Heart Attack - One Direction

Jade Justice på 18 år bor i London helt alene i sin lille lejlighed. Til en fest møder hun Zayn Malik og han bliver hurtigt betaget af hende, men Jade er ikke lige frem betaget af ham hun vil have det sjovt og drikke. Hun brænder ham totalt af. Hun møder Louis Tomlinson og bliver smask forelsket i ham og ham i hende. Men hvad hun ikke ved er at hun kommer til at møde Zayn Malik igen... Og resten af det verdens kendte band One Direction...

20Likes
17Kommentarer
3067Visninger
AA

17. Have you told him

 

Louis og jeg kom ind på mit værelse, og han lagde mig stille på min seng. "Nå så det er dit værelse, hva'" sagde han og begyndte at gå rundt og studere mine ting. Jeg svarede ham ikke, men fandt bare mit nattøj, og begyndte at tage det på.

"Hvem er det her?" Louis stod og kiggede på mine billeder, jeg gik langsomt hen til ham. Jeg vil nu helst undgå at kigge på billederne, det giver altid et lille stik i hjertet når jeg kigger på dem. 

"Det er min mor" svarede jeg og sukkede. Louis kiggede lidt forvirret på mig, men vendte så hovedet mod billedet igen. "Hende har jeg da ikke hørt noget om" sagde han og smilede til mig, jeg smilede svagt tilbage, men mit smil falmede da jeg kom til at tænke på det han sagde. "Det er fordi jeg aldrig snakker om hende" sagde jeg og stirrede bare på billedet, han kiggede over på mig med et blik jeg ikke kunne læse.

"Hvor ikke?" spurgte Louis stille, han var nok bange for at jeg ville blive sur på ham. Jeg ville faktisk helst ikke tale om hende, der var sket noget i fortiden som havde såret mig meget. Der er ikke så mange der kender til det, men jeg syntes Louis skal vide det, jeg kan jo ikke gå at holde det hemmeligt for ham, jeg bliver nødt til at lægge kortene på bordet....undtagen det med Zayn. 

"Fordi hun har såret mig rigtig meget i fortiden" sagde jeg stille. Louis kiggede spørgende på mig, og jeg fortsatte med at fortælle. "Da jeg var 15 fangede jeg min mor i at være min far utro, hun sagde hun ville fortælle det til ham, men flere uger efter havde hun stadig ikke fortalt det og blev ved med at se ham manden, og det gjorde mig rigtig sur, så jeg fortalte det til min far. Min far snakkede med min mor om det og fandt ud af det passede. Min mor blev sur på mig fordi jeg havde fortalt det til min far når hun selv ville have sagt det, og vi fik et meget stort skænderig." jeg holdte en lille pause, for at få vejret inden jeg fortalte videre igen. "efter en uge hvor mig og min mor ikke havde sagt et ord til hinanden, flyttede mi far og mig ud. og siden har vi ikke snakket sammen...altså mig og min mor."

Jeg satte mig over på min seng, mens en tåre trillede ned af min kind. Louis satte sig ned ved siden af mig, og tog sin ene arm rundt om min hofte. Vi sad lidt i stilhed, indtil Louis brød ind "det er jeg virkelig ked af" sagde han med stemmen fuld af omsorg. jeg tørrede mine tåre væk og snøftede kort "det er okay Louis, jeg har vendt mig til det, der er jo gået tre år" sagde jeg og smilede svagt til ham.

"Nå men lad os gå i seng!" udbrød jeg, og trillede hurtigt ned under dynen, Louis grinede kort af mig inden han gjorde det samme. Han lagde sig helt ind til mig, og jeg kunne mærke alle sommerfuglende i min mave springe. "Godnat smukke" sagde han og kyssede mig i håret, "godnat min skat" sagde jeg stille, inden jeg faldt i en dyb søvn, med følelsen af at være tryg.

***

Næste morgen vågnede jeg ved, at jeg hørte nogen rumstere ude i køkkenet. Jeg kiggede til siden og så at Louis ikke lå der. Jeg rejste mig meget langsomt op, og fik nogle shorts og en stor t-shirt på, inden jeg traskede ud i køkkenet, hvor Louis stod og lavede mad, Niall sad som sædvanligt og spiste, og uheldigvis var Zayn der også, og han stod uheldigvis og kiggede på mig. Jeg sendte ham bare en mærkelig grimasse, mens jeg på en mærkelig måde rækkede tunge.

Da jeg kiggede over på Louis havde han uheldigvis (jeg elsker da bare det ord i dag) set min grimasse. Han lagde paletten ned som han stod og vendte pandekager med (nam nam) og kiggede skiftevis på mig og Zayn.

"I to kom med mig nu!" Sagde han lidt surt, men jeg forstod ham godt det må være irriterende at se os være sure på hinanden hele tiden. Jeg fulgte langsomt efter, jeg orkede egentligt ikke at snakke om det lige nu, jeg er alt for træt.

Men vi kom ind i stuen, hvor der var helt tomt, hvilket mindede mig om at jeg ikke havde set Liam og Harry hele dagen. "Hvor er Harry og Liam egentligt henne" spurgte jeg "De køber ind" svarede han hurtigt, hvilket fik mig til at lave et 'nårgh' face.

"Men til sagen" sagde Louis "hvorfor er i hele tiden sure på hinanden, og hvorfor skændes i hele tiden, og hvorfor sender i hele tiden hinanden sure og irriterende blikke? Jeg vil meget gerne have svar på det nu." Der var stilhed i noget tid, inden jeg hurtigt brød ind uden at vide hvad jeg faktisk sagde: "Det er fordi min mors, fætters,hunds, vens, ejers, bror ligner Zayn og jeg hader ham" okay jeg gik totalt i panik, og jeg havde bare lyst til at slå mig selv bigtime i hovedet, for hvor dumt sagt det var. 

Og som jeg havde gættet stod Zayn og Louis bare og stirrede på mig som om jeg var dum, okay det var jeg nok også, men that's not the point. "Det mener du bare ikke vel" sagde Louis med et sjovt nok - det-mener-du-bare-ikke- blik, "Hvad det passer faktisk!" 

Og selvfølgelig, så klog som han nu er kommer Niall ind. "Nå har i så fortalt Louis det med at i har...." han faldt langsomt ud da han så Zayn's og mit ansigt, "oohhh" sagde han langsomt. Jeg kiggede panisk på Niall, og Zayn ja jeg ved ikke hvad Zayn gjorde, jeg havde for tralvt med at gå i panik inde i mit hoved.

PIS PIS LORT CRAP TISSE LORT, nej nej nej, Niall din lort. Gud jeg ber om Louis ikke spørger, ikke spørger, ikke spørger, ikke spørger. "Hvad mener du Niall" og selvfølgelig spurgte han-hvorfor lytter du ikke gud.

Niall, Zayn og mig kiggede langsomt over på Louis. hvad skal vi gøre hvad skal vi gøre, omg vi bliver busted.

"løb" hviskede Niall pludselig, mig og Zayn kiggede hurtigt over ham. "Hvor hen?" hviskede Zayn tilbage, "MEXICO!" råbte jeg, inden jeg løb så hurtigt jeg kunne over mod døren med Niall og Zayn lige i hælene på mig. Men vi løb åbenbart ikke hurtigt nok, for lige pludselig lå vi alle ned på jorden inklusiv Louis som nok væltede os.

Louis løb over til døren, og stillede sig foran den, så vi ikke kunne komme ud. Han kiggede surt på os alle og sagde:

"Nu fortæller i mig hvad Niall mente, og hvorfor i to hader hinanden så meget!"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...