Can I Be The One? (One Direction)

Der var et eller andet der slog Annes hjerte op.. Liam fra selve One Direction elskede hende, og hun kunne ikke tro det.. Hun kunne ikke fattede det. Hun havde sin kæreste Niklas, som hun havde været sammen med i flere måneder. Og så bare det, at hun mødte Liam, for første gang i KBH, efter en koncert, kunne forandre alt? Hun kunne ikke fatte det.. Selvom der gemte sig nogle følelser inde i hendes krop. Kunne hun ikke få sig til at sige noget... Hvad bliver Annes beslutning?

Indholder: Bandeord, (måske nogle gange) grimme/frække ord, pinlige optrin & perverse ting...
- Rent sagt.. Teenager læsning!:-)
Ville nok sige Dem, der mindre end 13, bør nok ikke læse denne movellas...

5Likes
10Kommentarer
864Visninger
AA

2. The beginning..

Jeg sad inde i vores dejlige stue i sofaen, overfor brandeoven, og læste mit blad, pakket ind i uldtæppet.

Hmm.. Altid en dejlig fornemmelse. Gid livet kunne være sådan her. Bare ligge overfor brandeoven, var bare sådan en helt dejlig følelse..

Mens jeg bladrede i mit blad, kom Travis hen til mig med sit legetøj.

"Mor, vil du hjælpe mig??", spurgte han forsigtigt.

"Gerne, hvad er der?", svarede jeg, og gik op fra sofaen.

"Det er far. Jeg kan ikke finde ham, sagde Travis, vi legede gemmeleg og nu er helt væk!?"

Jeg kyssede Travis på panden.. "Så må vi hellere finde ham, sagde jeg muntret, han burde være et eller andet sted?".

*

Det var da mærkeligt! Hvor pokker kunne han være?!? Nu havde vi snart gennemsøgt hele huset.

Det skal siges at det er et meget stort hus vi bor..

Min søn og jeg ledte alle steder. Hvor i al helvede var han?!?!

Undskyld en gammel vane..

"Mor tror du skal kigge inde i soveværelset", sagde Travis.

Hvorfor soveværelset? Liggede han der og sov? Uhh... Hvis han gjordte får han en lammer!

Ej, nej det ka jeg ikke få mig til... Ikke i dag.

"Tja, det er det eneste værelse vi ikke har kigget i", svarede jeg opgivende.

"Jeg skal altså på wc", sagde Travis og løbte ned af gangen.

Nå ja okay.. Hvis det skal ud, skal det ud. Og ikke ud af den anden ende..

Jeg mener opkast..

*

Jeg nærmede døren til vores soveværelse. Jeg trak i håndtaget, og åbende langtsomt døren op..

Jeg så der lå rosenblade på senge og gulvet, og nogle stearinlys var tændt.

Jeg gik mod sengen. Jeg lod mærke til at der var et brev, ved sengekanten. Jeg tog brevet og læste det i hovedet:

"Hjerteligt tillykke med bryllupsdagen min skat. Tænk at vi har været gift i så mange år? Det ikke til at tro. Jeg har altid følt, at vi har været sammen i alt evighed.. Tænk hvis vi kunne gå tilbage, til den dag vi mødtes. Det er en af de dage, jeg tænker på hver eneste dag.. Du er mit lys hver eneste dag. Du lyser min verden op. Du har givet mig en pragtfuld søn, som jeg deler mit hjerte med dig... I alt den tid vi har været sammen, har været enestående. Anne du er kvinden i mit liv! Håber vi aldrig bliver skilt fra hinanden! For jeg vil elske dig forevigt.. Jeg vil være der for dig! Uanset hvad.. Jeg elsker dig.. Liam"

Tårerne trillede langtsomt ned af mine kinder. Jeg var rørt.. Kunne bare ikke forstå hvordan jeg kunne glemme vores bryllupsdag? Sådan noget glemmer vi kvinder aldrig. ALDRIG! Men jeg burde havde bemærket det.. Eftersom her til morgen, lå der hjerteformede pandekager, og en flot buket roser på bordet... Hvordan kunne jeg glemme det? Jeg begyndte græde...

Jeg mærkede at to hænder omfavnede mig bagfra. Og et hoved der lænede op af mit.

Jeg nyd det stille øjeblik...

Jeg vendte mig rundt, og fangede Liams øjenkontakt..

Han havde verdens flotteste øjne. Brune øjne.

Jeg eeelsker brune øjne.

Han smilede til mig, og tørte mine tårer med at  kysse dem væk. Indtil han kyssede mig på munden..

Jeg kyssede igen, og nussede hans hår.

"Jeg elsker dig Anne Vinther Payne", sagde Liam, og holdte mig tæt ind til ham..

"Undskyld, at jeg glemte vores bryllupsdag, som jeg sjovt nok sagde først, jeg glemte alt om vores dag! Det må du godt nok undskylde".

Liam grinede bare, og kyssede mig på panden.

"Det skal du ikke tænke på skat", svarede Liam

"Jeg elsker også dig Liam", mindede jeg Liam på, og gav et hurtigt kys..

Døren blev åbenet, og der stod Travis med sin skildpadde bamse..

Han var den søn jeg aldrig fik..

Jo, altså.. Han er den eneste jeg har.

"Kom her over sønnike", sagde Liam og gik på knæ, og rakte sin arme mod ham..

Travis løbte hen til ham, og Liam fangede ham i en krammer.. Travis lå sit hoved på Liams skulder, imens Liam rejste sig op.. Jeg smilede og kyssede Travis..

"Mor.. Lolly er træt", svarede Travis..

Det er hans bamses navn. Og Lolly var navnet på Liams første skildpadde..

"Tror du hun skal ind og sove?", nævnte Liam.

Åh.. Børns fantasi nu om dage.. Det var kun middag.. Han var så dejlig. Min lille skat..

"I skal måske begge to have en middagslur inden i aften", svarede jeg og tog Travis over til mig..

"Sov godt min søn", kærtegnede Liam..

*

Travis lå stille i sin seng nu, og jeg listede stille ud af hans værelse..

Jeg kunne huske der vi skulle bestemme, hvordan hans værelse skulle se ud. Jeg mente en smart racerbane værelse ville være perfekt. Og så en racerbil seng. Jackpot! Men Liam og jeg blev enige om et enkel værelse til at begynde med.. Så kunne Travis bestemme senere hen hvordan værelset skulle se ud. Når han blev 5år. Det blev bare ikke en racerbane, som jeg tænkte, men et undervands tema.. Han var faldet pladask for havskildpadder. (Måske skyldes det for, at Liam og jeg valgte en skildpadde bamse til ham, den dag han blev født..) Men uanset hvad elskede jeg ham højt. Han var min halvskildpadde. Min lille padde..

*

Jeg gik ned til stuen. Der sad Liam og kiggede i noget, jeg ikke ved hvad?

Jeg kom nærmere der jeg bemærkede, at det var vores scrapbog..

En bog min veninde lavede til mig og Liam, den dag vi blev gift..

Der var vist over flere tusindene billeder i.. Og min veninde tager også mange billeder, når vi var ude til noget.. Sjovt havde hun billeder fra den første dag, hvor Liam og jeg vi mødtes. Se den bog var ganske special..

Tak til dig!!

"Tænk bare alle de her ting vi har været igennem?", smilede Liam

"Og alle de her år der er gået?, svarede jeg, de er bare gået sådan her *glisp*?".

Jeg satte mig ved siden af ham på sofaen.

"Kan du huske noget?"

"Som hvad Liam?"

"Det første år.. Du ved. Der hvor vi mødtes?"

"Jo, det kan jeg sagtens. Jeg har en hukommelse som en abe"

En abe?! Hvor kom den fra?

Liam grinede og tog mine hænder..

Han nussede den langtsom med sin tommelfinger..

Vi kiggede på hinanden et stykke tid..

"Anne?"

"Liam?"

"Det er jo vores bryllupsdag.. Skal vi genfortælle hele??", spurtge Liam.

Jeg smilede.. "Tja, det begyndte jo med koncerten i København.....

_________________________________________________________________________________

Første del!!!

Hvad synes i om den?? Kom gerne med foreslag, hvad der sker i næsten del af  "Can I Be The One?"

Undskyld med at der gik en hel uge inden, jeg kom igang med først del.. Undskyld!

Også undskyld hvis der er en del stavefejl (hvis i finder nogle;-)

Mange hilsner fra Mig:) xxx

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...