Stikkende Smerte

Historien handler om 15 årig Hope som lige har mistet sin mor og kæmper igennem det hårde teenagerliv. Hun er en cutter og lever alene sammen med sin far, som altid arbejder sent og aldrig er hjemme. Hun har det hårdt socialt og bliver mobbet på grund af hun er anerledes. Hun har altid følt hun har været anerledes på en eller anden måde, hun har bare aldrig kunne sætte finger på hvad. I skolen har hun ingen venner og bliver holdt ude af de 'populære' piger.Men det hele kommer til at ændre sig når den nye dreng starte i klassen..
+13

7Likes
1Kommentarer
2185Visninger
AA

2. 1. Savn

Smerte. En hel del smerte. En ulidelig stikkende smerte. Blodet flød ud fra hendes dybe sår. Det var hendes egen skyld. Grebet om knivens skaft løsnede sig og en blodig kniv faldte imod det hvide marmor gulv. Blodes pumpede ud af det åbne sår på hendes håndled. Et dybt, langt snit. Hope kiggede hen af arm. Blodet flød ud over hendes arm og omkring hendes håndled lå en pøl af blod. Pølen voksede og Hope følte en snært af svimmelhed. Hendes øjne fokuserede på hendes elskede bamse. Stort, blød og med store, blanke øjne, som stirrede lige ind i hendes øjne. Dens uskyldige øjne fatsholdte blikket på Hope, mens tårene nemsomt gled ned af hendes kinder. Flere og flere tåre gled af hendes kinder og hendes åndedrag blev tungere og tungere. Hopes blik fløj rundt i værelset, hen på bamsen, hen imod døren, tilbage til bamsen. Hendes krop begyndte at ryste og hendes håndled dunkede. Blodet havde stoppet med at løbe.

Nu sad hun der.

På badeværelset.

Alene.

Igen.

Hun snøftede og løftede hende knæer op imod hendes bryst. Slog sine hænder omkring dem og lagde hoved knæerne. Hun begyndte at vugge frem og tilbage som en mor ville vugge sit nyfødte barn i søvn. Hun følte at alt hån var ude. Selvom hendes navn betød 'håb' på engelsk, havde hun intet håb, intet glæde, intet lykke. Lige siden hendes mor, hendes klippe døde, havde hun været ked af det, været ulykkelig. 'Hvad er meningen med livet?' havde Hope tit spurgt sig selv hver gang hun skar. Hun var en cutter. Hun havde gjort det mange gange, alt for mange gange. Men ingen vidste det. Ingen bekymrede sig om hende. Ingen ville kendes ved hende. Hun var anerledes end andre piger, havde andre interesser, andre synspunkter på livet. Hun havde andre drømme. At hun kunne udforske verden.

Bare hende og hendes guitar.

Synge og spille.

Se verden.

At være lykkelig.

Hope rejste sig op og kiggede ind i spejlet. Hendes spejlbillede var trist. Hope kiggede ind i spejlet og så med sine røde øjne sig selv. Hendes hår var blondt, stort og uldet. Hende øjenmake-up var fuldstændig ødelagt og eyelineren lå som sorte tunge skygger under hendes øjne. Hendes blik rettede sig imod ar. Alle de ar. Hendes arme var fyldte med mørke striper, ar og blodpletter fra denne episode. Hope gik hen imod døren og gik ind hende mørke soveværelse. Hun ignorrérede alt blodet og gik i seng. Hun lagde sig trygt under dyen og lagde sig til rette. 'Sov godt mor' hviskede hun og faldt stille og roligt til ro.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen! Hvad synes I indtil videre? Er historien god? Fortæl mig hvad I ikke kan lide og hvad I kan lide, så jeg kan skrive det I kan lide :D Jeg vil nok skrive hveranden dag eller deromkring, men hvis jeg bliver lidt sent på den, er det nok fordi jeg har mange lektier for. Der er nok nogle grammatiske fejl hist og her men håber I overlever det!xD 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...