Endless Love.

Denne novelle foregår i 1715. Hovedpersonen er en pige, som er 15 år gammel, og er forelsket i sin barndomsven/Bedsteven, som samtidig er prinsen, og som også kan lide hende. Hun arbejder på slottet, hvilket også føre til at de ses meget for tiden. Han tager det første skridt, men Ayleen/pigen stopper ham i det, han prøver på at kysse hende. Dronningen hader Ayleen, hun mener at hun er en pige, der er uopdragen, beskidt, og fattig. Dronning ville have at, Spencer/prinsen skal gifte sig med en royal prinsesse.
Prinsesse Hayley har et forhold til Jack, som hun gøre hemmelig, da han er krigere, og er bange for at fortælle det.

1Likes
2Kommentarer
1050Visninger
AA

13. Jeg kan ikke mere.

SPENCER'S SYNSVINKEL.
Tid: 03:46.
"Spencer, Spencer" hørte jeg, og vågnede op, "Ja?" sagde jeg træt, jeg åbnede mine øjne, og vendte mig om på den anden side, "Spencer" hørte jeg igen, "Ayleen" sagde jeg, og krammede hende, jeg kyssede hende på hovedet, hun kiggede på hendes mave, holdte omkring den, og kiggede på mig derefter, jeg lukkede øjnene, og rystede på hovedet som et nej, hun begyndte at græde, jeg lagde mig ned igen, og lod hende sove inde ved mig på min skulder, hendes tårer fald på mine skulder.
AYLEEN'S SYNSVINKEL.
"Så, så det skal nok gå" sagde han, "Vi får et andet barn" sagde han, jeg tænkte over det han sagde og faldt i søvn.
Tid: 11:32.
Jeg vågnede op på Spencer's pude, men selve Spencer var der ikke, døren åbnede sig, "Hvem er det?" spurgte jeg, "Det er bare mig" jeg så Spencer med en brødbakke, jeg prøvede at sætte mig op, "Nej, nej!" råbte han, og lagde brødbakken på bordet, og løb direkte over til mig, han rettede min pude op og hjalp mig op, "Tak" sagde jeg, han gik over til bordet, tog brødbakken, gik hen til mig, og lagde den på mit skød, "Tak" sagde jeg igen, han satte sig på den anden side af sengen, og dyndede sig, jeg begyndte at spise, "Spencer" sagde jeg, "Ja?" spurgte han vildt glad, jeg sukkede, "Jeg har tænkt over vores forhold" sagde jeg til ham, "Min graviditet var den eneste grund til vores ægteskab" sagde jeg, "Nu hvor jeg ikke kunne passe godt på den lille prins, tror jeg ikke at" mere nået jeg ikke at sige, "Ayleen" sagde han, "Jeg ville have at du slår op med mig" sagde jeg, det var ikke let at sige, "Ayleen" sagde han, "Nej Spencer" svarede jeg, "Har dronningen smidt en besværgelse over dig?" spurgte han, "Nej, det har hun ikke, og du skal da ikke hele tiden skylde skylden på deres moder" sagde jeg, "Hun har intet med det her at gøre" sagde jeg, "Jeg kan bare ikke mere" "Jeg slår op" sagde han før jeg nåede at slutte min sætning af, man kunne nemt se at han blev ked af det, "Spencer" sagde jeg, "Jeg ville have at du spiser hurtigt, og efter du har spist, så ville jeg have at vores forhold bliver som før i tiden, bedste venner, husker du?" sagde han stille, "Ja, deres højhed" sagde jeg. "Skal jeg tage brødbakken med mig?" spurgte jeg, "Ja, og jeg ville have at du arbejder på slottet igen" sagde han skuffet og chokeret, "Tak" sagde jeg, jeg tog brødbakken, og gik ud af værelset.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...