Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3789Visninger
AA

2. There you were -

                                                              Lissa's synsvinkel

 

Det kolde og våde vejr var kommet til London. I gårdhaven kunne der ses de små frosne dugdråber som sad på den yderste spids af de ret stående græs strå. Himlen var grå, så grå at den hvert minut kunne falde ned i hovedet på os.

Hvis du ved hvad jeg mener?

Fjernvarmen var endnu ikke blevet tændt på det lille kollegie værelse jeg boede i, så mit værelse var køligt. Jeg savnede at kunne gå rundt i nattøj, for nu skulle jeg trække i store sweatre og luffer.

Ja, jeg gik med luffer indenfor hvis jeg havde lyst.

Problem?

Nej ... Undskyld, det grå vejr gjorde mig så desprimeret, for i sandhed var jeg en forårs person. Regn og mørke gjorde mig til en anden, det bragte mine indre dæmoner op i mig. Jeg plejede at få det ud ved at male og læse, men med frustrationen gemt inden i mig blev læsningen ikke til meget, og mine malerier blev forkerte og alt for mørke i strækningen.

Jeg trak vejret dybt og tog min regnjakke på. Åbnede den lille teressedør og trådte ud i den fælles gårdhave hvor bænke og halvtag var stillet op for vores skyld. Det var nu hyggeligt om sommeren, men dén var hurtigt slut, og før vi vidste af det gik vi pludselig mørkere tider i møde.

Jeg traskede hen over græsset så det smattede nedenunder mine sko.

Jeg elskede lyden, den var så cool og chill.

Lidt klam, men der var noget behageligt over det. Det dryppede lidt, men regnede ej, så det var med mit held at det lige var i dag jeg kunne finde lysten til at en af mine ture ned til søen.

Mit røde hår hang løst ned af min ryg, og hang om mine ører. På en eller anden måde hjalp det lidt på varmen, ikke meget, men en lille smule.

Selvom jeg ikke havde badet i et par dage var jeg lidt ligeglad med glansen af det, for nu var jeg alene med mig selv, og kun mig selv.

Lektierne havde hængt som en mørk regnsky over mig den sidste tid, og jeg havde mast igennem dem og klaret mig op på et lille syv tal. Nok var det ikke fantastisk men det var til at leve med.

Nu var det bare halvårs terminerne der skulle læses op på.

Jeg krydsede gaden og synet af søens blanke overfalde og trærne der lod blade falde, fik mig til at smile lettet og fortsætte med målrettede skridt i retningen.

Kastanjetræer stod i en række rundt om søen og smed deres blade ned på vandets overfalde. Det så smukt ud, som små både uden kaptajn der flød skødelses rundt.

Spøgelsesbåde.

Duften af vandet, trak jeg dybt ned i lungerne og gav mig til at traske hen af den vandte grus sti som fulgte søen hele vejen rundt.

Jeg følte mig tryg her.

Folk luftede hunde, motionerede og cyklede.

Hverdagsting, og det kunne jeg godt lide.

Det mindede mig om at jeg ikke var så anderledes endda.

Jeg drømte tit om bare at smide tøjet og hoppe i vandet. Ikke bare om sommeren men tit også i disse tider. Mærke det kolde gys, af spontanitet og adrenelin.

Nok hvade jeg aldrig gjord det, men det var i alt hemmelighed skrevet på min liste over ToDo ting jeg skulle nå før jeg stillede træskoene.

Længere nede af stien kom en ung fyr gående imod mig. Han havde mørkt hår og brune øjne.

Hans gang var selvbevidst og som han kom tættere på kunne jeg se hans markerede kæbe.

Han var flot, ja nærmest smuk, og som han kom tættere på var jeg ikke længere bange for at kalde ham lækker.

Han kiggede på mig, men idet kom en flok piger løbende hen til ham. Han stoppede forskrækket op og jeg kunne i et øjeblik se en hvis opgivenhed i hans øjne. Men så lyste de op og smilede til pigerne som stod omkring ham.

Han skrev på papirlapper, tog billeder og uddelte kram. Jeg stod et øjeblik og kiggede lidt dumt på dem, men mere nåede jeg ikke før to piger kom løbende forbi mig og den ene skubbede mig i farten så jeg fik over balance.

Ja, jeg fik overbalance, en sådan over balance så jeg væltede ned i søen.

Det sidste jeg hørte før jeg ramte vandet var flere fanskrig, men også ét forskrækket et.

Gud hvor var det koldt.

Og dybere end jeg havde regnet med.

Jeg kunne med det samme mærke alle mine muskler spænde i hele kroppen og alt mit tøj blev med det samme gennemblødt.

Samtidig kunne jeg ikke lave vær med at overveje livets ironi.

Jeg var våd, og selvom jeg var bevidst om hvor jeg befandt mig, var jeg for meget i chok til at kunne røre mig.

Så jeg blev, blev nede i vandet, og jeg kunne lige så stille mærke det kolde vand sive ind og berøre min hud.

Kuldegysninger skød igennem mig og det grumsede og urene sumpvand svømmede rundt i min mud og næse.

Jeg blev nød til at have luft.

Jeg begyndte at sparke og fægte med armene. Prøvede at bevæge mig opad, men lige pludselig mærkede jeg et par stærke hænder gribe mig bag fra og trække mig op af søen.

I det jeg endnu engang mødtes med den friske luft, tog jeg med det samme en ordentlig mundfuld og trak det langt ned i lungerne. Jeg kiggede forvirret rundt, og så den mørkhårede fyr sidde på bredden og have et fast greb om mig. Han sled for at trække mig op, og da jeg opdagede at jeg bare hang, halvt nede i vandet, halvt oppe, tænkte jeg at det måske var en idé at hjælpe ham lidt.

Selvom jeg ikke var overvægtig eller noget var det altid svært at trække en udvokset person, med gennemblødt tøj på op af en sø.

Jeg greb fat i bredden og trak mig selv, indtil jeg lå, udmattet på grus stien endnu engang.

Jeg var stadig ikke helt sikker på hvad der var sket, for lige på det tidspunkt, prøvede jeg kun på at hoste sump vandet op af halsen på mig selv.

Den unge fyr kiggede bekymret på mig og hjalp mig op at sidde.

Efter at jeg havde fået pusten lige så stille hviskede jeg hæst,

”Tak”

Hans asnigt blødte lidt op og han smilede varmt til mig.

”Er du okay?”

”Ja, jeg har det fint” Sagde jeg hurtigt og rejste mig forsigtigt op.

Mit tøj hang vådt og tung på ming krop og jeg vred mine jakke for at presse noget af sump vandet ud af den.

Jeg opdagede at han stod og kiggede med intense øjne på mig og kunne ikke lade vær med at sende ham et smil idet jeg mærkede gnisten tænde op imellem os.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Første kapitel, hvad syntes i?

Vi vil meget gerne høre jeres mening!

Tak for at læse med:)

 

Kh!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...