Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1780Likes
2485Kommentarer
518783Visninger
AA

20. 18

 

 

"I get by with a little help from my friends."

With a little help from my friends - The Beatles

 

Harrys synsvinkel

 

Imod min vilje, var jeg lige nu i gang med at finde en ren t-shirt på mit temmelig rodede værelse. Jeg havde jo lovet at tage med hen til drengenes filmaften, selvom det langt fra var det jeg havde lyst til at bruge min aften på. Jeg vidste at jeg ville få en masse dumme kommentarer fra drengene om Mellow og jeg. Men det der undrede mig var bare at de rent faktisk var begyndt at invitere mig til ting. Som for eksempel middagen i går. Det havde sjovt nok ikke været min mening at komme, og det var også derfor jeg havde inviteret Mellow ud, men planerne blev så ændret da Louis ringede, og fortalte Mellow om det.

Men som sagt plejede drengene ikke at invitere mig med til noget som helst, netop fordi vi ikke havde det ret godt i hinandens selskab, og det var også netop derfor jeg var så nysgerrig efter at tage derhen. Der måtte jo være en grund. Og det var sådan set også den eneste grund til at jeg ikke bare lod som om jeg havde glemt det.

Endelig fandt jeg en t-shirt der duftede af vaskemiddel, og trak den hurtigt over hovedet. Derefter forlod jeg mit værelse, og fandt vejen ud i gangen, hvor jeg greb et par sko og en jakke, som jeg uden besvær fik på. Til sidst proppede jeg mobil og nøgler i min lomme, og smuttede ud af døren.

Hele turen ned i elevatoren gik med at glæde sig til dagen var overstået, så det hurtigere kunne blive næste uge, hvor jeg skulle ud med Mellow. Det overraskede mig faktisk ret meget at hun havde inviteret mig ud, eftersom det altid var mig der kontaktede hende, men det virkede som om hun var blevet mere selvsikker omkring mig, hvilket faktisk var meget rart. For ikke at nævne at hun kyssede mig på kinden.

Den velkendte pling-lyd indikerede at jeg var på den ønskede etage, og jeg fortsatte ufortrødent ud af elevatoren. Fordi Zayn ikke boede så langt væk – og det var hos ham vi holdt det –, og fordi jeg gerne ville trække tiden lidt ud, så jeg ikke skulle være ligeså længe sammen med drengene, bestemte jeg mig for at gå. Vejret var desuden ikke så slemt i dag, hvilket var ret dejligt. Hele dagen havde det stået på solskin og ingen blæst, og det resulterede så i at man rent faktisk kunne holde varmen udenfor.

Efter at have gået i 10 minutters tid var jeg stødt på nogle piger, der gerne ville have autografer, og det sagde jeg selvfølgelig ikke nej til, både fordi det trak tiden lidt mere ud, og så fordi jeg aldrig ville nægte en fan en autograf, medmindre jeg havde meget travlt. Så de fik alle min underskrift, som jeg havde skrevet så mange gange, at bevægelsen blot lå i mit håndled, inden jeg fortsatte videre mod Zayns hus.

Det tog ikke mange minutter før jeg kunne gå op ad den velkendte indkørsel. De små sten knasede under mine fødder for hvert skridt jeg tog, og overdøvede på den måde den ellers så dominerende stilhed. Jeg fortsatte hele vejen hen mod huset, hvor solen efterhånden havde bevæget sig mod vest, og havde påbegyndt sin nedstigning. Det gav omgivelserne nogle lange skygger, og medførte også at himlen havde fået en flot, rødlig farve.

Da jeg endelig nåede døren tog jeg mig hurtigt sammen, og ringede på. Det tog ikke lang tid, før jeg hørte skridt på den anden side, og døren blev lukket op. Foran mig stod Zayn med løftede øjenbryn. ”Harry?” Hans stemme lød overrasket, men han trådte alligevel til siden så jeg kunne komme ind. Undrende over hans reaktion gik jeg ind og smed mine sko ved alle de andres, hvorefter jeg efterlod min jakke på en knage.

”Hey Harry,” hilste Louis, der kom gående ud til os i entréen. Jeg hilste tilbage med et nik, og fulgte efter dem begge ind i stuen, hvor resten af drengene sad i sofaerne. På tv’et kørte der allerede en film, og de havde begge hænderne i en gigantisk skål popcorn. Da vi kom ind i stuen kiggede Liam hen på os, hvorimod Niall så ud til at være alt for optaget af filmen til at lægge mærke til os. Først da Louis som den første af os, fik smidt sig i sofaen ved siden af ham, kiggede han væk fra skærmen, og lavede store øjne da han fik øje på mig.

”Gud, jeg troede ikke du ko-” Nialls sætning blev afbrudt da han fik en albue i siden af Louis, men det var ikke svært for mig at regne ud hvad han var ved at sige. Selvfølgelig havde ingen af dem regnet med at jeg ville dukke op her i dag. Men der tog de så fejl.

Jeg valgte at lade som om jeg ikke havde hørt hvad Niall sagde, og satte mig i sofaen ved side af Liam, eftersom han oftest var den der forholdt sig mest neutral i vores skænderier. Han hilste hurtigt på mig, inden han igen overlod sin opmærksomhed til skærmen. Jeg kunne nærmest mærke hvordan de alle tvang dem selv til at stirre på skærmen, og opføre sig som om det her var fuldstændig normalt.

Det skulle nok blive en hyggelig aften.

 

 

Filmen sluttede, og stilheden lagde sig over os. Normalt ville drengene nok starte en samtale meget hurtigt, men når jeg var her, var det selvfølgelig noget helt andet. Mens rulleteksterne kørte der nedad på skærmen, sad de andre blot og vekslede underlige blikke, og det var nok ikke meningen at jeg skulle lægge mærke til det. Men det gjorde jeg så alligevel.

”Så… Harry,” begyndte Liam, og så hen på mig med et løftet øjenbryn, der straks gjorde mig en smule mistroisk over for det spørgsmål jeg garanteret ville blive stillet lige om lidt. ”Hvordan går det?” fortsatte han, og sendte mig et interesseret blik. En smule undrende trak jeg på skuldrene, og så rundt på de andre drenge, der alle fulgte meget grundigt med i vores samtale. En mistanke til drengenes pludselige interesse for mit liv blev plantet i mit hoved. Det var garanteret informationer om mit forhold til Mellow de fiskede efter. Men jeg havde ikke bare sådan lige tænkt mig at bide på krogen.

”Er der slet ikke sket noget spændende for dig her på det sidste?” spurgte Zayn forhåbningsfuldt, og satte sig op ad sofaens armlæn, så han nemmere kunne have en samtale med mig. Jeg kiggede hen på ham med et uinteresseret blik, og valgte at spille totalt uvidende. ”Som hvad for eksempel?”

Det virkede ikke som om mit spørgsmål kom bag på ham, for han var hurtigt klar med et nyt spørgsmål. ”Hvordan går det med Mellow?” Jeg sukkede irriteret da min mistanke blev bekræftet, og lod være med at svare. Hvis den eneste grund til at de havde inviteret mig med herhen, var at de ville udspørge mig om Mellow, så kunne jeg ligeså godt gå, for jeg gad ærlig talt ikke at fortælle dem noget som helst.

”Kom nu, Hazza. Du kan godt fortælle os det. Vi har ikke tænkt os at dømme dig, vi spørger kun fordi vi er interesserede i hvordan du har det,” insisterede Louis, og lød så oprigtig og venlig, at jeg ikke kunne undgå at se forundret hen på ham. Han sendte mig et smil, og opmuntrede mig med et par armbevægelser til at fortælle noget. Blikket i hans øjne, der blot viste personlig interesse og venlighed, var det der fik mig overtalt. Opgivende sukkede jeg, og lod mit blik flakke lidt rundt på de forskellige drenge, der alle sad og ventede spændt på nogle få ord fra mig.

”Det går.. okay,” betroede jeg dem til sidst. ”Hvorfor kun okay?” spurgte Liam, og så på mig med et bekymret blik. Jeg blev forvirret over den omsorg der lå i alle drengenes blikke, for det var lang tid siden de sidst havde været omsorgsfulde over for mig. Et kort øjeblik overvejede jeg at fortælle dem sandheden om hvorfor alting ikke bare gik super, men nåede heldigvis at stoppe mig selv. Drengene gjorde mig bare så forvirret.

”Det går godt, mener jeg,” rettede jeg det til, og smilede overbevisende, så de ikke ville få en idé om at det var løgn. Louis kiggede som den eneste mistroisk på mig, og det skyldtes nok at jeg havde fortalt ham lidt for meget forleden dag, da jeg havde besøgt ham.

”Hvordan har Mellow det så?” gentog Zayn, og så denne gang blot på mig med et interesseret smil. ”Fint fint,” mumlede jeg modvilligt, for uanset hvad havde jeg stadig ikke lyst til at snakke om hende. Zayn nikkede godtagende, og sendte mig en tommel op.

”Hun så glad ud i går i hvert fald,” fastslog Louis for sig selv, men jeg formåede alligevel at høre det. En erindring fra den forrige dag dukkede op i mit hoved, og gjorde mig en smule irriteret på ham.

”Forresten Louis, næste gang du møder hende, vil du så ikke godt undlade at afhøre hende? Jeg tror du gjorde hende en smule nervøs med alle de spørgsmål,” sagde jeg skarpt, og det skyldtes nok i virkeligheden at jeg godt kunne være en smule overbeskyttende over for Mellow.

Han sendte mig et blændende smil, der blot gjorde mig forvirret, hvorefter han svarede, ”selvfølgelig, Haz. Det må du undskylde,” og sendte mig et hemmelighedsfuldt blik.

 

 

”Hey, skal vi ikke se de her?” foreslog jeg, og holdt Jurassic Park-filmene op. Det var efterhånden lang tid siden jeg sidst havde set dem. Drengene gjorde sig hurtigt enige ved at nikke, så jeg satte den første film på, og smed mig til rette i sofaen ved siden af Zayn. I løbet af aftenen havde vi skiftet pladser en del gange. Jeg rakte hen mod bordet, og fik fat i en pose vingummier, som jeg tog en lille håndfuld af, og i et langsomt tempo begyndte jeg at spise af dem.

Underligt nok var arrangementet forløbet meget fint efter vores samtale til at starte med. Der var ikke nogen der hverken snerrede, vrissede eller råbte, som ellers var det vi oftest foretog os når vi var sammen. Faktisk havde vi bare ført en helt almindelig samtale og set film. Det hele virkede så.. normalt.

Jeg mærkede min mobil vibrere i min højre bukselomme, og stak straks hånden derned for at få den op. På skærmen blev jeg informeret om at jeg havde modtaget en sms fra Mellow. Nysgerrig som jeg var, gik jeg hurtigt ind under beskeder for at se hvad hun havde skrevet.

From: Mellow

What ya doinnnn?

Jeg fnes lidt over hendes underlige skrivemåde, men gav mig alligevel til at skrive et svar i samme dur.

From: Me

Yo, just chillin with ma bros xx

Endnu et grin undslap mine læber, ved tanken om hendes ansigt når hun læste det. Forestillingen om hendes bløde læber, der buede opad i et smil, hendes glimtende, dybblå øjne, der blev knebet svagt sammen når hun grinede, og ikke mindst hendes perlende latter, blev spillet for mine øjne. Alt sammen ting jeg havde set mange gange, og observeret meget nøje.

From: Mellow

Oh yeah, forgot bout dat! R ya havin a good time?

From: Me

Yeah!!!

Jeg stirrede lidt på sms’en, mens jeg ventede på at den blev sendt. Det tog ikke lang tid, før den viste at beskeden var leveret, og jeg satte mig tålmodigt til at vente på et svar. I mellemtiden gik det op for mig, at jeg lige havde sagt at jeg hyggede mig. Med drengene. Og at det rent faktisk var sandt. For aftenen havde faktisk været overraskende hyggelig, efter vi var kommet over den akavede stemning, vi havde startet op med. Jeg undrede mig bare over hvad der var sket. Normalt kunne vi slet ikke holde ud at være sammen med hinanden, men lige nu virkede det som om vi altid havde været venner. Det virkede så naturligt.

”Hvem skriver du med, Hazza?” spurgte Niall nysgerrigt. Jeg kiggede op, og opdagede at de alle sad og kiggede på mig. Jeg valgte hurtigt at afslutte samtalen mellem Mellow og jeg.

From: Me

Oops, have t go! Cya, Angel Cheeks xx

Et par gange lod jeg mit blik flakke frem og tilbage mellem drengenes ansigter og min mobil, før jeg besluttede mig for at svare dem ærligt. ”Angel Chee-, øh, Mellow,” rettede jeg mig selv med et smil på læberne. Drengene ville nok lave sjov med mig, hvis de vidste hvad jeg kaldte hende.

Og netop derfor havde jeg bare lyst til at dræbe mig selv, da det næste spørgsmål blev stillet.

”Hvad var det du kaldte hende?” spurgte Liam undrende, og lagde spørgende hovedet på skrå. Jeg mærkede hvordan blodet steg op i mine kinder, og garanteret gav dem en svagt lyserød farve, for hvis jeg skulle være helt ærligt, så fandt jeg det faktisk en smule pinligt at fortælle. Det var et kælenavn jeg, personligt, havde givet Mellow, og det var ikke meningen at andre skulle kende til det.

”Ikke noget,” mumlede jeg afvigende, og kiggede væk for at skjule mine varme kinder. Problemet lå bare i, at drengene kendte mig godt. Alt for godt. ”Det tror vi ikke på det der, Haz. Kom nu, ud med sproget!” insisterede Zayn, og gav mig en venskabelig albue i siden.

”Fint! Jeg kaldte hende Angel Cheeks, okay?” mumlede jeg opgivende, og kiggede hen på dem, mens jeg sikkert var tomatrød i hovedet. Små smil poppede straks op på deres læber, og jeg kunne bare føle hvordan en stor, grå regnsky fyldt med mobning samlede sig over dem, og sivede ind i deres hjerner. Den første til at åbne munden var Zayn, og jeg satte mig nærmest i forsvarsposition ved forventningen om de drillende ord, der snart ville forlade ham.

”Det er da sødt.”

”Altså det var bare fordi je-” begyndte jeg forsvarende, men stoppede mig selv, ”hvad?”

”Jeg sagde at det er sødt,” gentog Zayn, og smilede så jeg kunne se alle hans tænder. Jeg så rengskyen blive opløst til damp, for derefter at forsvinde sammen med drillerierne. ”Nå..” mumlede jeg, for jeg havde egentlig ikke et svar til det.

”Jeg er træt,” bekendtgjorde Niall, og kvalte et gab, der forsøgte at kæmpe sig vej frem, for at understrege det han lige havde sagt. Han strakte sin krop, og slappede derefter helt af, mens et afslappet suk undslap hans læber. Liam fnes lidt af ham, men gjorde sig alligevel enig ved også at gabe. Som om gabet smittede, begyndte Louis derefter også at gabe, og der gik ikke lang tid før min kæbe kæmpede for også at få lov. ( gabte faktisk da jeg skrev det, hahaha)

”Er der nogen der overnatter her?” spurgte Zayn med et grin, der nok skyldtes at han allerede kendte svaret. Der var ikke nogen der gad tage hjem på det her tidspunkt, og det var derfor rimelig ofte at det endte med en overnatter.

”Selvfølgelig,” fastslog Liam, og blev bakket op af Louis, der lavede thumbs up. Niall var vist allerede faldet i søvn – han snorkede i hvert fald – så den eneste de manglede et svar fra, var mig. Jeg nikkede. Jeg kunne godt selv mærke trætheden der lagde sig tungt over mig, og konstant forsøgte at hive mig ned i drømmeland. Jeg ville bare ende med at falde i søvn på vejen hjem, og det ville nok ikke ende særlig godt.

Zayn rejste sig med et grin, og gik hen til døråbningen. ”Så godnat,” fnes han, og trykkede på kontakten, så alt lyset i stuen slukkede. De andre drenges dæmpede grin blandede sig med mit eget, mens jeg hjælpeløst stirrede ud i det kulsorte mørke.

”Nå, I mente måske ikke at I var klar til at sove endnu?” jokede han, og trykkede endnu en gang på kontakten, så lampen tændte, og blændede mig i et kort sekund. ”Nej, faktisk ikke,” svarede Louis, og rejste sig, hvorefter han forsvandt ud af stuen. Jeg ville skyde på at han skulle på toilettet.

”Hey, Haz, jeg fandt din gamle tandbørste!” råbte han med en stemme, der blev dæmpet en smule af toiletdøren. Pludselig blev den revet op, og Louis kom rendende ud med en gul tandbørste i hånden.

Jeg samlede øjenbrynene i en underlig grimasse, da erindringen af den skriggule tandbørste, jeg altid plejede at bruge når jeg var på besøg hos Zayn, dukkede op i mit hoved. Jeg kunne underligt nok huske hvilken farvede alle de tandbørster jeg havde ejet havde. Den gule hos Zayn, en blå og hvid hos Liam, en sort med grønne børster hos Niall og en pink – og jeg siger dig, hundrede procent skrigende pink – hos Louis. Og jeg fik en underlig følelse af deja-vu af at tænke på dem. Alle de gange jeg havde overnattet hjemme hos drengene, og brugt tandbørsterne, kørte pludselig rundt inde i mit hoved som en usammenhængende film.

Alt sammen på grund af en tandbørste.

”Haz?” Louis’ stemme kæmpede sig vej ind gennem min øregang, og fik mig til at vågne op af min trance. Jeg rystede lidt på hovedet for at blive klar i hovedet igen og tog så imod tandbørsten. ”Tak,” mumlede jeg, og satte kursen mod badeværelset.

Jo hurtigere jeg kom i seng, des hurtigere ville mit hoved blive klart. Jeg blev altid så uklar i hovedet når jeg var træt.

 

 

Jeg vågnede op med en ubehagelig hovedpine, der dog ikke føltes ligeså slem som når jeg havde tømmermænd. Stadig en smule uklar i hovedet, slog jeg øjnene op, og fik straks øje på lyset, der strømmede ind gennem en sprække i gardinerne. Jeg så på støvet, der dansede i det gyldne lys, mens jeg undrede mig over hvad klokken mon var. Da lyset ikke rigtig gav mig noget svar, satte jeg mig i stedet op i sofaen, og rakte ud efter mine bukser der var blevet smidt på gulvet kort herfra. Jeg fik hurtigt fat i min iPhone, og slog øjnene ordenligt op, da jeg fik øje på uret.

Klokken var kun syv om morgenen?!

Med et suk smed jeg min mobil tilbage. Hvordan kunne jeg vågne så tidligt, og alligevel føle mig udhvilet? Jeg rystede lidt på hovedet af mig selv, men fortrød straks da mit hoved bare gjorde mere ondt. Dovent kiggede jeg rundt, og fik øje på de andre drenge, der havde gjort sig det behageligt på de andre sofaer. De sov alle tungt, og snorkede også en smule. Jeg valgte at rejse mig op, og finde ud til badeværelset på listefødder. Så vidt jeg huskede, var skabet ved siden af toilettet det sted, Zayn brugte til at opbevare sine smertestillende piller.

Og jeg fik ret. Det første jeg fik øje på, da jeg åbnede den hvide skabslåge, var et lille glas med piller. Med et tilfredst suk fik jeg fisket en op, og slugte den med lidt vand fra vandhanen.

”Hvorfor er du så tidligt oppe, Haz?” lød det pludselig bag mig, og jeg vendte mig forskrækket om, hvor jeg fik øje på Liam. Han var iført en t-shirt og et par boxers, og havde lidt indtørret savl siddende i mundvigen, og mens han så på mig med et træt blik, vred hans mund sig også i et gab.

”Øh, det ved jeg ikke. Jeg vågnede bare..” mumlede jeg som svar, og trak ligegyldigt på skuldrene. Hans trætte ansigt lyste op i et smil. ”Har du sovet godt?” spurgte han interesseret, så jeg ikke kunne lade være med også at smile lidt. ”Jo tak, jeg har skam sovet fint,” fnes jeg, og skulle til at spørge ind til hans nat, da han kom mig i forkøbet med endnu et spørgsmål. ”Hvad har du drømt om?”

”Øh..” blev mit eneste svar, for det havde jeg sådan set ingen anelse om. Jeg kunne ærlig talt ikke huske at have drømt noget som helst. Et lavt grin afbrød mine spekulationer, og det tog mig ikke lang tid at regne ud, at det stammede fra Liam. ”Det var for sjov,” bekendtgjorde han, og sendte mig et træt smil.

”Okay.. du har underlig humor når du er træt,” fastslog jeg med en alvorlig mine, så han blot grinede endnu en gang, og rystede lidt på hovedet. Det gik op for mig at vi stod midt på badeværelset og snakkede, og fordi Niall og Louis lå inde i stuen og sov, valgte jeg at trække Liam med mig ud i køkkenet. En gnavende sult havde meldt sin ankomst, og fik min mave til at knurre som en sindssyg, og derfor valgte jeg at lade som om jeg var hjemme, og gå i gang med at gennemrode køkkenet efter noget spiseligt.

”Vil du også have noget at spise?” spurgte jeg, og sendte Liam et kort blik, for derefter at fortsætte min gennemsøgning. ”Ellers tak,” afslog han. Jeg nikkede for mig selv, idet jeg fandt en karton fyldt med yoghurt inde i køleskabet. Eftersom det var det mest spændende jeg kunne finde, hev jeg den ud, og fandt også en skål og en ske. Da yoghurten var blevet hældt ned i skålen, stillede jeg mig op ad køkkenbordet, og begyndte at spise, mens en underlig stilhed lå over os.

”Harry?” begyndte Liam, og lød en smule nervøs. Jeg så op fra min yoghurt. ”Mmh?” fik jeg mumlet med munde fuld. Han så på mig med et alvorligt blik, og tog sig lidt tid før han fortsatte. ”Jeg har et spørgsmål til dig, og du må love mig at lade være med at blive sur,” fortalte han, hvilket ærlig talt skræmte mig en smule. Dog endte jeg bare med at nikke, som tegn på at han skulle forsætte. Han tog et par dybe indåndinger.

”Hvor alvorligt er det mellem Mellow og dig?”

Spørgsmålet kom bag på mig, da jeg på ingen måde havde regnet med at det emne ville blive bragt på banen igen. En trang til at lyve ham direkte op i ansigtet steg straks op i mig, men jeg bekæmpede den og holdt den nede. Der var ingen grund til at lyve om det, for drengene havde efterhånden bevist at de kun spurgte af personlig interesse, og ikke fordi de ville dømme mig på nogen måde. Dog kunne jeg ikke forhindre mig selv i at snakke en smule udenom.

”Liam, vi har ikke engang kysset. Ikke frivilligt i hvert fald,” mumlede jeg – jeg havde jo kysset hende til festen –, og kiggede ned i skålen igen. Det var lidt som om jeg havde mistet appetitten, da det gik op for mig hvor lidt jeg egentlig havde opnået i Mellows og mit forhold.

Han åndede tungt ud, hvilket fik mig til at kigge op på ham igen. Han så på mig med løftede øjenbryn, som om det egentlig kom lidt bag på ham. ”Det.. var ikke det jeg spurgte om,” sagde han insisterende. Jeg sukkede lydløst.

Grunden til at jeg ikke bare kunne svare ham, var at jeg ikke kendte svaret. Jeg var efterhånden rimelig meget i tvivl om hvor Mellow og jeg egentlig var henne. Det ene øjeblik var vi uvenner, og det næste var vi tæt på at kysse. Meget havde ændret sig siden den dag, da jeg opsøgte hende for første gang, og siden da var jeg begyndt at føle mig mere og mere forvirret og omtåget i hovedet, når jeg tænkte på os. Jeg vidste ikke hvad der havde forårsaget denne pludselige ændring i både min opførsel, og mit forhold til Mellow, men noget var der i hvert fald sket.

Og det var også netop derfor jeg ikke kunne svare på, hvor alvorligt det egentlig var mellem os. Jeg anede ikke hvad der foregik i hverken mit eget hoved eller Mellows hoved, og derfor vidste jeg ikke hvor alvorligt nogen af os tog vores forhold.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det ikke, Liam. Jeg har ikke den mindste anelse,” svarede jeg sandfærdigt, og stirrede en smule på ham. Hans blik så en smule bekymret og omsorgsfuldt ud, men han skjulte det bag et opmuntrende smil. Efter at have taget et skridt frem mod mig, og på den måde forkortet afstanden mellem os, lagde han en hånd på min skulder, som hans venskabeligt klappede.

”Jeg synes du burde holde fast på hende.”

 

________________________________________________________________________________

 

A/N:

Wow, der blev da i hvert fald ændret på drengenes og Harrys forhold til hinanden der, hva?

Hvordan tror I det kommer til at gå dem i fremtiden?

Og uh ja, der er en del der skriver at de har lagt mærke til hjerterne, men indtil videre er der ingen der overhovedet er tæt på at gætte hvad de betyder. Det skal lige siges at vi har kørt hjerter siden starten, og derfor har det ikke noget at gøre med at love is in the air. Men kan give et lille hint, og sige at der er forskel på Harrys hjerter og Mellows hjerter.. Og så må I i gang med at gætte. Hvad tror I de betyder? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...