Stikkende Smerte

Historien handler om 15 årig Hope som lige har mistet sin mor og kæmper igennem det hårde teenagerliv. Hun er en cutter og lever alene sammen med sin far, som altid arbejder sent og aldrig er hjemme. Hun har det hårdt socialt og bliver mobbet på grund af hun er anerledes. Hun har altid følt hun har været anerledes på en eller anden måde, hun har bare aldrig kunne sætte finger på hvad. I skolen har hun ingen venner og bliver holdt ude af de 'populære' piger.Men det hele kommer til at ændre sig når den nye dreng starte i klassen..
+13

7Likes
1Kommentarer
2035Visninger
AA

4. 3. Den nye dreng

Hope så sig omkring i gangen. Alle de mørkegrønne skabende stilt op af hinanden ligesom i en helt normal highschool. Gangen var tom. Hope smilte for sig selv. 'Så er der ingen idioter jeg skal støde ind i endnu' sagde hun lavt for sig selv og gik hen imod sit skab. Hun så sig omkring. Lamperne lyste gangen op og væggenes creme farve gjorde hende rolig. Måske kunne det være i dag kunne blive en god dag?

Hope åbnede sit skab og smed sin taske ind. Hun kiggede hurtigt på sit skema og så hun skulle have engelsk. 'Yes man!' tænkte hun for sig selv. Engelsk var en af de fag hun var bedst til og det bedste af alt – Hun havde ikke time med de populærer tøser og fodbold idioter. Et smil bredte sig på Hopes læber og hun gav et lille fnis ud. Hun var lykkelig over hun ikke skulle have time med de idioter! Hope fandt sine engelsk bøger, penalhus og løb hen imod lokale 152, hvor hendes engelsk læres lokale var. Hun løb så hurtigt hun kunne. Endelig ankom hun til lokale 152. Hun stoppede op og tog en dyb indånding, hvor hun efterfølgende bankede på døren. Hun ventede lidt og efter et par sekunder hørte hun hendes engelsk lærer Fru. Ericksen råbe 'Kom ind!' Hope trækkede i dørhåndtaget og pressede døren op. Hope så alle eleverne sidde ved deres borde og de kiggede alle sammen på hende.

Alle de blik.

Rettet imod Hope.

Hende.

Det var en uvant situation for Hope. Hun kiggede nervøst rundt i lokalet. 'Hope,' sagde Fru. Erickson. Hope styrtede hende blik op på hende. 'Sæt dig ned' sagde Fru. Erickson koldt og kiggede koldt på hende. Hope kiggede ud over klassen for at lede efter en tom plads og fandt hurtigt en. Den var bagerst i klassen og efter lidt venten småløb hun ned til pladsen. Hun trak stolen ud og satte sig.

Fru. Erickson forsat undervisningen. ' ..And now find your books and look up on page 125..' sagde hun og Hope hørte alle bøgerne give et slam efter at blive åbnet. Hope fandt hendes bog frem og fulgte med. Undervisningen forsatte og Hope fulgte godt med. Hun rækkede næsten ved hver spørgsmål hånden op. For hende var engelsk det nemmeste og mest fantastiske sprog. Selve lyden og udtalen af sproget, mums. Hun elskede det.

Imens Hope sad og lavede et essay bankede det på klassens dør. Hopes hoved fløj op og kiggede nysgerrigt på døren. 'Kom ind!' råbte Fru. Erickson. Døren blev åbnet og skoleinspektørens hoved kom til syne. Skoleinspektør Hansen for at være præcis. Hans skaldede hoved stak frem døren og et venligt smil bredte sig på hans læber. 'Øhh,' sagde han 'der starter en ny elev i din klasse, Fru Erickson. Han hedder Percy og han kommer ind nu'. En ny elev? Åh nej, håber ikke ham Percy er en idiot ligesom alle de andre. Døren blev åbnet. En mørkhåret dreng trådte ind i lokalet. Han havde fregner og krystalblå øjne. Han havde en grøn cap på og hans brune hår sad lige perfekt. Han havde en mørkeblå trøje på og beigefarvet baggyjeans på samt et par sorte converse.Han smilte genert og kiggede ud over klassen. Hopes og Percys blik ramte hinandens. Hans smukke øjne kiggede direkte ind i hendes øjne. Hun mærkede hendes nervøcitet banke på døren og hun kiggede hurtigt væk. Hope kiggede hen på Fru. Ericksen, som nikkede. Hun tog en dyb vejrtrækning og sagde 'Okay så. Kom da ind Percy'. Percy smile halvt og gik hen foran talven. Han vendte sig imod klassen. Han så virkelig nervøs ud. Hans hænder rystede og hans blik fløj rundt i lokalet. 'Ehm..' fik han fremstammet og rømmede sig. 'Jeg hedder Percy og er 15. Jeg går til boksning og har 2 mindre søstre, som jeg elsker over alt på jorden' Han smilte. Hope hørte alle pigerne sige 'Aww' og Hope grinte lavt for sig selv. 'Du kan sætte dig nede ved den tomme plads i hjørnet' sagde Fru. Ericksen og pegede i nærheden i hvor Hope sad. Hope kiggede op imod Percy som kom gående imod hende. Han satte sig og vente sig om. Han smilte og vente sig hurtigt om igen. 'Hvad var det?' Tænkte hun for sig selv og undervisningen forsatte. Hun fik ikke lavet noget hele timen, hun tænkte over Percy og hvorfor han smilte til hende. Det var der ingen der havde gjort før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...