A Niall Horan love story - dedicated to Fiifle♥

Denne historie er dedikeret til min bedste veninde♥

22Likes
38Kommentarer
4720Visninger
AA

11. Præmieren

Jennifers P. O. V.

Jeg havde aldrig før været til en premiere, og slet ikke ankommet i en limousine, hvor folk stod rundt om for at få taget et billede af én. Jeg vidste jo godt at det på grund af Niall de stod der så jeg valgte ikke at tænke over det, men i samme sekund vi steg ud stilte alle spørgsmål til mig! "Hvor kender i hinanden fra?" "Hvad er jeres relation?" Men Niall holdt bare fast med sine fingre i mine og trak os op til de andre drenge mens folk fulgte med og blev ved med at råbe de samme spørgsmål. "HEJ!", råbte Louis, og alle drengene krammede mig. "Niall! Niall! Hvem er det du følges med?", blev der råbt og Niall lænte sig ind mod personen der havde spurgt: "Det her er Jennifer!", svarede han smilende og så begyndte de alle at råbe på mig. Hvor gammel er du, hvor kender i hinanden fra, skal Niall's fans være bekymrede? alle sådanne spørgsmål kom flyvende, men det sidste hængte jeg mig ved: "Er i officielt kærester?" En journalist, en kvinde i slutningen af 20'erne, havde spurgt og jeg stod bare gloede uforstående på hende. Pludselig var der ikke så mange der sagde noget, og jeg kiggede hurtigt og hjælpeløst på Niall som forsigtigt nikkede, hvorefter han tog min hånd. "Ja, det er vi!", svarede han for mig, og jeg kiggede meget kærligt på mig inden han kyssede mig.

Igen var der en masse larm, men drengene begyndte at trække ind i biografen, og jeg fulgte hurtigt efter mens jeg vinkede til folk.

Det var anden gang jeg var i biografen med Niall og ligesom første gang sad vi hånd i hånd, kind mod kind. Da filmen var færdig og vi var kommet ud af salen stormede fans over for at få autografer og billeder med drengene. Jeg lagde mærke til at Niall var lidt anspændt og jeg klemte diskret hans hånd. Mens de stod og gav autografer og fik taget billeder stod jeg lidt derfra og kiggede på, men efter 15 minutter kommer der et par piger over, der var lidt yngre end mig, omkring 14-15 års alderen, og spurgte mig om en autograf. "Fra mig?", spurgte jeg overrasket og de nikkede smilende. Jeg skrev autograferne så godt jeg kunne og smilte til dem. Efter dem kom der flere og til sidst var jeg nærmest blevet mast over til drengene.
"Vi bliver nødt til at gå Lads...", sagde Zayn. Han havde fået tuschen i ansigtet fjernet. Vi begav os over mod en limousine som ventede på os.

Da vi sad i bilen rakte Louis en kuglepen til mig, og jeg kiggede undrende på ham. "Det er den vi lånte", sagde han, "U know..." Han lavede et hovedkast mod Zayn. Zayn kiggede først på Louis, så på mig. "Vent... Var det dig der lånte ham den tusch?", spurgte han og sad bagefter og gloede på mig med åben mund. "Ehhh... kuglepen...", rettede jeg ham med en lav stemme og lettere nervøst, mens de andre fnes. Først sad Zayn og kiggede en smule underligt på mig, men så rakte han tunge og sagde: "Ha, du er ret sjov!" Jeg åndede lettet ud.

 

Lidt efter stoppede limousinen ude foran min lejlighed og Niall hoppede hurtigt ind efter min kuffert. Harry sov op af Louis og da jeg kiggede på dem kom der automatisk et "Nurh!" ud gennem mine læber. Zayn begyndte at grine og Louis kiggede på mig og smilte. Kort efter kom Niall ind i bilen. "Haha, Harry for satan da!" Han havde det med at bande.
"Er der flere stop, eller er det direkte til lufthavnen nu?", spurgte chaufføren og Louis gav besked om at det nu var direkte til lufthavnen. Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...