Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
508838Visninger
AA

17. 15

 

 

”I think I like you
I'm pretty sure I do.”

I Think I Like You ~ Donara

 

Mellows synsvinkel

 

Jeg prøvede at forholde mig til det normale, da jeg stod foran spejlet og tjekkede mit look ud. Enten var det for pænt, for koldt, for casual eller noget helt andet. Jeg måtte bare indse, at jeg ikke havde noget, der var helt tilpas mere, og det gjorde mig frustreret lige nu.

Jeg havde en date med Harry i aften, og vi skulle i tivoli. Sagen var, at han ikke havde sagt, om der var noget specielt vi skulle, eller om det bare var det. Så nu rendte jeg og prøvede kjoler, bukser, trøjer og alverdens mærkelige sager. Tingene klikkede ikke helt så godt sammen, og jeg endte derfor med at sætte mig sukkende på min seng.

Det irriterede mig lidt, at jeg var begyndt at gå så meget op i, hvordan jeg så ud, når jeg var sammen med Harry. Det ene øjeblik følte jeg, at jeg burde bære en balkjole med stiletter og hansker, og det andet følte jeg, at jeg burde have et par joggingbukser og en kedelig trøje på. Det var så forskelligt. Det hele kørte op og ned, og jeg kunne ikke lade være med at få det til at minde lidt om hans humør sommetider.

Jeg så opgivende rundt på mit værelse, indtil mit blik landede på uret. Der var stadigvæk godt en time, til Harry kom. På den time skulle jeg så også have gjort mig klar og spist aftensmad, så alligevel følte jeg mig lidt stresset.

Jeg kom til at tænke på den pose med tøj, som Lena havde givet mig den anden dag. Hun kunne ikke bruge det, da det åbenbart ikke var hendes stil, så derfor havde hun foræret mig det. Jeg havde ikke rigtig taget initiativ til at kigge på det – ikke før nu.

Jeg fandt posen i skabet og hældte tøjet ud på min seng, hvorefter jeg gik i gang med at udforske det. Der var et par trøje, to par jeans og en masse sorte, almindelige toppe. Jeg skævede lidt til de sorte jeans. De, min skjorte uden ærmer og min sorte cardigan kunne vel gå til. Hverken for kedeligt eller for fint.

Vi skulle jo også være udenfor, og efteråret havde virkelig valgt at bemærke sig de sidste par dage her. I dag regnede det, men alligevel havde Harry ikke valgt at aflyse, hvilket jeg egentlig var lidt glad for.

Vi havde ikke rigtig set hinanden, siden vores skænderi. Det var egentlig også grunden til, at jeg var lidt nervøs for at se ham i aften. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg havde en eller anden forventning gemt indeni mig. En forventning om, at han havde taget mine handlinger til sig. Så han måske havde tænkt over, at jeg ikke gad at høre på hans pludselige humørskiftninger og vrede. I sidste ende burde han vide, at det var latterligt. Han burde i hvert fald indse, at han ikke ville få noget ud af det.

Da min far kaldte, at der var mad, hoppede jeg hurtigt i det tøj. Jeg nåede ikke at bedømme mig selv, før jeg var gået ned i spisestuen, hvor han stod og var i gang med at dække bord. ”Gider du at tage nogle glas med ind?” spurgte han. ”Ja,” sagde jeg kort, hvorefter jeg vendte mig om og gik ud i køkkenet for at hente glasene.

Jeg gik tilbage til spisestuen og satte glasene på bordet. Min far skævede en smule til mig og løftede øjenbrynene undrende. ”Skal du ud i aften?” spurgte han nysgerrigt, da jeg havde sat mig ned på min stol. Jeg nikkede og begyndte at tage noget mad. Jeg kunne tydeligt mærke min fars blik bore sig ind i mig. Han ville selvfølelig vide mere.

”Med Harry?” hørte jeg ham spørge mig om. Jeg tog mit bestik op i hænderne og satte gaflen i den første kartoffel, for derefter at se op på ham. ”Mm,” svarede jeg en smule afvisende. Selvom han efterhånden havde spurgt ind til et Harry et par gange, var jeg stadigvæk ikke meget for at fortælle om ham. Det lå bare ikke til mig at fortælle min far om personlige ting. Det havde jeg lukket ude for længst.

”Hvad skal I?” spurgte min far interesseret. ”I tivoli,” fortalte jeg med en monoton stemme og begyndte at skære noget kød ud. ”Det lyder hyggeligt,” sagde han oprigtigt. Jeg nikkede lidt og bed mig så i læben, da han så på mig med et smil. ”Han virker som en flink fyr,” fortsatte han, hvilket fik mig til at holde en grimasse inde.

Selvfølgelig var Harry da en flink fyr, men han kunne også godt være led og modbydelig. Den side kendte min far så bare ikke, og det skulle han heller ikke. Jeg vidste allerede, at han så ville forbyde mig at være sammen med Harry, og hvis jeg skulle være helt ærlig, forstod jeg ham egentlig godt.

Vi blev langt om længe færdige med at spise, og så gik jeg i gang med at gøre det sidste klar. Jeg tørrede mit hår og lagde lidt makeup, og lige da jeg havde nået at få børstet tænder, hørte jeg det banke på nedenunder.

”Mels, åbner du?” råbte min far fra sit soveværelse. ”Ja,” svarede jeg højt, samtidig med jeg greb min pung, mine nøgler og min telefon. Jeg gik ud fra mit værelse og satte kursen ned mod døren. Inden jeg åbnede den, tog jeg hurtigt mine sko og min jakke på, og så var jeg ellers klar.

Jeg tog en dyb indånding, hvilket jeg efterhånden gjorde hver gang, inden jeg åbnede døren. Inden jeg overhovedet nåede at se mig omkring, mødte et par velkendte, grønne øjne mine, og jeg vidst ikke hvorfor, men pludselig følte bare, at der var gået for lang tid, siden jeg havde set ind i dem. Jeg havde savnet dem. Endnu vigtigere, jeg havde savnet ham.

”Godaften, frøken,” hilste Harry med en blød stemme, der fik mig til at smile svagt. ”Hej,” sagde jeg kort og drejede hovedet for at kigge indenfor igen. ”Far, jeg smutter!” råbte jeg, og uden svar gik jeg ud til Harry og lukkede døren efter mig.

”Jeg må tilstå, at du ser godt ud,” hørte jeg Harry sige langsomt. Jeg så hurtigt på ham og hævede et øjenbryn. ”Jamen.. tak,” svarede jeg forlegent. Han smilede selvsikkert og tog uden tøven min hånd. Vi begyndte at gå ned mod fortorvet, hvor hans bil for en gangs skyld ikke holdt.

”Jeg tænkte, at vi skulle gøre aftenen mere normal, så vi går hen til Hyde Park,” fortalte han. Jeg løftede øjenbrynene en smule overrasket, men nikkede lidt efter. Den havde jeg ikke lige helt set komme. Mest af alt, fordi Harry bare ikke var normal. Han kunne godt lide at vise sig frem, men i dag ville han åbenbart gøre sig ubemærket, og det kunne jeg godt lide.

”Og hvad skal det så til for?” spurgte jeg kækt. Han så på mig og trak på skuldrende. ”Jeg tænkte bare, at det skulle handle om os to i dag, og ikke.. ja..” Han kiggede væk fra mig, samtidig med han begyndte at gå. Trofast fulgte jeg efter, og da han opdagede, hvor klodset jeg fulgte efter ham, satte han hurtigt farten ned.

”Jeg bliver nødt til at vænne mig til, at du har så korte ben,” mumlede han for sig selv. Jeg så med løftet øjenbryn på ham, og roligt gled der et smil hen over hans læber. ”Skal jeg tage det som en kompliment?” spurgte jeg skarpt. Han smilede bredt og slap min hånd for at lægge den om min skulder og trække mig ind til sig i stedet for.

”Det er en af de mange ting, du skal tage som en kompliment.”

 


 


Der gik en lille time, før Harry og jeg var ved tivoliet i Hyde Park. Han havde fortalt mig, at det var der hvert år ved efterår, og da det ligesom var min første efterår her, var jeg lidt mere forundret over tingene, end han var.

Det var mørkt, men lys i forskellige farver, lyst alting op. Det var så spændende, især fordi jeg ikke havde været til sådan noget her i så lang tid.

Det var ret koldt, måtte jeg indrømme. Min jakke var fin nok, det var mere mine hænder, der frøs, også selvom jeg havde mine vanter på. Harry gik med sine hænder i lommerne og så lidt rundt. Igen af os sagde rigtig noget, men alligevel hvilede der en behagelig stilhed over os. Den plejede at være så tryk, men lige nu nød jeg den bare.

Der var massere af mennesker, og det havde lykkedes nogle at opdage Harry. Nogle havde spurgt om billeder og autografer, men han havde sagt nej på grund af mig, og det følte jeg mig måske lidt glad over. Det viste bare, at han prøvede på, at gøre vores aften afslappet og normal.

”Er der noget, du har lyst til at prøve?” spurgte Harry, da vi stod ved en bod, hvor man kunne købe billetter til forlystelserne. Jeg så lidt rundt og endte med at se på ham med et smil. ”Vi kunne jo prøve pariserhjulet,” grinede jeg. Han smilede stort og så hen på det. ”Lidt for kliche, men fair nok,” sagde han, hvorefter han købte billetter.

Vi gik hen til det lille pariserhjul, hvor der var en lille kø. Heldigvis intet stort, og derfor kom vi også forholdsvis hurtigt med. Det var en hyggelig tur. Vi snakkede stille og roligt og fik lejligheden til at se en flot udsigt. Harry fik bemærket, at jeg frøs og var derfor også hurtig til at tage mine hænder og gnubbe dem mod sine.

Turen var færdig efter et kvarters tid, og så stod vi nede på jorden igen. Vi fortsatte med at gå rundt og se på boder og prøvede nogle små forlystelser, hvilket jeg normalt ikke ville have gjort, men det var rimelig sjovt. Jeg havde ikke regnet med, at Harry ville have båret mig op på en af de heste i en børnekarrusel, der kørte rundt og rundt, men det havde han gjort, og han havde også selv sat sig op bag ved mig.

Nu gik til gengæld bare og så lidt rundt. Harry syntes, at vi skulle købe en candyfloss, og vi havde derfor stillet os i kø til en slikbod.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg nysgerrigt. Harry så ned på sit ur og tilbage på mig. ”Snart 21,” fortalte han, og jeg nikkede, hvorefter jeg sendte ham et svagt smil. ”Hvorfor?” sagde han og fik et lidt ivrigt udtryk i øjnene. Jeg trak uinteresseret på skuldrende. ”Jeg spurgte bare,” mumlede jeg.

Han svarede ikke, men så bare lidt på mig, imens han kørte en hånd igennem sit hår. Hans blik flakkede lidt ned, men tilbage på mig igen op til flere gang, samtidig med han småbed sig lidt i læben.

Jeg vidste ikke, om jeg tog fejl, og det gjorde nok, men han virkede nervøs for et eller andet.

”Hvis du har lyst, kan du eventuelt tage med mig hjem og sove?” sagde han kort efter og undgik lidt at kigge ind i mine øjne. Til sidst så han idet mindste på mig og borede sine øjne ind i mine.

Jeg bed mig lidt i inderlæben for hans spørgsmål. Vi havde ikke rigtig sovet sammen før – jo, da han var fuld, men nu var han ligesom sig selv, og det gjorde mig måske lidt nervøs. Ikke fordi, at jeg var nervøs i Harrys selskab så meget mere. Men tanken om at have ham så tæt på mig, gjorde mig usikker.

Usikker på en anderledes måde.

Alligevel begyndte jeg at nikke. Aften havde været hyggelig, og hvis Harrys og mit forhold skulle udvikles, måtte jeg begynde og tage nogle chancer.

”Det kunne være hyggeligt,” tilstod jeg og smilede svagt til Harry. Han kiggede på mig i et par sekunder, før et svagt smil gled hen over hans læber. ”Så kan vi lige tage hjem forbi dig og hente et par ting, inden vi smutter hjem til mig,” fastslog han og trådte et skridt frem, eftersom køen rykkede sig. Jeg nikkede et par gange og gik efter ham. Han sendte mig et blændende smil og kiggede op mod boden, hvor det var vores tur næste gang.

Da det blev vores tur, gik Harry og jeg frem mod boden, og han begyndte at fortælle, hvad vi skulle have. Han fik betalt og stukket candyflossen og to kopper varm kakao blev sat på bordet. Han rakte mig den ene og tog selv den anden. Varmen bredte sig i mine fingre, hvilket fik mig til at sætte to hænder omkring koppen.

Vi trådte ud ad køen og begyndte at gå lidt. ”Nu holder jeg den her, så kan du godt spise,” insisterede Harry og hentydede til candyflossen. Jeg grinede en smule og tøvede lidt, inden jeg tog lidt af candyflossen og stak i munden. Den søde smag bredte sig straks, imens den sjove konsistens forsvandt som dug på tungen.

”Du kan vel bare bide af den,” drillede jeg og suttede på mine fingre. Harry smilede og tog en tår af sin kakao. ”Du har selv bedt om det,” sagde han og gjorde, som jeg lige havde sagt. Jeg grinede, da han tog candyflossen væk fra munden igen. Det lyserøde stads havde sat spor efter sig, og han så ganske vist mere fedtet ud. Et fnis forlod min mund, hvilket fik ham til at puffe blidt til mig.

”Luk og æd,” mumlede han. Jeg smilede stort og greb noget mere candyfloss, som jeg puttede i munden. ”Jeg æder ikke, jeg spiser,” rettede jeg kort efter. Jeg kunne ud af øjenkrogen se, at han smilede lidt, imens han drak af sin kakao.

At se ham smile, fik virkelig mig til at smile lige nu.

 


 


Da en lille mængde af piger havde opdaget Harry, havde jeg valgt at gå på toilettet. Jeg vidste godt, at det med at møde fans hørte med til at være sammen med Harry, men det var ikke noget, jeg havde lyst til lige i forkøbet. Jeg kunne ikke overkomme alle spørgsmål, der ville blive stillet. Især ikke spørgsmål angående mig og ham.

Så derfor holdte jeg mig i baggrunden og besluttede mig lidt efter for at gå på toilettet.

Jeg fandt hurtigt et og gjorde, hvad jeg skulle. Inden jeg gik udenfor igen, trak jeg min telefon op ad min lomme for at se på klokken. Den var lidt over 22. Tiden var gået ufatteligt stærkt, måtte jeg indrømme. Harry og jeg havde allerede været sammen i tre timer, og jeg havde egentlig slet ikke tænkt på tiden imens. Det var vel bare et godt tegn.

Jeg lagde min telefon i lommen igen og gik ud fra toilettet igen. Jeg begyndte at finde vejen hen mod Harry igen, men da jeg fik øje på en velkendt person, satte jeg kursen hen mod ham.

”Andy,” halvråbte jeg, inden han skulle til at gå videre. Han vendte sig om mod mig og glippede et par gange med øjnene, før et smil spillede om hans læber. ”Mel,” sagde han og gik frem mod mig. I et hastigt tempo trak han mig ind til et kram og kørte sin hånd op og ned ad min ryg.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg nysgerrigt og trak mig tilbage. Han lod armene falde ned langs hans hofter og så kort omkring. ”Jeg er her med et par kammerater,” fortalte han og kørte en hånd igennem sit hår, hvorefter han smilede bredt til mig. Jeg nikkede og smilede igen. ”Hvor rart,” fastslog jeg oprigtigt.

”Hvad med dig? Er du her alene?” Han så nysgerrigt rundt, og lige som jeg skulle til at svare, så jeg Harry komme gående, imens han så rundt. Jeg gættede på, at han ledte efter os. ”Vent lige,” sagde jeg hurtigt til Andy, hvorefter jeg gik hen mod Harry. Han fik heldigvis hurtigt øje på mig og så undrende på mig, da vi nåede hinanden.

”Hvor blev du af?” spurgte han roligt og smilede. Jeg sendte ham et lille smil og kørte en tot hår om bag mit øre. ”Jeg mødte lige A-” ”Harry.” En stemme afbrød mig, og fik både Harry og jeg til at vende os om. Andy havde åbenbart set mig gå herhen, og da han jo kendte Harry, ville han nok gerne sige hej.

Selvom jeg måtte indrømme, at jeg ikke var helt sikker på det her. Sidste gang jeg nævnte Andy, blev Harry sur, så det her var måske ikke noget godt.

Jeg skævede til Harry, der ikke smilede mere. Han så derimod bare kold og hård ud, imens hans blik hvilede på Andy. ”I kender jo hinanden,” mumlede jeg, da ingen sagde noget. Jeg kiggede til Andy, der heller ikke ligefrem så helt glad ud. Selvom jeg ikke kunne se det, følte jeg næsten, at de havde et skænderi med øjnene, som jeg ikke skulle høre.

”Lang tid siden,” nikkede Harry og så stift på Andy. ”Ikke længe nok,” hørte jeg ham netop lige mumle, og det fik mig til at se en smule irriteret på ham, hvilket han dog bare ignorerede.

Og det fik mig til at tage Harrys hånd og rive ham lidt hen imod mig, så han så på mig igen. Dog kiggede jeg tilbage til Andy, der så på mig med lidt af et nedtrykt blik, som han dog fik skjult rimelig godt alligevel. Jeg smilede svagt. ”Jeg tror, at vi må se at komme videre,” fortalte jeg hurtigt. Han svarede ikke, men nikkede bare. ”I må have det,” sagde han kort. ”Vi ses på mandag,” svarede jeg og vinkede. Harry sagde intet. Han så bare kold ud, og jeg kunne derfor godt regne ud, at han ikke havde mere at sige til Andy.

Så uden at gøre noget yderligere, vendte jeg rundt og trak Harry med efter mig. Det var rart, at han bare fulgte med uden at gøre andet. Dog kunne jeg mærke grebet om min hånd stramme sig lidt, og det fik mig til at sukke.

Det var lige netop sådan noget her, som jeg gerne ville undgå.

”Harry,” mumlede jeg, men blev afbrudt af hans rysten på hovedet. ”Bare glem det,” sagde han kort og prøvede heldigvis at lade være med at lade vreden gå ud over. For en gangs skyld lykkedes det.

”Skal vi gå nu?” spurgte jeg, og uden at svare trak han mig hen mod udgangen.

Det var vist et klart ja.

Jeg bed tænderne en smule sammen af Harrys opførsel. Det var virkelig sådan her, jeg ikke havde lyst til at se ham. Hans humør gik altid ud over vores aftener.

Jeg fulgte bare tavst efter og kiggede lidt ned i asfalten, da jeg hørte Harrys navn blive nævnt. Et suk forlod hans læber, imens han stoppede op. ”Vi tager en taxa,” sagde han til mig og kiggede ud på vejen.

Inden der kom folk hen til os, havde han fået fat på en taxa, som vi hurtigt fik sat os ind i. Kursen mod mit hjem blev sat. Under køreturen var der ikke nogen, der sagde noget. Min hånd lå stadigvæk i Harrys, og jeg så diskret på den.

Hans tommelfinger begyndte roligt at bevæge på sig, og jeg bed mig derfor blidt inderlæben, da den begyndte at kærtegne min hånd. Jeg så op på ham og kunne mærke hans blik hvile på mig. Vores øjne mødtes, og lige som jeg skulle til at fjerne blikket fra hans, sendte han mig et lille smil.

Jeg tøvede lidt, før jeg gengældte det. Han lænede sig tungt tilbage i sædet, imens han så koncentreret på mig. Jeg fastholdte hans blik og gjorde det samme.

På trods af, at han havde virket så sur lige før, var det som om det hele var smidt væk nu. Jeg kunne let se på Harry, når han var sur. Hans øjne havde en tendens til at blive mørkere, hvilket de også havde været lige før, men nu var de bare den samme blide, grønne farve, som gjorde mig godt tilpas.

Vi kom hjem til mig, og Harry fik taxaen til at holde og vente, imens jeg gik ind og pakkede. Min far var ikke hjemme, da han skulle på en konference til på mandag. Det gjorde mig nu heller ikke noget. Jeg ville gerne undgå de spørgsmål, som han ville stille mig, når jeg fortalte, at jeg skulle sove hos Harry.

Jeg fik pakket en taske med de vigtigste sager, hvorefter jeg småløb nedenunder, hvor Harry stod og så ned i sin telefon. Han kiggede dog op, da han havde hørt mig. ”Er du klar?” spurgte han og lagde telefonen ned i lommen igen. Jeg nikkede og fandt mine nøgler frem. ”Efter dig,” sagde jeg og smilede svagt.

 

 

Aften havde været god. Faktisk den bedste, som jeg endnu havde delt med Harry. Vi havde snakket, set film, spist is. Alt i alt, havde vi bare hygget os virkelig meget. Det var som om, at aftens hændelse med Andy var glemt, og det kun handlede om mig og ham, hvilket jeg egentlig bare var glad for. Det var rart, at han gad at beherske sig på den måde, så det ikke gik ud over mig.

Klokken var blevet halv tre om natten, og jeg var efterhånden træt. Harry lod til godt at kunne holde sig vågen i mere end et døgn, men det kunne jeg altså ikke, og var derfor ved at overgive mig til søvnen, da vi sad og så den tredje film.

Uheldigvis bemærkede Harry det vist, for han begyndte at ae mig lidt i håret, imens jeg kunne høre ham grine dæmpet. ”Er du træt?” spurgte han stille. ”Mm,” mumlede jeg uden at åbne øjnene. Jeg kunne stille og roligt mærke hans finger kærtegne min kind. Et lille smil gled langsomt hen over mine læber, og til sidst kunne jeg ikke dy mig, så jeg åbnede øjnene.

Harry sad og så mig i øjnene med et svagt smil. ”Skal vi gå i seng?” sagde han roligt. Jeg kiggede lidt på ham, og kunne mærke, at jeg tøvede lidt nu. Det var ikke så meget tanken om at sove sammen med en dreng, der skærmte mig. Det var tanken om, at jeg skulle sove sammen med Harry.

Men jeg havde selv sagt ja, så jeg måtte også tage mig sammen og gøre det.

”Skal vi ikke lige rydde op inden?” spurgte jeg, da vi rejste os op. Harry skævede til sofabordet, imens han lagde fjernbetjeningen på det. ”Nej, det gør jeg i morgen,” svarede han og tog fat i mine skuldre, hvorefter han begyndte at følge mig ud i gangen og ind på hans værelse.

Jeg så ind på det velkendte værelse, og Harry trak imens gardinerne for. ”Du kan bare slå dig ud,” hørte jeg ham sige lavt. Uden at svare ham fandt jeg min taske, der stod ved sengen. Jeg fandt min toilettaske og det sæt nattøj, som jeg havde fundet frem. Dernæst fandt jeg vejen ud på badeværelset, hvor jeg børstede mine tænder og fjernede makeup. Jeg tog roligt mit sæt nattøj på, bestående af et par små shorts og en top.

Jeg ruskede lidt mit hår og blev stående for at se på mig selv i spejlet et par sekunder. Jeg kneb øjnene lidt sammen og tog en dyb indånding.

Der var ingen grund til den postyr, Mellow. Tag dig sammen og gå ind til ham. Han venter på dig.

Jeg sukkede af mig selv og åbnede øjnene. Det nyttede ikke. Hverken at berolige mig selv eller at være nervøs. I virkeligheden havde jeg intet, at være nervøs for, men jeg vidste også godt, at jeg ikke kunne berolige mig selv.

Så derfor gik jeg tilbage på værelset. Harry var ikke derinde, men jeg kunne høre nogle lyde ude fra køkkenet, så jeg gættede på, at han lavede noget derude.

Jeg satte mig på hans seng. Dynebetrækket var koldt mod min hud, men gav mig stadigvæk den rette fornemmelse. Jeg havde det bedst med at have det koldt, inden jeg krøb ned under dynen. Jeg kørte en hånd igennem mit hår og begyndte at pille lidt ved mine negle. Som ofte faldt jeg hen i en anden verden, og vågnede først op da jeg hørte mit navn blive nævnt.

Jeg så op og forvirret rundt, indtil mit blik landede på Harry, der stod og så med hævet øjenbryn på mig. Han måtte have stillet mig et spørgsmål.

”Hvad?” spurgte jeg hurtigt. Han kiggede lidt på mig rystede så på hovedet. ”Det er lige meget,” svarede han, inden han trak sin t-shirt over hovedet. Jeg kunne ikke undgå at tjekke ham ud. Jeg var trods alt stadigvæk en pige, der havde behov for nogle ting. Så uskyldig ville jeg ikke kalde mig. Jeg havde prøvet noget af hvert, men siden min mor og lillesøster gik bort, havde jeg lagt den side lidt væk og fundet sorgen frem i stedet for.

Men nu kunne jeg ikke lade være, og det opdagede Harry vist, for han sendte mig et smil, da jeg så op på ham. Jeg kunne mærke farven brede sig i mine kinder, men heldigvis kommenterede han det ikke nærmere.

Jeg kiggede væk fra ham igen, men valgte i stedet for at lytte efter denne gang. Jeg kunne nemt høre et par bukser falde til jorden på grund af et bælte. Det var virkelig fjollet, men det fik mit hjerte til at banke hurtigere.

Okay, jeg vidste ærlig talt ikke, hvad der gik af mig lige nu. Jeg plejede ikke at være nervøs for sådan noget her, så hvorfor nu?

Der lød et gab fra Harry, inden han overraskende nok smed sig i sengen med en høj fart, så det gav et ryk i hele sengen. Jeg smilede lidt og så over på ham. Han lå allerede og kiggede på mig tværtimod. Faktisk så han rimelig betaget ud, og langsomt gled hans blik ned ad min krop, der pludseligt føltes så blottet for ham.

Jeg bed mig i læben og rykkede uroligt på mig, hvilket han hurtigt fik bemærket, for han så op på mig igen. Jeg kiggede ikke på ham, men valgte i stedet for at tage modet til mig og lægge mig under dynen i stedet for. Der kunne jeg heldigvis ikke føle Harrys blik på min næsten nøgne krop.

Da jeg skævede til ham, kunne jeg sagtens se, at han havde busted mig, og det fik mig til at krybe mig sammen. Jeg følte mig ærlig talt ikke særlig tilpas lige nu. Ikke, fordi jeg skammede mig over noget. Men.. jeg kunne ikke forklare det. Der var bare noget over Harry, der gjorde mig nervøs.

Jeg kiggede op i loftet, imens jeg stadigvæk kunne mærke hans øjne hvile på mig. Jeg følte mig som et fjernsyn, der viste et eller andet virkelig godt, og det var virkelig en lam sammenligning.

”Mellow, du behøver ikke at gemme dig,” mumlede Harry lidt efter og lagde sig langsomt under dynen. Jeg bed mig lidt i læben og svarede ikke. Faktisk så jeg slet ikke på ham.

Jeg kunne mærke, at han bevægede sig tættere på mig, og derfor begyndte jeg at bide mig hårdere i læben, så en saltet smag bredte sig i min mund. Jeg så hurtigt hen på Harry, der næsten lå helt henne ved mig nu. Han så indtrængende på mig, og fik min mave til at slå en koldbøtte.

Det gjorde det ikke bedre, da en hånd pludselig ramte min arm og begyndte at tegne mønstre på den. Jeg stoppede med at bide mig i læben og vendte mig langsomt om mod ham. Han så vældig tilfreds ud, imens han kørte en tot hår om bag mit øre med sin anden hånd.

”Jeg forstår ærlig talt ikke, at du er nervøs,” konstaterede han roligt og fangede mit blik. Jeg bed tænderne sammen og gik selvfølelig i gang med at protestere, ”jeg er ikke nervøs.” Mine ord lød ikke så stærke, som jeg gerne ville have dem til. Men det havde vel været et forsøg værd.

Harry kiggede mistroisk på mig. ”Jeg kender efterhånden til dit kropssprog,” svarede han, som om han ikke havde hørt mit svar. Jeg lænede hovedet på skrå og så ham direkte i de grønne øjne. ”Og hvad viser mit kropssprog?” spurgte jeg kort. Jeg var nysgerrig. Og så ville jeg ufattelig gerne vide, hvad han troede. Han kunne da umuligt vide det helt korrekt.

”Som jeg siger, du er nervøs,” sagde han igen. Jeg krummede tæerne og prøvede at være lidt bestemt. ”Hvad skulle jeg være nervøs for?” Han så lidt på mig, imens hans finger, der nussede min arm under dynen, begyndte at bevæge sig op mod min hals for at kærtegne den.

”Måske for at sove sammen med mig,” anerkendte han og bevægede sig tættere på mig, imens hans hånd bevægede sig ned langs min side. Den lå pludselig på mit lår, hvilket fik hele min krop til at stivne, imens mit blod frøs til is, og mit hjerte galopperede hårdt i mit bryst.

Jeg kunne ikke følge med i, hvad der skete lige nu.

Harry lænede sig langsomt hen over mig, imens hans finger kærtegnede mit inderlår og sendte en lang række kuldegysninger igennem min krop, og gjorde hele min krop anspændt. Jeg følte, at jeg ikke kunne trække vejret, samtidig med jeg fik den forkerte følelse af, at jeg ville have mere.

Det her var virkelig kompliceret.

Harry så mig i øjnene, imens hans ansigt nærmede sig mit. Jeg var så tryllebundet af alt, hvad han gjorde. Han havde magten over mig, og jeg kunne ikke engang gøre noget. Og det gjorde mig egentlig ret skræmt, da det her ikke var noget jeg havde lyst til. Jeg var slet ikke klar til det her med ham.

Hans læber nærmede sig mine, og jeg snappede næsten efter vejret, da jeg kunne mærke hans ånde mod min. Han fastholdte stadigvæk øjenkontakten, imens han rolig trak vejret.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente, men jeg havde egentlig ikke regnet med, at han pludselig ville stoppe, hvilket han gjorde. Hans finger forsvandt fra det intime sted, og han lænede sig lidt tilbage, dog så jeg stadigvæk kunne mærke hans ånde mod min mund.

”Du er nervøs for, at jeg vil gøre noget,” sagde han så. Jeg gøs ved det hæse toneleje, og jeg begyndte at tvivle på, om han var påvirket af at røre mig. Det virkede sådan.

Han så indtrængende på ham, inden der langsomt forlod et suk hans mund, før hans pressede sine læber mod min hals. Jeg bed mig hårdt i læben og prøvede at lade være med at nyde det. Han plejede altid at kysse mig hurtigt på kinden, men lige nu var det et helt andet sted, som jeg fandt meget mere intenst og dejligt. Og det var ikke ligefrem et hurtigt, forsigtigt kys, for hans læber bevægede sig op og ned, imens hans tunge forlod spor efter sig på min hals. Modvilligt forlod et støn mine læber, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad der skete, men jeg kunne ikke dy mig og tog derfor fat i Harrys hånd og klemte den.

Det var ikke meningen, at det skulle ske, men jeg burde have vidst, at Harry ville tage det som en hentydning til, at jeg ville have mere. Derfor bevægede hans læber sig op mod mine læber, og med et enkelt, lille skub fik jeg ham heldigvis til at stoppe og se på mig i stedet for. Det lystige blik i hans øjne var ikke til at tage fejl af, men jeg ville ikke have dårlig samvittighed på grund af det. Hvis Harry gerne ville have det her op og køre, ville han også vente lidt endnu.

Og uden at fortælle ham det, vidste han det allerede. Jeg håbede ikke, at han ville blive sur over det, men det var som om hans varme øjne sagde det hele. Han placerede et kys på min pande og fjernede et hår fra mit øje.

”Mellow, jeg vil aldrig gøre dig fortræd,” sagde han kortfattet og så ærligt på mig. Jeg så lidt på ham og nikkede til sidst.

Han fjernede sig fra mig, men holdt mig stadigvæk i hånden. Det var underligt, men jeg følte mig mere tryg nu. Hans ord havde gjort mig mere sikker, og det gjorde også mine handlinger mere sikrere og modigere. Derfor tog jeg mig samme til at flette mine fingre ind i Harrys, imens jeg lagde mig ind til ham. Et lille smil gled hen over hans læber, inden han slukkede for lyset.

Ingen af os sagde rigtig noget, vil lå bare og flettede fingre, imens jeg lå tæt ind til ham og kunne mærke hans varme, nøgne hud mod min. Jeg gabte lydløst, lukkede mine øjne, og inden længe var jeg allerede faldet lidt hen.

Det eneste, der holdte mig ved bevidsthed, var Harrys hjerte, som jeg kunne høre banke.

 

 

________________________________________________________________________________________

A/N:

Jeg beklager virkelig den lange ventetid, men her er et kapitel!

Nå, tror I, Harry mente det, han sagde? Eller er det bare en omgang plidderpladder? xx

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...