They don't know about us. (1D.)

Jessica/Jess og Harry, har altid været bedstevenner, sådan som et slags bror og søster forhold. Da Harrys karrirer bliver sat i gang bliver det rigtig svært for dem begge da, de for det første ikke har tid til at se hinanden nær så meget som før (også fordi at Jess faktisk er skuespiller, og er også ret kendt.) OG nu hvor de begge er kendte, og de tit bliver set sammen er der millioner af rygter om at de er kærester, hvilket de jo slet ikke er. De er begge to trætte af rygterne og bliver ved med at slå fast at de altså bare er venner. Og faktisk er det sådan at Jess er reeet forelsket i Harry, eller som hun foretrækker at kalde det 'et crush', men hun er langt fra sikker på om han har de samme følelser for hende, hvilket han faktisk har. Og det eneste de begge frygter er alt haten, rygterne, og hvad en forelskelse ville gøre ved deres venskab...

17Likes
15Kommentarer
1357Visninger
AA

4. Should i tell him?

Jeg sov ikke særlig meget den nat, hvis jeg overhovedet sov. Og jeg var også ret glad for at Harry ikke var der, han skulle ikke vide at jeg havde mareridt over en eller anden random pige der havde sagt jeg burde være død. Det burde hellere ikke gå mig så meget på, jeg havde jo mange gange før fået en del hade beskeder over twitter, facebook osv... Men jeg synte bare at det var noget helt, helt, HELT andet når at hun sagde det direkte til mig.  

Jeg sad oppe hele natten og tænkte over det, for vær eneste gang jeg bare døsede en smule hen fik jeg mareridt nogle underlige mareridt. Og udover at hun havde sagt at jeg ikke burde leve, havde hun også sagt at Harry fortjente edre end mig, og at jeg var en fed sæk.  Mange ting kunne man sige om mig, men tyk? Jeg havde aldrig set mig selv som tyk. Nej, faktisk havde jeg altid været rimelig tilfreds med min krop, jeg var slank, ikke for høj ikke for lille, og langt brunt hår, eller hvad farve det nu havde, for det havde jeg ærlig tal glemt efter alle de gange jeg havde farvet det. 

Desuden kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvordan jeg ville få betalt som hun tydelig havde sagt at jeg ville. Mit nummer lå ikke på internet, eller min adresse, jeg tvirlede på at min e-mail, eller andre personlige oplysninger gjorde, så i sidste ende ville det blive ret svært for hende at finde mig, men det gik mig på af helvedes til alligevel.

Og også fordi at det bare gav mig endnu mere lyst til at fortælle til Harry hvad hun havde sagt, og hvis jeg fortalte det til ham følte jeg at jeg ligesom også blev nødt til at fortælle ham at jeg kunne lide ham, og det var jeg jo faktisk ved da nogle paparazziere uden et liv og nogle sindsyge fans gik amok. Okay, amok er måske en overdrivelse, men jeg syntes virkelig de gik amok. Altså de rev i hans tøj, hans hår, og rørte ved  hans krop, og ikke nok med at det også skulle gå udover mg, at de var håbløst forelsket i en kendt.  Men jeg skulle nok nødig tale jeg var også ret vild med, ham og jeg var sikker på at det nok også var ret håbløst.  

***  

Jeg vågnede næste morgen med den vildeste hovedpine, ikke fordi jeg havde været fuld men fordi jeg havde siddet oppe det halve af natten. Og når jeg havde været for længe op og havde tænkt for meget fik jeg altså bare hovedpine. Og det første der slog mig da jeg vågnede var at jeg havde brug for en at snakke med som IKKE var Harry. 

Den første jeg lige kom i tanke om var April, søde og forstående April. Godt nok kunne hun også være en smule for sød og en smule for forstående, men udover alt det var hun sådan set en af de eneste ægte veninder jeg havde, som ikke bare udnyttede mig for berømmelsen og for at komme tættere på Harry.  Så efter at jeg havde stået op og fået mig selv til at se nogenlunde ud, (Det var godt nok ret svært efter som jeg havde røde rande under øjnene.) ringede jeg til April, som kun boede få gader væk.

"Hallo?" Hørte jeg hendes sukkersøde stemme sige i den anden ende af røret.

"Hejsa April," Sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile ved lyden af hendes stemme.

"Jess, er det dig?" Sagde hun, og jeg kunne hører at hun var ret overrasket men glad.

Og overrakelsen kom nok af at vi ikke havde snakket sammen i nogle måneder, eftersom jeg havde haft travlt med den ene og det andet, så skulle jeg til interview, så skulle jeg være med i en reklame eller noget helt tredje. 

"Jep, det er mig," Sagde jeg og pillede en løs tråd af i sofaen, mens jeg fortsatte. "April faktisk tænkte, jeg om du skulle noget i dag?" 

"Nej, det skal jeg overhovedet ikke!" Jeg kunne hører at hun var ret ivrig, hun var simpelthen så sød!

"Nå, godt så kom over til mig nuuu!" Sagde jeg nok en smule kommanderende hvor efter jeg lagde på og tændte for tv'et.

Jeg regnede ikke med at April kom, jeg vidste det. April brød aldrig aftaler, og hun var altid så sød og loyal, hende kunne man altid regne med. 

Og sandt som det var sagt, 10 minutter senere bankede det på døren og jeg rejste mig bare dovent op for at gå ud at åbne.  Da jeg åbnede døren var det første der mødte mig noget langt bølget hår, og et sødt smil, hvor efter hun bare gav mig verdens største krammer.

Hej Jess!" Sagde hun glad, hvor efter jeg gav slip og trak hende med ind i lejligheden.

"Wow, April jeg har savnet dig," Sagde jeg og smilede til hende, i mens hun tog sko og jakke af.  

Hun nikkede og smilede et smil der sagde 'Iligemåde'.  Jeg trak hende så med ind i stuen og placerede hende i sofaen, fordi der var jo faktisk en grund til at hun var her, og jeg tror også godt hun vidste at jeg havde ringet til hende fordi at der var noget der gik mig på.

"Okay Jess, ud med det hvad er det?" Sagde hun og lagde hovedet en smule på skrå. 

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle forklarer hende det, altså sagen var jo den at jeg var vild med Harry, men så mange ting gjorde at jeg ikke kunne være det men det var jo mine egne valg? Se der forvirrede jeg bare mig selv godt og grundigt. 

"Okay, altså der er denne her dreng... Som faktisk er Harry! og så var der en masse paparazzier, og fans og dødstrulser, og og.." Jeg tror ikke kun jeg forvirrede April, med den sætning men også mig selv. Hun så i hvertfald meget undrende på mig men lagde så en hånd på min skulder og sendte mig et bekymret blik.

"Okay.. Sig det lige igen langsomt, og så det er til at forstå," Sagde hun og sendte mig et af hendes små søde smil der gjorde en helt varm om hjertet. 

Og så tog jeg en dyb indånding og forklarede det hele igen, langsomt. Jeg fortalte om mine følelser for Harry, om fansne, pigen de gav mig truslen og under hele historien begyndte hun bare at se mere og mere bekymret ud. 

"Så... Du er forelsket i Harry... og du er sikker på han ikke er dig, fordi i bare er venner som bror og søster. Og hvis du nogensinde rører ham, eller kommer sammen med ham så bliver du slået i hjel af en fan du ikke engang ved hvordan ser ud, eller hvem er?" Sagde hun og så meget uforstående på mig i mens jeg bare nikkede.

"Mit eneste forslag er at snakke med Harry," Sagde hun så og trak kort på skuldrene.

Snakke med Harry? Nej ikke tale om! Han skulle intet vide overhovedet ikke, mere var der ikke i den sag! Selvom jeg godt vidste at jeg i sidste ende skulle fortælle ham det, det blev jeg jo nødt til. 

"Du ved godt at Harry intet skal vide om det her... ik'?" Sagde jeg efter en lang tænkte pause, nok for os begge to.

"Det er nok bedst han gør, Jess," Sagde hun med sin beroligende stemme og de blide øjne men sammetidig bekymret øjne. "Og hvordan kan du vide at han ikke føler noget for dig, hvis du ikke har spurgt ham?" 

Okay, den tanke havde jeg aldrig overvejet... Men hvorfor skulle han føle noget for mig? Der var så mange andre han kunne få, og jeg kunne slet ikke forestille mig Harry være forelsket i MIG. 

 

Heyooo! 

Okay, nu ved jeg at jeg ikke har specielt mange læsere.. Men jeg ville stadig publicere kapitler da det ikke forhindre mig i det :)

Jeg ved ikke endnu om der ville komme noget fra Harrys synvinkel, da jeg ved at jeg ikke er specielt til at skrive det set fra drengenes side..

Uh, og forresten, hvad syntes i om historien indtil videre? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...