Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3621Visninger
AA

6. What's wrong? -

                                                      Lissa's synsvinkel

Jeg havde ikke set Adelaide i snart en uge. Ikke siden festen. Jeg havde ringet et par gange, men havde haft travlt med terminsprøver, så havde ikke rigtig tænkt videre over det. 

Men i dag hvor jeg lige var kommet tilbage fra fælleskøkkenet, gik jeg forbi hendes dør. Jeg stoppede op da jeg kunne høre hendes støvsuger inde på den anden side.

"Adelaide!" Sagde jeg og bankede på døren.

Der blev helt stille.

"Adelaide, altså jeg ved godt du er der inde?" 

Der gik nogle sekunder men så hørte jeg hendes fodtrin.

Hun puslede med låsen, og stak så hovedet ud og kiggede på mig.

"Ahh, hey Lissa hvad så?"

Jeg kiggede lidt underligt på hende og sagde,

"Øhm... Ikke så meget, har ikke rigtig talt med dig siden festen, det virker lidt som om du undgår mig?"

Jeg lagde mærke til at hun hurtigt missede med øjnene, men grinede så overbærende og sagde,

"Nejnej, jeg har bare haft viiiiiirkelig travl du ved. Men hey, jeg laver ikke så meget lige nu, vil du med ind og hænge ud?"

Jeg nikkede og trådte ind på det altid velduftende og rene værelse.

"Hey, ved du hvad der er sket?" Sagde jeg efter en et par timer vi havde fået til at gå med lektier, og alle mine nye filosofiske citatbøger jeg altid ævlede om.

Jeg havde en svaghed for filosofi. Jeg elskede det. At tænke over helheden i alt ting, sætte hele ens verden i perspektiv og møde nye sider af sig selv man ikke tænkte, sider der kunne komme frem ved blot ord skrevet på papir.

"Næh, hvad er der sket?" Sagde hun imens hun bældede sin kop te.

"Mig og Zayn vi... Ja, vi ... gjorde det!" Sagde jeg med et umodent fnis og væltede om i sengen fordi jeg syntes at det var så befriende endelig at sige det til nogen. Jeg kiggede atter på hende, og tyede en hvis forvirring i hendes øjne, men det blev hurtigt udvekslet med et grin hvor efter hun sagde,

"What!? Serisøt? Var det godt? Og hvornår!?"

"Til festen! Altså ikke midt i festen, det vil være underligt du ved, men den nat! Og det var virkelig skønt! Det gjorde ondt, men det var også vildt spændene!" Sagde jeg og hoppede lidt.

Hendes smil falmede lidt imens hun sagde,

"Var det til festen? Altså din fest, for en uge siden?"

"Ja den fest? Hvorfor?"

"Nåh, ikke for noget," Sagde hun usikkert og roede efter et eller andet på hendes skrivebord som hun endte med ikke at finde.

"Adelaide?" Sagde jeg afventende i en landtrukken tone.

"Ja!?" Sagde hun hurtigt og kiggede på mig.

"Har du egentlig prøvet det endnu?"

Hun missede tydeligt med øjnene denne her gang, men i stedet kiggede hun bare ned i hendes skød. Hun rømmede sig besværet, men sagde så,

"Nej da, du ved jeg giver mig sgu da ikke bare hen til hvem som helst! Jeg venter på den rigtige. Tror du ikke også lige jeg ville fortælle dig det hvis det var!?" 

Hun satte et lille usikkert grin på til sidst og kiggede intenst på mig.

"Heh, nå ja det ved jeg, men det kunne d godt være ik?"

Jeg smilede til hende og kiggede endnu engang ned i min bog.

Vi kan vel alle sammen blive enige om at hun opførte sig underligt. Hun plejede at være usikker i større forsamlinger, men da ikke omkring mig. Der plejede vi begge at være pænt skøre og bare have det sjovt. Hvad var der sket? Hun virkede lidt fraværende så jeg regnede ikke med at jeg ville kunne få noget som helst du af hende, men jeg skulle nok finde ud af det før eller siden.

Hun ville vel fortælle mig det?

Nå, men jeg vidste i hvert fald at hun trængte til at komme ud af det lille klemte værelse.

Så jeg sprugte hende:

"Hey, mig og Zayn tager i biffen i morgen, har du lyst til at ta med?"

Hun kiggede op på mig, tydeligevis overvejende over hvad hun skulle svare.

"Øhm, det passer ikke så godt, du ved skole og sådan noget..."

"Det er lørdag i morgen?" Sagde jeg i en tone der fremhævede at hendes svar var dumt og bare en dårlig undskyldning.

"Nåh, hehe, det ved jeg da godt, jeg skal bare alt muligt du ved..."

Jeg kiggede lidt irreteret på hende, for jeg vidste godt at hun ikke skulle ALT muligt. Hun lavede nemlig ikke ALT muligt. Huns sad for det meste på sit værelse og øvede klaver og læste lektier eller så film. Det var det hun godt kunne lide. Hun gik ikke rigtig til fester, og de eneste gange hun gik udenfor var når hun skulle i skole, købe ind, og enkelte gange krydsede hun gårdhaven for at gå lidt over i fællesrummet, hvor hun en halv time efter, ville forsvinde igen.

Tsk... Alt muligt, hvor dum troede hun jeg var?

"Okay... Er du sikker på at du ikke bare lige har et par timer fri?"

Hun kiggede op på mig og rystede på hovedet.

Hvad var der med hende. Jeg havde lydt til at spørge og samtidig ikke. Havde hun et problem med Zayn? Kunne hun ikke lide ham? Det kunne da ikke passe... Zayn var en rolig fyr, med situationsfornemmelse, og han havde da ikke krænket Adelaide på nogen måde? Ikke af hvad jeg vidste af i hvert fald. Og hvis hun virkelig ikke kunne lide ham, så kunne hun da bare for fanden sige det i stedet for at komme op med sådan nogle flabede og dumme undskyldninger!

"Har du et problem med Zayn?!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...