Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3783Visninger
AA

12. Want to go out sometime? -

Adelaides synsvinkel

Jeg stod bare og stirrede på Lissa.
Og hun stirrede tilbage på mig. 
Vredt.
Hele rummet føltes vredt.
Nærmest glødende.
Det var lige før jeg kunne se gnisterne i hendes øjne, og det gjorde mig vred.
Vredere end nogensinde før. 
Jeg var vred på Lissa fordi hun ikke kunne tilgive mig. Vred på hende fordi jeg ikke måtte snakke med Zayn. Vred på hende fordi hun var vred på situationen. Vred på Zayn. På Niall og på min mor.

Men mest af alt var jeg vred på mig selv.

Det lignede at hun var blevet mundlam. Hun åbnede flere gange munden men lukkede den uden en lyd.

Hvorfor sagde hun ikke noget?

Var hun løbet tør for ord?

Det var altid hende der førte ordet, altid hende som talte. Jeg stod bare, stille, ved siden af, som den generte veninde. Det havde jeg vendt mig til.

Men nu.

Nu var hun stille.

Hun holdt endelig mund.

Men hvad skulle jeg så gøre?

Hendes blik gjorde mig vred. Det var så fyldt med had. Hun kiggede på mig med et fordømmende blik, et blik der sagde at hun var overbevist over at jeg helt klart ikke vidste hvad jeg faktisk havde gjort. Hvor meget jeg havde ødelagt.

Men det gjorde jeg,

Alt for godt.

Hun skulle ikke stå og kigge på mig som om hun var en eller anden helgen, jeg ikke dum!

Jeg er simpelthen gået igennem nok lort til at skulle stå her og få det blik!

Jeg fnyste og kiggede irriteret ned i gulvet.

"Hvad fanden vil du ha af mig Lissa?" spurgte jeg irriteret.
Hun svarede ikke, blev bare ved med at kigge på mig, lige i mine øjne.

"Hva? Hvad vil du ha jeg skal gøre? Vil du bare være vred for evigt eller hvad?" sagde jeg nu i en højere tone og slog ud med armene.

Hun forblev stadig tavs.

"Skal jeg ... gå du og finde mit livs kærlighed, og dumpe ham og leve i ensomhed resten af mit liv for at du kan føle retfærdighed igen!? Skal jeg barbere mig skaldet, blive narkoman og leve ude på gaden før du tilgiver!? Er det nok straf!? Eller skal jeg bare springe ud fra en bygning og tilbringe resten af mit liv i en kørestol!?" Jeg råbte nu, og fægtede faretruende med armene. Lissa stod bare og kiggede på mig, nu med tåre i øjnene.

"Gå" sagde hun grådkvalt og stille.

Jeg var såret, vred.

Jeg kiggede længe på hende, ventede på at hun skulle sige noget, hvad, vidste jeg ikke.

Men hendes mund var lukket.

Jeg trak vejret dybt, sendte hende for sidste gang et skuffet blik,

Og gik.

Jeg var overbevist om at jeg aldrig ville komme tilbage igen.
Hvorfor skulle jeg, år hun ikke engang kunne tage sig sammen, og tilgive mig?

Hver evig eneste gang hun havde gjort noget dumt, såret mig, eller været vred på mig på grund af et eller andet åndssvagt, havde jeg tilgivet hende. Gang på gang.
Og hvis jeg var blevet sur på hende, havde hun altid sagt at jeg ikke havde en skid ret til at være sur på hende, når jeg var ligeså meget skyld i det og bla bla bla, så hvordan kunne hun gå rundt og tro at hun havde al mulig ret til at være sur på mig nu?

"ARRGGHH!!!" råbte jeg da jeg var kommet udenfor, og et forbipasserende par gloede på mig.
Men jeg var ligeglad.
De anede ikke en skid om hvad der foregik, så de kunne bare fortsætte i deres egen lille verden, og tro at jeg var en eller anden sindssyg, der var sluppet ud af den lukkede.
Jeg stirrede tilbage, og de skyndte sig at slå blikket ned i jorden.

Tabere.

Jeg gik hen af Londons gader, uden at vide hvor jeg gik hen. Det var som om mine fødder styrede mig, mens mine tanker løb rundt oppe i hovedet, og blandede sig sammen så jeg ikke længere kunne finde hoved og hale i dem. Jeg anede ikke hvad fanden jeg skulle stille op.
Lissa var en bitch.
En bitch der ikke havde plads nok i sit kolde hjerte, til at tilgive sin bedste veninde.
Jeg havde sikkert aldrig været hendes bedste veninde.
Det havde sikkert bare været en titel for hende.
Hun havde sikkert bare kendt mig i længst tid, og jeg var derfor den mest oplagte kandidat til den titel.
Hun hadede mig.
Hun elskede mig ikke.
Ikke længere i hvertfald.
Hvis hun nogensinde havde gjort det.

Jeg kiggede op, og så at mine fødder havde båret mig hen til en boghandel. En boghandel jeg kendte. Det var en lille hyggelig en i midten af London.
Jeg åbnede døren, og klokken bimlede ud i hele butikken, som et tegn på at jeg var ankommet. Lugten af nyt papir, og den svage duft af kaffe, muntrede mig en smule op. Jeg elskede den duft.
Jeg gik langs reolerne, og kørte min hånd hen langs bogryggene, indtil jeg stoppede ved en tilfældig hylde og tog en bog ned.
Harry Potter.
Jeg begyndte at læse bagpå
"En brise strøg gennem de nydeligt trimmede hække på ligustervænget, som lå stille og velordnet under den kulsorte himmel; det sidste sted i verden, man ville forvente at fanta-"

Tankerne om Lissa pressede sig på, og tvang mig til at stoppe med at læse. Jeg tænkte på Zayn. På Lissa. På Niall og min mor. Jeg gik automatisk op til kassen, som for at købe noget.
Men der var ikke nogen.
Der var en klokke man kunne trykke på, men jeg trykkede ikke på den.
Stod bare der og stirrede ud i luften, indtil der var nogen der prikkede mig på skulderen,
"Øhm, undskyld, men, er.. du okay?" lød en stemme bag mig, jeg faldt ud af min trance, og vendte mig halvt om.
"Ja, ja! Undskyld!" sagde jeg, og sendte ham et halvhjertet smil. Jeg skulle til at trykke på klokken, så jeg kunne købe den bog jeg allerede havde, men hans stemme stoppede mig.
"Hey, er du ikke Zayns, kærestes søster?" spurgte han, jeg grinede svagt.
"Nej, bare hendes bedste ven... tror jeg..." sagde jeg tøvende, og smilede igen halvhjertet.
Han rynkede sine øjenbryn og rømmede sig,
"Nå, men jeg er Liam!" sagde han,
"Adelaide" svarede jeg stille, og han svarede mig ikke.
Ingen af os vidste helt hvad vi skulle sige, så jeg trykkede på klokken.
Ekspedienten kom ud med klaprende sko, og spurgte med en nasal stemme, "Hvad kan jeg hjælpe med?"
Jeg lagde bogen på disken og fandt mine penge frem, men før jeg nåede det, havde Liam allerede lagt penge på disken.
"Ej, det behøves du altså ikke!" sagde jeg,
"Jeg vil gerne.." svarede han stille,
"Det er dumt, for jeg har allerede bogen" jeg prøvede forgæves at kvæle et fnis, og han grinede da også lidt, men betalte både for mig og sin egen bog. 
"Hvad bringer dig til boghandlen på sådan en kold dag?" spurgte han, da vi var kommet udenfor igen. Jeg tog en dyb indånding, og betragtede dampen da jeg åndede ud igen.
"Det er her jeg går hen, hvis jeg har brug for ro..." svarede jeg, og han smilede til mig.
"Og hvad bringer så DIG herhen, om jeg må spørge?" sagde jeg, og han grinede lidt af måden jeg spurgte det på. 
"Det er her jeg kommer når jeg skal købe bøger" sagde han, og smilede skævt, jeg grinede lidt. 
Vi gik i et stykke tid og snakkede, indtil vi kom til et okay stort hus.
"Det er så her jeg bor," sagde han og smilede.
"Awesome" svarede jeg, men var lidt ked af, at han skulle gå nu.
"Hey, jeg tænkte på, erhm, om du måske... ville gå ud med mig?" spurgte han tøvende, og sendte mig et smil, fuld af håb.
Jeg nikkede
"Det lyder sjovt!" sagde jeg, og smilede til ham.
Min mave fyldtes en smule med sommerfugle.
Jeg havde altid været en der faldt for folk lige med det samme.
Se bare på Niall og Zayn, ikk?
Haha, ikke sjovt Adelaide. Ikke sjovt.
"Super!" sagde han, og vi fik udvekslet numre, og aftalt et tidspunkt.
På fredag.
"Vi ses!" sagde jeg, og smilede til ham.
"Jep, ses!" sagde han, og gav mig et hurtigt kram, og et kys på kinden.
Jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg gik hjem.
Jeg var glad, for første gang siden...
Episoden...
Og det føltes godt.
 

________________________________________________
Heeeeeeeeeeeeey alle!!!!! Unskyld for ikke at have lagt et kapitel ud i et stykke tid:O
Nå, men nu er det her!!
HVAD SYNES I?!:D

Lots of love
Laura & Hyme!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...