Endless Love.

Denne novelle foregår i 1715. Hovedpersonen er en pige, som er 15 år gammel, og er forelsket i sin barndomsven/Bedsteven, som samtidig er prinsen, og som også kan lide hende. Hun arbejder på slottet, hvilket også føre til at de ses meget for tiden. Han tager det første skridt, men Ayleen/pigen stopper ham i det, han prøver på at kysse hende. Dronningen hader Ayleen, hun mener at hun er en pige, der er uopdragen, beskidt, og fattig. Dronning ville have at, Spencer/prinsen skal gifte sig med en royal prinsesse.
Prinsesse Hayley har et forhold til Jack, som hun gøre hemmelig, da han er krigere, og er bange for at fortælle det.

1Likes
2Kommentarer
1032Visninger
AA

5. Jeg slipper fri!

Jeg rejste mig stille op, jeg kiggede mig omkring, der var en seng og lidt hø, jeg gik hen til døren "ER DER NOGET GALT I AT VÆRE FORELSKET?" råbte jeg, og slog på døren, jeg begyndte at græde, jeg gled langsomt ned af døren, og satte mig ned, "Det her er vidst din" var der en af vagterne, der sagde, de kastede halskæden ind til mig, hvordan fik de fat i den? Jeg kiggede på den, der er kommet ædelsten på den, den er blevet smuk, jeg tog den på, og gik hen til sengen, jeg lagde mig ned, jeg kunne mærke duften af Spencer på halskæden, jeg rejste mig op, og gik hen til døren, "Hvad har jeg gjort forkert?" spurgte jeg stille, de svarede mig ikke, jeg satte mig ned på gulvet, og lagde armene på mine knæ.
Døren åbnede sig, "Der er mad" sagde en af vagterne, og gav mig en brødbakke, der var brød og suppe, jeg begyndte at spise, jeg var så sulten. "Åben døren" hørte jeg en sige, det lød som Spencer, jeg rejste mig hurtigt op, og kiggede igennem døren, der var en lille åbning, og og nogle jern, så man ikke kunne slippe løs, "Spencer!" råbte jeg, han gik hen til mig, "Hjælp mig" sagde jeg, "Hvem har gjort det her?" spurgte han, jeg kiggede ned, og blev stille, "Spencer, Spencer, det var Dronningen" sagde jeg, han kiggede på mig med store øjne, "Er du nu sikker på det?" spurgte han, "Selvfølgelig, jeg ville aldrig lyve for dig" sagde jeg til ham, tårerne kom frem igen, "Du må aldrig forlade mig" sagde jeg til ham, "Det ville jeg hellere aldrig" sagde han til mig, "Jeg venter svar fra dig" sagde jeg til ham, lige før han gik, jeg satte mig til at spise igen.
3 UGER SENERE.
Jeg hørte ikke noget fra ham, ikke siden den dag. Døren åbnede sig, og der kom en med mad, "Hvad er der?" råbte jeg, og pegede jeg på væggen, han kiggede på væggen, jeg tog brødbakken, og slog ham i hovedet med den, han faldt ned på gulvet, jeg skyndte mig ud af døren, ned af den lille gang, og ned af de mange trapper, jeg nåede ved Spencer's soveværelses dør, jeg bankede på døren, jeg kiggede hele tiden over på trapperne, jeg bankede endnu engang, han åbnede døren, jeg skyndte mig ind, jeg kom til at skubbe ham, jeg løb over til ham, og krammede ham, han lagde sine arme om mig, "Spencer, jeg har sådan savnet dig" sagde jeg til ham, og lukkede mine øjne, han kyssede mig på hovedet, jeg fik en træng til at kaste op, "Deres majestæt, har de en tom spand eller noget?" spurgte jeg ham, han fandt en spand for mig, jeg havde den ene arm på maven, og den anden ved min hals, han gav mig spanden, jeg gik ud på balkonen, og kastede op i den, jeg gik ud i køkkenet, og tog noget vand, Spencer omfavnede mig om bag fra, jeg vendte mig om, "Må jeg tage hjem?" spurgte jeg ham, "Naturligvis, Sarah må være meget bekymret" sagde han til mig, jeg krammede ham, og tog af sted.
Jeg bankede på døren, moder åbnede den, "Moder!" råbte jeg, og krammede hende, "Ayleen min skat!" sagde hun til mig, jeg gik indenfor, og satte mig på sofaen, "Du må sikkert være sulten!" sagde hun, "Ja meget!" sagde jeg til hende, hun lavede noget mad, døren bankede, jeg rejste mig op, og gik ud for at åbne den, jeg åbnede døren "Deres højhed" sagde jeg, og bukkede mig, det var dronning Cecilia, "Kom indenfor" sagde jeg skrækslagen, hun gik indenfor, og satte sig ned, jeg gik ind i køkkenet, og noget på som dækkede mit tøj, det gjorde moder også, vi gik hen til hende, "Hør her, jeg ville gøre det her kort" sagde hun, vi stod foran hende, hun rejste sig op, "Jeg ville lave en besværgelse, jeg tjekker med det her lilla tryllestøv, om i har noget, der tilhøre min søn" sagde hun, jeg kiggede ned, jeg mærkede min halskæde, hun startede med min mor, hun startede fra hoved til tå, "Du har intet, smut" sagde hun, min mor nejede og gik, "Så mangler vi dig Ayleen" sagde hun, "Nej, vent" sagde jeg, "Han har givet mig denne halskæde" sagde jeg til hende, og tog den af, "Det er godt du er vaks, men jeg ville se alligevel" sagde hun, jeg kunne mærke noget varmt komme over mig, da hun startede, før hun nåede min mave, holdte mig på maven, jeg fik det lige pludseligt dårligt, og besvimede..
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...