Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
508800Visninger
AA

24. 22

 

 

”Now I see it in your movements tonight,
If we should ever do this right,
I'm never gonna let you down.”

Grade 8 ~ Ed Sheeran

 

Harrys synsvinkel

 

Modest! havde indkaldt drengene og jeg til et møde, men da jeg kom, sad de andre allerede samlet om bordet. En smule akavet fandt jeg den eneste ledige plads, der var midt i mellem Niall og Louis. Hvordan det var lykkedes mig at komme for sent, når jeg var gået i så god tid, vidste jeg ikke. Men det var altså sket.

Over for os sad Will og Harry og så strengt på mig. Vi var ikke ligefrem de bedste venner, det indrømmede jeg gerne. De var nok efterhånden blev lidt trætte af at jeg konstant protesterede og modsatte mig deres regler.

”Det var da dejligt at du kunne komme, Harry,” vrængede Will ironisk, og hævede irriteret det ene øjenbryn. Jeg valgte bare at forholde mig stille, så jeg ikke endte med at pisse ham endnu mere af.

”Nå, lad os komme til sagen,” mumlede Harry – den anden – da vi blot sad og stirrede tavse på hinanden. Will gjorde sig enig ved at nikke, og foldede sine hænder under sin hage, så han kunne hvile hovedet på dem.

”Harry,” begyndte Will, og så ned i bordet. Jeg så lidt forvirret på ham, for jeg var ikke helt sikker på om han snakkede til mig eller den anden Harry. Endelig valgte han at kigge op, og til mit uheld stirrede han direkte på mig, før han fortsatte, ”du husker nok de regler vi lavede sammen-”

”Du mener vel de regler I lavede,” indskød jeg, og rullede irriteret med øjnene. De skulle på ingen måde påstå at jeg havde været med til at lave de regler, for det var langt fra sandt. Jeg ville nærmere beskrive det sådan, at de smed de regler lige i hovedet på mig, og forventede at jeg ville følge dem uden at sige et pip.

”Mindre detalje. Det vigtigste er altså, at du er blevet set en del gange sammen med den samme pige, og folk er begyndt at få idéer om at hun er din kæreste,” fortsatte han, og vrængede nærmest det sidste ord ud, ”og som du nok ved, så kan du ikke have en kæreste. Det vil gøre bandet mindre populært.”

”Okay, for det første, så er hun ikke min kæreste. Det er ikke min skyld at vores fans får alle mulige idéer om os. Og for det andet, så vil jeg skide på jeres regler. Jeg har på intet tidspunkt samtykket til dem, og har slet ikke lovet at følge dem,” protesterede jeg, og knyttede mine næver under bordet. De så begge bebrejdende på mig, og jeg fik en følelse af at de forsøgte at give mig dårlig samvittighed.

”Harry, tænk på resten af bandet. Du vil vel ikke ødelægge det for dem, bare fordi du er lidt utilfreds med nogen af reglerne, vil du?” spurgte Will nedladende, og lød som om han talte til et barn. Hans stemmes undertone var så provokerende, at jeg skulle til at starte endnu en diskussion med ham, men jeg blev afbrudt da Zayn stillede et spørgsmål;

”Burde du ikke også snart være færdig med Mellow? Jo længere du trækker den, jo mere vil det såre hende når du dropper hende.”

Jeg kiggede surt hen på ham og opdagede, at Liam der sad ved siden af ham, puffede ham blidt i siden. Zayn så kort hen på ham, men himlede bare med øjnene, hvilket nok var klart. Han kendte ikke til min og Liams samtale, og han vidste ikke, hvordan jeg havde det med Mellow. Ikke, at jeg selv kunne forklare det, for da det kom til stykket, var jeg selv tabt bag en vogn. Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan jeg havde det med Mellow, og det var nok også mest grunden til, at jeg ikke havde dumpet hende.

Det var i hvert fald, hvad en stemme inde i mit hoved blev ved med at fortælle mig.

”Har vi misset noget?” spurgte Harry og så fra mig til Zayn. Jeg himlede med øjnene og gad ikke engang at overveje tanken om at fortælle dem om Mellow. Hvilken forskel ville det gøre? Så frem de bare fik deres penge, så var en ubetydelig pige og jeg lige meget.

”Er der slet ingen mulighed for, at Mellow og Harry kan få lov at fortsætte?” sagde Liam pludselig og så op på Harry og Will, der sad og så noget så seriøse ud. De skævede kort til mig, og jeg vidste, at de ikke engang havde taget svaret i betragtning. Uanset hvad ville det blive et nej. Drengene havde kæmpet for mig utallige gange, og ikke én gang havde det virket.

”Hvis han alligevel dropper det, er der vel ingen grund til det,” sagde Louis roligt, og jeg kunne føle hans blik på mig. Irritationen steg, og jeg havde lyst til at vende mig om og spørge, hvad fanden han mente med det. Om Mellow var indblandet eller ej, følte jeg fandeme ikke, at der skulle være særregler for mig. Louis var sammen med Eleanor. Liam var sammen med Danielle. Zayn var sammen med Perrie.

Uden én fucking enkel protest fra managementet. Og hvad fik jeg? Ikke en skid andet end et bundt regler kastet i hovedet.

”Kan I ikke bare blande jer udenom?” sagde jeg og begyndte at hive lidt i mine krøller på grund af irritationen.

”Harry, vi har snakket om det her,” sukkede Will og kiggede ned på sine papirer, der lå foran ham. ”Og I kan vel høre, hvor træt jeg er af det,” snerrede jeg næsten, hvilket fik Zayn til at sukke.

”Skal du virkelig køre den ud hver gang? Vi ved jo godt, at du dropper Mellow, så hvad mere er det, du vil have?”

Og ligesom ordene forlod hans mund, stivnede jeg i mit sæde. Jeg kunne føle drengenes tavse blikke på mig. Det virkede som om, at de alle gik imod mig, hvilket jeg efterhånden var rimelig vant til. Men af en eller anden grund følte jeg mig trådt på. Især af Liam. Vi havde snakket om Mellow, og han havde nær overbevist mig om, at jeg havde noget for Mellow, som jeg egentlig ikke havde haft for nogen anden før. Ikke, at jeg troede ham helt, men at se ham sidde og stirre på mig lige nu, fik mig bare til at tvivle på, om han overhoved havde ment alt det, som han havde sagt.

Den tynde snor, der holdt mig fra at storme ud af lokalet knækkede, og der gik ikke engang et sekund, før jeg forlod de andre, og kunne mærke deres overraskede blikke bore sig ind i min ryg, da jeg smækkede døren efter mig.

Jeg havde knyttet mine næver og følte virkelig for at slå et eller andet, men beherskede mig i den sidste ende. Jeg vidste, at der ikke ville komme noget godt ud af det alligevel, så det var bedre at holde igen end at lade vreden tage overhånd.

Jeg gik hen til den hvide væg på gangen og stødte blidt min hånd ind i den, for at presse alt hvad jeg kunne. Det havde været en vane for mig at gøre, hvis jeg var rigtig vred og havde trangen til at slå noget. Måske hjalp det ikke det store, men allerede nu følte jeg, at jeg faldt mere til ro.

Uheldigvis lød der stemmer bag mig igen, der fik mig til at spænde i musklerne. Jeg vendte mig om og så Niall og Liam komme gående hen til mig.

”Ikke nu,” sagde jeg og vendte mig om igen for ikke at kunne se på dem. ”Harry, vent nu,” bad Niall og stillede sig hen foran mig.

”På hvad? Endnu mere modstand?” spyttede jeg og så spydigt på ham. Hans blik i øjnene ændrede sig lidt, og han så pludselig trist ud.

”Gider du ikke godt at slappe lidt af?” indvendte Liam sig. Jeg kiggede surt på ham, imens vreden kogte indeni mig. Han så bedende, men bestemt på mig, og det fik mig også til at sukke i den sidste ende.

Jeg trådte nogle skridt væk fra drengene og placerede mig på en stol, der stod lænet op ad væggen, imens jeg trak vejret roligt. Jeg bøjede mig forover og kiggede ned i gulvet, imens jeg kunne føle Niall og Liams blikke på mig.

Kort efter trådte Liam et skridt tættere på mig og satte sig på stolen ved siden af ham. Jeg kunne allerede regne ud, at han ville sige noget til mig, og det havde jeg ret i.

”Harry,” begyndte han. ”Hvad?” hørte jeg mig selv spørge om i et mindre irriteret tonefald end før. Han sukkede, og jeg kunne nemt mærke hans blik hvile på mig. Han ville gerne have, at jeg så på ham, men det gad jeg ikke.

”Zayn har ret i, at jo længere du trækker dit og Mellows forhold, jo mere sårer du hende,” fortalte han, og jeg rullede kraftigt med øjnene. ”Var det det, du kom ud for at sige?” vrissede jeg. Han forblev lidt stille, og det fik mig til at tvivle på, om han havde mistet mæglet til at fortsætte.

”Men siden du ikke har gjort det forbi med hende endnu, må det da betyde noget. Det må da betyde noget for dig. Hun må da betyde noget for dig,” lød det pludselig fra Niall, og for første gang valgte jeg at se op på ham. Hans ansigtsudryk gjorde det klart, at han ikke mente noget ondt med det. Som om han gerne ville have, at det var sådan.

”Jeg ved ikke, hvad I taler om,” mumlede jeg fast og kiggede væk igen. ”Harry, hold nu op. Du ved udmærket godt, hvad vi mener,” insisterede Liam, og selvom jeg gerne ville give igen, kunne jeg ikke.

Og ikke nok med det, så begyndte tanker om Mellow også at flyde rundt inde i mit hoved. Tanker, som jeg ikke havde brug for lige nu. Dette her angik managementet, ikke Mellow. Jeg kæmpede for mine egne rettigheder til at kunne ses med piger, som jeg kunne. Date, som jeg havde lyst. Elske, som jeg ville.

Men af en eller anden grund bragte det Mellow på banen inde i mit hoved, og selvom jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det bare var nogle åndssvage tanker, var jeg næsten sikker på, at det var fordi, at det var fordi, at jeg kæmpede for hende.

For os.

Jeg havde ikke tænkt tingene igennem angående os. Jeg havde bare levet i nuet så meget, at jeg havde ladet min plan fortrænge. Og lige nu lød den ærlig talt bare dum.

Uanset hvor meget jeg prøvede at få mig selv til at gøre det, ville jeg ikke kunne såre Mellow. Pigen, der havde mistet sin mor og søster i en bilulykke. Hun havde været meget igennem, og jeg burde egentlig være fuldstændig lige glad, men det var jeg ikke. Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre noget dumt imod hende. Hun fortjente det ikke.

Jeg bed mig blidt i læben og lukkede øjnene lidt. Jeg vidste godt, hvad det betød, og det gik mig på. Derfor prøvede jeg også at skubbe det hele væk. Jeg kunne ikke være forelsket i Mellow. Jeg vidste, at hun var forelsket i mig, og vi praktisk talt allerede et forhold. Men det ville give mig store konsekvenser.

Men det var egentlig bare konsekvenser, som jeg burde skide på. Og i den sidste ende vidste jeg også, at drengene ville kæmpe for min rettighed til at have en kæreste. De vidste, hvor vred jeg var over, at jeg skulle føle mig så bundet, og at det var grunden til, at jeg var, som jeg.

Og så vidste jeg udmærket godt, at de mente, at Mellow havde ændret mig. Jeg festede ikke ligeså meget, som jeg plejede. Jeg afviste de piger, som prøvede på noget. Og så var trangen til at gøre noget dumt blevet meget mindre. Udover det talte jeg efterhånden pænt til dem igen. Og det var et fremskridt. Et meget stort fremskridt. Et fremskridt som jeg ikke vidste, om jeg skulle være stolt eller vred over.

Jeg kunne ikke finde ud af, om det var det, jeg ville. Om det var det, jeg ønskede. Selvom det var sådan, det foregik lige nu, vidste jeg ikke, om det var det, der skulle ske på længere sigt. Om Mellow hun skulle være en del af mit.. rigtige liv.

”Jeg kan ikke lide hende, Liam,” fastslog jeg, selvom løgnen i min stemme var let at høre. Han himlede med øjnene, ”og jeg er kejseren af Kina. Hazza, vi er ikke dumme,” sukkede han. ”Lad være med at kalde mig Hazza,” vrissede jeg næsten og så irriteret hen på ham. Hans blide blik ændrede sig drastisk, og han endte med at se en smule hårdt på mig.

”Jeg forstår dig virkelig ikke,” sagde han mindre irriteret, hvilket fik mig til at hæve et øjenbryn en smule overrasket. ”Du benægter dine følelser over for dig selv. Hvorfor ikke bare for én gangs skyld acceptere noget så simpelt? Du kan godt lide Mellow, og der er intet galt i det. Du behøver ikke at overbevise dig selv om, at hun bare er en normal pige som alle andre, Harry. Vi har set, hvordan du kigger på hende. Vi har set, hvordan du behandler hende. Og vi kan alle godt se, at du er vild med hende. Så tag dig sammen og gør noget ved det, inden det er for sent. Du har mig og drengene til at overbevise managementet om, at I godt kan få det hele til at fungere, men så længe du ter dig, som du gør, kommer du ikke langt. Og hvis du virkelig godt kan lide Mellow, så prøver du. For hendes skyld. For din egen skyld.”

Hans brune øjne borede sig kort ind i mine, før han vendte sig om mod Niall og tog fat i hans arm for at trække ham med hen til døren, som jeg for et kort øjeblik havde stormet ud af.

Jeg kiggede et kort øjeblik efter dem, indtil jeg valgte at rejse mig. Jeg havde ikke mere at gøre her i dag. Jeg var allerede uvenner med dem alle, og at gå tilbage til dem virkede svagt.

Derfor satte jeg kursen mod udgangen og videre ud til min bil. Liams ord kørte rundt i mit hoved. Jeg vidste inderst inde, at han havde ret. Og selvom jeg prøvede at overbevise mig selv om, at han var forkert på den, kunne jeg ikke.

Uanset, hvor meget jeg prøvede at fortrænge det, måtte jeg indrømme overfor mig selv, at jeg var forelsket i Mellow Reid.


 

Hvorfor jeg stod her, anede jeg ærlig talt ikke. Jeg havde ikke haft lysten til at tage hjem og sætte mig foran fjernsynet for at glo film. Og i dag var en af de få dage, hvor jeg ikke havde lyst til at tage hjem til en kammerat for at ryge en joint eller to, eller for at tage stoffer, når jeg alligevel ville fortryde det i morgen.

Jeg havde haft dårlig samvittighed, sidste gang jeg gjorde det. Nick og Brandon havde taget min telefon og ringet til Mellow, imens jeg havde været på toilettet. Og så var jeg ligesom tvunget til at snakke med Mellow, imens jeg bestemt ikke var mig selv. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige til hende. Jeg ville ikke have, at hun skulle vide, hvad jeg egentlig rendte og lavede en gang imellem, da jeg vidste, at det kunne skabe problemer, og dem ønskede jeg ikke flere af lige i øjeblikket.

Jeg kiggede lidt indtrængende på hoveddøren, før jeg valgte at banke på. Jeg havde regnet med, at en høj gøen kunne høres, eftersom Malou var temmelig vagtsom på, at der kom nogen. Men der lød intet. Og der blev heller ikke åbnet. Og det fik mig til at sukke, for det betød vel bare, at Mellow ikke var hjemme.

Jeg vendte mig om og begyndte at gå ned ad stien igen, der førte ud til fortovet. Dog nåede jeg ikke så langt, da der pludselig kom en hvid hund løbende imod mig. Hun gøede med det samme, da hun fik øje på mig, men styrede øjeblikkeligt hen i min retning og endte med at give mig en glædelig velkomst ved at hoppe op ad mit ben.

”Malou!” råbte en velkendt stemme, der automatisk fik mig til at smile lidt. Hun drejede lige netop rundt om hjørnet, og ligeså snart hun havde rettet blikket op mod døren, fik hun øje på mig.

”Harry,” sagde hun overrasket. Jeg sendte hende et smil og valgte at gå hen til hende. ”Hvad så?” spurgte jeg roligt og skævede kort til snoren, som hun havde i hånden. Den gjorde det klart, at hun lige havde været ude og gå med Malou.

”Hvad laver du her?” sagde hun uden at svare på mit spørgsmål, imens jeg trak hende ind til et kram. Jeg trak lidt på skuldrende. ”Jeg har fri og orkede ikke rigtig at tage hjem og kede mig,” fortalte jeg, og da jeg trak mig tilbage, kunne jeg nemt se lysene i hendes øjne.

”Kunne du ikke holde dig væk?” drillede hun, og jeg smilede blot, hvorefter jeg lænede mig frem mod hende og pressede mine læber mod hendes. Hun skubbede mig blidt væk, så jeg endte med at trække mig tilbage med løftet øjenbryn. Hun sendte mig et lille smil, ”du kysser mig, og alle kan praktisk talt se os, hvis de vil,” forklarede hun.

Jeg brummede lidt og endte med at smile for til sidst at lægge arme om hendes liv, ”hvad hvis jeg gerne vil vise Verdenen, at du er min?” spurgte jeg, og hun smilede en smule, imens der bredte sig en lille, lyserød farve i hendes kinder.

”Vil du med ind?” sagde hun og undgik at svare på mit spørgsmål. Jeg nikkede uden tøven, og hun endte derefter med at vende sig om for at gå op mod hoveddøren. Min hånd lå i hendes da vi gik ind i huset. Malou fortsatte målrettet ind mod køkkenet, og det fik Mellow til at sukke.

”Hun æder hele tiden,” mumlede hun, hvilket jeg grinede af. ”Er du lidt doven?” drillede jeg og puffede til hende. Hun himlede med øjnene og tog sin jakke og sine sko af. Jeg kunne ikke lade være med at lade mit blik undersøge hende lidt. Hendes lange, brune hår sad som det plejede, og hun så skøn ud som altid. I dag hun valgt at påklæde sig i et par stramme, grå jeans, der sad perfekt om hendes pæne ben og en stram, sort, langærmet trøje med et par enkelt knapper på.

Hun så fantastisk ud.

”Er din far hjemme?” spurgte jeg, selvom jeg vidste, at svaret var nej. ”Nej, han er på forretningsrejse. Irland, tror jeg det var,” hun mumlede det sidste, imens hun fandt en pose med hundemad til en utålmodig Malou. ”Så vi er altså helt alene?” sagde jeg og smilede skævt for mig selv, hvilket nok kunne høres på min stemme, for Mellow endte med at vende sig om med hævet øjenbryn.

”Hvordan skal det tolkes?” spurgte hun med et lille smil, der fik mig til at træde et skridt tættere på hende. Hun trådte hurtigt et skridt tilbage med et fjoget smil og placerede hundemaden på køkkenbordet. Jeg grinede kort og smilede svagt, før jeg greb ud efter hendes hånd.

”I hvert fald ikke på den måde, som du mente,” svarede jeg og kyssede hende blidt på hånden. Hun kiggede skeptisk på mig og rystede bare på hovedet af mig.

Hun trådte kort hen til køleskabet for at åbne det. ”Skal du spise med, eller var det bare planen at komme for at gå igen, eller?” hun så nysgerrigt på mig, og jeg smilede bare. ”Der er ikke rigtig nogen plan, men hvis du insisterer, vil jeg da gerne blive her til i morgen.”

Hun himlede med øjnene, men endte med at grine, da jeg så på hende, som hun var åndssvag. ”Fair nok. Jeg skal lige se, om der er plads i min seng.”

Jeg rystede på hovedet, og betragtede hende åbne køleskabet for at tage en karton med tomatsuppe ud. ”Kan du godt lide det?” spurgte hun og vendte sig om mod mig for at vifte lidt med tomatsuppen. Jeg smilede let og nikkede. ”Så.. bare lad som om du er hjemme, så laver jeg mad,” kommanderede hun og sendte mig et svagt smil, imens hun gik i gang med at lede efter en gryde.

”Jeg vil se dig lave mad,” insisterede jeg og hoppede op på køkkenbordet. ”Nå, så lad vær,” mumlede hun opgivende. Jeg grinede kort og satte mig til at betragte hendes evner i køkkenet.

Vi snakkede, imens suppen blev varmet. Jeg dækkede bord inde i stuen og fandt på Mellows ordrer, en film som vi kunne se. Derefter forsvandt jeg ud i køkkenet igen, hvor Mellow stod og kiggede på mig, ligeså snart jeg dukkede op.

”Kan du ikke lige røre rundt?” spurgte hun bedende og smilede til mig. ”Jo, selvfølgelig,” svarede jeg og tog over for hende. Hun gik ud i gangen, og jeg stillede mig til at røre i tomatsuppen. Jeg trak min telefon op af lommen og så på skærmen, hvor et par sms'er stod.

Blandt andet nogle fra drengene.

Jeg ignorerede dem og tog i stedet for et billed af gryden, der stod på komfuret og lagde ind på Twitter.

Great food and company. xx

Mellow meldte sin ankomst ved at udbryde mit navn, hvilket fik mig til at se forskrækket på hende, ”Harry, det brænder på!” Jeg så fra hende til gryden, hvor tomatsuppen stod og kogte en del, og det fik mig til at gispe en smule. Jeg ville tage fat i grydeskeen, hvis det ikke var for Mellow, der skubbede mig væk med sin hofte og tog over.

”Se nu, hvad du har gjort,” mumlede hun lettere irriteret. Jeg bed mig lidt i læben og kiggede undskyldende på hende. ”Er det brændt på?” spurgte jeg langsomt. Hun kiggede hen på mig med et alvorligt blik, som jeg følte mig rimelig lille af.

”Hvad tror du selv?” vrissede hun næsten, og det overraskede mig lidt. Jeg vidste ikke, at hun blev irriteret på grund af madlavning. Det var da for underligt.

”Sorry, jeg er ikke den bedste til at lave mad,” konstaterede jeg langsomt og kiggede indtrængende på hende. Hun kort hen på mig med et alvorligt blik, indtil hun pludselig brød ud i grin. Jeg rynkede panden forvirret.

”Hvad er der galt?” spurgte jeg og kunne ikke selv skjule smilet, der bredte sig på mine læber. ”Du skulle have set dit ansigt,” lo hun. Det tog mig ikke lang tid at opfatte, at det hele havde været for sjov.

”Fuck dig,” mumlede jeg og daskede hende blidt på skulderen. Hun grinede og lænede sig frem for at kysse mig på kinden, men jeg endte med at dreje mit ansigt, så hendes læber landede på mine i stedet for.

”Snedig, hva'?” sagde hun i kysset, og jeg grinede en smule, imens jeg trak hende længere ind til mig.

”Du kender mig efterhånden så godt,” mumlede jeg og lagde mine arme omkring hende.



På trods af, at jeg ikke havde haft den bedste dag, var hele mit humør nu vendt. Jeg vidste, at det var på grund af Mellow. Hendes selskab gjorde mig i bedre humør, og det var egentlig også grunden til, at jeg ville blive hos hende til i morgen. Tanken om at skulle hjem og sidde alene med mine tanker var ikke til at overkomme. Desuden havde jeg også lyst til at være sammen med hende.

Den tredje film var lige sluttet, og klokken var efterhånden oppe omkring midnatstid. Det var torsdag, og jeg skulle først på arbejde i morgen eftermiddag. Mellow derimod skulle vel nok i skole, men virkede sådan set lidt lige glad med tiden. Faktisk var hun gået i gang med at lave dip til den store skål med chips, og så havde hun bedt mig om at finde den fjerde film frem.

Så uden protest gjorde jeg det, og endte med at sætte Herbie på. Mellow havde op til flere gange sagt, at hun godt kunne lide den film, og siden vi endnu ikke havde set den sammen, var det vel et godt valg.

Mellow kom ind i stuen med favnen fuld af skåle. Jeg rejste mig op med et grin fra sofaen og tog imod to, inden der røg noget på gulvet. ”Tak,” mumlede hun taknemligt og sendte mig et svagt smil, som jeg straks gengældte.

Vi placerede os i sofaen, og Mellows blik røg straks hen på mig igen. ”Herbie?” sagde hun spørgende, og jeg grinede kort. ”Den er da god, synes du ikke?” svarede jeg og rykkede tættere på hende for at lægge min ene arm om hende. Hun trak på skuldrende. ”Hvis du sidder og savler over Lindsay Lohan, kan du ligeså godt smutte,” sagde hun kort, og jeg grinede højt.

”Er du lidt jaloux?” spurgte jeg, imens en varm følelse bredte sig i min mave. Hun smilede skævt og trak på skuldrende. ”Måske,” fortalte hun roligt, og selvom den røde farve begyndte at brede sig ud i hendes kinder, lagde hun ikke skjul på det. Det fik mig uden tvivl til at smile endnu mere.

Jeg endte med at læne mig frem mod hende og presse mine læber blidt mod hendes. Hun gengældte hurtigt kysset og lagde en hånd på min, som hun blidt begyndte at nusse.

Jeg smilede for mig selv og trak mig et stykke tid efter tilbage, imens mit blik langsomt bevægede sig hen på fjernsynet. Filmen var gået i gang, og selvom jeg havde set den mange gange, fulgte jeg stadigvæk optaget med.

Mellow begyndte at sidde og spise chips rimelig højlydt. Hun lænede sig frem og tilbage mod bordet, og til sidste endte jeg med at tage skålen op og placere i mit skød, så hun ikke behøvede at gøre det hele tiden. Hun smilede let og tog selv skålen med dip op til sig.

Jeg betragtede hende spise chipsene lidt, hvilket hun først bemærkede, da jeg havde siddet og kigget på hende i snart fem minutter, hvis ikke mere.

”Hvad er der?” spurgte hun forvirret, og jeg smilede. ”Smager de der godt?” sagde jeg og gjorde et nik mod chipsene. Hun smilede for sig selv og tog en op fra skålen, som hun kort dyppede i en klat dip. Derefter løftede hun den op til min mund med et stort smil. ”Åbn,” insisterede hun, og jeg gjorde, som hun ønskede.

Hun skubbede chipsen ind i min mund, og jeg tyggede lidt på den, så en smag af barbeque bredte sig i min mund. ”De smager så bare bedre, hvis du både har guacamole, dip og det der salsa-halløj,” fortalte hun og proppede et par chips i munden.

Jeg hævede et øjenbryn, smilende, og tog et par chips op i hånden, som jeg dyppede i dippen, før jeg begyndte at fodre Mellow med dem.

Og sådan fortsatte vi i lidt tid. Det var ikke, fordi jeg kedede mig. Faktisk var det rimelig hyggeligt, og at se hendes sukkende ansigtsudryk, for hver gang jeg ville have hende til at åbne munden som et lille barn, var det hele værd.

”Jeg er virkelig mæt,” mumlede hun til sidst, og jeg grinede lidt. ”Jaja, bare sig du ikke vil fodres,” sagde jeg og smed et par chips tilbage i skålen. ”Jeg er mæt,” insisterede hun bestemt, men kunne ikke lade være med at smile.

”Se, du er ikke mæt,” fastslog jeg og tog et par chips op, som jeg førte hen imod hendes mund. Hun drejede ansigtet væk fra mig, så jeg fandt i blinde hendes mund og pressede chipsene imod den, imens jeg ventede på, at hun åbnede munden.

Men det skete ikke, eftersom hun havde andre planer. Før jeg nåede at reagere ordentligt, havde hun nemlig taget skålen med dip, og der gik ikke lang tid, før jeg kunne mærke noget klamt snask i mit hår, der fik mig til at fjerne min hånd fra Mellows ansigt.

”Hvad laver du?” spurgte jeg en smule irriteret, da jeg godt kunne regne ud, at hun lige havde hældt dip i mit hår. Hun begyndte at grine og satte skålen på bordet, for at begynde at køre en hånd rundt i mit hår, så dippen bredte sig i krøllerne.

”Irriterer dig,” fortalte hun og viste mig sin nuværende hvide hånd. ”Det kan ikke være dit alvor,” sagde jeg og rejste mig for at gå ud i gangen og se mig selv i spejlet. Mit hår var smurt ind i dip, og det fik mig til at sukke.

Jeg gik ind i stuen til Mellow og kiggede alvorligt på hende. Hun gengældte mit ansigtsudryk og lagde arme over kors.

”Så seriøs,” sagde hun alvorligt, og selvom jeg ikke ville smile, kunne jeg mærke, at min ene mundvig begyndte at pege opad.

”Du ved godt, hvad det her koster, ikke?” spurgte jeg og pegede på mit hår. Hun smilede stort og satte sig op på sofalænet.

”Well, jeg skal faktisk i bad, du kan komme med, hvis du vil..” Hendes smil blev lidt større, og hun virkede slet ikke genert over at sige det, hvilket fik mig til at smile.

”Du kunne bare have spurgt,” sagde jeg for at køre diskussionen om mit hår lidt længere ud. Hun himlede med øjnene og hoppede ned fra sofaen for at slukke fjernsynet.

Vi hjalp hinanden med at rydde op i stuen, så der til sidst så fint ud igen. Derefter fortsatte vi ovenpå, hvor Mellow gik i gang med at finde noget nattøj frem til sig selv. Jeg havde noget ekstratøj herhenne, eftersom jeg kom rimelig ofte, og derfor kunne slippe for at slæbe tøj med hver gang.

Jeg fandt en t-shirt og et par boxershorts, hvorefter jeg vendte mig om mod Mellow, der var i gang med at kigge sin kommode igennem.

”Ved du godt, at du kan spare tid ved at kigge efter nattøj ved at sove nøgen?” spurgte jeg og så interesseret på hende. Hun stivnede langsomt i sine bevægelser og så hen på mig med løftet øjenbryn.

”Var det ment som alvor eller facten af, at du gerne vil se mig nøgen?”

Jeg smilede let og ville køre en hånd igennem mit hår, hvis ikke det var fordi, at en vis person havde hældt dip i det.

”Det var faktisk ment som alvor..” Hun kigede lidt skeptisk på mig, indtil et grin forlod hendes læber. ”Du er virkelig skør i dag,” mumlede hun og vendte tilbage til kommoden.

Et kort øjeblik efter havde hun fundet et sæt undertøj frem, og vi kunne derefter gå ud på badeværelset. Mellow tændte for vandet, imens jeg tog mit tøj af. En af de ting jeg specielt godt kunne lide ved hende, var, at hun ikke var genert, når det kom til hendes krop. Hun tog sig ikke engang af de grådige blikke, som jeg til dels sendte hende en gang imellem. Derimod havde jeg også flere gange taget hende i at tjekke mig lidt ud, og det gjorde mig vel egentlig bare lidt mere selvsikker, end jeg var i forvejen.

”Jeg håber, at du godt kan lide varmt vand,” hørte jeg Mellow mumle, før hun trådte ind i badet og lod vandet falde ned over hendes krop. Jeg gik ind til hende og trak forhænget for i brusekabinen, Mellow så på mig under sine øjenvipper og sendte mig et smil, før hun rykkede lidt, så jeg kunne få en lille plads under bruseren.

Jeg sendte hende et smil, før jeg trådte hen ved siden af hende. Det varme vand løb behageligt ned ad min krop, imens jeg kunne se noget hvidt snask lande på gulvet.

”Har du noget shampoo eller sådan noget?” fik jeg spurgt Mellow om, da hun stod og skummede sit hår ind i en duftende shampoo.

”Du kan låne min fars,” sagde hun og tog en flaske fra hylden, som hun rakte mig med et lille smil. Jeg tog imod den og tog en lille klat, som jeg kørte rundt i mit hår. Min albue stødte op til flere gange ind i Mellows, og det endte derfor med, at hun trådte et skridt væk fra mig, fordi vi stod og bankede sådan ind i hinanden.

Et grin forlod mine læber, hvorefter jeg vaskede sæben ud af mit hår igen. Mellow så interesseret på mig imens, og det gik mig til at se undrende på hende.

”Noget galt?” spurgte jeg og fjernede lidt vand fra mit ansigt. Hun rystede på hovedet og lod sit blik møde mit. ”Du har flotte øjne,” konstaterede hun med et lille smil. Jeg løftede øjenbrynene lidt overrasket, da jeg ikke ligefrem havde regnet med, at hun ville sige det. Jeg havde måske regnet med noget som, at jeg havde en pæn krop eller noget i den stil. Folk havde det med at kigge på det meste af mit ydre, og ikke rigtig mit indre. Og for Mellows vedkommende, vidste jeg, at hun kiggede på det indre. Og det var det, hun kunne se i mine øjne.

”Tak,” sagde jeg langsomt. Hun smilede skævt og lænede sig lidt op ad væggen. Jeg trådte hen til hende og stillede mig foran hende. Som om hun vidste, hvad jeg ville, trak hun mig lidt tættere på sig og plantede roligt sine læber på mine.

Jeg lænede mig lidt op ad hende og kærtegnede blidt hendes mave med mine pegefingre, imens mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, hvilket stadigvæk var temmelig uvant for mig. Men alligevel nød jeg følelsen og tillod mig egentlig bare at nyde den endnu mere.

Jeg kunne ikke ligefrem påstå, at Mellows nøgne krop mod min ikke påvirkede mig – for det gjorde den. Jeg ville trække mig lidt tilbage for at få lidt styr på mig selv, men det kom som uventet, da hun trak mig tættere ind til sig og svang sine arme rundt om min nakke. Dog var det så også et tegn på, at hun gerne ville fortsætte, det vi havde gang i.

Derfor forsatte jeg, hvad vi havde gang i uden protest. Mine tanker havde forladt mit hoved, og min dårlige humør fra tidligere på dagen var som forsvundet ud af det blå, som om det aldrig havde eksisteret. Så længe jeg havde Mellow foran mig, var det hele fint. Jeg vidste, at jeg havde hende ved min side, og det gjorde mig glad.

Det gjorde mig faktisk så glad, at jeg et kort øjeblik følte mig lykkelig.

 

____________________________________________________________________

A/N:

Awwww, er de ikke bare søde?! Hazza indrømmer endeliiiiig, at han er in love with Mellow! Det var da også på tide o:

For resten er det mig (Iza), der har skrevet dette her kapitel - eller Caroline skrev 21 linjer (hey, det var faktisk 31) - så jeg undskylder, hvis Harry er anderledes, end han plejer at være.. Jeg er vant til Mellow og en bunke andre skøre personer, så, ja...

Nå, men lige en gooood nyhed! Vi er ikke så langt fra en god omgang drama, så glæd jer, hihi!

Men tak fordi I læser, og jeres rare kommentarer får os altså til at smile her (true, true).

xx (ja ja, dig og dine x'er, Iz..)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...