umiddelbart se noget. Faktisk var her helt tomt. Og det skræmte mig måske en lille smule.

”Harry?” sagde jeg langsomt og så rundt. Jeg hadede virkelig, når folk forsvandt sådan. Især fordi jeg vidste, at han ville skræmme mig om kort tid. Jeg bed mig nervøst i læben og valgte at vende mig om, hvor der pludselig var dukket en krølhåret fyr op ud af det blå.

Et forskrækket skrig forlod mine læber, hvilket fik Harry til at grine. ”Hey, det er bare mig, rolig nu,” hikstede han, og jeg slog ham på skulderen. ”Din.. ko,” råbte jeg og tog mig til hjertet. Han grinede bare og endte med at trække mig ind til et varmt knus. Mit hjerte bankede hårdt mod hans bryst, imens han aede mig blidt på ryggen.

Jeg følte lidt, at jeg havde fået lidt af varmen ved at stå i hans arme, indtil jeg kunne mærke noget kold og vådt i min nakke, der forsvandt længere ned ad min ryg under min jakke.

”Harry!” råbte jeg og sprang højt op i luften, imens han grinede. ”Sorry, babe, jeg blev nødt til det,” forklarede han og smed resten af sneen, som han havde i hånden på asfalten. ”Du er virkelig ond,” vrissede jeg, men kunne alligevel ikke lade være med at smile en smule.

”Jeg skal nok lade dig være nu. Kom,” smilede han og tog min kolde hånd for at føre mig videre hen til bilen.

Jeg tog min jakke af, inden vi satte os ind, og fordi det var så pokkers kold, begyndte mine tænder selvfølgelig at klapre, imens min krop rystede. Harry tændte for bilen og fik skruet helt op for varmen, og før han begyndte at køre, lænede han sig om til bagsædet, hvor der lå en grå sweater.

”Her, tag den på,” sagde han og sendte mig et undskyldende smil. Jeg tog hurtigt imod den og trak den over hovedet, så en velkendt duft af Harry borede sig ind i mine næsebor, og automatisk fik gjort mig varmere.

Vi begyndte at køre hjem mod mig. Harry havde nogle ærindringer i morgen tidlig og kunne derfor ikke sove hos mig. Men det var fint nok. Jeg havde allerede planer om at holde en hyggeaften med mig selv og give mig selv lidt af en makeover.

Vi kom til min hus og steg begge ud af hans bil, for at gå hånd i hånd op til hoveddøren. Jeg skulle til at tage sweateren af, som jeg havde lånt af Harry, da han rystede på hovedet. ”Du kan bare give mig den en anden dag,” sagde han med et kærlig smil, og jeg nikkede bare taknemligt.

”Jeg skriver lige til dig i morgen, og så må vi lige finde ud af noget. Hvornår er det, du har juleferie?” ”Onsdag,” svarede jeg og smilede svagt. Han nikkede. ”Vi ses før onsdag i hvert fald.” Jeg grinede kort og tøvede ikke, før jeg trak ham ind til et kram.

”Tak for i aften. Det var rigtig hyggeligt,” konstaterede jeg og trak mig lidt tilbage, så vi kunne se på hinanden. ”Det er mig, der takker, Angel Cheeks. Og ikke bare for det her,” sagde han ærligt og lod sine grønne øjne bore sig ind i mine.

”Du opgav mig ikke fra starten, og du aner ikke hvor meget, det betyder for mig. Selvom du ikke virkede glad for, at jeg 'stalkede' dig i starten, er jeg glad for det. Ellers havde vi som sagt ikke været her lige nu.”

Jeg rømmede mig lidt, da jeg kom til at tænke på, at jeg havde sagt, at han var naiv og havde stalket mig henne hos Liam. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at smile lidt.

”Tro mig, jeg var ikke glad. Men det er jeg nu,” svarede jeg let, hvilket fik ham til at smile lidt, før han lænede sig frem mod mig og pressede sine bløde læber mod mine. Jeg udviklede kysset lidt og trak ham længere ind til mig end før, imens varmen brusede rundt i min mave og helt ud til fingerspidserne. Det var en utrolig behagelig og vidunderlig følelse.

Harry formåede sig først at trække sig fra mig efter noget tid, og et lille smil var placeret på hans læber. ”Kan du sove godt?” Det var ikke en spørgsmål, mere en ordre, og jeg nikkede bare uden tøven. ”I lige måde. Og skriv lige når du er kommet hjem,” svarede jeg, hvilket fik ham til at grine.

”Det skal jeg nok. Vi ses.” Han trådte ned fra trapperne og begav sig hen mod bilen, imens han gik baglæns, så vi kunne blive ved med at kigge på hinanden. Jeg vinkede smilende og betragtede ham sætte sig ind i bilen og starte den. Han vinkede som det sidste, før han trådte på speederen og kørte væk fra min synsvinkel.

 

______________________________________________________

A/N:

Giv mig A, giv mig et W, giv mig et W, hva' siger det? Aww! Sorry, blev revet med af stemningen. Åh, jeg synes, at Hellow er for kære, hvis jeg skal være ærlig. De er så nutski sammen!

Så er vi sørme tættere på et spændende kapitel. I skal glæde jer, hihi!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...