But.. I'll love you endlessly {1D}

Valerie Birmingham er en ganske almindelig pige på 18 år. Hun lever et ganske normalt liv. Hun bor i et hus i London, hverken for moderne eller for gammeldags, men traditionelt. Hendes familie består af hendes mor, far, bror og hende selv, far, mor og børn. En kernefamilie. Hun går en normal skole, hun går i en normal klasse, får almindelige karakterer og fokuserer ret meget på sin uddannelse og fritidsarbejde. Mens alt dette foregår, har hun en kæreste. Devon. Han er kendt for at være hjerteknuser, men hun er helt sikker på at det har ændret sig.
I hvert fald ændrer hun sig. Hun møder nogle drenge, hun ved ikke engang rigtigt hvem de er, hun har set dem til en koncert engang, men den her gang skal det vise sig at ændre hendes liv. Problemerne med kæresten hober sig op, problemerne i familien bliver værre og hun føler sig forkert.
For første gang mærker hun de virkelige forandringer ved sig selv, sin krop, og sine følelser.
Følg Valerie gennem hendes livs følelsesmæssige rutschebane.

4Likes
5Kommentarer
822Visninger
AA

3. It's mine, don't you dare...

Fire lysende neon tal som blinkede, var det der vækkede mig den morgen. Jeg åbnede stille mine øjne, men måtte knibe dem sammen igen på grund af lyset fra mit ur. 06.40, stod der da jeg begyndte at rejse mig fra min seng, og i det øjeblik jeg svingede min ben over kanten, strakte jeg mine arme over hovedet i et gab. Jeg var gået for sent i seng, igen. Et suk fyldte min mund i det øjeblik jeg kom op på benene, for derefter at traske dovent hen til vinduet for at rulle mine gardiner op. Lyset blændede mig, og igen, måtte jeg knibe mine øjne sammen og dreje hovedet en anelse væk. Langsomt gik jeg ud mod badeværelset ude på gangen, heldigvis var min lillebror typen der sov længe, så jeg fik altid badeværelset for mig selv, i hvert fald når jeg stod op på en tid som dette.

 

Jeg åbnede døren, for at træde ind i det lune rum, hvor varmen og fugten lagde sig om min krop, inden jeg lukkede døren bag mig og låste. Mit blik ramte spejlet ved min side, og jeg kunne ikke lade være med at smågrine over mit hår og min trætte øjne. Hurtigt, trak jeg min t-shirt over hovedet og derefter mit undertøj. Vandet blev der hurtigt åbnet for, mest af alt fordi det alligevel blev for køligt at være helt nøgen uden at være under det varme vand. Jeg trådte ind i bruseren, og mærkede det lune vand på min krop, mens jeg mærkede en afslappende følelse bruse i min krop. Et suk brød ud mellem mine næsten samlede læber, inden jeg trådte ud af badet med tanken om, at jeg også havde andre ting at tage mig til.
Det første jeg gjorde, var at tage min morgenkåbe på og vade direkte gennem gangen for at nå mit værelse. Det gjorde jeg stort set hver morgen, så det var efterhånden normal procedure.

 

Endelig fik jeg åbnet mit skab, hvor det første der skete, var at et par af mine bukser faldt ned i mit hoved. Typisk, god start på morgenen, igen. Jeg sukkede svagt, og fik ved tilfældighed fundet noget undertøj, et par sorte skinny jeans, en sort bandeau og en gennemsigtig, hvid skjorte.
Med rolige træk, fik jeg mit tøj på og måtte kort betragte mig selv i mit vægspejl. Mit våde hår hang ned langs min højre skulder, hvor jeg så besluttede mig for, at det måske var en god idé at tørre det.
Min hårtørrer lå i en skuffe ved min side, så der gik ikke lang tid før jeg fik den sat i stikkontakten for at tørre mit hår.

"Vaaaal!", lød det nedefra. Min mor var tydeligvis kommet op, uden jeg havde hørt noget, "Der er morgenmad, så skynd dig nu!"
Et suk fyldte min mund, men da mit hår efterhånden var tørt, kunne jeg godt gå nedenunder. Min dør blev åbnet, og foran mig stod Sebastian, min lillebror, med et drilskt smil krusende over sine læber. Han tog min mobil, som stadig lå på mit bord, og så løb han, med mig lige i hælene.
"Seb! Din klamme nar! Kom så med den!" råbte jeg irriteret efter ham, mens vi løb ned af trappen. Han grinede blot, og jeg blev bare mere og mere irriteret. Det måtte ligge til det røde hår.
"Så, rolig nu unger," kom det fra min rolige mor som satte morgenmaden frem på bordet, da vi kom ned.
"Giv din søster hendes mobil," sagde hun derefter og smilte over mod mig for at bløde mig op. Grinende, lagde han min mobil på bordet og jeg tog imod den.
"Dumme unge.." mumlede jeg. Lad mig lige informere jer om, at min bror og jeg har et virkelig godt forhold. Vi er bare tit meget.. Søskende-agtigt.


***


Forsinket. Igen. Sådan var det næsten hver morgen, godt nok kom jeg faktisk aldrig for sent, jeg havde bare altid travlt. Jeg cyklede ind i cykelskuret, og fik hurtigt låst den inden jeg gik op mod indgangen. Her i London var der tit røverier, i hvert fald omkring cyklerne på min skole.. Faktisk blev min cykel engang stjålet herhenne, derfor låser jeg den altid!

Jeg fik hurtigt åbnet døren, hvor min veninde med det samme kom løbende hen og faldt mig om halsen.
"Wow! Rolig!" grinte jeg til hende, da det sjældent var den reaktion hun havde på at se mig.
"Jamen.. Jamen.. Jeg ville bare sige tak for koncerten i fredags! Det var mega vildt! Fuck det var vildt! Og Zayn rørte min hånd.. Faktisk ville jeg slet ikke have vasket den, men det var lidt for ulækkert..." sagde hun så, vildt hurtigt.. Så jeg var ligefrem nødt til at kæmpe for at følge med i hendes udtale, men jeg nikkede blot.
"Hed han Zayn? Nå.. Jamen, ja.. Jov.. Det var da meget fedt," sagde jeg med rolig stemme. Min veninde er forresten virkelig meget One Direction fan, og hun fik mig lokket med til en af deres koncerter i fredags. Det havde vel været okay, men jeg havde egentligt ikke rigtigt gidet høre det. Jeg er ikke til pop musik. Hun betalte til gengæld, hendes familie havde også røven fuld af penge, undskyld mit sprog - Men sandheden er sådan jo?

Timerne her var altid langtrukne, men jeg følte mig tvunget til at følge med, jeg var nødt til at kæmpe for at nå op på min mors niveau. I hvert fald i følge de ambitioner hun nu havde for mig. Et suk fyldte min mund, da min lærer snakkede videre om bølger og lyd, mens jeg blot sad og skrev ned. Jeg sendte et smil over mod min veninde, som sad ved min side, på Facebook.
Kald mig mærkelig, kald mig hvad du vil, men jeg er ikke så meget til det der Facebook.. Jo, jeg har altid brugt det, men jeg er næsten aldrig derinde. Jeg er stort set altid på Twitter! Den eneste grund til at Isabella var på Twitter, var for at følge de der One Direction fyre..
Det gad jeg i hvert fald ikke spilde min tid på.

En melodi over højtalerne indikerede, at det var ved at være tid til pause. Endelig, tænkte jeg lidt for mig selv, fysik var dødssygt her om formiddagen. Mine ting var pakket hurtigt sammen og inden du ville kunne sige "Pause", var jeg ude af døren.
I samme øjeblik kom Devon gående nedad gangen, og vinkede til mig. Mine kinder blussede automatisk og blev mere lyserøde, en meget stor kontrast til min blege hud.
"Hey smukke," lød det fra ham og vores læber mødtes i et blidt kys, mens mine knæ rystede under mig af begær.
"Hej du," grinte jeg mod hans læber og trak mig en smule væk. Han arm lagde sig omkring min talje og jeg kiggede op på ham. Han var en del højere end mig, men det klædte os.. Det var i hvert fald, hvad folk sagde.
"Hvad skal du så i dag?" spurgte han med rolig stemme, jeg vidste godt hvad han hentydede til. Han var ivrig, det var nok fordi, at vi endnu ikke havde haft sex og sådan, men.. Jeg var bare ikke klar endnu. Har jeg nævnt, at jeg er jomfru? Nej, okay. Det er jeg. 18 år og jomfru..
"Øh.. Jeg skal på arbejde," svarede jeg, og kiggede afventende på og forventede et skuffet blik, men det kom ikke den her gang.
"Sov hos mig i nat.." kom det fra ham, og mit blik ændrede sig pludseligt og mit ansigtsudtryk ændrede sig. Overraskende..
"Så hent mig, klokken 18!" grinte jeg til ham, men jeg kunne ikke lade være med at blive en anelse nervøs over situationen..


***


Jeg smed min taske fra mig og gik roligt hen mod eleverne der sad og så helt afventende ud.
"Hej venner," smilte jeg til dem, og lænede mig mod klaveret bag mig, "jeg regner med, at vi bare begynder, hvor vi slap sidst.."
Eleverne nikkede interesseret og stillede sig over til klaveret, som jeg placerede mig bag.
"Maria, du starter bare når du er klar.." sagde jeg blidt, og begyndte at spille da Marias søde børnestemme fyldte hele rummet. Et smil ramte mine læber, hvorefter jeg nikkede til den næste solist og så til koret. Selvom jeg godt vidste, at sang ikke var deres passion så skadede det ikke at slippe sig løs på den måde engang i mellem.
"Super godt venner! Jeg synes vi lader den ligge her for nu og så tager vi fat på instrumenterne," sagde jeg så og rejste mig fra klaveret.

Da vi efterhånden havde siddet et godt stykke tid med guitarerne i vores arme og spillet, de blev bedre og bedre, hver og én, bankede det på døren. En mand trådte ind ad døren, og selvom jeg godt vidste hvem han var, anede jeg ikke hvad han lavede her.
"Valerie, kan vi lige snakke et sekund?" spurgte han med det samme. Uhøfligt af ham, at han ikke kunne hilse på eleverne, men jeg nikkede alligevel og gik med ham ud.

Mit blik betragtede ham mistænksomt da han begyndte at tale.
"Jeg har fundet en hjælpe lærer til dig.. Jeg ved godt, hvad du tænker nu.. Men du skal virkelig være glad for det, han er virkelig dygtig.." sagde han så, med rolig stemme.
"Hvad? Jeg har ikke brug for hjælp? Jeg kan sagtens klare det selv!" sagde jeg, måde en smule for oprevet over beskeden.
"Der er ikke noget at tale om, han kommer senere i dag." kom det en smule irriteret fra ham, så jeg nikkede blot og sukkede.
Hvad bildte han sig egentligt ind? Vi var ene piger, jeg fik knap nok penge for det.. Hvor var det bare unfair af ham..

Igen, sad jeg sammen med pigerne og spillede guitar, jeg lærte dem akkorder og jeg syntes egentligt selv, at det gik ret godt. Ind til vi blev afbrudt igen, for ind kom han. Irriterende som han var, bankede han ikke engang på, og så gik det op for mig, at jeg havde set ham før. Og tydeligvis, var jeg ikke den eneste der havde set ham før, for pigerne gik amok. Dér kunne jeg se det, selvfølgelig.. Selvfølgelig var det en af dem.

________________________________________________________________

Jeg ved godt, at der måske ikke er så meget spænding - Eller overhovedet ikke faktisk, men det kommer selvfølgelig først længere henne! 

Hvem tror i det er? Eller, hvem vil i helst have det er?! 
Kom gerne med forslag til, hvad i vil have der skal ske!

Forresten, er det ikke rettet igennem, jeg håber i overlever.

I er alle dejlige <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...