They don't know about us. (1D.)

Jessica/Jess og Harry, har altid været bedstevenner, sådan som et slags bror og søster forhold. Da Harrys karrirer bliver sat i gang bliver det rigtig svært for dem begge da, de for det første ikke har tid til at se hinanden nær så meget som før (også fordi at Jess faktisk er skuespiller, og er også ret kendt.) OG nu hvor de begge er kendte, og de tit bliver set sammen er der millioner af rygter om at de er kærester, hvilket de jo slet ikke er. De er begge to trætte af rygterne og bliver ved med at slå fast at de altså bare er venner. Og faktisk er det sådan at Jess er reeet forelsket i Harry, eller som hun foretrækker at kalde det 'et crush', men hun er langt fra sikker på om han har de samme følelser for hende, hvilket han faktisk har. Og det eneste de begge frygter er alt haten, rygterne, og hvad en forelskelse ville gøre ved deres venskab...

17Likes
15Kommentarer
1392Visninger
AA

2. Am I in love?

 

1. Nogen gange spekulerede jeg over om jeg måske faktisk havde lidt flere følelser for Harry end bror og søster forhold. Jeg syntes bare det var begyndt at blive noget andet når han krammede mig, eller tog min hånd, det gav en helt anderledes følelse inden i. Og når han så på mig, eller når jeg så på ham... Jeg var efterhånden ret bange for at jeg var forelsket i ham, men jeg kunne da ikke være forelsket i ham? Kunne jeg? Nej, for det ville jo være skørt! Desuden ville han aldrig få de samme følelser for mig, det ville jo være som at blive forelsket i sin søster, og i mit tilfælde min bror og det kunne ikke lade sig gøre. Det var i hvertfald de tanker der fløj rundt i hovedet på mig da jeg sad der hjemme og så et interview med mig selv fra dagen før, og det var faktisk først der jeg lagde mærke til at jeg rødmede da jeg blev spurgt om jeg havde følelser for Harry, og det irriterede mig så meget. Hvorfor skulle jeg også rødme på de mest irriterende tidspunkter?! 

Mine tanker blev afbrudt af dørklokken der kimede ude fra gangen af, jeg havde kun jogging bukser og en nat bluse på fordi jeg ikke helt var stået op selvom den var ved at være 12. Så jeg håbede bare på at det ikke var paparazzier eller sådan noget, men jeg gik i hvertfald ud og stilte mig foran døren og gjorde mit sikkerhedstjek som jeg altid gjorde inden jeg åbnede døren for nogen.

"Hvem er det?" Ret åndsvagt, men hvis jeg ikke genkendte stemmen og ikke havde en aftale blev de ikke lukkede ind.

"En sindsyg fan der er ude på at splitte dit hjem af!" Og med det samme jeg hørte stemmen vidste jeg at det var løgn, for den stemme til hørte Harry. 

Så jeg åbnede bare døren og sprang ind i en krammer på ham, bare en gammel vane jeg havde, for ja Harry skulle bare krammes når jeg så ham. 

"Harryyyyy!" Sagde jeg da jeg lagde armene om ham, vi havde ikke set hinanden i en uge nu hvilket var lang tid for mig. 

"Jesssii!" Sagde han og krammede med, og jeg kunne hører på hans stemme at han smilte på samme tid.  Jeg trak mig ud af krammet og tog i stedet hans hånd og trak ham ind hvor efter jeg slap den, låste døren og trak ham med ind i stuen.

"Hvad laver du her?" Sagde jeg med et smil da vi satte os ned i sofaen.

Jeg syntes det var underligt at han havde tid til at komme og besøge mig da han havde haft ret travlt her det seneste stykke tid, med det nye album og alle interviewsene ham og drengene skulle til. 

"Jeg besøger dig?" Sagde han med et skævt smil. Hans dejlige smil, der fik mig til at smelte så meget og på så mange måder. Han var bare min Harry... Nej vent HVAD?! Jeg er ikke forelsket i ham, jeg er ikke forelsket i ham.

"Jaaa, men har du fri  dag eller hvad?" Sagde jeg og rullede øjne af ham, fordi han udmærkede godt vidste hvad jeg mente. 

"Ja, og jeg tænkte at jeg lige så godt kunne tage hen til dig." Sagde han med et smil.  Jeg var ved at være ret træt af hans smil da det faktisk bare fik mig til at kunne lide ham endnu mere. Okay.. Hvis vi nu kalder det er crush, er det ikke så slemt. Så jeg kunne godt sige: 'Jeg har et crush på min bedsteven' uden det ville være forkert, ikke?  

"Okay, men hvad har du så tænkt dig vi skal lave?" Sagde jeg og så rundt i min lejlighed.

Der var ikke særlig meget at lave her, selv ville jeg have forslået at vi tog ned i byen og tog på café eller sådan noget. Det ville sikkert skabe en masse opmærksomhed, men vi kunne jo ikke bare side inden for og glo hele livet.   

Hej alle, som nu læser denne fanfic. :)

- Første kapitel er ret kort, og måske en smuuule tamt men historien skal lige igang, og så skal der nok komme massere af spænding. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...