Heart Attack - One Direction

Jade Justice på 18 år bor i London helt alene i sin lille lejlighed. Til en fest møder hun Zayn Malik og han bliver hurtigt betaget af hende, men Jade er ikke lige frem betaget af ham hun vil have det sjovt og drikke. Hun brænder ham totalt af. Hun møder Louis Tomlinson og bliver smask forelsket i ham og ham i hende. Men hvad hun ikke ved er at hun kommer til at møde Zayn Malik igen... Og resten af det verdens kendte band One Direction...

20Likes
17Kommentarer
3068Visninger
AA

14. Lego House.

Jeg gik og snakkede lidt med Niall på vejen hen til Louis. Ja og nu stod vi så uden for døren. Vi stod lidt i stilhed og bare kiggede på hinanden. Jeg trak ham forsigtigt ind i et kram og han gengældte det tøvende. "Tak Niall." Mumlede jeg. "For hvad?" Lo han. "For at være sådan en god ven." SAgde jeg og trak mig smilende ud af krammet. 

"Sådan er jeg bare." Grinte han og jeg grinte med. "Nå vi må hellere se at komme indenfor." Sagde Niall og pegede på døren. "Ja det må vi hellere." Sagde jeg en smule nervøst. Niall ringede på og der lød hurtige skridt mod døren. Den blev revet op og Louis' forvirrede og bedrøvede ansigt kom til syne. Da han så mig ændrede han sit ansigts udtryk til noget jeg ikke kunne tyde. "Hey...." Sagde jeg meget stille og en smule skingert.

"Jade jeg er så glad for at se dig!" Sagde han og slog hans arme omkring mig. Han trak sig fra mig før jeg kunne nå at gengælde hans kram og holde fast om mine skuldre. "Er du okay?" Spurgte han bekymret. Jeg nikkede smilende til ham. "Hva-hvad skete der?" Spurgte han. "Det er lige meget nu Louis." Sagde jeg. "Nej Jade det er vigtigt for mig at vide hvad der skete." Sagde han. Jeg kyssede ham på næsen. "Det er virkelig ikke noget Louis. Jeg vil helst ikke snakke om det." Sagde jeg.

Han åbnede munden men lukkede den igen og nikkede så. Han gav mig et kram igen og kiggede så på Niall. "Kan jeg lige snakke med dig?" Spurgte han Niall. "Ja selvfølgelig." Sagde Niall og trækkede på skulderne.

Nialls synsvinkel

Louis gik ind og lukkede døren efter sig. "Hvad så?" Spurgte jeg. "Jeg vil gerne sige undskyld til dig." Jeg rynkede panden. "Hvorfor?" Spurgte jeg forvirret. "Jeg skulle ikke havde presset dig sådan... Det er okay at have hemmeligheder men jeg var så bekymret for Jade.... Du ved jeg tror virkelig det kan blive os to. Jeg er bare bange for at miste hende." Forklarede Louis. "Hey det er okay. Dude du skal vide at hun virkelig elsker dig man." Sagde jeg og slog ham på armen. 

Han lavede store øjne. "Har.... har hun sagt det?" Spurgte han og smilte fra det ene øre til det andet. "Har du levet under en sten?! Louis hun er jo totalt skudt i dig!" Sagde jeg. "Vir-virkelig?" Spurgte han glad. "Hey hvis jeg var en pige så ville jeg også virkelig elske dig!" Grinte jeg. "Tak Niall... Selvom du skræmmer mig en smule." Grinte han. "Kom lad os komme ind til de andre." Sagde jeg med et nik mod døren.

Jades synsvinkel

Jeg smækkede døren efter mig og gik forsigtigt ind i stuen. Der sad Harry, Liam og Zayn. De kiggede hen på mig. "Jade." Sagde Harry med et smil. "Hej Harry... Og Liam... Zayn." Sagde jeg og kiggede koldt på Zayn da jeg sagde han navn med en hånlig tone. Der opstod en akavet stilhed hvor mig og Zayn bare kiggede hinanden koldt i øjnene imens Liam og Harry kiggede på os på skift. Døren smækkede igen og vi kiggede alle derhen.

Niall og Louis kom grinende ind til os men stoppede så og så på os. Der stos vi lidt og så på hinanden. "Skal vi ikke sætte os?" Spurgte Niall. "Jo." Sagde Louis og klappede hænderne sammen. Niall, Louis og jeg satte os ned i sofaen. Louis på den ene side Niall på den anden side. Så Zayn ved siden af Niall også Liam og Harry. "Nå..." Sagde Harry. Okay det her var akavet. "Nå.... Niall, Harry, Louis og Liam i er nu inviteret til et FRIENDS maraton i weekenden. Vil i med?" Sagde jeg og kiggede på Zayn med et smil der langt fra nåede op til mine øjne. 

"Selvfølgelig!" "Ja da." "Hvorfor ikke?" "Jo men hvad med Zayn?" Spurgte Louis. "Nej tak Louis jeg tror ikke jeg vil spilde min tid på Jade!" Sagde han vredt. "Du var ikke engang inviteret så at spille din dyrebare tid på mig behøver du ikke tænke på!" Sagde jeg hårdt. Han rejste sig vredt og det samme gjorde jeg. Vi begyndte at råbe af hinanden og det vi sagde blev fuldstændig blandet sammen så man ikke kunne høre hvad vi sagde eller råbte. "Så er det godt!" Skreg Niall højt og rejste sig. Jeg sprang forskrækket  og kiggede hen på Niall. 

Jeg havde aldrig hørt Niall råbe og han virkede så rolig. Jeg kiggede hen på de andre og de kiggede chokeret på mig og Zayn. "I to følger med mig nu!" Sagde Niall som om han var en skole lærer. Mig og Zayn stod bare og kiggede dumt på ham. Og ja normale mennesker ville sige Zayn og jeg men det fortjener han ikke! Okay tilbage til virkeligheden!

Niall gik hen til os og tog fat i vores hænder og trak afsted med os ind på Louis' værelse. Han smækkede vredt døren efter sig og råbte/hviskede "HVAD HAR I GANG I?!" "Det var ehnde der startede!" Forsvarede Zayn sig. "Ja og det var ikke mig der blev kaldt en luder!" Sagde jeg ironisk. Zayn sendte Niall et blik der fik ham til at krympe sig en smule og nu kunne det være nok. Jeg ville vide hvad der var sket imens jeg var væk.

"Okay kortene på bordet! Hvad skete der mens jeg var væk?" Sagde jeg og satte en hånd i siden. De kiggede begge på hinanden og sukkede. Niall fortalte meget stille vad der var sket og da han var færdig var jeg splittet. Sur og rystet og igen sur på Zayn. "Slog du ham!?" Udbrød jeg. "Øhm ja..." Sagde Zayn. "Hvordan kan du slå sådan en engle som Niall?" Spurgte jeg og fik røde kinder da det gik op for hvad jeg lige havde sagt. "Sagde-Sagde jeg det højt?" Spurgte jeg. "Aha..." Sagde de i kor og jeg lagde mig ned på jorden og slog mig selv på brystet som en eller anden handi man... Det gik da fint indtil videre. Ja det er ironi lær det manse!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...