Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
508838Visninger
AA

4. 2

 

”I go a little bit crazy sometimes.

I get a little bit out of control with my rhymes.”

Just Lose It ~ Eminem

 

Harrys synsvinkel

 

”Tak fordi I gad komme,” lød det fra en storsmilende Alan Carr. Publikum svarede øjeblikkeligt med en ordenlig klapsalve, og  jeg lod smilende mit blik søge ud mod den kæmpe menneskemasse, selvom jeg godt vidste at jeg ikke var i stand til at se dem. De store projektører var for kraftige, og fik mig straks til at knibe øjnene sammen.

Da interviewet gik i gang, stillede Alan en hel masse kedelige spørgsmål om bandet og vores fans, og ingen af spørgsmålene var nye, hvilket irriterede mig lidt. Folk burde da kunne finde på noget nyt at spørge om, i stedet for bare at komme med de samme gamle spørgsmål.

Jeg fattede i det hele taget slet ikke hvorfor jeg hele tiden skulle slæbes med til sådan nogle lorteinterviews. Det var røvsygt, og jeg spildte en hel masse tid. Og på hvad? At sidde i et fucking studie, mens en mand eller dame sad og spurgte om alle de sædvanlige spørgsmål.

Men jeg kunne godt regne ud at hverken drengene eller Alan - måske mest Alan - ikke ville lade mig sidde i min egen verden uden at sige et ord, ret længe endnu. Og det fik jeg så sandelig også ret i, for ikke ret længe efter, valgte Alan altså at få mig med i samtalen, ved at stille mig et spørgsmål.

”Så, Harry.. Her forleden dag faldt jeg over et billede, og jeg må indrømme at jeg ikke kunne lade være at blive en smule forarget over det..” lagde han ud med et skævt smil, der ikke rigtig nåede hans bebrillede øjne. ”Lad os lige se det..”

Han vendte sig lidt om i sin stol, så han kunne kigge på en stor skærm bag os. Niall og Zayn vendte sig nysgerrige om mod den, mens både Liam og Louis tøvede lidt, og så en smule nervøse ud. Jeg gad egentlig ikke bruge tid på at vende mig om, men var alligevel lidt nysgerrig efter at se hvad paparazzierne nu havde fået et billede af. Der var jo trods alt mange muligheder.

Skærmen, der til at starte med bare viste 'Chatty Man' logoet, fadede ud, og i stedet dukkede et lidt mørkt billede op, af mig der stod ude foran en velkendt natklub med en joint i hånden. De fleste mennesker ville nok ikke være i tvivl om at det ikke bare var en almindelig cigaret.

”Har du en forklaring?” lød det igen fra Alan, og jeg vendte mig langsomt om på en provokerende måde, mens et svagt selvsikkert smil spillede om mine læber. Den homoseksuelle tv-vært med det totalt overgearede, og en smule irriterende smil, sad og så afventende på mig, og bag hans smilende ansigt kunne jeg sagtens se et svagt glimt af ondskab. Ingen tvivl om at han ønskede at se mig i problemer.

Måske havde det alligevel ikke været så smart at kritisere hans slips backstage. Men det havde nu alligevel været sjovt at se hans fornærmede ansigt, da jeg sagde at farven mindede om bræk blandet med en julestok.

Forfærdeligt.

”Næh, ikke rigtig,” svarede jeg til sidst, efter jeg følte at han havde ventet længe nok på min forklaring. Han så overrasket på mig, og havde nok regnet med at jeg ville forsvare mig selv, eller endda beskylde ham for at forfalske billedet. Men det gad jeg egentlig ikke. Der var jo ingen grund til at lyve.

Jeg kunne sagtens huske den aften, for det var ikke mere end tre dage siden jeg stod udenfor natklubben, og der kom en lyshåret pige hen og tilbød mig en joint. Og sådan noget kan man jo ikke sige nej til. Vi endte da også rigtig med at hygge os den aften. Hvis du forstår sådan en lille en.

”Så det er ægte?” lød det mistroisk fra ham. Jeg vidste godt at drengene ikke ville lade mig svare på det, så jeg lænede mig bare tilbage i sofaen med et tilfredst smil, mens Louis begyndte at forsvare mig.

”Selvfølgelig er det ikke ægte. Harry ville aldrig kunne finde på at ryge hash-” ”Det er selvfølgelig photoshoppet,” afbrød Liam ham. Selv Liam var med på løgnene. Han plejede ellers ikke at bryde sig om at lyve.

”Det har vi jo prøvet før,” indskød Zayn med et overbevisende smil. Det var jo fandeme lige før jeg selv troede på det!

”Aha.. Ja, det er klart.”

Alan lød skuffet, men skjulte det bag en glad facade, og sendte mig et kort, sigende blik, før han fortsatte til næste spørgsmål.

 

 

”Harry for helvede, det her må stoppe,” vrissede Louis med en streng mine, og kiggede advarende på mig. Jeg satte mig roligt i den sorte lædersofa, der fint matchede alle de andre møbler i Zayns stue.

”Hvad for noget?” spurgte jeg flabet, mest bare for at irritere ham. Vi vidste alle sammen udemærket godt hvad han mente, for det var ikke første gang han havde brokket sig.

”Vi kan ikke blive ved med at redde dig ud af alle dine problemer. En dag går det galt, og så kan du altså vinke farvel til bandet, og alt hvad der hedder penge,” lød det strengt fra Zayn, der nu også valgte at blande sig.

Jeg sukkede højlydt og himlede åbenlyst med øjnene. Det var den samme gamle sang om min 'dårlige opførsel', og efterhånden mindede de mig om det hver evig eneste dag.

”Harry, jeg mener det helt alvorligt. Vores management ringede for at bede mig om at advare dig. Han sagde at du ville blive smidt ud af bandet hvis ikke du opførte dig ordenligt,” advarede Liam med trist mine. Jeg slog en høj, falsk latter op for at provokere lidt ekstra.

”Og det skulle jeg tage mig af, fordi..?”

”Harry, vi kan godt forstå at du er sur på Modest! fordi de ikke lader dig gøre hvad du vil, og ikke lader dig have en kæreste, men kunne du ikke bare.. forsøge? For vores skyld?” spurgte Niall håbefuldt.

”Jeg er sgu da fuldstændig ligeglad med Modest!, de kan fandeme rende mig i røven. Jeg gør hvad jeg vil,” svarede jeg ligegyldigt, og lod som om at jeg studerede min hånd, bare for at vise hvor ligeglad jeg var.

Sandheden var at jeg ikke var ligeglad. Jeg syntes at det var fucking irriterende at de skulle have den kontrol over mig, og det gjorde det fandeme ikke bedre da de sagde, at jeg ikke måtte få en kæreste, fordi jeg åbenbart var de fleste fans' favorit, og at det ville gøre One Direction mindre populære, hvis jeg så ikke længere var single.

Så for at vise, at de kraftedderrøvme ikke skulle tro at de kunne rende rundt og hundse med mig, så tog jeg ofte på natklubber, fandt mig en pige, og hyggede mig med hende en enkelt aften. Og engang i mellem blev jeg måske stangstiv, høj, eller begge dele, og ja.. så kom der altid et par forsidebilleder ud af det.

”Er du også ligeglad med os? Er vi - dine venner - også helt ligegyldige for dig?” spurgte Louis, og jeg kunne nemt høre den sårede klang i hans stemme. Men hans ord gjorde mig vred.

”Mine venner? Ja, som om. Det eneste i gør, er at rette på mig og brokke jer over mig. Har I nogensinde overvejet, at det her bare er sådan jeg er? Skal I absolut ændre på mig? Så vidt jeg ved, så forsøger venner ikke at rette på hinanden. De accepterer dem, som de er.”

Og med de ord, rejste jeg mig fra sofaen, trampede ud i gangen, greb min jakke, og forlod lejligheden. Jeg havde spildt alt for meget tid i dag. Nu havde jeg brug for at feste.

 

 

”Nick for helvede, let din fede røv og bestil nogen drinks til os,” vrissede jeg irriteret, da han bare stod og gloede uforstående på mig. Heldigvis lod hans hjerne endelig til at forstå hvad jeg sagde, og hans forsvandt hurtigt hen til baren. Igen vendte jeg mig om mod den høje, blonde tøs, der var flere centimeter højere end mig på grund af hendes tårnhøje stiletter.

Will, Nick, Haydn og jeg havde erobret hende og hendes veninders bord, som vi nu alle sad rundt om. Hende pigen jeg snakkede med, var helt klart den lækreste af dem, men det skyldtes nok også delvist det tykke lag makeup hun havde i fjæset. Jeg kunne ligefrem se hendes hud krakelere.

”Så hvad er dit navn?” spurgte jeg, og sendte hende et indbydende smil. Hun fnes lidt, men tog sig så sammen til at svare mig.

”Chelsea. Men du kan kalde mig lige hvad du har lyst til,” svarede hun, og blinkede kraftigt med øjenvipperne. Om det skulle forestille at være flirtende vidste jeg ikke rigtig, men jeg var også hamrende ligeglad.

Min opmærksomhed blev afledt fra Chelseas makeuppede ansigt, da lyden af klirrende glas nærmede sig, og mit blik fangede hurtigt Nick, der kom vraltende med en sort bakke fyldt med små farverige shots. De blev placeret midt på bordet, og jeg var den første til at tømme et glas i en enkelt mundfuld.

Jeg nød for en kort stund den brændende fornemmelse, da alkohollen løb ned gennem min hals, før jeg greb endnu et glas. Der fandtes intet bedre end den frie fornemmelse man fik, når man var fuld. Stensikkert.

”Vil du ikke med ud og danse?” spurgte jeg Chelsea, da jeg kunne mærke energien ophobe sig i min krop, og hun nikkede ivrigt og storsmilende. Jeg tog fat om hendes arm, og fik med vaklende skridt ført hende ud på dansegulvet.

Et remix af 'Hangover' med Taio Cruz strømmede ud gennem højtalerne, og jeg kunne svagt mærke bassen i gulvet. Chelsea begyndte at danse lidt op ad mig, mens jeg også bevægede mig i takt til musikken. Jeg tog et lille skridt frem mod hende, da jeg ikke følte at hun stod tæt nok. Jeg kunne ikke mærke hende nok.

Trangen til at mærke hendes krop mod min, gjorde mig sindssyg. Eller, ikke kun hendes, men bare en eller andens. Problemet var bare, at da jeg tog et skridt hen mod hende, og lagde mine hænder på hendes hofter, trådte hun et skridt tilbage, så mine hænder ikke fik fat i andet end luft. Hun sendte mig et drillende smil, og følelsen af at blive leget med, strømmede gennem min krop, blandet med en smule irritation og vrede. Jeg havde ikke tålmodighed til leg.

Et smil formede sig dog hurtigt på mine læber, da en anden pige trådte ind på hendes plads, og begyndte at danse helt tæt op ad mig. Det fik Chelsea til at se fornærmet ud, og der gik ikke lang tid, før de begge kæmpede om at danse med mig.

Jeg frydede mig over den fantastiske følelse af magt. Der fandtes intet bedre. At vide, at disse to piger rent faktisk kæmpede om at være den, der fik lov til at tage mig med hjem.. Jeg havde dem begge i min hule hånd, og kunne vælge og vrage som jeg havde lyst.

Selvfølgelig lagde folk omkring os mærke til den intime kamp mellem dem, men det lod ikke til at de selv lagde mærke til de blikke, der blev sendt dem. Faktisk koncentrerede de sig kun om hinanden, hvilket blev lidt trættende for mig, så da de alligevel ikke lagde mærke til det, forlod jeg dem på dansegulvet, og gik i stedet mod baren.

I den ene ende af baren sad et par piger, og jeg mærkede straks en slags kraft i min mave, der trak mig hen imod dem. Så jeg satte mig på en stol ved siden af dem, og smilede stort og charmerende til dem, da de begge sendte mig nogle overraskede blikke.

”Hej,” sagde jeg afslappet. Den ene pige sendte mig straks et selvsikkert smil, og hilste tilbage.

”Jeg er Harry,” præsenterede jeg mig selv, og sendte hende et flirtende blik, mens jeg ignorerede den anden pige, eftersom hun ikke rigtig viste nogen interesse. Der var jo ingen grund til at lægge skjul på mine intentioner. Hun nikkede lidt.

”Veronica,” hilste hun tilbage, mens et svagt smil spillede om hendes læber.

”Kan jeg byde dig på en drink?” spurgte jeg forførende, og lagde diskret en hånd på hendes lår. Hendes blik flakkede kort derned, men mødte kort efter mit igen, før hun nikkede. Det skulle nok blive godt det her.

 

_______________________________________________________________________________

A/N:

Så er det sørme 3. januar i morgen, og vi gætter på, at der er et hav af jer, der skal i skole? Glæder I jer?

Tak for favourites, comments and likes! We love ya xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...