A Niall Horan love story - dedicated to Fiifle♥

Denne historie er dedikeret til min bedste veninde♥

22Likes
38Kommentarer
4714Visninger
AA

30. Hyggeaften - part 2

Jennifers P. O. V.

Da filmen sluttede var jeg lige ved at falde i søvn op af Nialler. Hehe... min Nialler♥
"Well, we should go home...", sagde Zayn og strakte sig. Den dreng blev godt nok hurtigt træt! Harry og Liam nikkede. Natascha sad stadig klistret op af skærmen. "Venter du på at Jakes navn kommer frem på skærmen eller har du bare ikke fattet at filmen er færdig?", spurgte jeg grinende, men helt seriøst. Hun vendte sig mod mig og hviskede: "Hahaha... navnet.." Vi grinte alle sammen højt af hende og hun fik en smule røde kinder.

Liam, Zayn, Louis, Harry og Natascha begyndte at samle deres tin sammen og jeg trak hurtigt Natascha til side. "Nååå?", sagde jeg med et smil. Hun svarede ikke, men vrikkede med øjenbrynene og kiggede derefter skiftevis på Niall og mig. "Åhh, stop, du er så klam!", hviskede jeg med et grin. "Hvad med dig og Harry?", forsatte jeg. Hun svarede ved at kigge lidt på ham og så vende sig mod mig igen. "If you don't wanna, take it slow, and you just wanna, take me home...", sang hun stille og jeg grinte så højt at alle de andre drenge vendte sig mod os. Det var forsent... Vi havde fået et grineflip...
"Ehhh, okay?", mumlede Zayn. Han så virkelig træt ud, men han smilte af os.
Da vi endelig var holdt om med at grine tog Natascha sin taske og fulgte med de andre drenge. "Hey! Hvordan kommer du hjem?", råbte jeg efter hende, da de var halvvejs nede af trappen. "Jeg sørger for at hun kommer hjem!", svarede Harry. Natascha stod og smilte og jeg vidste bare at hun stod og var vammel inde i sit hoved, så jeg løb hurtigt over til Harry og trak ham lidt væk fra de andre. "Du har bare at passe på hende!", hviskede jeg til ham og han begyndte at fnise. "Helt ærligt Jenni, hvad tror du om mig?" Jeg rystede på hovedet. "Det vil jeg slet ikke svare på!"

Nialls P. O. V.

"Jenni!", kaldte jeg efter Jennifer, og hun gav slip i Harry. "Hej hej", sagde Harry mens han vinkede til os. Da Jennifer trådte ind i lejligheden bed hun sig i underlæben. "Virkelig?", spurgte jeg og hun nikkede. "Du skal ikke være bekymret! Han er virkelig sød." Jeg smilte til hende, men hun så ret skeptisk ud. Jeg prøvede med en anden teknik. "Jeg ved godt, hvad vi kan lave, nu da vi er alene...", mumlede jeg og lagde mine arme omkring hendes hofter. "Nå, ved du det?", spurgte hun og løftede øjenbrynene. "mmm...", svarede jeg bare. Hun lænte sig ind mod mig for at kysse mig, men jeg trak mig væk. Først kiggede hun lidt underligt på mig, men så slog hun sig selv på panden. "Jeg har frugt, gulerødder, frosne jordbær, vaniljeyoughurt...", hun remsede al maden som lå i hendes køleskab, men jeg afbrød hende ved at kysse hende og derefter bære hende op. Da jeg endelig trak mine læber fra hendes, smilte hun til mig og fortsatte, hvor hun slap: "brød og nutella." "Nutella siger du?" Jeg ELSKER nutella!!!!! "Mhm", svarede hun med et smil og jeg bar hende ud i køkkenet.

***

"Hey Niall!", sagde Jenni til mig lavt, da vi stod og lavede nutella madder. "Ja?", svarede jeg og vendte min næse lige ind i en ske med nutella på. Jennifer begyndte at grine og tabte skeen på gulvet mens hun skreg: "Hahaha!! Det virkede!" Jeg kneb for sjov mine øjne sammen, satte mine hænder rundt om hendes hoved og slog forsigtigt min næse mod hendes, så vi begge havde nutella i hovedet. Hun grinte endnu mere nu."Har du tænkt dig at stoppe med at grine?", spurgte jeg hende og hun rystede på hovedet. "Nej, jeg er for overgearet!", svarede hun, stadig grinende, så jeg lagde hende over min ene skulder og bar hende ind på værelset, hvor jeg smed hende i sengen og begyndte at kilde hende i siderne. "Stooo-oo-oo-oo-op!!", skreg hun. Jeg havde virkelig aldrig hørt nogen grine så meget. Jeg begyndte at trille hende rundt mens jeg stadig kildede hende. "Nej, der kommer nutella på mine lagener!", grinte hun videre.
Jeg begyndte selv at grine af at høre på hende, men den pause jeg brugte på at grine var nok til at give hende et forspring. Desværre!
Hun strakte hurtigt armene op mod mig og trak mig ned og ligge, så hun nu sad ovenpå mig og kildede mig. Det var virkelig forfærdeligt så meget det kildede og jeg begyndte straks at råbe om tilgivelse. "Ååååh Jenni! Er du ikke sød at holde op??", spurgte jeg, men kunne næsten ikke få ordene ud. "Hmmmm... okay", svarede hun, men sad stadig på mig, "Jeg er nådig. Tilgengæld skal du lave en masse nutella madder til mig!" Hun blinkede til mig. "Alt for dig, min skat! Jeg vil enda blende, nej, jeg vil tygge dem for dig først, så du ikke kløjes i dem!" "Adr!", grinte hun og lagde sig ned ved siden af mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...