Endless Love.

Denne novelle foregår i 1715. Hovedpersonen er en pige, som er 15 år gammel, og er forelsket i sin barndomsven/Bedsteven, som samtidig er prinsen, og som også kan lide hende. Hun arbejder på slottet, hvilket også føre til at de ses meget for tiden. Han tager det første skridt, men Ayleen/pigen stopper ham i det, han prøver på at kysse hende. Dronningen hader Ayleen, hun mener at hun er en pige, der er uopdragen, beskidt, og fattig. Dronning ville have at, Spencer/prinsen skal gifte sig med en royal prinsesse.
Prinsesse Hayley har et forhold til Jack, som hun gøre hemmelig, da han er krigere, og er bange for at fortælle det.

1Likes
2Kommentarer
1044Visninger
AA

17. Natten.

Tid: 03:03.
"Ayleen" hørte jeg, jeg vågnede op, jeg fandt mig selv udenfor liggende på Spencer's skulder, jeg kiggede på ham, "Spencer?" spurgte jeg, hvad laver jeg her og enda sammen med Spencer, "Ayleen? hvad sker der?" spurgte han, jeg satte mig op, "Undskyld deres majestæt" sagde jeg, "Ayleen, du skal ikke kalde mig får deres majestæt, højhed og så videre" sagde han, "Spencer?" spurgte jeg, "Ja tak" sagde han, "Og fortæl mig så hvad der er sket" spurgte han, "Jeg ved det ikke, deres majestæt" sagde jeg. Jeg var overrasket. Jeg prøvede at rejse mig op, men Spencer rev mig ned igen, min ene hånd landede ved siden af ham, og den anden landede på hans brystkasse. Jeg hørte hans hjertebanken. Jeg smilede lidt for mig selv. jeg kiggede på min hånd, og så nede på Spencer, han smilede til mig, hans hjertebanken gjorde mig på en måde lykkelig igen. Jeg kiggede på himlen, og kom i tanke om hvad der var sket, han træk mig oven på ham, "Av" sagde jeg, han rev i min arm, "Hvad er der?" spurgte han, jeg træk min ærme op, og kiggede på min arm, jeg havde fået et blåt mærke, "Hvad er der sket?" spurgte han, "Du træk i min arm igår, jeg fortalte dig at det gjorde ondt, men det blev bare hårdere og hårdere" sagde jeg, "Undskyld" sagde han, "Jeg kan ikke fortælle dig, hvor meget jeg er ked af det" sagde han, jeg gik ned fra ham, "Nej det er min skyld" sagde jeg, "Hvad?" spurgte han, "Jeg råbte af dig, og du blev vel bare vred" sagde jeg stille, "Hvorfor råbte du af mig?" spurgte han, "Du kan virkelig ikke huske noget? Så du var fuld!" spurgte jeg ham, "Beklager" sagde han, "Du bankede på døren midt om natten, det var heldigt, at mig og Arzi var vågne" sagde jeg, "Og hvem er Arzi?" spurgte han, "Min kusine" svarede jeg, "Jeg åbnede døren, og du kyssede mig, før jeg så hvem det var" sagde jeg han nikkede, "Du råbte at du elskede mig, og at du ikke var fuld, du blev ved med at kysse mig, og det irriterede mig en del, jeg tog det tæppe frem, vi ligger på lige nu, og spurgte om det var nok, du svarede at selv vores barn kunne sove hos os, så jeg råbte af dig" sagde jeg, "Det er jeg virkelig ked af" sagde han, han kyssede mig på hovedet, jeg lod mig rive med, "Du-du var mig utro!" kom jeg i tanke om, jeg flyttede mig fra ham, og satte mig op, "Ayleen, det kunne jeg aldrig finde på" sagde han, en tåre løb ned af min kind, "Dronningen viste mig det i hendes glaskulde" sagde jeg, "Du stoler ikke på mig?" sagde han, "Da jeg læste brevet, blev jeg meget chokeret, jeg skyndte mig ind til dronningen med det, og hun indrømmede alt, hun prøvede ikke bare på at skille os ad, men jeg følte at hun gjorde mig som et dårligt forbillede" sagde han, han satte sig op, han kiggede på mig, jeg så på ham, og vendte mit hoved om, jeg kiggede på træet, han lagde sin hånd på min kind, og vendte mit hoved, jeg kiggede på ham, han tog mit hoved tættere på hans med sin kind, jeg nåede helt hen til ham, jeg kunne mærke hans ånde, "Jeg kunne aldrig finde på at være dig utro" sagde han, jeg kiggede ind på hans store grønne øjne, "Aldrig?" spurgte jeg, "Aldrig Ayleen, du er min sol, når jeg kigger på solen blænder den mig sin skønhed, og det samme gøre din skønhed" sagde han, jeg smilede, han kyssede mig, jeg træk mig, og krammede ham stort, en tåre løb ned af min kind af glæde. Vi lagde os ned. Han holdte min hånd. Vi kiggede på stjernerne, han fortalte hvordan stjernerne var, og han fortalte om stjernetegn, han pegede på et par stjerner, "Du er fisken" sagde han, "Er jeg en fisk?" spurgte jeg og grinte, han grinede med "Nej, din stjernetegn er fisken" sagde han, "Og du er?" spurgte jeg, "Jeg er skytten" sagde han, "Man siger at fisken, og skytten er et godt par" sagde han, of smilede, "Jamen Narzli er også fisken" sagde jeg, og smilede, "Ayleen, du er lykken i mit liv" sagde han, jeg satte mig op, det gjorde han også. Jeg prøvede at rejse mig op, han rejste sig også op, han holdte mig stadig, "Du bør nok gå hjem" sagde jeg, jeg skulle til at gå et skridt, og væltede, Spencer væltede også, og enda ovenpå mig, han lagde sine hænder på hver sin side af mig, jeg kiggede på hans smukke ansigt, jeg åndede langsommere og langsommere, jeg lagde min hånd på hans nakke, og træk hans hoved ned til mit, og kyssede ham blidt, han træk sig, og kiggede på mig, han kyssede mig igen, og det blev vildere.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...