Endless Love.

Denne novelle foregår i 1715. Hovedpersonen er en pige, som er 15 år gammel, og er forelsket i sin barndomsven/Bedsteven, som samtidig er prinsen, og som også kan lide hende. Hun arbejder på slottet, hvilket også føre til at de ses meget for tiden. Han tager det første skridt, men Ayleen/pigen stopper ham i det, han prøver på at kysse hende. Dronningen hader Ayleen, hun mener at hun er en pige, der er uopdragen, beskidt, og fattig. Dronning ville have at, Spencer/prinsen skal gifte sig med en royal prinsesse.
Prinsesse Hayley har et forhold til Jack, som hun gøre hemmelig, da han er krigere, og er bange for at fortælle det.

1Likes
2Kommentarer
1036Visninger
AA

1. Har du følelser for mig, Spencer?

Jeg vågnede op af solens fantastiske stråler, jeg satte mig op, jeg strækkede armene ud, og gabte. Jeg skubbede stille dynen væk fra mig, og rejste mig op af den hårde træseng. Endu en hård dag på slottet venter mig, men det bedste ved det hele er, at jeg skal se Spencer igen, hver eneste morgen var jeg spændt på at se ham. Jeg nærmede mig mit tøj skab, jeg gik stille hen ad den knirkende trægulv, det lød uhyggeligt, men efter 10 år i samme rum, vænnede jeg mig til det. Jeg åbnede stille mit skab, og fandt min hverdagskjole frem, jeg gik tilbage til sengen, og lagde kjolen der, jeg tog mit nattøj af, og smed det ned på sengen, derefter tog jeg min kjole igen, og tog den op over hovedet, den sad fast ved mit hoved, "Jeg trænger til en ny kjole" tænkte jeg, jeg fik den lige så stille ned, der blev problemet løst. Jeg gik hen til mit spejl, som far havde købt til mig, hver eneste gang jeg så i det, ser jeg min far og mig selv, da jeg var 10 år gammel. Jeg fandt min børste frem, og børstede mit hår. Da jeg var færdig med det, lagde jeg min børste i skuffen, så foldede jeg mit nattøj, og lagde det ind i skabet, jeg redte også min seng. Da alt det var gjort, gik jeg stille hen til døren, tog fat i håndtaget, og snurrede den rundt, jeg åbnede døren, jeg gik ud af døren, og smækkede den i efter mig, jeg gik ned af gangen og ind i køkkenet, "Moder? Moder, hvor er du?" spurgte jeg stille, men intet svar fik jeg, "MOOOOODEEEERRR" råbte jeg, jeg ledte rundt i hele huset, der var ingen hjemme, hun var sikkert på indkøb. Jeg gik ind i køkkenet igen, jeg åbnede skabet, og fandt en dyb skål frem, jeg gik igennem spisestuen, og ind i dagligstuen, jeg holdte skålen med en hånd, og åbnede havedøren med den anden, jeg gik ud af døren, og ned af den lille trappe, med bare tæer ned til det træ far havde plantet. Det våde græs filtrede sig mellem mine tæer, vi var midt på efteråret så det lidt koldt udenfor. Jeg gik helt tæt på træet, for at plukke æbler, jeg kunne bedst lide de helt røde, så jeg rakte ud efter dem, jeg plukkede 3-4 stykker, og kiggede rundt på træet, jeg fandt en helt rød en, den så god ud, så jeg rakte ud efter den, men jeg kunne ikke nå den, jeg stod også på tæer, men det hjalp ikke, jeg sukkede, og kiggede ned, jeg kiggede op igen, jeg fik en idé. Jeg begyndte at klatre op af træet, træet var vådt, så jeg kunne nemt glide, men det stoppede mig ikke, jeg var ikke så nem at stoppe, så jeg klatrede op af træet, og holdte rigtigt godt fast på grenene, jeg satte mig på en gren, og kiggede over nabolaget, jeg kiggede mig lidt omkring, og stoppede mit syn ved slottet, jeg så Spencer kigge ud af teleskopet, jeg kiggede på hans flotte ansigt, og begyndte at dagdrømme om mig og ham..
SPENCER'S SYNSVINKEL.
"Og eh, de der træer derovre, Christopher" sagde jeg høj lydt, og pegede over på træerne, "Som de ville, deres højhed" sagde Christopher, jeg kiggede i teleskopet igen, jeg ledte efter træer, fordi vi skulle have brænde til vinteren. Jeg kiggede med teleskopet rundt over hele landsbyen, børn hoppede og legede, voksne køber ind bed boderne, "Hm.." sagde jeg, jeg kiggede lidt rundt, og tilfældigvis landede jeg ved Ayleen, hun kiggede rundt, og derefter kiggede hun lidt imod mig, hun vendte hovedet igen, og rakte ud efter et æble, så rød ligesom hendes flotte læber, "Christopher?" spurgte jeg, "Jeg ville ud af slottet Idag, og se lidt til folket, gør Lilje den hvide hest, klar til en lille ridetur" sagde jeg til ham, jeg vinkede kort til Ayleen, og gik ind på mit værelse, balkonen var inde på mit værelse. Jeg gik ud af mit værelses dør, og indtil moder, jeg bankede først på døren, og gik ind på hendes værelse, "Jeg ville ud og se til folket, jeg kommer nok hjem senere Idag" sagde jeg til hende, "Okay min kære dreng, men pas godt på dig selv" sagde hun til mig, jeg kyssede hendes hånd, og drønede ud af døren, jeg gik ud til stalden og ned til Lilje, hver gang jeg ser Lilje, kom jeg i tanke om Ayleen, vi legede hele tiden sammen, og vi plejede Lilje. Det var hende som navngav hende Lilje. Jeg satte mig på den hvide hest, og drog af sted gennem landsbyen, egentlig ville jeg besøge Ayleen. Imens jeg red gennem landsbyen, bukkede og nejede folket af mig, jeg blev overrasket over det, fordi sidste gang jeg var her, gjorde folket intet, så det blev jeg smirgeret over. Jeg red ned til Ayleen's hus, hoppede ned af hesten, løftede min arm, og bankede på døren, hendes moder åbnede døren, "Jamen dog goddag deres majestæt, hvad bringer dig hid?" spurgte hun mig, og nejede "Jeg ville egentlig snakke lidt med Ayleen" sagde jeg, hun kiggede skræmt på mig, "Hvad har hun gjort?" spurgte hun skrækslagen, "Intet, jeg ville bare snakke med hende, som du ved er vi barndomsvenner" sagde jeg til hende, hun blev lettet, "Bare kom indenfor, jeg kalder på Ayleen" sagde hun, jeg rystede på hovedet "Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej" sagde jeg og viftede med hænderne, "Jeg går ud til hende" Sagde jeg til hende, jeg kendte vejen, så jeg gik ind i dagligstuen, åbnede havedøren, og gik ud, "Ayleen" råbte jeg, og gik ned af trappen, jeg spredte armene, og rakte ud efter et kram.
AYLEEN'S SYNSVINKEL.
"Spencer!" råbte jeg, og gled ned af træet, "AAHHH" jeg udbrød et skrig, jeg landede på ryggen, jeg kunne høre Spencer løbe hen til mig, "Skete der noget?" spurgte han mig skræmt, "Av, min ryg!" sagde jeg, jeg låg ned på græsset, han løftede mig, jeg låg blidt i hans arme, "Nej, deres majestæt, du behøver ikke" sagde jeg, han rystede på hovedet, han gik op af den lille trappe, og åbnede døren, "Hvad er der sket" råbte moder, jeg holdte om hans nakke, "Hun gled ned af træet, og slog sin ryg" sagde Spencer, hun nikkede, og holdte sig på hjertet, han gik ned af gangen, og åbnede min værelses dør, han lukkede døren efter sig, med sin ryg, han gik hen til min seng, og lagde mig blidt på sengen, "Undskyld for besværet, deres højhed" sagde jeg til ham, og kiggede ned, "Hvor er du nu begyndt på det?" spurgte han, "På hvad, deres højhed?" spurgte jeg, "Du kalder mig deres højhed, og majestæt? Det plejede du da ikke før?" spurgte han, "Nej, men du skal jo snart være konge, og få dig en smuk brud, og få dig de smukkeste børn" sagde jeg, og smilede, han førte sin hånd til min hage, og løftede den op, jeg så nu inde i hans flotte øjne, han fjernede hans hånd, og lagde den på sengen, han smilede til mig, "Er mine ord ikke sande?" spurgte jeg, "Jo, naturligvis, men jeg vælger ikke hvilken som helst brud" sagde han, og lagde sin hånd på mig, jeg fik en varm følelse inden i, "Kan vi ikke gå udenfor?" spurgte jeg, "Men hvad med din ryg?" spurgte han, "Jeg har det fint, jeg blev jo overrasket da jeg så dig" sagde jeg til ham, "Sandt nok" sagde han, jeg rejste mig op af sengen, og holdte mig på ryggen, jeg gik ned af gangen, og tjekkede om min mor hun var i dagligstuen, med det var hun ikke, hun var sikkert inde i køkkenet. Jeg gik ind i dagligstuen, og ud af havedøren, Spencer gik bagved mig, jeg gik hen til træet, og begyndte at klatre i det, jeg satte mig på en gren, "Kom" sagde jeg til ham, han gik hen til træet, og begyndte at klatre op i det, han satte sig på grenen over mig, og kiggede på mig, "Hvad er der galt?" spurgte jeg, "Intet" sagde han, han lagde sin hånd på min, "Kan du se det æble?" spurgte jeg ham, "Ja, hvad er der med det?" spurgte han, "Jeg kan ikke nå det, og jeg ville virkelig have det" sagde jeg til ham, han rejste sig op, "Pas på de ikke falder" sagde jeg, han fik fat i det, og plukkede det, og han satte sig ned igen, "Her, det er til dig" sagde han og grinte, jeg elskede hans latter, han rakte mig æblet, og jeg tog imod det, jeg tog et bid af det, han kiggede på mig igen, han tog sit hoved tættere på mit, og jeg nærmede mig hans, han skulle til at kysse mig, men min gren begyndte at ryste, og jeg fald ned fra træet..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...