Endless Love.

Denne novelle foregår i 1715. Hovedpersonen er en pige, som er 15 år gammel, og er forelsket i sin barndomsven/Bedsteven, som samtidig er prinsen, og som også kan lide hende. Hun arbejder på slottet, hvilket også føre til at de ses meget for tiden. Han tager det første skridt, men Ayleen/pigen stopper ham i det, han prøver på at kysse hende. Dronningen hader Ayleen, hun mener at hun er en pige, der er uopdragen, beskidt, og fattig. Dronning ville have at, Spencer/prinsen skal gifte sig med en royal prinsesse.
Prinsesse Hayley har et forhold til Jack, som hun gøre hemmelig, da han er krigere, og er bange for at fortælle det.

1Likes
2Kommentarer
1069Visninger
AA

4. Overnatningen.

Jeg rejste mig op, og tørrede mine tåre væk, "Intet, deres majestæt" sagde jeg til hende, og kiggede ned, "Jeg troede du havde fået fri?" spurgte hun mig, "Dronning Cecilia sagde: Jeg skal rengøre slottet, og at jeg skal overnatte her" sagde jeg til hende, "Hvorfor græder du så?" spurgte hun mig, jeg sagde intet, "Kom med" sagde hun, jeg gik efter hende, vi gik ned af gangen igen, jeg lagde mærke til, at kosten var væk, og det var halskæden også, "Hvor er den?" mumlede jeg for mig selv, "Har du tabt noget?" spurgte Hailey, jeg kiggede op, "Nej" sagde jeg, vi gik op på tredje etage, og ind på hendes værelse.
"Ville du fortælle mig det?" spurgte hun mig, og satte sig ned på en sofa foran an hendes seng, "J-Jeg ved det ikke" sagde jeg til hende, og kiggede ned, "Kom sæt dig her" sagde hun, og klappede på sofaen, jeg gik over til sofaen, og satte mig, "Det, det er svært at sige" sagde jeg, "Bare sig det" sagde hun, og tog fat i min hånd, "Jeg tror, jeg er forelsket" sagde jeg, "I hvem?" spurgte hun spændt, "I prins Spencer" sagde jeg stille, og kiggede op på hende, "Hvad?" spurgte hun, jeg blev tavs, "Jeg kan lide Spencer" gentog jeg, "Det er jo fantastisk!" sagde hun, og smilede til mig, "Jeg tror også at han kan lide mig" sagde jeg, "Det er vidunderligt! så kan jeg jo ikke en grund, til at du græd?" sagde hun, "Men da jeg fejede, hørte jeg Spencer og dronningen tale, de talte om mig, han sagde til hende, at han elskede mig, men hun sagde, at jeg var en rotte og en beskidt hund" sagde jeg trist, hun kiggede trist på mig, "Gå du bare, og rengøre slottet, jeg taler med moder senere om det" sagde hun, jeg nikkede til hende, og gik ud af værelset, og begyndte at gøre rent.
HAYLEY'S SYNSVINKEL.
"Moder, kan du ikke lide Ayleen?" spurgte jeg hende, inde på hendes kammer, "Nej" sagde hun vredt, jeg kiggede ned, "Hvorfor?" spurgte jeg, "Det kommer ikke dig ved" sagde hun til mig, "Tilgiv mig moder" sagde jeg stille til hende, "Jeg går ind til Spencer" sagde jeg til hende, hun nikkede, og lod mig gå, jeg gik ind til Spencer, "Spencer jeg er nød til at tale med dig" sagde jeg til ham, "Hvad som helst" sagde han, jeg satte mig på hans sofa, "Kan du lide Ayleen?" spurgte jeg ham, "Ja, ja, det kan jeg vidst" sagde han, "Hvornår er du begyndt, at kunne lide hende?" spurgte jeg ham, "Dengang jeg gav hende hendes halskæde, og hun kyssede mig på kinden, tror jeg" sagde han til mig, "Men hun havde den ikke på i dag?" sagde jeg, "Det ved jeg, jeg fandt den foran moders dør, og kæden var i stykker" sagde han, "Hun må havde hørt, mig og moder skændtes i dag" sagde han til mig, "Jeg fandt hende også på trappen helt knust, hun græd helt vildt meget, jeg blev bekymret" sagde jeg, han blev sur, "Jeg vidste det!" sagde han, han blev sur, "Hvis det hjælper, kan hun også godt lide dig" sagde jeg, "Kan hun det?" spurgte han, jeg nikkede, hans raseri fjernede sig, og han blev glad igen, "Hvis du ikke har noget imod det, jeg ville jeg gerne falde til ro nu" sagde han til mig, jeg nikkede til ham, og gik ud af værelset.
AYLEEN'S SYNSVINKEL.
Jeg blev færdig med alt mit hårde arbejde, og lagde det hele på plads igen. Jeg ville lige ind til Spencer, og sige godnat til ham, jeg havde allerede et værelse her på slottet, så når jeg havde sagt godnat, ville jeg gå ind på mit værelse. Jeg gik stille hen til hans kammer, jeg åbnede døren, gik ind, og lukkede døren efter mig igen, jeg vendte mig om imod ham, han sov, dynen var skubbet ned, så jeg ville lige dyne ham ordentligt, jeg gik over til sengen, og satte mig på den, jeg tog dynen, og dyndede ham med den, men pludseligt, tog han fat om mine arme, og åbnede øjnene, som om jeg skulle til at slå ham ihjel, "Spencer-Spencer det er bare mig" sagde jeg til ham, "Du forskrækkede mig" sagde han til mig, "Undskyld" sagde jeg stille til ham, "Jeg elsker hende" løb det rundt i mit hoved, da han sagde det til dronningen, jeg kigge intenst på ham, han kiggede også på mig, han holdte stadig mine arme, han tog sit hoved tættere på mit, jeg nærmede faktisk også mit hoved, intet kunne stoppe os nu, jeg lukkede mine øjne, og kyssede ham, han træk mig ned på sengen, så jeg lagde ned på sengen nu, han lagde sig over mig, vi kyssede stadig, og derfra blev det vildere.

Dronning Cecilia's synsvinkel.
Pigen kom ind på mit kammer, og nejede stille, "Kom her hen" sagde jeg, hun nærmede sig mig, "Hvad er dit navn igen" "Helena" sagde hun, "Kig op" sagde jeg, hun kiggede op på mig, hun havde flotte blå øjne, og glansfuldt kastanje-brunt hår. "Er du klar?" spurgte jeg,  hun havde gjort sig klar med det hele, den røde kjole, det flotte sminke, og de skindene smykker. Hun nikkede stille, "Gå så!" sagde jeg stolt. Hun skulle til at gå, da jeg fik et syn. Spencer var sammen med Ayleen, "Stop!" råbte jeg, hun vendte sig om, "Du kan desværre ikke gå der ind" sagde jeg, hun nejede og gik stille og opdragen ud, "Tro mig kære, det er ikke sidste gang jeg har kontaktet dig, der kommer en anden gang" sagde jeg, og kunne se på hende at hun blev glad, hun bankede på døren, og vagterne åbnede.

Ayleen's Synsvinkel.

Jeg vågnede op på sengen, liggende ved siden af Spencer, han sov stadig, jeg lukkede mine øjne, og ventede til at han vågnede, "Ayleen, Ayleen, vågn op" hørte jeg komme fra Spencer, jeg åbnede mine øjne, "Ja?" spurgte jeg, "Jeg elsker dig" sagde han, "Det gøre jeg også" sagde jeg, hvem skulle have vidst, at mig og prinsen elskede hinanden, han tog sin kåbe på, jeg vendte mig om, og tog min kjole på, jeg skulle til at gå, da han kaldte på mig, "Hvem har sagt du må gå?" spurgte han, og grinte, "Arbejdet kalder" sagde jeg, han rejste sig op, og gik hen til mig, han holdte mig på ryggen, og jeg lod mine arme hænge over hans skulder, han var højere end mig, så han tog sit hoved ned, og kyssede mig, jeg kyssede mig, han tog hovedet op igen, jeg krammede ham, og gik.

Ayleen's Synsvinkel.

Jeg vågnede op på sengen, liggende ved siden af Spencer, han sov stadig, jeg lukkede mine øjne, og ventede til at han vågnede, "Ayleen, Ayleen, vågn op" hørte jeg komme fra Spencer, jeg åbnede mine øjne, "Ja?" spurgte jeg, "Jeg elsker dig" sagde han, "Det gøre jeg også" sagde jeg, hvem skulle have vidst, at mig og prinsen elskede hinanden. Han tog sin kåbe på, jeg vendte mig om, og tog min kjole på. Jeg skulle til at gå, da han kaldte på mig, "Hvem har sagt du må gå?" spurgte han, og grinte, "Arbejdet kalder" sagde jeg, han rejste sig op, og gik hen til mig, han holdte mig på ryggen, og jeg lod mine arme hænge over hans skulder, han var højere end mig, så han tog sit hoved ned, og kyssede mig, jeg kyssede med, han tog hovedet op igen, jeg krammede ham, og gik.
Jeg tog en svamp og en spand, med vand i, jeg gik ud, og begyndte at vaske gulvet. Jeg nåede hen til trappen, da dronning Cecilia kom, jeg rejste mig op, bøjede mine knæ, og kiggede ned, "Deres majestæt" sagde jeg, "Hvor vover du at komme så tæt på min søn!" råbte hun, og gik med hastige skridt hen til mig, jeg sagde ikke et ord, hun kom helt tæt på, løftede sin arm, lagde den mod min hals, og skubbede mig ind i væggen, hun kvældede mig, op af væggen, hun løftede mig op af væggen, mine ben var ikke på jorden mere. Jeg kunne ikke få vejret, jeg åbnede min mund stort, "Hvis du kommer så tæt på min søn, dræber jeg dig næste gang!" råbte hun, og smed mig ned, jeg holdte mig på halsen, og fik vejret godt igen. Jeg kiggede op på hende bange. Hun gik. Hvordan kunne hun hvide det? "Sæt hende i det øverste tårn!" sagde dronningen, der kom nogle men hen til mig, bærete mig fra mine arme af, jeg begyndte at skrige, "Hjælp mig! Slip mig løs!" råbte jeg videre, ingen hørte mig, vi gik op af en masse trapper, og de smed mig ind i et lille rum, og låste mig inde, jeg satte mig på gulvet, og begyndte at græde, mon jeg nogensinde slipper løs igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...