My Father is One Direction. (1D)

13 årige Jade er løbet hjemme fra. Hendes mor er på stoffer og er alkoholiker og hendes far misbruger og slår hende. En dag vægler Jade at løbe hjemme fra og aldrig komme tilbage. Hun stikker af og begynder at bo på gaden, men lidt efter møder hun selveste Louis Tomlinson. Han føler medlidenhed med Jade og tager hende med hjem til de andre drenge. drengene forstår Jade´s valg og vælger at adoptere hende.

MEN

Vil Jade passe ind i drengenes liv?
Vil hun kunne klare et liv hvor hun rejser rundt med dem?
Og hvad vil alle drengenes fans sige til at de har adopteret hende?
Og hvad med Jade´s forældre vil de blande sig i Jade´s nye liv?

Find ud af det ved at læse med i ''My father is One Direction (1D)''

59Likes
134Kommentarer
4163Visninger
AA

2. No parents

Jeg tog hurtigt min taske med min mobil, og pung i og tog mit skateboard under armen.

Jeg løb stille ned af trappen og kiggede om der var fri bane.

Da jeg ikke kunne se min mor eller min far styrtede jeg mod døren.

"Hvor skal du hen?"

Jeg vendte mig langsomt om og kiggede på min 'far'.

Han gik med hurtigt skridt hen imod mig.

Jeg skreg og rev døren op.

Jeg løb ud til vejen med ham efter mig.

Jeg smed hurtigt mit skateboard ned på jorden og hoppede op på det.

Jeg kørte så hurtigt jeg kunne ned af vejen.

Jeg kunne høre ham råbe i det fjerne efter mig, men jeg var snart så langt væk at jeg ikke kunne høre ham.

Jeg kørte hurtigt mod det indre af byen.

Da jeg endelig nåede ind i midten af London hoppede jeg af mit skateboard og samlede det op.

 

Hey jeg hedder Jade jeg er 13 år og som i måske kan gætte er jeg lige løbet hjemme fra. Min mor er på stoffer og er alkoholiker, min far misbruger og slår mig. Så i skal ikke komme og sige det er bedst jeg tager tilbage.

Jeg gik igennem gaden og kiggede mig lidt om.

Jeg gik ind på Londons bibliotek.

Jeg har altid elsket at læse, men jeg har aldrig været på et rigtigt bibliotek.

Så det er på tide.

Jeg gik hen til en skranke hvor der sad en ung dame med skulder langt hår og firkantede briller.

''Undskyld mig, men har i poesi bøger?''

Ja det kan godt være jeg er en pige der står på skateboard, men jeg kan altså godt læse poesi.

''Ja det har vi da, de står lige der over bag de første to hylder''

Hun pegede over på nogle store hylder med en masse bøger.

''Mange tak''

Jeg gik hen til hylderne og forbi de to første.

Jeg fandt en masse forskellige poesi bøger.

De var helt fantastiske og så romantiske.

Jeg læste i flere timer og det var bare så befriende.

''Undskyld, men vi lukker nu''

Jeg kiggede op og så på damen med det skulder lange hår og de firkantede briller.

''Oh okay''

Jeg satte bogen jeg læste i på plads og gik hen mod udgangen.

Jeg gik forbi en vagt og ud af døren.

Klokken må være 20.00 eller sådan noget for det er begyndt at blive mørkt.

Og der slog det mig, hvor skal jeg sove i nat?

Jeg kunne da ikke bare sove på et eller andet gade hjørne.

Jeg begyndte langsomt at gå igennem Londons gader og kigge efter steder jeg kunne sove, men så ikke et eneste sted.

Jeg gik i noget som føltes som timer.

Det føltes som om min taske blev tungere og tungere, mens mine ben blev trættere og trættere.

''Jamen dog hvad har vi dog her, en lille ung dame ude og gå aften tur på dette tidspunkt?''

Jeg kiggede op og så på en mands ansigt.

Han var ikke just køn, men han var heller ikke grim, men midt imellem.

Han kiggede interesseret på mig.

Det var som om han studerede mig til den mindste detalje.

''Hvad laver du så her ude unge dame?''

Han så over hovedet ikke venlig ud.

hans øjne flakkede rundt til alle mulige dele på min krop, men han standsede et par gange ved mine bryster.

Ja jeg havde nogle lidt store bryster af min alder, men det lagde jeg aldrig mærke til.

''Jeg går bare en tur''

Han nikkede, men fjernede denne gang ikke blikket fra mine bryster.

''Hvad siger du til at få en kop te hjemme hos mig?''

Nu begyndte jeg virkelig at blive bange.

''NEJ''

Råbte jeg og satte i løb væk fra ham.

Jeg kunne mærke tåre begynde at strømme ned af mine kinder mens jeg løb.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne.

Eller i vært fald indtil jeg løb ind i en.

Jeg faldt direkte tilbage og ned på asfalten.

''Er du okay?''

Spurgte en stemme som lød ret bekymret og bekendt.

''Nej''

Sagde jeg bare og begyndte at hulke.

''Nej nej. Du må ikke græde alting bliver godt igen''

Et par hænder tog fat i mig og fik mig op at stå.

Jeg hulkede stadig og tårerne strømmede som en flod ned af mine kinder.

''Kom fortæl mig hvad der er galt, så kan jeg bedre hjælpe dig?''

Et par fingre tog fat under min hage og løftede mit hovedet så jeg kiggede direkte ind i et par grå øjne.

Jeg fik et chok da jeg opdagede hvem det var der stod foran mig.

det var selveste Louis Tomlinson, Ham fra mit yndlings band, One Direction.

''Når fortæl, hvorfor er sådan en køn ung pige som dig så ked af det?''

''Jeg... Løb...Min far ond... Mor..stoffer...Mand...te... Løb væk.... Dig....Louis Tomlinson''

Stammede jeg som en gal.

Louis fik store øjne.

''Okay sig det lidt langsommere og mere tydeligt''

Jeg nikkede og prøvede igen.

''Jeg er løbet hjemme fra, min far er ond og min mor på stoffer. Jeg mødte en mand som inviterede mig på te hjemme hos ham, jeg blev bange og løb væk og så løb jeg ind i dig''

Sagde jeg hulkende og græd endnu mere hvis det da er muligt.

''Okay, men hvorfor er din far ond?''

Jeg rystede på hovedet.

Jeg havde virkelig ikke lyst til at tale om det nu.

''Det vil jeg helst ikke snakke om lige nu''

''Okay, men ser du jeg kan ikke bare lade dig blive her ude på gaden, så hvis du fortæller mig hvor du bor kan jeg følge dig hjem?''

Jeg rystede som en gal på hovedet og gik nogle skridt bag ud.

''Nej jeg vil ikke tilbage, jeg nægter at tage tilbage. Du må ikke tvinge mig''

Jeg hulkede nu være end jeg nogensinde har gjort før.

Han måtte virkelig ikke tvinge mig til at gå tilbage.

Jeg ville bare blive slået lige så snart jeg var kommet ind af døren og der efter misbrugt på det groveste.

''Jamen det bliver jeg nød til hvis du ikke gir mig en god grund, og at din far er ond er ikke grund nok''

Jeg begyndte langsomt at gå baglæns væk fra ham da jeg gik ind i en anden.

''Hov pas på du lille''

Jeg vendte mig om og kiggede op på Zayn Malik´s kønne ansigt.

''Undskyld''

hulkede jeg og gik væk fra ham, men Louis tog fat i mig og satte sig på hug foran mig.

''Fortæl mig det søde, jeg vil så gerne hjælpe dig''

Jeg rystede lidt på hovedet.

''Kom nu.det er for dit eget bedste?''

Jeg tænkte lidt over det, for han havde vel ret.

''Han slår mig og... Mis.... Misbruger mig''

Jeg var så tæt på at bryde sammen.

Bare lægge mig ned på jorden i foster stilling og græde øjnene ud af hovedet.

''Okay. Vent her okay, jeg skal lige tale med nogle. Zayn kom''

Jeg nikkede til Louis hvor efter han gik sammen med Zayn ind på et elle andet klub sted.

Jeg satte mig op af et træ og kiggede på døren ind til klub stedet hvor en dreng og en pige kom ud med tungerne nede i halsen på hinanden.

KLAMT.

Der gik ca 5 minutter og så kom Louis ud af klub stedet igen med Zayn, Niall, Liam og Harry på slæb.

OMG.

Hele mit yndlings band.

Hvis jeg ikke var tæt på at bryde sammen ville jeg sikkert fan girle som en sindssyg.

''Her er hun''

Okay hvad handler det her om?

''Hey Jeg hedder Liam, det er Harry, Louis, Niall og Zayn''

Liam smilede venligt til mig.

Drengene vinkede kort til mig vær da deres navne blev nævnt.

''Det ved jeg''

Sagde jeg stadig hulkende.

''Okay. Prøv at hør her, hvis du ikke har noget imod det, så har mig og drengene tænkt på at du kunne tage med mig hjem og sove i nat og så finder vi ud af hvad vi gør i morgen. Okay?''

Sagde Louis og smilede opmuntrende til mig.

Jeg tænkte lidt over det.

Jeg tror ikke de vil gøre mig noget, men man kan aldrig bedømme mennesker på det de viser.

''Okay''

sagde jeg så lavt at drengene kun lige kunne høre det.

Louis smilede og gik hen til mig.

''Er du træt?''

Jeg nikkede.

Jeg var virkelig træt det er helt utroligt.

''Så kom her''

Han tog fat rundt om mig og løftede mig om.

Jeg slog forsigtigt mine ben om hofterne på ham og lagde mit hoved på hans skulder.

Det var dejligt at føle der var en der faktisk bekymrede sig for mig, det er længe siden jeg sidst mærkede det.

Louis bar mig hen til en bil som han satte mig ind i.

jeg fik ikke set hvor de andre drenge gik hen, jeg var for træt.

Louis havde sat sig ind og var begyndt på at køre.

Jeg ved ikke hvor længe vi kørte eller noget som helst for jeg faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...