Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
504421Visninger
AA

21. 19

 

 

”Kiss me like you wanna be loved.”

Kiss Me ~ Ed Sheeran

 

Mellows synsvinkel

 

Af alle muligheder jeg havde haft, havde jeg modvilligt valgt den sidste, der stod på sedlen med idéer til, hvad Harry og jeg kunne lave på vores date.

Det var jo mig, der havde inviteret ham ud, og så var del vel også mit ansvar at finde på noget at lave. Og fordi jeg ville have bevist noget, havde jeg valgt det sidste ord på sedlen, som jeg egentlig havde overvejet at slette op til flere gange.

Fest

Jeg kunne godt lide at gå til fester, det var slet ikke det. Men fordi Harry en gang før havde ladet mig være alene og i stedet for været sammen med hans venner, gjorde det mig ikke helt tilpas. Til gengæld gjorde jeg det på grund af det. Jeg ville gerne se, hvordan han ville være i aften. Om han ville stikke af igen og være en idiot over for mig. Eller om han ville være sig selv.

Jeg anede det ikke, men håbede inderligt på det sidste.

Hans kammerat holdt åbenbart fest i aften, hvor han også havde været inviteret. Da vi talte i telefon i går aftes, havde jeg haft spurgt ham, om han kendte nogle steder, vi kunne tage hen og give den lidt gas, havde han virket meget overrasket.

Men jeg bebrejdede ham ikke, for inderst inde troede han nok, at jeg var den der stille pige, der ikke sagde noget.

Jeg kastede et blik på uret, hvor viseren viste, at klokken var lidt i 21. Harry ville være her lidt over, da han havde et ærinde, som han lige skulle have styr på, før han kom. Det gav mig så også lidt ekstra tid til at gøre mig klar. Jeg var allerede sent på den i forvejen, så det var egentlig meget heldigt.

Jeg havde taget en sort, tætsiddende kjole på med ærmer (link i kommentar). Meget enkel, men jeg var tilfreds med den. Mit hår var glattet, og makeuppen bestod ikke af noget særligt udover mine sorte øjne.

Jeg nikkede for mig selv og drejede om på hælen for at tage de sorte stiletter, som jeg havde fundet frem, hvorefter jeg greb min forholdsvise pæne jakke og forsvandt ud i gangen. Jeg forsatte nedenunder, hvor jeg gik en glad hund i møde.

”Hej, putte,” hilste jeg og bukkede mig ned for at sige hej, så hun ikke hoppede op ad mig, og de hvide hundehår ville sætte sig på min sorte kjole. Bestemt ikke en god kombination, måtte jeg ærlig talt indrømme.

”Mels?” hørte jeg min far sige fra stuen. Jeg aede Malou et par gange på hovedet igen, inden jeg rettede mig op og gik ind til min far i stuen. For en gangs skyld holdte han en friaften og så bare fjernsyn og havde lidt privatliv i stedet for at sidde klistret foran hans computer med sin firmatelefon liggende ved siden af ham.
Det var rart at se.

”Far?” sagde jeg og stoppede halvt inde i stuen. Han så på mig og smilede ved synet. ”Kommer du hjem og sover?” spurgte han nysgerrigt. Jeg rystede kort på hovedet, hvilket fik ham til at nikke.

Der var lidt stilhed, indtil han rømmede sig en smule, ”må jeg spørge om noget?”

Jeg bed mig i læben, da jeg egentlig godt kunne regne ud, hvad det omhandlede. Og det var virkelig akavet. ”Mm,” hørte jeg mig selv sige langsomt. ”Hvor seriøst er det imellem dig og Harry?”

Jeg krummede tæerne lidt og kunne mærke en ubehagelig fornemmelse stige. Det var bare ikke noget, som jeg snakkede med min far om, det her. Jeg kunne slet ikke tage det. Det havde lige akkurat gået med min mor, men med min far var det virkelig nej.

Jeg åbnede munden for at svare, men overraskende nok kom der ingen lyd ud af min mund. Og hvorfor, vidste jeg egentlig godt.

Sandheden var, at jeg ikke selv vidste, hvor seriøst det var imellem Harry og jeg. Selvom jeg håbede på, at det var ved at blive til noget, anede jeg ikke, hvor vi stod. Det var noget af et spørgsmål.

Min far så indtrængende på mig, og jeg følte panikken stige lidt. Men heldigvis reddede en banken på hoveddøren mig. Harry var her.

Uden at skænke min far et blik vendte jeg mig om og marcherede ud mod døren, hvor Malou stod og gøede. ”Shh,” tyssede jeg og gav hende et strengt blik, fordi det var lidt belastende at høre på. Men som mange andre hunde, ignorerede hun mig bare og gøede videre.

Jeg rystede på hovedet af hende, før jeg trådte hen til døren og åbnede den. Foran mig stod en person, der automatisk fik smilet frem på mine læber.

”Hej,” sagde jeg højt for at overdøve Malou. Harry grinede hæst, fordi han godt kunne se, hvad der foregik. Derfor endte jeg også bare med at vende mig om for at råbe farvel til min far, hvorefter jeg gik ud på den kolde trappe.

”Du vælger da også bare den besværlige vej, hva'?” drillede Harry, da jeg havde lukket døren. Jeg sendte ham et smil og støttede mig lidt op ad ham, imens jeg tog mine stiletter på. Kulden sværmede om mig som en flok bier, der var ude efter deres honning – så koldt var det. Og det gjorde det ikke bedre, at jeg både havde bare ben og bare arme.

Men fordi Harry var en gentleman, valgte han at tage min jakke ud af hånden på mig og hjælpe mig med at få den på. Jeg smilede lidt for mig selv, indtil hans blik hvilede på mig igen.

”Du ser godt ud,” komplimenterede han, hvorefter han placerede et kys på min kind, der fik varmen i min mave til at brede sig.

”Tak og i lige måde,” svarede jeg og sendte ham et oprigtigt smil. Han smilede en smule til mig, inden hans tog min hånd og førte mig ned ad trappen og ud mod fortorvet. Hans bil holdte nede på vejen, hvilket egentlig undrede mig lidt. Hvis nu han skulle blive fuld, ville det ikke være så godt, at vi tog bilen hjem til ham. Med mindre han selvfølgelig bare lod den stå hos sin kammerat, og vi så tog en taxa.

Vi satte os ind i bilen, der som altid duftede ny, og jeg tog min sele på. Harry nynnede lidt, inden han satte gang i bilen, og vi kørte af sted. Jeg kiggede på trafikken ude i mørket. En ting jeg stadigvæk ikke helt havde vænnet mig til, var, at bilerne kørte i venstre side af vejen. I starten havde det især været svært at tage til sig, men jeg havde da idet mindste fået bedre styr på det nu.

”Hvem er det egentlig, vi skal hen til?” spurgte jeg og så hen på Harry, da vi holdte for rødt i et vejkryds. Han så hen på mig, ”en, der hedder Kevin,” svarede han med et svagt smil. Jeg nikkede lidt og gengældte hans smil ligeså roligt.

Der blev grønt i krydset, og Harry trådte blidt på speederen, så bilen satte i gang igen. Fordi vi ikke snakkede, tændte han også for musikken, så en velkendt sang blev spillet; Clique med Big Sean, JAY-Z og Kanye West.

Normalt var jeg ikke den store rapfan, men min gamle ven i Canada var vild med den, og det smittede af på mig. Og det var nok også grunden til, at jeg kunne den udenad.

”Ain’t nobody fuckin’ with my clique, clique, clique, clique, clique.”

Harry så hen på mig med rynket pande og et sjofelt smil på læberne, hvilket fik mig til at skyde et bryn i vejret. ”Du kender til f-ordet?” spurgte han. Jeg himlede med øjnene og daskede ham for sjov på skuldren. Han grinede og skruede lidt for nummeret, så jeg kunne få æren af at synge lidt med.

Af en eller anden grund havde jeg virkelig på fornemmelsen, at det ville blive en god aften.



Der var mange til festen. Rigtig mange, hvis jeg selv skulle sige det. Og det gjorde mig ærlig talt nervøs, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv, hvis Harry lavede samme nummer som sidst. Alle mine ting lå i hans bil, så jeg ville ikke have en særlig god chance for at ringe efter en taxa, hvis det skulle gå galt.

Men indtil videre gik det heldigvis godt. Han havde præsenteret mig for nogle af hans venner, blandt andet et par, som også havde været til den foregående fest. De virkede lidt overrasket over, at jeg stadigvæk var med Harry, men samtidig virkede de også glade på vores vegne, hvilket jeg kun kunne være glad for.

Harry havde allerede skaffet os drinks, og vi bællede den ene efter den anden. For første gang gjorde vi det hele sammen, og det virkede ikke ligefrem som om, at han ikke havde det sjovt. Men i modsætning til sidste gang, var jeg også i meget bedre humør. Og det kunne han også godt fornemme, vidste jeg.

Lige nu var vi endt i en sofa, hvor Harry sad og snakkede med nogle. Jeg sad på hans skød og prøvede at følge lidt med i samtalen, men fordi der var så meget larm, kunne jeg ikke rigtig forstå halvdelen af, hvad drengene sagde til hinanden.

Jeg så derfor nysgerrigt rundt på folk, der rendte og hyggede sig, dansede, drak. Alt det, man gjorde i ungdommen, og som jeg havde holdt mig fra i lang tid.

Jeg kunne mærke nogle fingre flette sig ind i mine, hvilket fik mig til at se hen på Harry, der stadigvæk snakkede. Men det var hans fingre, vidste jeg. Og jeg vidste også, at han havde flettet dem ind i mine, fordi han ville vise, at han var der for mig.

Et lille smil gled hen over mine læber, da det gik op for mig, at mit navn blev nævnt, ”du er helt væk,” grinede Harry og kyssede min hånd. Jeg smilede og rystede på hovedet. ”Jeg kan bare ikke høre, hvad I siger,” tilstod jeg. Han hævede brynene og kiggede over på drengene, som han snakkede med. Til min overraskelse sad de alle med et smil på læberne og fulgte nøje med i vores lille scene.

”Hun kan ikke høre os,” forklarede Harry dem, hvilket fik dem til at grine og se på mig. Jeg smilede undskyldende og kørte min frie hånd igennem mit hår.

”Vi spurgte bare om, hvor du kommer fra,” råbte en lyshåret fyr til mig. ”Canada,” fortalte jeg højt med et svagt smil. Han nikkede en enkelt gang. ”Og du er?” spurgte en anden om. Jeg så lidt forvirret på ham. ”Mellow..?” Han grinede og nikkede. ”Det ved jeg godt. Men er du model eller noget, siden du er sammen med ham?” Han sagde det på en lidt nedladende måde, imens han gjorde et nik mod Harry, hvilket fik mig til at krybe mig lidt sammen.

”Ikke så vidt jeg ved,” svarede Harry for mig. De andre grinede en smule, imens jeg derimod bare smilede svagt. Jeg kiggede kort på Harry, der så lidt irriteret på ham, der havde stillet spørgsmålet, men ligeså snart han havde opdaget, at jeg kiggede på ham, så han hen på mig igen med et lille smil.

Han skævede kort ud til siden, hvorefter han så hen på mig. ”Dansegulvet ser meget uberørt ud,” konstaterede han. Jeg kiggede derud og skød et øjenbryn i vejret, eftersom der stod rimelig mange mennesker derude.

Mit blik røg tilbage på Harry, der smilede til mig. ”Det tager jeg som et ja,” sagde han kort, før han skubbede mig blidt op fra hans skød og rejste sig op, så han stod bag mig. Han tog fat om mine hofter og førte mig ud på dansegulvet, hvor han fik vendte mig om mod sig selv igen.

Et stort smil var placeret på hans læber, og jeg kunne ikke lade være med at gengælde det. Hans øjne mødte mine, og blikket han sendte mig, resulterede i, at hårene på mine arme rejste sig.

Han tog min anden hånd og begyndte at danse i takt med musikken. Jeg grinede for mig selv og fulgte bare hans bevægelser nøje, indtil han valgte at trække mig længere ind til sig, så vi stod helt tæt op ad hinanden.

Man kunne ikke rigtig sige, at vores 'dans' passede til sangen, men det så ikke rigtig ud til at bekymre Harry. Han smilede derimod bare til mig, hvilket afslørede hans fine smilehuller.

”Du er glad,” konstaterede jeg med et forsigtigt smil. Han hævede et øjenbryn og grinede kort. ”Jeg har det godt, så ja, jeg er glad,” nikkede han. Jeg smilede svagt og fugtede mine læber lidt, ”jeg kan godt lide, når du er glad...”

Han smilede stort og lænede sig langsomt frem for at kysse mig på panden. Jeg lukkede øjnene i det øjeblik hans læber ramte den forsigtigt. Og for første gang nogen sinde havde jeg en eller anden underlig trang til, at hans læber skulle blive der. Det virkede ligeud sagt forkert, da han trak sig tilbage.

Som om jeg selv forventede mere.

Jeg bed mig i inderlæben og prøvede at skubbe tanken væk. Men af en eller anden irriterende grund blev den siddende, og derfor endte jeg også med at smile undskyldende til Harry.

”Skal vi ikke finde noget at drikke?” spurgte jeg. Han skævede til baren og nikkede. ”Kom,” fastslog han og førte derefter an op til baren. ”Hvad vil du have?” spurgte han og sendte mig et smil. ”Bare noget vand. Jeg tror ikke, jeg skal have mere sprut,” svarede jeg.

Et varmt grin forlod hans læber, hvorefter han vendte sig om for at få fat på en bartender, der forholdsvis hurtigt fandt noget at drikke til os.

Kort efter fik jeg i hvert fald stukket en flaske vand i hånden, som jeg glædeligt åbnede, da Harry og jeg havde trådt lidt væk fra baren.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg, efter jeg havde taget en tår og var i gang med at sætte låg på flasken. Han kiggede ned på sit ur og op på mig igen, ”snart 2,” fortalte han roligt. ”Keder du dig, eller..?”

Jeg rystede ihærdigt på hovedet og sendte ham et smil, ”slet ikke,” fastslog jeg, hvilket fik ham til at smile lidt. ”Det var godt,” nikkede han. Jeg smilede stort og kørte en hånd igennem mit hår. Han tog en tår af øllen, som han stod med i hånden, hvorefter han lagde en arm om min nakke.

”Noget, du har lyst til?” spurgte han nysgerrigt. Jeg trak på skuldrende og endte med at ryste på hovedet. ”Jeg har det fint,” samtykkede jeg. Han nikkede. ”Er det så i orden, at jeg smutter på toilettet?” Han så undskyldende på mig. ”Jeg går med,” fastslog jeg, indtil det gik op for mig, at Harry undrende havde hævet et øjenbryn.

”Jeg mener, jeg går med dig hen og.. bare glem det.” Han grinede af min dumme forsøg på at rette på min sætning. ”Det er godt, Angel Cheeks,” komplimenterede han sarkastisk og fulgte mig ud mod gangen, hvor jeg vidste, at toilettet lå. ”Kommer om lidt,” sagde han, før han forsvandt ind ad den åbne dør, som han hurtigt fik lukket og låst.

Jeg lænede mig op ad væggen med et lydløst suk og så mig omkring. Der stod et par mennesker i gangen og snakkede lidt, og musikken kunne høres, imens bassen pumpede i gulvet. Det var som om mit hjerte begyndte at følge rytmen, hvilket egentlig gjorde det lidt ubehageligt.

Det var også grunden til, at jeg trådte hen til toiletdøren og bankede forsigtigt på. ”Harry?” sagde jeg langsomt. ”Mm?” blev der svaret. ”Er det i orden, jeg lige smutter udenfor og trækker lidt luft?” spurgte jeg usikkert. ”Selvfølgelig. Jeg kommer om lidt,” hørte jeg ham sige. ”Okay.”

Jeg drejede om på stillethælen og fandt min vej udenfor i kulden. Det var dog rart, fordi jeg havde det rimelig varmt, og fordi der var mere stille her. Der var til mit held ingen mennesker, så jeg behøvede ikke at frygte, at der kom nogen og spurgte mig om alt muligt, som jeg ikke ville kunne svare på.

For eksempel havde op til flere personer spurgt, om jeg var Harrys kæreste, og der vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle svare. Det havde været lidt akavet måske. Især fordi jeg ikke engang vidste, hvad vi var. Vi datede jo egentlig 'bare'.

Som jeg stod der i mine egne tanker, kunne jeg pludselig mærke en hånd på min skulder, og det gav mig lidt af et chok, selvom jeg godt vidste, hvem det var.

”Du gjorde mig forskrækket,” sagde jeg og vendte mig om, men til min overraskelse, var det ikke Harry, men en dreng, som jeg ikke havde set før.

”Undskyld, babe,” grinede han og åndede mig i hovedet, imens han så på mig med et blik, der var fuld med begær. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han virkelig var fuld på grund af hans ånde, der ærlig talt lugtede af sprit, og fordi hans pupiller var dobbelt så store, som de burde være, og det gjorde mig lidt nervøs. Mest af alt, fordi gamle minder indtog mit hoved, og sidste gang endte det ikke ligefrem godt.

”Oh,” mumlede jeg og trådte et skridt tilbage. ”Ikke så hurtigt,” lo han og tog skridtet tættere på mig igen. ”Jeg tror ikke, at det her er nogen god idé,” konstaterede jeg og vendte mig om for at gå væk fra ham, men den gik ikke, og han fik derfor vendt mig om mod ham igen.

”Hvad skal du?” spurgte han med et klamt smil, der gav mig en dårlig fornemmelse i maven. ”Gider du godt at slippe mig?” sagde jeg lidt hårdt og hentydede til hans hånd på min arm. Han skævede til den og grinede hæst. ”Kan du ikke lide det?” drillede han og hev mig tættere på ham.

Jeg bed mig i læben og gøs, da hans ene hånd gled op og ned ad min hals. Minderne strømmede ind igennem mit hoved, og af en eller anden grund følte jeg mig totalt forsvarsløs. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste, at jeg kunne vende mig om, prøve på at løbe indenfor, men bare ville ende med at falde i stenene på grund af mine stiletter, og det ville der nok ikke komme noget godt af.

Og fordi jeg ikke turde gøre modstand, blev jeg bare stående som en kujon.

”Så, hvad må jeg kalde dig, skat?” spurgte fyren og smilede til mig. Jeg sank en klump og snappede lidt efter vejret, imens jeg prøvede at bakke et skridt tilbage, men det hjalp ikke ligefrem.

”Gider du ikke godt, at lade mig være?” bad jeg og sendte ham et bedende blik. Han hævede øjenbrynene lidt, ”hvorfor skulle jeg, smukke?”

Måden han talte på, gav mig virkelig kvalme, og på en måde havde jeg lyst til at kaste op udover ham, så han ville gå sin vej. Men samtidig ville det nok heller ikke være særlig smart.

”Bare lad mig være,” endte jeg med at svare, inden jeg vendte mig om for at gå. Dog var han hurtig nok til at tage fat i mit håndled og trække mig tilbage til ham, så et gisp forlod mine læber.

”Sig mig, hvad har du gang i?” hørte jeg pludselig en velkendt stemme sige, hvilket fik mit hjerte til at springe et slag over. Fyrens greb om mit håndled blev lidt slappere, men han gav uheldigvis ikke slip. Idet mindste kunne jeg stadigvæk godt dreje mig lidt for at se, at det var Harry, der kom gående hen imod os.

Lige nu måtte jeg indrømme, at jeg aldrig havde været så glad for at se ham. Han havde reddede mig fra en klam idiot, og allerede nu havde jeg lyst til at springe i hans favn og give ham et taknemligt knus.

Men sådan så det ikke ud til, at det skulle ende. Hans blik i øjnene var stenhårdt, og han stirrede udelukkende på fyren, der stadigvæk ikke havde fjernet sin hånd fra mig.

”Beklager, mate, men hun er optaget,” sagde han med et smil, hvilket fik Harry til at stoppe op og knibe øjnene lidt sammen. ”Fjern din hånd fra hende,” advarede han fyren om igennem sammenbidte tænder.

”Hvorfor skulle jeg? Hun gør ikke ligefrem modstand,” svarede fyren og strammede grebet om mit håndled, hvilket fik mig til at bide mig lidt i læben, da det faktisk gjorde ondt.

Jeg forstod ikke, at fyren ikke slap mig. Hvis det var mig, der var i hans sko, havde jeg højest sandsynlig skyndt mig at gå min vej, for jeg ville ikke ligefrem sige, at Harry ikke skræmte mig lige nu.

”Fjern din hånd fra hende,” gentog han kort og dæmpet. Fyren himlede med øjnene og sukkede højlydt, før han slap mit håndled og nærmest skubbede mig væk fra ham og hen mod Harry.

”Hyg dig med din tøs,” sagde han og vendte sig om, hvis ikke det var for Harry, der imod min vilje gik videre, ”hvad sagde du?” spurgte han med en hård undertone, der gav mig kuldegysninger.

Fyren stoppede op og vendte sig om, ”jeg tror godt, du hørte mig,” svarede han kort og trak på skuldrende.

”Og hvad får der til at tro, at du kan snakke sådan?” Harry trådte truende et skridt frem mod fyren, hvilket fik mig til at bide mig i læben. Jeg bad inderligt til, at drengene ikke ville køre det her længere ud, men hvis jeg tænkte mig godt om, kunne jeg også regne ud, at de ikke ville stoppe. Især ikke, hvis Harry havde noget at sige.

”Mate, hun er bare en tøs, slap dog af,” sagde fyren og himlede med øjnene af Harry. Det var ikke fordi, at ordene ramte mig, at jeg pludselig følte mig ked af det. Det var mere fordi, at jeg kunne se på Harry, at han var virkelig vred. Det var nemt at se, at han stod og spændte i hele kroppen. Hans ansigt var stenhårdt, imens hans blik var dræbende.

Det gjorde mig ked af det, at se ham sådan. Noget sagde mig, at det virkelig havde ødelagt hans humør.

”Drop det der 'mate',” hvæsede han og knyttede næverne. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst. Jeg havde håbet, at fyren ville vende sig om og gå indenfor igen, men i stedet for trådte han provokerende et skridt frem mod Harry.

”Hvorfor skulle jeg?” spurgte han og så kostbart på Harry, der ikke så væk fra ham en eneste gang. Som om han beherskede sig fra at gøre noget dumt, men stadigvæk koncentrerede sig om at ville gøre det.

Jeg havde lyst til at sige noget til drengene, men vidste simpelthen ikke hvad. Jeg vidste også godt, at Harry ville blive sur på mig. Og det var nok til at få mig til at blive stående i en ubevægelig position.

”Fordi jeg beder dig om det, og så lader du Mellow være, er du med?” Jeg gøs, da Harry trådte endnu et skridt tættere på fyren, der bare smilede. ”Så det er det, hun hedder,” konstaterede han og kastede et klamt blik hen på mig. Og det lod Harry mærke til, for pludselig greb han fat i fyrens t-shirt og trak ham bestemt hen mod sig, hvilket fik mig til at gispe højt.

”Harry,” sagde jeg hurtigt, men han ignorerede mig bare.

”Du lader hende være, eller jeg skal personligt sørge for, at du kommer til at fortryde, at du overhovedet gloede på hende,” advarede han fyren om med en hvislende stemme, der fik hårene på mine arme til at rejse sig.

Fyren derimod grinede bare og smilede til Harry, imens han nikkede lidt, ”må jeg ikke engang sige, at hun er lækker eller hvad? Jeg gætter på, at hun er et strålende eksemplar i sengen,” drillede han, og det var virkelig tydeligt, at det provokerede Harry på det groveste.

”Luk,” truede han mellem sine sammenbidte tænder.

”Hun måtte gerne komme med mig hjem, hvis det skulle være,” forsatte fyren drømmende. ”Hold kæft,” hvæsede Harry, imens hans krop dirrede af vrede.

”Ville du have noget imod at låne hende ud?”

Og så skete det, som jeg ønskede, ikke skulle ske; Harrys hånd ramte fyren i ansigtet. Det var ikke en enkelt, lille lussing, det var en hård knytnæve, som helt sikkert ville efterlade spor af sig.

Jeg gispede ved synet af fyren, der faldt på jorden helt forsvarsløs, imens Harry lænede sig ned mod ham. Jeg kunne nemt se på ham, at han trak vejret drastisk, fordi adrenalinen kørte på højtryk rundt i hans krop. Og fordi han var påvirket af alkohol, gjorde det det nok ikke ligefrem bedre.

”Fucking prick,” mumlede han kort, før han rettede sig op igen, hvilket gav mig fuldt udsyn til fyren, der lå på jorden med en ordentlig omgang blodnæse. Jeg bed mig blidt i inderlæben ved synet, men kiggede på Harry, der havde vendt sig om mod mig.

”Vi smutter nu,” sagde han kort og knyttede næverne lidt, inden han gik op mod huset. Han var stadigvæk vred. Derfor blev jeg også stående, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Om jeg skulle gå efter eller ej.

Men jeg fik hurtigt svaret, da han kom gående ud igen med vores ting. Uden at skænke mig et blik, gik han videre ned mod bilen. Jeg tøvede med at gå hen til den, fordi jeg vidste, at Harry var påvirket af alkohol, og at det derfor ikke var lovligt, at han kørte i bil. Men han virkede fuldstændig lige glad med det og satte sig bare ind.

Og derfor gjorde jeg bare det samme.

En ubehagelig stilhed hvilede over os, da han startede bilen og kørte ud. Jeg sad og bed mig i læben, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre eller sige. Jeg havde en trang til at fortælle ham, at han skulle slappe af, fordi han stadigvæk så virkelig anspændt ud.

Men så havde jeg også en grund til at sige undskyld. Jeg følte, at det var min skyld, at han havde slået den fyr.

Det hele var noget rod.

Jeg sukkede lydløst og så hen på Harry i håb om, at han ville kigge på mig. Men han så slet ikke på mig, og det gjorde mig frustreret.

”Du havde ikke behøvet at gøre det,” sagde jeg lavt og lænede mig derfor tilbage i sædet. Han svarede ikke, men fastholdte bare sit blik på forruden og koncentrerede sig om sin kørsel.

På trods af, at at han var påvirket af alkohol, påvirkede et slet ikke hans kørsel det mindste. Det var nu ikke ligefrem det, jeg tænkte mest over. Jeg havde dårlig samvittighed og sad derfor bare med hovedet lænet op ad vinduet, imens mit blik fulgte byen, som vi susede forbi.

Før jeg vidste af det, var vi ved det velkendte lejlighedskompleks. Om jeg skulle føle mig lettet eller ej, vidste jeg ikke. Jeg vidste ikke rigtig, om Harry var god igen eller ej. Ud fra hans adfærd virkede det ikke sådan, og det gjorde mig bare trist.

Han havde slukket bilen og klikket sin sele op. Som sædvanlig gjorde jeg det sammen i et langsommere tempo end ham. Men han kom ikke længere end det.

Hans sele røg på plads ved siden af døren, men han blev siddende og stirrede tomt ud ad forruden. Og det gjorde, at jeg også blev siddende.

”Jeg sagde, at jeg ikke ville lade nogen gøre dig fortræd,” sagde han pludselig, hvilket fik mig til at se hen på ham. Hans arme lå slapt på hans lår, og det så ud til, at han slappede mere af nu, hvilket jeg var glad for.

”Du sagde, at du aldrig ville gøre mig fortræd,” mumlede jeg rettende, og endelig så han på mig. ”Og det indebærer også andre, Mellow,” indskød han lidt hårdt. Jeg bed mig i læben ved hans tonefald, imens jeg så væk fra ham. Jeg nikkede langsomt og fugtede mine læber kort.

Han sagde ikke mere, før han åbnede døren og steg ud af bilen. Jeg tøvede lidt, før jeg gjorde det samme. Luften var virkelig kold, og derfor skyndte jeg mig også hen til Harry, der allerede var på vej hen mod opgangen til hans lejlighed. Fordi jeg havde stiletter på, gik det dog ikke så hurtigt. Men jeg nåede hen til ham, imens han stod og låste døren op.

Vi trådte indenfor og hen til elevatoren, som vi i stilhed tog op til den rette sal. Harry førte an hen til hans lejlighed, som han låste op og endte med at træde ind i. Han ventede på, at jeg havde trådt indenfor og lukkede derefter døren og låste den.

Jeg tog mine stiletter af og stillede dem pænt på ved skoene. Harry forsvandt hurtigt, og det gav mig en virkelig trist fornemmelse i kroppen. Jeg kunne virkelig ikke lide, at se ham sådan. Det værste var, at det var på grund af mig, at han var sådan. Tanken var ikke til at udstå.

Jeg gik ind i stuen, hvor min taske stod. Da vi havde været sammen forleden, havde jeg allerede haft pakket en taske, som han fik med hjem, så jeg ikke behøvede at tage alle mine ting med i dag. Så der havde jeg skiftetøj, toilettaske og diverse ting med.

Jeg kunne høre, at Harry lige var gået ud på toilettet, da døren derud til blev låst. Derfor fandt jeg min toilettaske og en ren t-shirt frem.

Jeg gik ud i køkkenet og drak et glas vand, imens jeg kiggede ud ad vinduet. Udsigten var smuk, især fordi det var aften. Alle lysene gjorde det meget smukkere.

Jeg blev stående, indtil jeg hørte badeværelsesdøren gå op igen. Harry måtte være færdig derude. Jeg gik ind i stuen igen og tog min ting, inden jeg fortsatte ud i gangen og ud på badeværelset.

Jeg fik fjernet min makeup og børstet mine tænder, samt skiftet tøj. Mine smykker lagde jeg på vasken ved siden af min toilettaske, hvorimod jeg gik ind med min kjole i min taske, før jeg fandt min vej ind på soveværelset, hvor Harry sad på sengekanten med blikket på sin telefon.

Han kiggede kort på mig, da jeg trådte ind, men så væk igen. Jeg kiggede nedtrykt ned i gulvet og gik hen i min side af sengen.

Jeg satte mig langsomt ned på madrassen og begyndte at pille lidt ved mine hænder. Forsigtigt drejede jeg hovedet, så mit blik faldt på Harry. Han sad med ryggen til mig, så jeg kunne ikke rigtig bedømme, hvordan han så ud.

Jeg tog en dyb indånding og bed tænderne lidt sammen, imens jeg overvejede, om jeg skulle sige noget, eller om jeg skulle lade ham være. Men jeg havde ikke lyst til at gå i seng uden at have sagt et ord til ham. Jeg ville gerne have, at vi stod op uden, at der skulle være en ubehagelig, trykket stemning imellem os.

Og før jeg egentlig havde tænkt mig om, havde jeg rejst mig op. Jeg vidste, hvad jeg ville. Jeg vidste, hvad jeg havde villet have hele aftenen.

Og jeg vidste, at jeg ville få det nu.

Jeg kunne føle Harrys blik på mig, da jeg trådte hen mod ham. Han havde lagt sin telefon fra sig og sad bare og kiggede ned i sine hænder, som jeg førhen havde gjort. Da han så op på mig, opdagede jeg noget i hans øjne, som jeg aldrig havde set før.

Han så bedrøvet ud.

Og det gjorde ondt på mig. ”Lad være med at være sur,” mumlede jeg og stillede mig hen foran ham. Han så op på mig under hans lange øjenvipper med de smukke, grønne øjne. ”Jeg er ikke sur, Mellow,” svarede han kort og stille, som om styrken fra hans stemme var forsvundet.

”Men du er heller ikke glad,” pointerede jeg forsigtigt. Han sukkede og rystede på hovedet. ”Hvad har jeg at være glad over? Jeg har lige slået en idiot, der prøvede på at gøre det samme lort, som jeg gjorde ved dig. Burde jeg være glad for det?”

Jeg tiede stille, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige. Men efter noget, der føltes som en evighed, gjorde jeg, hvad der for en gangs skyld føltes rigtigt.

Jeg valgte at placere mig på Harrys skød, så vi sad front mod hinanden. Og han virkede temmelig overrasket over det, måtte jeg tilstå. Men han sagde ikke rigtig noget, tog i stedet for fat om mine hofter og pressede mig længere op imod ham, så jeg sad bedre.

Vi kiggede hinanden i øjnene i lang tid. Og den tid følte jeg, at jeg blev mere sikker på det, som jeg ville bede om.

”Må jeg bede dig om noget?” spurgte jeg langsomt og så ind i hans øjne, imens den rare fornemmelse i min mave bredte sig rundt i min krop, og gjorde den helt varm.

Han nikkede roligt og tog min ene hånd, der hvilede på mit lår. Jeg bed mig i inderlæbe og sank en lille klump, inden ordene forlod min mund.

”Kys mig.”

Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, da han så usikkert på mig. Og det fik mig til at tvivle på, om han overhovedet gad. Men der gik ikke længe, før et par bløde læber var presset imod mine, så hele min mave gik amok.

Det hele føltes så nyt. Jeg havde drømt om det op til flere gange, men måtte indrømme, at det her slog det hele. Jeg havde samtlige gange fantaseret om Harrys læber mod mine, og var nødt til at tilstå, at det her var bedre. Hans læber var så bløde, og hans tunge var ru og legede forsigtigt, men bestemt med min.

Jeg tog fat i kanten af hans t-shirt, som han stadigvæk havde på og klemte den ind imellem mine fingre, fordi jeg kunne føle, at min krop hungrede efter mere af ham.

Det var også grunden til, at jeg tog mig sammen til at skubbe ham blidt ned på ryggen, så jeg havde chancen for at ligge på ham. Men den godtog han ikke, for han fik hurtigt skubbet mig væk fra toppen og lagde så sig selv ovenpå mig.

Og så kyssede han mig hårdt og nonchalant.

Kysset var dybt og insisterende, og fik hele min verden til at snurre. Men jeg nød det virkelig. Det måtte jeg tilstå.

Jeg var bestemt på, hvad jeg ville og fik derfor sneget en hånd op under Harrys t-shirt, imens jeg hev i kanten med den anden, fordi jeg ville have t-shirten af.

Og af kom den, og på gulvet blev den smidt.

Jeg var allerede nået til hans bælte, og uden protest fra ham tog jeg det af. Hans hænder befandt sig overalt på min krop, hvilket praktisk talt fik mig til at brænde. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, imens jeg fik knappet hans bukser op.

Jeg nåede dog ikke længere, da han havde sat sig for at få min t-shirt af, men det gik også rimelig hurtigt med at få den af. Han kyssede mig ned langs halsen, og jeg lukkede øjnene på grund af nydelsen, imens jeg hev efter vejret.

Jeg fik langsomt fumlet mine hænder ned til Harrys bukser og tog fat i kanten af dem. I fællesskab fik vi dem af, og jeg smed dem tilfredst på gulvet.

Jeg vidste slet ikke, hvad der gik af mig lige nu. Jeg var ikke fuld, ikke engang i nærheden. Men jeg havde virkelig lyst til det her. Og jeg følte bare ikke, at der var nogen grund til at stoppe det. Jeg kunne jo godt lide Harry, og jeg var sikker på, at det var gengældt.

Derfor var der heller ikke nogen grund til at stoppe.

Men det blev jeg så i rimelig meget i tvivl, om han også syntes, da han pludselig skubbede mig blidt væk, imens han forpustet snappede efter vejret.

”Mellow,” sagde han og trak sig lidt tilbage fra mig, ”er du sikker på, at du vil det her?” spurgte han en smule bekymret og prøvede at se klar ud, men lysten i hans øjne var tydelig. Han ville det her, og det vidste jeg.

Han ville det ligeså meget, som jeg ville.

”Hvorfor skulle jeg ikke ville det?” svarede jeg og trak vejret højt. Han så mig i øjnene og kørte en tot hår om bag mit øre. ”Du har drukket, måske er det en dum idé,” konstaterede han og fugtede læberne med tungespidsen, hvilket fik min krop til at dirre – en følelse, der ikke havde eksisteret i min krop i noget, der lige nu føltes som en evighed.

”Harry,” begyndte jeg med et suk, ”jeg vil have dig,” fortsatte jeg insisterende og alvorligt. ”Stol på mig.” Jeg så bedende på ham, hvilket fik ham til at spænde lidt i overarmene. ”Jeg vil bare ikke have, at du gør noget, du fortryder,” sagde han stille, men bøjede sig alligevel lidt ned mod mig igen.

”Jeg kommer ikke til at fortryde,” lovede jeg, før jeg fjernede mellemrummet imellem os ved at presse mine læber mod hans. Han var tøvende i starten, men efter nogle sekunder var han endelig med og virkede pludselig villig nok til at gå hele vejen.

Hele vejen, som jeg ville gå med ham.

Og hvis jeg skulle være helt ærlig, så var der ikke noget, jeg hellere ville end det lige nu.

 

_______________________________________________________________________

A/N:

Giv mig A, giv mig et W, giv mig endnu et W, hvad siger det? Aww!

Årh, Hellow sexede, og det var romantisk, tårerne triller, og jeg er ved at dø.. okay nej. Men det var sødt :I

Forgive me for ikke at publicere i går.. Det gik godt med at falde i søvn foran computeren......

- Okay, så de hjerter der! Nogle af jer rammer helt ved siden af, og andre er en del tættere på. Men Harrys hjerter er mørke, fordi han er 'dark', hvorimod Mellow er den uskyldige pige. Håber det var til at forstå, haha. Men tak for alle jeres gæt.

Håber I har nydt kapitlet xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...