Life is for Living|One Direction|13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 9 jan. 2014
  • Status: Igang
Scarlet De'lue bliver som barn fanget i en storm i sin fødeby i Texas. Da stormen driver over, er hele byen samt dens indbyggere gået tabt. Alle, bortset fra Scarlet. Hun begiver sig videre, et ensomt barn, helt alene. Flere år senere bliver hun opdaget af politiet, som den pige hvis lig aldrig blev fundet. Eftersom hun stadig er mindreårig, bliver hun sendt hen til sin onkel, der bor i Los Angeles. Scarlet kender intet til sin onkel, men finder snart ud af, at han er kendt. Simon Cowell. Hun har i sin tid som hjemløst barn opbygget en facade, og vil for alt i verden opretholde den. Så da hun bliver tvunget til at opholde sig i hans hus, hvor fem specielle drenge har det med at komme og gå, bliver hendes plan om at holde sig på afstand af alle sat på vippen. For kan man ignorere sine impulser? Kan man vende sig bort fra, hvad der måske kan være ægte kærlighed? Kan man virkelig starte forfra? Eller kan man blot leve i fortiden, og glemme alt om et nyt liv?
CREDIT FOR COVER TIL GRETA TU.

58Likes
79Kommentarer
5876Visninger
AA

2. Just for a moment

 

Just for a moment, the world was full of pain

Just for a moment, my luck had finally run out

Baren er overfyldt. Jeg skrider ind i mine høje, sorte stiletter og modtager en del blikke fra de omkringsiddende. Selv i Vegas tiltrækker en pige som mig sig en del blikke. Misundelige fra kvinderne, anerkendende fra mændene. Jeg går direkte op til baren og sætter mig på en af de vakkelvorne barstole. Kvinden på barstolen ved siden af kaster et foragteligt blik på mit tøj, som der ikke er så meget af. Så kaster hun med håret, rejser sig, og går.

Jeg smiler skadefro. Jeg elsker opmærksomheden. Selvom den ikke altid er lige positiv. Men hvad fanden, hvorfor skulle jeg ikke skille mig ud? Desuden er det seks år siden... det. Politiet må for længst have droppet enhver mistanke om, at noget ikke er, som det skal være.

Bartenderen ser afventende på mig, men jeg vifter ham bare væk. Han får et lidt sammenbidt udtryk i ansigtet, der er arret og ubarberet, og går over til en af sine stamkunder. Jeg læner mig lidt ind over disken, folder armene under mine bryster, så de bliver presset fremad. En fyr lidt væk ser interesseret på mig, og jeg smiler lokkende. Han tager en slurk af sin øl og læner sig tilbage i stolen, mens han siger noget til en fyr ved hans side. Derefter rettes begge deres blikke imod mig. Jeg smiler igen, og retter så atter hovedet fremad. Nu kan det ikke vare længe.

Og ganske rigtigt. Få minutter senere kommer de to drenge op til baren. De sætter sig på barstolene der står tomme på hver side af mig. Jeg bedømmer dem til at være omkring nitten. Måske lidt ældre. Den ene er blond, mens den anden har brunt, halvlangt hår. Ingen af dem er lækre, men de går an.

 

"Hvad så drenge?" Spørger jeg lidt kækt, og sender dem begge et flirtende blik. De virker henrykte. Og ærligt talt, så forstår jeg dem godt. Få altså... Jeg er lækker. Hvis jeg var en fyr, ville jeg helt sikkert flirte med mig. 

"Hvad laver en smuk ung dame som dig helt alene, på en lørdag aften?" spørger ham med det brune hår, mens han flirtende gengælder mit smil. Okay, han har alt for meget selvtillid i forhold til sit udseende. Men jeg kan være ligeglad. Det er ikke ham jeg vil have. Jeg vil ikke have nogen af dem. Det er noget helt andet jeg er på jagt efter.

"Kedede mig. Min kæreste droppede mig for lidt siden, så jeg har brug for at... møde... nye mennesker." Jeg trækker på skuldrene, og forsøger at lade være med vise, at jeg har set det henrykte blik, de sender hinanden. Ja, jeg ved udmærket godt, at drenge har den opfattelse, at piger der netop er blevet droppet, er let 'bytte'. Det ved jeg personligt ikke noget om, jeg har aldrig haft en kæreste... Jeg har nu heller aldrig ønsket at have en. 

"Har du så mødt nogen af interesse endnu?" spørger Blondie, ligeså flirtende som den anden. Jeg kan næsten ikke holde mit smil inde. De har altså fattet min lille hentydning. Godt.

Jeg trækker på skuldrene. Piner dem. Bare lidt længere endnu. Så vil jeg have dem snoet om min lillefinger. Og når de vågner i morgen tidlig, vil jeg være over alle bjerge. 

"Det ved jeg ikke... men det kan der selvfølgelig ændres på. En sand gentleman kan måske vinde mit hjerte... og en sand charmør kan måske vinde... noget ganske andet..." Jeg lader sætningen gå ind, og bemærker svagt hvordan de flytter sig lidt rundt på stolen. Det virker næsten som om, der er noget i deres bukser der irriterer dem.

Brownie knipser hurtigt af bartenderen, der kommer over til os med hurtige skridt. 

"En drink til den skønne skabning ved min side." Jeg er næsten ved at begynde at grine. Han er godt nok plat! Jeg kamuflerer mit fnys med en tøset fnisen. Han hopper på den med det samme, og jeg kan mærke henrykkelsen i mit bryst. Lette ofre. Skønt!

Bartenderen skubber et shotglas over disken, og jeg løfter det op til læberne. Små dråber sidder på ydersiden af glasset, og da de rammer min hud, glider kuldegysningerne gennem min krop. Så bunder jeg glasset, mens de to drenge overværer mig med liderlige smil.

 

Døren smækker bag Blondie. Han lader dog ikke til at lægge mærke til det. Han er travlt optaget af at kysse mig på halsen. Brownie har et fast tag i min hånd, og han fører mig igennem noget, jeg mener, er en lejlighed. Jeg lægger, ligesom Blondie, heller ikke så meget mærke til mine omgivelser. Jeg er nødt til at koncentrere mig om dette, så jeg ikke bliver for fraværende. For det kan godt ske. 

Da Brownie skubber mig ned på en stor dobbeltseng, sørger jeg for at et smil pryder mine læber. De står begge over mig, og ser forventningsfulde ud. Jeg kravler hen til kanten af sengen, griber fat i deres hænder og trækker dem ned til mig. Madrassen giver sig, men ingen af os lægger meget mærke til det. Deres læber er igen på mig, deres hænder er på min krop, og jeg er langsomt gået i gang med at åbne deres bukser.

 

†††

 

Jeg vågner da første lysstråle rammer mit ansigt. Drengene ligger i sengen, begge sovende. Solen er først lige stået op, det kan jeg fornemme. Det er underligt, men det har jeg altid kunnet. Jeg har altid været i stand til at vågne, præcis når jeg ønsker. Det er ligesom et mentalt vækkeur i mit hoved.

Jeg løfter mig forsigtigt fra madrassen, og Blondie rykker lidt på sig. Jeg stivner et øjeblik men fortsætter så. Mit tøj ligger på gulvet, og jeg skynder mig at tage det på. Dynen ligger også på gulvet, så jeg har fuldt udsyn til deres nøgne kroppe. Jeg betragter dem, og fnyser meget stille, da Brownie i søvne gnubber sine ædlere dele. 

Jeg forlader værelset, og går ’på jagt’ i resten af lejligheden. Jeg åbner skuffer, skabe, skrin og æsker, og står til sidst med en god stak kontanter. Omkring to hundrede dollars, hvilket burde være nok til et stykke tid. Jeg går ud i gangen igen, og tager min taske, som jeg smed der i går aftes, og propper pengene derned. Så tager jeg en lang frakke på, jeg aldrig i mit liv har set før, og smutter.

Jeg skynder mig ud af opgangen, nervøs for om en af de to drenge skal vågne, og komme efter mig. Men der går nok først lidt tid, før at det går op for dem, at jeg har ’lånt’ alle deres penge. Ved ydredøren støder jeg ind i en ældre kvinde, der bærer en indkøbspose i favnen. På indkøb allerede?Ja ja, hvorfor ikke.

Hun er dog venlig nok, og holder døren for mig. Jeg takker hurtigt, og fortsætter så. 

 

Vejret er koldt og klart. Der er ikke en sky på himlen og den skarpe vind hvisler igennem trætoppene. Solens stråler oplyser kvarteret, men udsender ingen varme. Det er, mildt sagt, meget koldt, og jeg trækker frakken tættere omkring mine skuldre. Der er ikke mange biler på vejene endnu, så jeg går med faste skridt mod motorvejen. Om et par timer vil den være overfyldt, og jeg vil snildt kunne blaffe mig frem. Lige nu er jeg i Vegas, og jeg er nødt til at tage til en ny by, hvis jeg ikke vil risikere at blive anholdt for tyveri. Fængsel er ikke det værste, hvis det sker, mere det, at politiet vil have en temmelig god chance for at regne ud hvem jeg er.

Da jeg en times tid senere kommer til motorvejen, er bilerne så småt begyndt at køre. Jeg er efterhånden blevet vant til at gå lange distancer, og mine sorte Doc Martens støvler egner sig godt til formålet. Tasken, hvis rem hviler på min skulder det samme sted som altid, er lige tilpas stor til, at jeg kan have to-tre sæt tøj deri, samt pung og tandbørste. Jeg har ikke brug for en mobil, jeg har alligevel ikke nogen at ringe til.

Da klokken nærmer sig otte, bliver jeg samlet op ad en kvinde, der ser ud til at være i midt trediverne. Hun er på vej til arbejde, men har alligevel tid til at køre mig en time i retning af Overton. Der sætter hun mig af, ønsker mig held og lykke med min videre rejse, og fortsætter. Jeg blaffer mig videre, og efter nogle timer ankommer jeg omsider til Overton.

Det er begyndt at regne. Vejret er lummert og en smule fugtigt, og regnen føles varm imod mit ansigt. Jeg finder mig til rette i en gyde, op ad facaden til en natklub der endnu ikke er åben, og efter få minutter falder jeg i en urolig søvn.

 

Just for a moment, all of my nightmares came true
Just for a moment, my heart was broken in two

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...