Stikkende Smerte

Historien handler om 15 årig Hope som lige har mistet sin mor og kæmper igennem det hårde teenagerliv. Hun er en cutter og lever alene sammen med sin far, som altid arbejder sent og aldrig er hjemme. Hun har det hårdt socialt og bliver mobbet på grund af hun er anerledes. Hun har altid følt hun har været anerledes på en eller anden måde, hun har bare aldrig kunne sætte finger på hvad. I skolen har hun ingen venner og bliver holdt ude af de 'populære' piger.Men det hele kommer til at ændre sig når den nye dreng starte i klassen..
+13

7Likes
1Kommentarer
2043Visninger
AA

17. 15. Den nye pige & en omgang fodbold

 

Klokken ringede og Hope samlede sine ting sammen. Hun vendte sig imod Percy, som allerede stod og kiggede på hende. Han smilede til hende og en varm følelse bredte sig i Hopes krop. Hun smilede igen og et lille grin kom ud fra hendes læber. Efter det offentlige kys havde Hope ikke kunne følge med i timen og var fuldstændig omtumlet. Percy snakkede lige med sine venner og Hope gik ud af lokalet.  Da Hope var drejet  ned ad gangen, blev hun stoppet af en hånd på hendes skulder. Hun vendte sig febrilsk om og hendes hjerte begyndte at banke, som en gal. Til hendes store overraskelse var det Daphne, den nye pige, som var den der havde stoppet hende. Daphne smilede fast og rækkede hendes hånd frem. Hope kiggede overrasket ned på Daphnes hånd. Daphne rømmede sig og kiggede forventende på Hope. Hope tog en dyb vejrtrækning og rækkede hendes hånd ud og rystede den. Hope smilede falsk, men det ud som om Daphne tog det, som et ægte smil. Så blev det lidt akavet stilhed melle Daphne og Hope, og heldigvis kom Percy og slog armene omkring Hope. 

'Heeej Hope!' sagde Percy glad og kyssede hende på kinden. Hope drejede sig hoved imod ham og smilede. 'Hej Percy' sagde hun, mens hun lagde sin hånd omkring hans kind og kyssede han blidt på kinden. Følelsen af fyrværkeri der skød rundt i hendes mave, kom frem igen og hun kunne ikke gøre andet end smile. Percy smilede og lagde sine arme omkring hendes talje. Hope lagde sine arme omkring hans nakke og kiggede ham dybt i øjnene. Percy rettede sit blik hen imod Daphne, som stod og kiggede koldt på dem. 'Så.. Du er den nye pige?' spurgte Percy Daphne høfligt og sendte hende et venligt smil. Daphne smilede bredt og nikkede. 'Jep – det er mig' svarede hun og blinkede til ham. Et stik af jalousi ramte Hope og hendes smil fjernede sig hurtigt. Percy kiggede på Hope og sendte hende et beroligende smil. Hvordan kunne han vide Hope var jaloux? Klog dreng! Både Hope og Percy kiggede venligt hen imod Daphne, som stod og så ret nervøs ud. Hope og Percy så på hinanden og smilede. 'Så.. Vil du spise med os?' spurgte Hope venligt og satte det selv samme falske smil på igen. Daphne nikkede og smilede. 'Ja! Det vil jeg da helt vildt gerne!' svarede hun ekstatisk og kiggede skiftesvis mellem Hope og Percy. Percy løsnede grebet om Hope og tog hende i hånden. De flettede fingrene og smilede til hinanden igen. 'Hvordan kan jeg være så heldig?' tænkte Hope og smilede. 'Så lad os komme af sted!' sagde Percy og satte kurs imod spisesalen. 

Da de nåede spisesalen gik de ned til et tomt bord og begyndte at spise. Hope og Percy sad ved siden af hinanden og Daphne sad overfor dem. Inden der gik mere end et sekund havde George og resten af hans 'slæng' sat sig. Hope kiggede bittert på George, som sad og snakkede løs med Daphne. Hun kunne se de grinede og Hope gøs. Tænk han allerede er gået i gang med at score den nye pige, efter bare 5 minutter. Man-whore. 

Hope tog en dybvejrtrækning og rettede sit blik imod Percy, som sad og spiste sin sandwich. Et smil bredte sig på hendes læber og hendes hvide tænder kom frem. Hun fnes lydløst og fangede Percys blik. Mens han tyggede sin mad kom et smil frem på hans læber og han øjne lyste op. Han tyggede færdig og grinede. Hope smilede igen og bed sig i læben. 'Jeg synes godt nok du smiler meget – det klær' dig!' sagde Percy og flettede sine fingre med hendes. Hope grinede af ham og smilet sad fast, som limet med sekund lim i hendes ansigt. 'Syntes du det? Det kommer kun frem, når du er er' svarede hun med sin mest forførende stemme. Percy kiggede overrasket på hende og han begyndte at grine igen. Han kiggede hende dybt i øjnene og smilede lykkeligt til hende. 'Cheeky' sagde Percy hviskene ind i hendes øre og bed sig i læben. Hopes følte en stor trang til at bare kysse ham, men hun holdte sin trang inde i sig selv. 'Hele to kys på en skoledag? Det er da ikke normalt' tænkte Hope uviden om hvad der efterfølgende ville ske.

Percy satte sig tættere ind til hende og løftede hende op på hans lår. 'Oooh!' udbrød Hope overrasket og begyndte at grine. Hun bed sig i læben og lagde sin hånd omkring hans kind. Og så mærkede sin et par bløde læber imod hendes og en velkendt følelse bredte sig i hendes mave. Hun mærkede Percy smilede i kysset og det fik hende til at gøre det samme. Hope bed Percy blidt i læben og roligt åbnede hun munden. Deres tunger dansede en romantisk dans og Percy trak hende tættere ind til sig. Hope smed sine arme omkring hans nakke og pressede hans ansigt tættere imod hendes. Mens de sad og kyssede, hørte de en velkendt stemmes afskyelig væssen. 'Get a room!' råbte George af dem og blinkede. Percy og Hope brød hastigt deres kys og kiggede forskrækkede imod George og Daphne. De begyndte at grine og snart grinede hele spisesalen og farven på Hopes kinder blev hurtigt røde. Hope kiggede flovt ned imod gulvet og bed sig i læben. Hun gemte sit ansigt i Percys skulder. Percy grinede lavt og nussede hendes hår. Han bøjede sit hoved ned imod Hopes og kyssede hende blidt i håret. 'De er bare jaloux' hviskede han til hende og smilede. 

Hope gengældte hans smil og grinede endda også en smule. Hope rettede sig op og rømmede. Hun kiggede Percy i øjnene og prøvede at være seriøs. Hope kunne se Percy også prøvede at være seriøs og strammede sine læber. Men et lys var i hans øjne og han fór sammen af grin. Hope kunne heller ikke holde masken mere og brød sammen af grin. Deres latter fyldte hele salen og de kunne ikke holde latteren inde. Percy tog sig til maven og grinede videre. Hope prøvede at kontrollere sig grin, men hendes latter kunne ikke holdes inde. Efter et par mintutters grinen var deres latter aftaget og nu var de rolige igen. Hope hoppede ned fra Percys skød and satte sig ordenligt. Hun begyndte at spise videre and Hope kunne se Daphne og George sad og havde en meget 'interessant' samtale, som betød virkelig meget berøring and flirteri. Hope væmmede sig af Daphne og tænkte en masse. ”Hun er ny og allerede har hun flirtet med 2 drenge? Og en af dem har oven i købet en kæreste? Wow, sikke en pige.." tænkte Hope og spiste videre.

Efter lidt ringede klokken det ringede ind til time. Alle ved bordet rejste sig og gik imod udgangen. Percy smilede til hende og flettede sine fingre ind med hendes. Hope smilede bredt og en dejlig følelse bredte sig i hendes mave. Efter lidt skulle de skilles pga. de havde forskellige timer. De kyssede hinanden hurtigt farvel og gik hver sin vej. ”Vent!” hørte hun en velkendt pigestemme råbte efter hende og Hope stoppede op. Det var Daphne og hun løb hurtigt over til Hope. Hope satte sig falske smil på for at være flink og mødte hende. Daphne lød forpustet og smilede bredt. Hun rømmede sig lavt og kiggede på Hope, som stod og kiggede forventningsfuldt på hende. ”Hej! Jeg tænkte om du ville vise mig vej til time? Jeg fik at vide fra George at vi havde timer sammen!” spurgte hun iltert og grinede. Havde George fortalt Daphne om hendes skema? Oi man, trælse dreng! Hope tog en dyb vejrtrækning og nikkede. ”Ja, det skal nok passe. Kom med mig” svarede Hope venligt, og viste Daphne med hænderne hvilken retning de skulle. Daphne gik op ved siden af Hope og snart gik de og snakkede med hinanden. Hope opdagede, hun måske ikke var så værst alligevel og Hope åbnede sig mere op. De grinede og Hope kunne faktisk godt lide Daphne. Hele timen sad de og drillede hinanden, pjattede og havde det sjovt. Hope havde ikke grinet mere i sit liv end i denne time. Hr. Nørlund var ved at få stress af dem og de fik flere advarsler. Efter timen var sluttet gik de ud og gik imod spisesalen. Hope blev nysgerrig og spourgte Daphne helt spontant en masse forskellige spørgsmål. 

”Yndlingsfarve?”

”Lilla”

”Yndlingsret?”

”Ost med makkeroni”

”Også mig!”

Hope grinede og Daphne grinede med hende. Hope mærkede en hånd omkring hendes talje og så Percy havde fanget hende. ”Ahh!” skreg hun og grinede. Percy løftede hende op på sine skuldere og løb af sted ned ad gangen. ”Jeg låner hende lige” råbte han tilbage til Daphne, som han efterlod alene på gangen. Heldigvis kom George og så gik de sammen. Percy for ned ad gangen og Hope skreg ”Slip mig!” mens hun grinede. Vinden blæste gennem hendes hår og hun holdte godt fast i Percy.

Efter Hope havde skreget i et stykke tid og Percy var ved at live træt, stoppede han op. Hope mærkede hun blev sat ned og en svimmelhed bredte sig i hendes krop. Hun svajede og ville vælte hvis Percy ikke havde støttet hende. Hope kiggede rundt og opdagede hun stod ude på en fodboldbane. Hope rejste sit øjenbryn og kiggede overrasket på Percy. Han grinede bare ad hende og smilede. Percy fandt en fodbold frem og skød den langsomt over til Hope, som stod og fattede ingenting.

Hope kiggede ned på fodbolden og tænkte hvad hun skulle gøre. Hun kiggede uforståelligt op på Percy, som nu stod midt i et mål. Hope fattede nu at de skulle spille fodbold, men forstod stadig ikke hvorfor. Hun skød stille til bolden og gik op i løb. Hun løb og skød blidt til bolden, så den kunne følge hendes fart. Da Hope var kommet op tæt på stoppede hun bolden med sin fod. Hun gik lidt tilbage og løb så hurtigt imod bolden. Hun sparkede til bolden så hårdt hun kunne og bolden fløj af sted. Hope fulgte boldens flyvetur gennem luften og Percy stillede sig klar til at tage bolden. Til Hopes store overraskelse ramte bolden det helt forkerte sted og Percy krøb sammen i smerte.

”Orv!” stønnede Percy og for ned imod jorden, mens hans holdte for sit skridt. Hope opdaged hun lige har skudt sin egen kæreste i skridtet med en fodbold og derfor for hun ned til Percy, som lå og jamrede sig på jorden. ”Ej! Sorry, Percy!” sagde hun og kom ned på knæ. Hun bøjede sig ned over ham og lagde sine hænder omkring hans kind. Hun nussede den og smilede bredt. Hun prøvede at holde sit grin inde, men som i kantinen kunne hun ikke. Hun grinede højlydt og kiggede medfølende ned på Percy. ”Du skal ski da ikke grine, Hope! Jeg ligger og lider!” udbrød Percie, da han opdagede hun lige var ved at flække af grin. Percy satte sig op ved hjælp af sine albuer og betragtede Hope, mens hun grinede. Percy satte sig helt og og begyndte at kilde Hope i maven. ”Neeeej!” udbrød hun og tog sig til maven. Percy kildede videre og svarede ”Det kaldes payback!”. Hope grinede og mellem sine grin sagde hun ”Vil.. Du.. Ikke.. Nok.. Stoppe..”. Percy rystede på hovedet og forsatte med at kilde hende. ”Jeg ber' dig!” sagde hun mellem hendes grin. ”Jeg vil gøre alt.. For at du.. Stopper!” udbrød hun og grinede videre.

Percy elskede lyden af hendes grin og fik en idé. Han stoppede brat og bøjede sig ned imod hendes ansigt. Han hviskede ”Kun på en betingelse” og smilede bredt. Hope nikkede vildt og fniste. Han satte sig op og kiggede på Hope med et glimt i øjnene. ”Du skal kysse mig” sagde han kort og alvorligt. Hope begyndte at grine ad ham og spurgte ham ”Er det du vil have? Et kys?”. Percy nikkede og bed sig i læben. ”Et kys, på vej til dig” sagde hun og nærmest hoppede på ham. Hun lagde sig oven på og pressede sine læber imod hans. Hun lagde sine arme omkring hans nakke og lagde sig trygt ind til ham. De lagde begge mere følelse i, end hvad de har gjort før. Kysset udviklede sig hurtigt til et snav og Percy åbnede roligt munden. Deres tunger danse nu omkring og Percy lagde sine hænder omkring hendes talje. Hope satte sig på tværs af hans lår og satte sig op. Percy satte sig op og tog hans ene arm væk fra Hopes talje, for at læne sig op ad. Lige pludselig hørte de en ukendt stemme råbe ”Skrid væk fra banen, hvis I ikke skal spille!”. Hope og Percy stoppede brat deres snav and kiggede op. De så begge en lille fyr på 12 stå med sine venner og gav dem dræberblikket. De grinede til hinanden og rejste sig op. ”Vi skal nok gå nu!” råbte han tilbage til dem og nikkede med hovedet. Percy lagde sin ene arm omkring Hopes talje og så gik de væk fra banen.

Efter de var nået langt nok væk begyndte de at grine igen. ”Hov” sagde Hope uskyldigt og smilede. Percy smilede og bed sig i læben. ”Ved du hvad?” spurgte Percy Hope med en forførende stemme. Hope rystede på hovedet og kiggede ind i hans øjne. ”Du er fantastisk” sagde Percy og smilede. En god følelse bredte sig i hendes mave og hun smilede bredt. ”Det er du også, Percy” svarede hun ham. Derefter kyssede hun ham blidt på munden. Percy og Hope kiggede forelskede på hinande og smilede. De elskede hinanden – det var åbentlyst. Og ingen skal bryde det de har – ikke engang George eller Daphne. 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Heeey :D

Sorry jeg ikke har opdateret længe! o': Har bare ikke haft nogen fantasi og er begyndt på to nye movellaer, som I gerne må tjekke ud hvis I har lyst! De hedder 'You Changed Me' og 'They didn't recognize me'. 'They didn't recognize me' er dog på engelsk, hvor den anden er på dansk! Og btw, jeg skal nok huske at skrive mere og mere ofte!

Love ya all! <3

The Different One

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...