Life is for Living|One Direction|13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2013
  • Opdateret: 9 jan. 2014
  • Status: Igang
Scarlet De'lue bliver som barn fanget i en storm i sin fødeby i Texas. Da stormen driver over, er hele byen samt dens indbyggere gået tabt. Alle, bortset fra Scarlet. Hun begiver sig videre, et ensomt barn, helt alene. Flere år senere bliver hun opdaget af politiet, som den pige hvis lig aldrig blev fundet. Eftersom hun stadig er mindreårig, bliver hun sendt hen til sin onkel, der bor i Los Angeles. Scarlet kender intet til sin onkel, men finder snart ud af, at han er kendt. Simon Cowell. Hun har i sin tid som hjemløst barn opbygget en facade, og vil for alt i verden opretholde den. Så da hun bliver tvunget til at opholde sig i hans hus, hvor fem specielle drenge har det med at komme og gå, bliver hendes plan om at holde sig på afstand af alle sat på vippen. For kan man ignorere sine impulser? Kan man vende sig bort fra, hvad der måske kan være ægte kærlighed? Kan man virkelig starte forfra? Eller kan man blot leve i fortiden, og glemme alt om et nyt liv?
CREDIT FOR COVER TIL GRETA TU.

58Likes
79Kommentarer
5875Visninger
AA

17. Blue and Grey

 One day there was a girl

Who fell in love with a boy from a

Different world

 

Jeg havde regnet med en skandaløs artikel. Ikke en kæmpe-rapport på midtersiderne, flere slørede billeder af Niall og mig, og en kæmpe overskrift på forsiden af bladet, der skreg ’Niall Horans nye flirt?’. Da Louis kommer hjem med bladet, står Niall og jeg bare og stirrer.

   ”Åh nej...” hvisker Niall.

   ”Åh gud..” hvisker jeg.

Et par sekunder står vi fastfrosset. Så flyver jeg frem, og flår bladet ud af Louis’ hænder. Shit, shit, shiiiit.

 

”… Niall Horan blev i går aftes spottet på en af de fineste restauranter i LA i selskab med en smuk mørkhåret pige (navn ukendt). De er før blevet set sammen, og der har været en del rygter, men ikke før her til morgen, er det blevet bekræftet. En kilde tæt på Niall har udtalt, at de to er meget fysiske, og de opholder sig begge i den kendte talentspejder og udvikler af pladeselskabet BMG i London, Simon Cowell's bolig i LA. Pigen har også selv fortalt en rapporter, at de to snart vil offentliggøre deres forhold. Hun nåede dog ikke at sige mere, før Horan kom over, og bad journalisten om at lade dem være i fred, for derefter at hive pigen væk.

Man kan derfor også stille spørgsmål ved, hvor godt Horan behandler sin nye flirt, for efter hans temmelig hårdhændede behandling af den stakkels pige, og det faktum at hun så godt udkørt og en anelse syg ud, vil tjene som beviser mod, at Horan er langt fra så blid som de fleste vil påstå…”

 

Jeg stopper med at læse, for der bliver en anelse for åndssvagt. Ingen ved sine fulde fem vil kunne tro, at Niall ville være i stand til at slå eller være voldelig over for en levende sjæl.

   ”Det her er simpelt hen for latterligt,” siger jeg, en anelse rystet over, hvordan nogle mennesker dog kan få sig selv til at skrive sådan noget forfærdeligt lort om en person, de ikke en gang kender.

   ”Det kunne da have været meget værre,” siger Niall, og går hen for at åbne køleskabet. Eftersom han har lært, at jeg er næsten – kun næsten – lige så madglad som ham, kaster han nærmest per refleks en myslibar hen til mig. Jeg griber den behændigt, og stirrer så igen på artiklen.

   ”Sikkert… Men alligevel… Har der virkelig været rygter om os? Jeg mener, helt ærligt…” Niall trækker blot på skuldrene. Han har ikke en gang gidet læse artiklen, men så vidt jeg ved, har Louis vist. Og pludselig lægger jeg mærke til en lille boks på den næste side med et uddrag fra teksten.

 

Den, smukke pige blev spottet for et par dage siden i selskab med Harry Styles, som også er medlem af det kendte boyband. De to holdt ifølge øjenvidner i hånden, og pigen blev set i sin ’flugt’ fra Styles’ lejlighed næste morgen.”

 

Det her skal drengene ikke læse. Det er lige meget med Louis, han ved jo allerede, at jeg, øhm, overnattede hos Harry, men Niall og de andre…

Jeg lukker bladet, og stikker det diskret – så diskret som jeg nu kan – ned bag en af puderne i sofaen. Niall står stadig med hovedet inde i køleskabet, men Louis’ øjne følger bevægelsen, og da jeg møder hans blik, er det spørgende. Jeg nikker over mod Niall, og Louis forstår.

   ”Scarlet, kommer du ikke lige med mig ud i haven, jeg har slet ikke fået vist dig rundt derude endnu!” Jeg smiler til ham, og følger med. Niall ser efter os med rynkede bryn, men følger ikke med. Da jeg lukker glasdøren bag mig, kan jeg se ham stikke hovedet tilbage i køleskabet. Louis tager forsigtigt min hånd, og fører mig forbi poolen, igennem den enorme have. Og jeg mener virkelig – enorme. En stor veranda, en pool, en lille sø og en labyrint af hække der fører hen til den. Et par bænke står omkring søen, og Louis trækker mig med hen til en af dem.

   ”Kan jeg så få hele historien, unge dame? Og du skal ikke spare mig for de grimme detaljer, glem at Harry og jeg er venner, lige nu vil jeg bare gerne vide, hvad der er sket, ikke?” Jeg nikker stille. Jo, jeg kan stole på Louis. Sjove, glade Louis, som lige nu slet ikke ligner sig selv. Alvorlige øjne, smukke, modne træk, og med en sørgmodighed over sig, som jeg aldrig har set før. Pludselig kommer jeg til at spekulere på, om jeg er den eneste, der havde en facade kørende.

Jeg fortæller ham historien, og er ikke så lidt bebrejdende over, at han ikke har fortalt mig, at Harry har en pige på slæb.

Da jeg nævner det, skærer Louis ansigt.

   ”Ja, Taylor… Jeg må indrømme, at grunden til at jeg ikke sagde noget, var, at jeg håbede, du måske ville kunne udkonkurrere hende… Altså hun er super sød, men… Ja, ikke lige min kop te.” Jeg fniser.

   ”Men jeg må helt ærligt indrømme, at jeg troede, Harry var anderledes. Han virkede bare ikke som det typiske røvhul, hvis du ved, hvad jeg mener.” Louis grynter lidt, halvt grinende.

   ”Men det er fordi, tro det eller ej, han ikke er et røvhul.” Jeg ser skeptisk på ham, men han vifter bare afværgende med hånden foran mit ansigt. ”Ja ja okay, måske var han en lille smule røvhuls-agtig med hensyn til, hm, du ved hvad… Men helt seriøst Scar, han er en fantastisk dreng! Eller mand, whatever. Han er skidesjov, og så tænker han altid på andre før sig selv.”

   ”Hm ja, jeg synes nu mest, det virker som om, han tænker mest på at få noget fisse, men hvad ved jeg.”

   ”Tal pænt, unge dame!” Han dasker mig på overarmen, og jeg rækker – bare en anelse barnligt – tunge af ham. Det er anden gang, han har kaldt mig ’unge dame’ indenfor cirka ti minutter, og det skal nødig blive en dårlig vane.

   ”Men helt seriøst Louis… Det er sådan lidt den eneste gang jeg rigtigt.. Har, du ved… Følt noget, og så…”

   ”Så ender det præcis som alt det andet – bare værre?” Jeg nikker uden at sige noget. For det er sådan, jeg har det. Det virker så enkelt, når Louis siger det, men det var lige præcis de ord, som jeg ikke selv kunne finde frem. Og nu har han fundet dem til mig.

   ”Scarlet, jeg er nødt til at være ærlig over for dig; det er ikke nemt, alt det der kærligheds-pis. Og, åh gud, det her kommer til at lyde ekstremt cheesy , men altså… Det virker som om, du virkelig føler noget for Harry, og det skulle ærligt talt ikke undre mig, for han er sgu en dejlig dreng, og tja… Hvis det er ægte, så må man bare springe ud i det.” Jeg ser ned i græsset, opslugt af egne tanker og det, Louis netop har sagt.

   ”Men hvordan ved jeg, at det er ægte? Hvordan kan jeg vide, at det ikke bare er et crush?”

   ”Det kan du ikke. Ikke endnu, i hvert fald. Men tro mig, der vil komme et tidspunkt, hvor det hele står klart. Et tidspunkt, hvor du bare kigger på en bestemt person, og ikke tvivler det mindste, hvor du bare ved, at det er ham - eller hende. Hvor du ikke ville tøve et sekund med at ofre dit liv for hans, hvor der ikke findes et gran af tvivl i dit sind. Tro mig Scarlet… Jeg ved det.”

 

Han smiler til mig, og jeg kommer til at tænke på denne Eleanor, som Niall sagde, var Louis’ kæreste. Er det hende, Louis taler om? Det giver jo meget god mening. Men det kunne jo også være en anden, måske findes der en pige et sted derude, som ingen andre end Louis selv ved noget om. Eller måske en fyr, who knows?

Jeg smiler tilbage til Louis, men inderst inde kan jeg ikke tro på, hvad han siger. For jeg kan ikke forestille mig, at finde denne person, og bare vide, at nu skal alting nok blive okay. For sådan noget sker jo ikke. Måske kan man føle sådan i et år, måske to, måske tre eller ti. Men et helt liv? Jeg tvivler.

   ”Tak Louis,” siger jeg sagte, og han trækker mig ind i et blidt kram. Det er fuldstændigt sindssygt, hvor meget de drenge krammer! Jeg tror, jeg har fået flere kram, imens jeg har været sammen med dem, end jeg har fået i hele resten af mit liv.

  ”Så lidt, Scar.” Han rejser sig, stadig med armen om min skulder, og vi går tilbage til huset.

   ”Nå, må jeg nu være med, eller skal I have flere hemmelige samtaler om, hvor meget I elsker mig?” spørger Niall, halvt muggen, halvt i sjov. Louis og jeg griner hemmelighedsfuldt, og begynder så at spise Niall’s mad, imens vi ignorerer hans højlydte protester og kampskrig – indtil han kaster sig ind over bordet, og vælter os ned fra vores stole.

 

Da Niall og jeg træder ud af hoveddøren for at gå en tur på stranden, kan vi høre højlydte stemmer, råb og tumult uden for muren. Jeg ser spørgende på Niall, der bare ser bistert på porten, og mimer ’journalister’.

   ”Jamen hvad vil de?” spørger jeg dumt, og ser forvirret rundt.

   ”De vil da vide, om der er hold i rygterne! De skulle jo gerne have noget at skrive om.” Jeg står i et par sekunder, og prøver at fatte, hvordan det dog kan være interessant for andre, hvem Niall Horan dater. Så får jeg en, muligvis meget dum, ide. Jeg overvejer det et sekund, men tager så Niall’s hånd i min.

   ”Lad os give dem noget at skrive om!”

 

Da vi kommer ud af porten, er vi omringet med det samme. Vi ignorerer spørgsmålene, ser bare lige ud, og knuger hinandens hænder. Niall havde set forundre på mig, men da han så mit blik, smilede han blot, rystede lidt på hovedet, og givet min hånd et klem.

Nu går vi altså imod stranden, alt imens de stakkels bodyguards forsøger at få presset journalisterne væk fra os. Hvordan drengene dog har kunnet leve med det i tre år, fatter jeg ikke. Det er helt forfærdeligt. De presser imod os fra alle sider, råber ubehøvlede spørgsmål og vores navne, de griber fat i os, hiver i os, og prøver at kæmpe sig forbi Paul og hans mænd.

Da vi når stranden, hvilket ikke burde have taget meget mere end to minutter, men nu har taget ti, er vi allerede udmattede. Derfor sætter vi os på sandet, stadig med hinanden i hånden, alt imens vi bare ser på bølgerne, der gang på gang kommer tilbage for at kysse kysten, ligeglad med, at den hver gang bliver sendt bort igen. Det er både smukt og umådeligt trist.

   ”Er det ikke hårdt?” spørger jeg sagte, og Niall nikker tavst.

   ”Er alle sådan? Også jeres fans?”

  ”Nogle er. Der er en del, der forstår at respektere vores privatliv, og ikke ligefrem angriber os, som de journalister der gjorde, men der er også nogle, som… Det er værst, når det er fans, fordi de jo elsker os. Derfor kan vi ikke bare bede dem om at smutte, og det gør en smule ondt, når man ved, at det er den eneste måde, de kan forstå at udtrykke deres kærlighed på. Nogle gange ville jeg bare ønske, at vi ikke var så kendte. Tro mig, jeg værdsætter det skam, men det kan også bare blive rigtigt hårdt, hvis du forstår, hvad jeg mener.”

Jeg siger ikke noget. For på en måde så forstår jeg det godt, men samtidig har jeg næsten altid haft det lige omvendt. Folk bryder sig som regel ikke om mig, og de eneste der nogensinde har værdsat mig, er de mænd, som har nydt mit ’selskab’. Det drengene oplever, er kærlighed udtrykt på en forkert måde, hvorimod det eneste jeg har følt i de sidste seks år, er lyst, had, vrede og ligegyldighed både fra mig selv og fra andre.

   ”Det skal nok gå, Niall. Og jeg ved godt, at det er sådan noget, som alle siger, og at det ofte bare er noget pis, men jeg tror virkelig, at alting nok skal blive okay en dag. Og indtil da så har du jo de andre drenge. Og mig… Du har også mig.”

Han ser ned på mig, og der er mere end bare taknemmelighed i hans blik. Han ser på mig med en form for ømhed, som ingen – ud over mine forældre – har udtrykt over for mig før. Og pludselig bliver jeg i tvivl om, hvorvidt det kys virkelig var en drøm.

Men jeg spørger ham ikke. Graver ikke efter svar. For dette øjeblik skal ikke ødelægges. Lige nu har en underlig følelse i kroppen, og den skal ikke forsvinde. Det er anderledes, end da jeg var sammen med Harry. Lige nu fylder en helt utrolig lykke mig – men samtidig føler jeg mig også trist. Som om jorden er ved at gå under, men at det lige nu ikke betyder det mindste. Fordi jeg er sammen med ham. Med Niall.

Og vi bliver ved med at se på hinanden, og det er som om tusind ord udveksles imellem os, ord, som vi aldrig vil kunne sige til hinanden, og pludselig behøver jeg ikke spørge ham, om kysset fandt sted, for jeg ved det. Der er ikke den mindste tvivl i mit sind, og jeg overvejer, om det er det her, Louis snakkede om tidligere. Og hvis det er, så er det ikke så slemt.

Og imens havet og kysten fortsætter deres lege, imens bølgerne forsigtigt slikker imod det bløde sand, der aldrig vil være helt uberørt af dets salte kys, ser jeg på drengen foran mig, ser hans skønhed og hans blik. Blikket, der ikke ser andet end mig. Og ømheden i blikket vokser, til øjets farver er så klare, at jeg kan drukne i dem, og jeg ved, at skulle jeg drukne i dem, så er det okay. Og vi siger ikke noget. Vi gør ikke noget. Ikke andet end at se på hinanden, og jeg har det som om, havet kunne stå i flammer, og jeg ville stadig ikke se andet end ham. Og spørgsmålet vender og drejer sig i mit hoved, men jeg vil ikke tænke over det, for lige nu behøver jeg ikke kende svaret. Jeg behøver intet andet end Niall. Men det bliver der. Og selvom jeg ikke tænker over det, behøver jeg ikke tænke over det. Jeg kender allerede svaret.

Er det sådan her det føles at elske nogen, som man ikke behøver miste?

 

And though one was dead and one was alive

For many years, their love did

Survive.


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...