Stikkende Smerte

Historien handler om 15 årig Hope som lige har mistet sin mor og kæmper igennem det hårde teenagerliv. Hun er en cutter og lever alene sammen med sin far, som altid arbejder sent og aldrig er hjemme. Hun har det hårdt socialt og bliver mobbet på grund af hun er anerledes. Hun har altid følt hun har været anerledes på en eller anden måde, hun har bare aldrig kunne sætte finger på hvad. I skolen har hun ingen venner og bliver holdt ude af de 'populære' piger.Men det hele kommer til at ændre sig når den nye dreng starte i klassen..
+13

7Likes
1Kommentarer
2070Visninger
AA

3. 2. Hvorfor lige mig?

Det blev morgen og Hope vågnede op. Hun vendte sig og tog en dyb indånding Det var mandag og hun skulle i skole. Ugh. Tanken om at skulle tilbage til skolen frastødte hende. At skulle tilbage til det Helvede ville hun i hvert fald ikke. At skulle tilbage til smerte, rædsomme personer. 

Nej.

Hun vendte sig om og tog en dyb indånding. Hun lagde sig til ro, men uden en advarsel trampede hendes far fuld af hendes værelsesdør. 'He-e-ej skat!' råbte far højt, mens han vandrede videre hen imod Hope, som lå skræmt i hendes seng. 'Far! Du er fuld, gå ud!' sagde Hope stædigt til sin far. 'N-n-n-nej ska-at!' stammede hendes far og gik videre imod hende. Med en carlsberg øl i hånden og cigaret i den anden hånd hoppede han op i sengen til hende. Far tabte grebet om øllen og lå nu på dynenbetrækket og pumpede ud øl i hendes seng. 'Far!' råbte Hope og sprang ud af sengen. Hope vrissede af ham og skreg ' HVORFOR SKAL DU OGSÅ ØDELÆGGE ALT!!' Hopes far kiggede med blanke øjne hen imod Hope. En tåre faldt ned fra farens kind. Hope mærkede alt den vrede i hendes krop forvandlede sig til gråd og sorg. Hun smed sig ned på knæ og græd. Hendes skuldre hoppede og hun peb, som et såret dyr ville pibe af smerte. Far rejste sit hoved og kiggede med sine blanke øjne stift på Hope, som græd. Fars blik hakkede og han væltede ned. Han black out-ede. Hope rejste sit hoved og så sin far ligge bevidstløs i sengen. Hope snøftede og rejste sig op. Hope så sig omrking. 

Rod. 

Blod. 

Kaos. 

Kaos over det hele. 

Hun ville væk.

Om så hun skulle tage i skole, hun ville væk. Hope gik ud på badeværelset og børste sine tænder. Hun fandt sin børste frem og kæmmede hendes hår igennem. Så tog hun noget vand og vaskede alt hendes make-up af og lagde noget nyt på.Bagefter gik hun tilbage i hendes soveværelse og fandt noget tøj at tage på. Hun mærkede en rumlen i hendes mave. Hun var sulten. Men hun havde ikke tid. Hun skulle møde klokken 8 og den var allerede kvart i. Hun løb hen imod hendes takse, tog den på ryggen og løb ud i gangen. Hun fandt sine sorte sneakers og jakke og tog dem på, hvor hun derefter for ud af døren. Et vindpust af kulde ramte hende. Det var vinter og sneen lå allerede tungt iover hele byen. Hope boede i den fattige og slidte del af byen og der var langt til skole. Hendes hus var nærmest en ruin og hendes far havde ikke så mange penge. Hope rettede blikket hen imod hendes cykel og løb hen til den. Hun hoppede på den og cyklede af sted. Vinden blæste igennem hendes hår og gjorde det mere uldet end det var i forvejen. Hope drejede til venstre for enden af vejen og så skolens højetårn i horisonten. På tårnet var et stort rundt ur som viste, at klokken var 5 i 8. Hope cyklede hurtigt over til cykelskuret og smed cyklen. Nu var det tid.

Nu skulle hun i skole. 

Ind og blive ydmyget. 

Af alle. 

Alle. 

Ingen venner.

Understreget ingen venner.

Hope tog en dyb indånding og gik ind af den store dør, som førte hende ind i skolens gang. Det skulle nok blive sjovt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...