Hurtful - One Direction (13+)

Tænk, at sorg kunne føre til så meget.
Mellow Reid mistede sin mor og lillesøster i en bilulykke, og da deres gamle hjem bærer på for mange minder og for meget sorg, beslutter hende og hendes far at flytte til London sammen med hans firma. At flytte til et nyt land betyder ny skole, nye venner, og det inkluderer blandt andre Andy Samuels. Da han inviterer Mellow til en fest hos kammeraten, Liam, sker noget fuldstændig uventet, når hun møder den berømte Harry Styles på en af de mest utænkelige måder. De fleste regner med, at han er den perverse, charmerende fyr fra One Direction, men da mangementet har overtaget hans liv fuldstændig, er der ikke meget af den gamle Harry tilbage. Berømmelsen er steget ham til hovedet, og han tager ikke nej for et nej. Det gælder heller ikke for Mellow, der ender op med at afvise ham. En plan om at vinde hendes hjerte bliver sat i værk, og Harry er ikke typen, der giver op. Så vil alt gå, som det skal eller vil der ske uventede ting? (Tjek trailer ↘)

1778Likes
2485Kommentarer
513169Visninger
AA

14. 12

 

”Hell is loose, and it's only just begun.”

Still It Has Only Just Begun ~ Mortal Love

 

Harrys synsvinkel

 

Mellow tørrede sine øjne en sidste gang, og satte sig til rette op ad væggen, med et par puder bag ryggen. Hun foldede sine ben, og lagde sine hænder i sit skød med et lille suk.

”Det er et halvt år siden nu,” mumlede hun stille, og kiggede ned på sine foldede hænder. Jeg forstod straks at det var hendes mor og lillesøsters død hun snakkede om, og jeg satte mig opmærksomt op. Endelig ville jeg få stillet min sult efter svar. Endelig ville hun fortælle mig om det der skete med dem.

Hun tog en dyb indånding, ”vi var ude og køre,” fortalte hun, og gned sine hænder mod sine lår. Jeg kunne nemt se at det var svært for hende at tale om, så jeg ventede tålmodigt på at hun fortsatte, selvom jeg egentlig ikke følte mig særlig tålmodig.

”Min mor, min lillesøster og mig selv,” fortsatte hun, og snøftede, ”min mor blev distraheret af min lillesøster, og glemte at holde øje med vejen i et øjeblik.”

Hun stoppede op, og jeg kunne godt selv regne ud hvad der så var sket, men jeg sagde ikke noget. Af en eller anden grund følte jeg med hende. Jeg kendte udmærket følelsen af at miste nogen. Hun havde mistet sin mor og lillesøster. Jeg havde mistet mig selv til vores management. Det var på ingen måde det samme, men alligevel kunne jeg føle sammenhængen.

”Der var en lastbil,” hviskede hun, og rev mig ud af mine tanker. Hun snøftede endnu en gang, og kiggede så op på mig med blanke øjne. Efter et par heftige blink forsvandt de begyndende tårer.

”Det.. er jeg ked af,” sagde jeg trist. Jeg følte ikke at det var tilstrækkeligt nok, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. Desuden var de heller ingen ord der nogen sinde kunne rette op på det. Hun ville aldrig få sin mor og lillesøster tilbage.

Hun nikkede lidt, og kiggede hen på vinduet. Jeg fulgte hendes blik. Regnen var ligeså stille begyndt at falde ned fra himlen i små dråber, og man kunne svagt høre dem tikke mod ruden. Blæsten susede livligt gennem de nøgne træers grene, og fik det fugtige græs til at svaje.

”Jeg er også ked af det,” fastlog hun efter lidt tids stilhed. Undrende kiggede jeg hen på hende, og så til min store overraskelse, at hun allerede så på mig. ”Over hvad?”

”At.. det ved jeg ikke,” mumlede hun, og bed sig i læben. Hun havde tydeligvis været ved at sige noget, men så fortrudt det, og jeg følte lidt en trang til at spørge ind til det, men lod være.

 

 

”Har du lyst til noget te?” spurgte hun, og var allerede på vej op af sofaen, men jeg greb hurtigt fat om hendes arm, og trak hende ned igen. ”Jeg laver det,” insisterede jeg med et smil. Efter at have modtaget et lille, bekræftende nik fra Mellow, rejste jeg mig op og fandt ud i køkkenet.

Det var jo ikke første gang Kitchen-Harry gik i aktion herude, så jeg fandt hurtigt et par kopper og en krukke med teblade. Da jeg havde sat noget vand over og fundet de sidste ting frem til te, ventede jeg lidt utålmodigt på at vandet var blevet kogt. I mellemtiden gennemsøgte jeg et par skuffer, og fandt til sidst en pakke småkager, som jeg tog op. Småkager og te passer jo ret godt sammen.

Endelig lød det lille klik fra elkedlen, der indikerede at vandet havde nået de 100 grader. Jeg samlede den forholdsvis tunge kande op, og hældte vand i de to kopper, så det stoppede et lille stykke under kanten. Efter at have pakket tebladene ud, lod jeg dem dumpe ned i det dampende varme vand, så en afslappende duft af kanel bredte sig i køkkenet.

”Vil du have mælk, sukker, citron eller honning i?” halvråbte jeg, så Mellow bedre kunne høre hvad jeg sagde. Hun tøvede lidt med sit svar, nok fordi hun tænkte. ”Har du taget kanelteen?” spurgte hun.

”Det lugter i hvert fald af kanel,” fortalte jeg, da jeg ikke rigtig kunne se noget på den glaskrukke der indeholdte tebladene.

”Den er ret sød, så jeg vil nøjes med mælk,” svarede hun til sidst, så jeg nikkede lidt. ”Vidste du at 99 procent af alle briter drikker deres te med mælk?” spurgte jeg fraværende, mens jeg hældte et skvæt mælk i begge kopper.

Da jeg kom gående med de to kopper og småkagerne under armen, gloede Mellow bare underligt på mig. Måske på grund af min konstatering før. Jeg placerede forsigtigt den ene kop og den lille æske med kager foran hende, og satte mig i sofaen ved siden af hende, stadig med min egen kop i hænderne.

”Hvad ser vi?” spurgte jeg, og kiggede på fjernsynet, hvor en ukendt filmmenu dukkede op på skærmen. Hun havde nok sat en film på mens jeg lavede te.

”Real steel,” mumlede hun, mens hun koncentrerede sig om at starte filmen. Jeg nikkede bare, og tog en tår af min te. Den havde, som Mellow også havde sagt, en meget sød kanelagtig smag, men den var overraskende god.

”Hvad tid er din far hjemme?” spurgte jeg nysgerrigt, et stykke inde i filmen. Hun tog en tår af sin te før hun svarede, ”først ved femtiden.”

 

 

En dame kom hen til den brede sofa, og stak en pudderbørste lige op i hovedet på mig. Da jeg først havde blinket lettere irriteret med øjnene, og damen var gået videre til Liam, og angreb ham med børsten, kom en mand med briller hen mod os, og rettede lidt på vores mikrofoner.

”Et minut!” råbte en eller anden fra et sted bag kulissen.

Det var et par dage siden jeg sidst havde været sammen med Mellow, og drengene og jeg var til et interview. Drengene havde endnu ikke sagt et eneste ord til mig, og på den ene side var jeg rimelig tilfreds med det, men på den anden side irriterede det mig lidt, for det føltes nærmest som om de ignorerede mig.

En forholdsvis ung, kvindelig interviewer med tætsiddende øjne, der blev forstørret af et par temmelig kraftige briller, kom hen og satte sig i den lille tomandssofa der var placeret ved siden af vores sofa, så vi lige kunne se på hinanden uden at dreje hovederne for meget.

”30 sekunder!”

Der blev rettet på lys og kameraer, og intervieweren krydsede benene for at være sikker på at man ikke kunne se hvad der gemte sig under hendes pink nederdel. En anden dame kom løbende hen og hviskede noget i hendes øre, for derefter at fise ud igen.

”Er I alle klar? Der er ti sekunder tilbage!”

Den ene kameramand lavede tommelop, inden han begyndte at tælle ned på fingrene. Da han kom til et, begyndte en lille rød lampe på kameraet at lyse, og jeg vidste at vi sendte live.

Damen med den pink nederdel og brillerne gik i gang med at snakke, og efter at have præsenteret sine gæster, det vil sige os, startede hun sin strøm af spørgsmål. Først gik hun til angreb på Liam, og spurgte ham om Danielle, for der havde gået nogle rygter om at de var sammen igen. Det benægtede han hurtigt.

”Vi er ikke længere sammen, men vi er stadig venner,” fortalte han med et smil. Hun nikkede og sendte ham et falskt smil tilbage, og kastede sig derefter over Niall, der ellers havde siddet så fint og pillet ved lynlåsen på sin trøje.

”Niall, er det rigtigt at du har fået en tatovering?”

Han kiggede forskrækket op, og havde formodentlig siddet i sin helt egen lille verden. ”Øh, nej,” svarede han forvirret og rynkede panden. Damen så lidt skuffet ud, hvilket egentlig var klart nok, for hun havde nok håbet på at få lidt saftige nyheder, og så endte vi bare med at benægte det hele.

Harry..” udbrød hun så, og lød som om hun først lige havde indset at jeg også var her. Langsomt kiggede jeg hen på hende, og opdagede at hun sad med et lille hemmelighedsfuldt smil på læberne. ”Ja?”

”Der har efterhånden kredset en del rygter om dig og en pige, efter I blev spottet sammen på en café. Er det noget du har lyst til at fortælle lidt om?” spurgte hun storsmilende. Jeg kneb øjnene en anelse sammen.

Af en eller anden grund fik jeg lyst til at benægte det. Jeg var ikke rigtig sikker på hvorfor. Måske var det bare fordi det med Mellows mor og søster havde overvældet mig ret meget. Jeg havde bare ikke lyst til at skulle sende en milliard paparazzier og fans efter hende.

”Mellow og jeg er bare venner,” fastslog jeg med et lille smil. Hendes øjne borede sig ind i mine, og jeg kunne godt se at hun gravede efter et tegn på at jeg løj. Men det gjorde jeg jo sådan set ikke.

”Er du sikker på der intet er i mellem jer? I dater ikke?”

Jeg rystede kraftigt på hovedet, ”der er ingenting. Vi er ikke sammen,” forsikrede jeg hende om. Hun så om muligt endnu mere skuffet ud end før, og stirrede ned på sine bare knæ, der lige netop ikke var dækket af hendes nederdel. Jeg tror hun fik en besked i sin øresnegl, for straks kiggede hun op med et smil, og overfaldt i stedet Zayn og Louis, der indtil videre ikke havde sagt et eneste ord.

 

 

Efter lidt over tyve minutter var vi endelig blevet sluppet fri, og sad nu i Louis’ bil sammen med de andre drenge. Han havde insisteret på også at køre mig hjem, selvom jeg sagde at jeg hellere ville gå hjem. Alligevel sad jeg altså her, i en bil der var fyldt til randen af anspændthed. Og det krævede ikke ret meget hjerne at regne ud at det skyldtes mig.

”Så.. det var da et.. rigtig godt interview,” begyndte Liam ironisk, og kiggede afventende på os andre. Jeg sukkede lydløst og så ud af vinduet, hvorimod Niall begyndte at grine. ”Det var noget værre lort,” fnes han.

”Enig,” fastslog Louis fra forsædet, ”vi fik kun smidt tusindvis af rygter i hovedet..”

”Apropos rygter..” mumlede Zayn, der indtil nu havde forholdt sig tavs, ”Harry, er du.. færdig med Mellow?”

”Det var godt nok også på tide..” tilføjede Louis lavt, og jeg tror ikke det var meningen at jeg skulle høre det. Men det gjorde jeg, og det gjorde mig vred at de hele tiden skulle blande sig i det jeg lavede.

Louis modtog et lille slag over armen af Liam, der sad ved siden af på forsædet.

”Hvad?!” udbrød han lettere irriteret, ”det er sgu da skide synd for hende. Jo hurtigere Haz er færdig med hende, jo bedre.”

Hvis ikke jeg blev så vred, ville jeg have tabt underkæben. Louis sad bare og snakkede om mig som om jeg ikke var her, og det gik mig virkelig på, for det have bare været som om de alle havde ignoreret min tilstedeværelse hele dagen.

”Louis,” hvæsede Zayn irettesættende. Jeg forsøgte at undertrykke vreden ved at knytte mine næver og bide mine tænder sammen, for ikke at flippe ud her i den lille bil. Det gik bare ikke særlig godt. Jeg kunne næsten mærke hvordan vreden strømmede op i mig, og jeg stirrede mere intenst ud af vinduet.

”I kan da ikke forvente, at jeg bare ignorerer det. Det kan godt være at jeg ikke rigtig kender Mellow, men jeg synes stadig ikke Harry kan være bekendt at lege med hende på den måde!” halvråbte han vredt, og stirrede ud af forruden.

”Jeg er her for helvede da også!” råbte jeg tilbage, for jeg kunne ikke holde min vrede inde længere.

”Louis, hold nu kæft for satan,” mumlede Zayn, og sendte ham et strengt blik som han ignorerede, ”han sagde jo at der ikke var mere imellem dem, så er det problem vel løst.”

”Spørgsmålet er om det virkelig er slut?” vrissede Louis, og kiggede på mig i bakspejlet. Jeg bed hårdt i min kind, og kunne lidt efter smage en ulækker, metalagtig smag. Blod.

”Det er ikke en skid slut, Louis,” hvæsede jeg vredt gennem sammenbidte tænder, og hamrede min hånd ind i hans sæde, ”det er kun lige begyndt!”

 

_______________________________________________________________________________

A/N:

Okaaay, nogle er jer har kommenteret, at I bedre kan lide Andy og Mellow sammen, så nu er vi lidt i tvivl.

Mandy eller Hellow? Let us know! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...