Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3620Visninger
AA

14. I'll fight for you -

 

 

 

Nialls synsvinkel

 

d. 20 febuar

 

 

Der var en fed stemning i bilen da vi var på vej til festen. klokken var lidt i otte og vi var der snart. Vi havde det sjovt sammen, og alle snakkede med alle. Som vi plejede. Undtagen Harry. Harry var virkelig asocial lige nu... Han sad med sin telefon, som han faktisk for det meste gjorde. Jeg kunne ikke tage det længere, så jeg tog hans mobil fra ham, for at se hvad fanden det var han lavede.
”Hey!” ubrød han, og prøvede at få fat i sin mobil.
”Surt, mate!” svarede jeg med et grin, og kastede den videre til Zayn, som straks kastede den vidre til Louis, før Harry kunne nå at få fat i den.
”Hvor er du sød, darling<3” læste Louis op, og grinede ustyrligt, han kastede den tilbage til mig, og jeg bladrede gennem sms'erne indtil jeg fandt en (u)passende sms jeg kunne læse højt.
”Jeg kommer i aften, tag dit rø-”
”Niall!” råbte Harry, før han fik fat i sin mobil.
Drengene og jeg sad i et ekstremt grineflip, mens Harry sad og muggede.
”Nååååå?” sagde Liam til sidst.
”Nå hvad?” muggede Harry,
”Hvem er hun?” spurgte Zayn,
”Eller han!” tilføjede Louis. Typsik Louis kommentar.
Jeg grinede lidt da Harry gav ham dræberblikket.
”Det er ikke noget seriøst, vi mødtes bare for et par uger siden...” svarede han

”Jaaaja, helt sikkert, i skal garanteret giftes på lørdag!” sagde jeg,
”Haha. Sjovt. Hvad med dig selv Niall?!” bed han tilbage. Jeg rystede på hovedet.
”Jeg er, som sædvanlig, en single pringle!”
”Zayn?” sagde Louis, og prikkede lidt til ham.
”Er sammen med Lissa, duh?” svarede han med et smil, og trak på skulderen.
”Liam?” spurgte Zayn, og nikkede i retning af mig,
”Er dig og Niall stadig venner med fordele, eller er i endelig i et seriøst parforhold?” spurgte han drillende. Jeg slog en latter op, og Liam rystede på hovedet med et lille smil.
”Nej, vi har bare sex ved siden af!” sagde han, hvilket fik mig til at grine endnu højere.
”Ej men, helt seriøst, så har jeg faktisk inviteret en pige i aften..” sagde han, en smule forlegent, jeg smilede. Liam havde fundet sig en pige, og jeg var ærlig talt glad på hans vegne. Han så virkelig glad ud, hans øjne strålede helt.
”Hvem?Hvem?Hvem?” spurgte jeg ivrigt,
”Vi vil høre ALLE detaljer, man!” tilføjede Zayn.
Alle kiggede intenst på Liam, og ventede på svar. Selv Harry kiggede op fra telefonen, for at få at vide hvem det var Liam var sammen med.
”Well... vi har datet i et par uger nu.. Hun er super sød, og sjov, og klog og... tja, virkelig awesome! Hun kender faktisk Lissa, det kan være du har mødt hende!” sagde han, og nikkede mod Zayn.
”Hvad hedder hun?” spurgte han, og smilede skævt tilbage.
”Hun hedder Adelaide, har du mødt hende.”
Det ramte mig hårdt da det gik op for mig hvilken Adelaide han snakkede om.
Det hele kørte rundt inde i mit hoved.
Jeg hørte godt Zayns ”Ja, har mødt hende et par gange..”, og jeg så godt hans tomme udtryk da han sagde det.
Men jeg registrerede det ikke.

Jeg registrerede ingenting.
Alt ting kørte rundt inde i hovedet på mig.
Jeg havde ikke set Adelaide siden den gang med Zayn og Harry.
Hun havde sagt at hun ikke kunne tilgive mig.

Jeg forstod hende egentlig godt, jeg havde været en nar. Virkelig. Ikke kun overfor hende, men også over for min daværende kæreste.
Jeg havde ikke kun været min kæreste utro, jeg havde været hende utro med en pige jeg havde lovet at passe på. Så tog jeg hendes mødom, og så opdagede hun jeg havde en kæreste.
Jeg havde været vred på mig selv.
Vred over at jeg kunne gøre sådan noget.

Jeg havde ikke sagt noget til nogen, bare... Slået op med min kæreste.
”Niall?” Harrys stemme gennemtrængte tågen af tanker, der kørte rundt inde i mit hoved.
”Mate, er du all right?” spurgte han.
De andre snakkede bare videre, det var kun Harry der fokuserede på mig, men som sædvanlig fandt hans blik hurtigt tilbage til mobilen, uden at høre efter om der var svar eller ej.
”Jaja” mumlede jeg alligevel, og rettede også opmærksomheden mod min egen mobil.
Jeg nåede at svare på et par tweets inden bilen stoppede og vi var ved festen.
Jeg fik hurtigt åbnet døren, og trådte ud i den friske luft, kun for at se en pige stå ved muren.
Hun havde en skriggul kjole på, og sort, glat pagehår.
”Hey Adelaide!” råbte Liam, og pigen kiggede op.
Hun smilede.
Jeg kunne høre et par stiletter klikke mod jorden, og idet jeg drejede hovedet, kunne jeg se Liam blive begravet i et hav af bløde krøller.
Det gjorde ondt.
Jeg betragtede hende da hun trak sig væk.
”Hey!” sagde Harry, og lagde en arm om hende.
”Du ser godt ud!” sagde han, og hev ud i det lysegrønne stof på hendes kjole.
Jeg kiggede over mod pigen i gult, der så meget jaloux ud.
Hun vidste tydeligvis godt hvem vi var.
Hun stirrede olmt på Adelaide, og gik så indenfor.
”Hej Niall..” sagde hun prøvende, og sendte mig et lille smil.
”Hey..” svarede jeg, og smilede halvhjertet tilbage. Vi besluttede os for at gå indenfor, og med Harry ved min side, indtog jeg baren.
Efter en øl eller to, forsvandt Harry ud på dansegulvet med pigen i gult, og jeg var efterladt i baren med mine tanker.
Tanker om Adelaide.
”Hey bro” sagde Liam, idet han placerede sig ved siden ad mig.
”Sup?” spurgte jeg, og bundede min tredje øl.
”Ikke så meget, dig?”
”Det samme... Hvor er Adelaide?” spurgte jeg. Han kiggede ud på dansegulvet, som for at tjekke at hun stadigvæk var der. 
"På toilettet... håber jeg" han sagde det sidste med en jokende klang i stemmen, men jeg kunne mærke på ham at han ikke jokede. Han var bange for at en eller anden dude, stod og grindede op af hende, som om hun var en eller anden billig luder han bare kunne tage med hjem. Jeg grinede lidt høfligt af hans joke. Måske lidt for høfligt, for han lod i alt fald mærke til det.
"Er du okay, mate?" spurgte han, og lagde en hånd på min skulder.
Jeg tænkte på, om jeg skulle fortælle ham det. Fortælle ham alt. Lige fra, hvordan jeg mødte Adelaide, til at jeg nu stod her, og var pludselig virkelig fucking vild med hende. Skulle jeg gøre det? Han var, trods alt, min bedste ven.
Jeg besluttede mig for at gøre det.
Så det gjorde jeg.
Jeg fortalte ham det hele, hvordan jeg havde været en nar.
Hvordan jeg havde slået op,
Og hvor meget det nu gjorde ondt at se dem sammen.
Da jeg var færdig, stod han lidt og stirrede på mig.
"Sorry bro..." sagde han, og trak på skulderen, "Men det var ligesom rimlig meget din egen skyld."
Jeg nikkede bare.
"Kan du ikke bare... Glem det..." mumlede jeg, jeg kunne ikke bede ham om at holde sig væk, det ville bare være forkert. Og faktisk også en ret nedern ting at gøre.
"Nej, sig det!" insisterede han, tydeligvis irriteret. Han hadede når folk gjorde sådan noget. Sagde noget, og sagde 'Glem det'
"Nej, det er lige meget!" blev jeg ved. Jeg vidste at det irriterede ham, men jeg blev ved. Jeg måtte have min vrede ud.
"Sig det." sagde han hårdt.
"Kan du ikke bare lade være med at gå ud med hende?" råbte jeg til sidst.
"Undskyld?" sagde han. Som om han ikke hørte mig ordenligt.
"Du hørte mig godt!" hvæsede jeg.
"Hvem fuck tror du lige du er? Hvrofan kan du overhovedet sige sådan noget!? " Han havde hævet stemmen nu. Det lignede ikke Liam, men han var tydeligvis også pissed nu.
"Hvordan tror du ikke jeg har det?!" Jeg havde også hævet stemmen nu.
"Jamen, jeg synes da også bare at det her er en dans på roser! Helt ærligt Niall, vil du virkelig såre hende igen, ved at ødelægge det hun og jeg har? " sagde han ligeud og hans øjne borede sig ind i mine.
"Forhelvede Liam, glem det?!" Jeg råbte nu. Lige ind i hovedet på ham, så han kunne lugte alkohollen der susede rundt i mit blod.
"Ikk en skid Niall! Jeg troede fandme du var bedre end det!" råbte han. Og han vidste at han ramte plet. Han vidste at jeg var usikker. Omkring alt. Mit udseende, min krop, min stemme, min personlighed, mig. Og han vidste hvordan det gik mig på, fordi han vidste hvad folk sagde om mig. Og han vidste, at jeg for det meste godt kunne tage det... Medmindre han, eller de andre drenge, sagde det.
Jeg ved ikke om det var vreden, eller alkohollen i mit blod, eller en blanding, men jeg var pludselig rasende.
Han havde såret mig, lige præcis ligesom jeg havde såret ham, og den følelse jeg havde indeni var ubeskrivelig.
Jeg var såret, vred, forarget, og glad på samme tid. Glad for at få det hele ud. Men ikke glad nok.
Jeg ved ikke hvad det var, men et eller andet fik min knyttede næve, til at flyve op mod hans kind.

 

 

                                                                                      Zayns synsvinkel

 

Jeg nåede lige at vende hovedet idet Niall smadre sin knyttede næve ind i Liams ansigt. Jeg stod mundlam og forskrækket, så forskrækket at jeg tabte min drink og den smadrede imod gulvet. Men ingen lagde mærke til det, for folk begyndtes at samles rundt om Niall og Liam der sloges på gulvet. Jeg løb hen imod råberiet, og i min højre øjenkrog lagde jeg mærke til at Harry var lige bag mig. Jeg troede ikke på at det virkelig skete indtil jeg og Harry havde maset mig igennem mængden, og vi så Niall og Liam ligge og slå på hinanden imens de rullede rundt og prøvede at holde hinanden nede. Idet Liam ramte Niall i hovedet med sin knyttede næve, havde Aldelaide kæmpet sig igennem mængden af mennesker og stod nu og prøvede at trække Liam væk fra Niall. Hun sled og slæbte, men Liam var i en helt anden verden. hans øjne var vilde af vrede og ligeså var Nialls. Hun så ligeså skræmt og forskrækket ud som jeg sikkert gjorde.

"Niall! Liam! drop det!!" råbte Louis der nu var til stede og prøvede st skubbe Liam til side der sad oven på Niall og smadrede hans ansigt.

Jeg sprang nu også til og trak Niall væk der lige nåede at sparke Liam hårdt i maven før jeg fik ham væk. Harry hjalp Louis med at holde styr på Liam, men Niall var i et helt andet niveau af vrede. Hele hans krop var spændt og han var fuldstændig rød i hovedet. Jeg prøvede med alle kræfter at holde ham tilbage, men han løsrev sig og stormede over imod Liam. De væltede endnu engang rundt på gulvet og man kunne se at det blødte fra Liams næse.

Men de blev ved.

Adelaide prøvede forgæves stadig at trække Liam ud af Nialls stærke og hårde greb, men forgæves. Liam løftede sin næve og skulle til at ramme Niall idet han ved et uheld ramte Adelaide. Hun tog sig til kinden og veg forskrækket tilbage. Hun ville havde faldet hvis det ikke var for den mængde mennesker der stod og omringede os.

Tre sikkerhedsvagter masede sig vej igennem menneskerne, og skubbede folk til side for at komme forbi. Jeg tog med det samme fat i Adelaide og fik hende ud af menneskemængden, væk fra alt larmen. Jeg holdt godt fast omkrign hende og sap hende ikke indtil vi stod ude på toilettet.

"Er du okay!?" sagde jeg forpustet.

Hun var bleg, meget bleg og kiggede sig vildledt omkring.

"Hvad skete der lige?" hviskede hun med tåre i øjnene.

"Jeg ved det ikke ... " mumlede jeg og stillede mig foran hende. Hendes kind var rød og hævet, men det ligende hun var i en helt anden verden.

"Zayn?" sagde hun og kiggede på mig.

"Ja?" svarede jeg og duppede lidt vand på hendes kind.

"Hun tilgiver os aldrig gør hun vel?"

Jeg kunne tydeligvis høre på hendes stemme at hun var fuld, hendes øjen var trætte og hun trippede på hendes stiletter.

"Det ved jeg ikke Adelaide..." sagde jeg trist og prøvede at koncentrere mig om at at få det varme vand i hanen til at blive koldt.

"J-jeg tror godt jeg kan lide dig Zayn-n..." hviskede hun, og snublede beruset over nogle få ord.

Jeg stoppede brat og kiggede hende ind i øjnene. Der flød små tåre rundt i dem og hendes makeup var tværet ud.

Hun kunne lide mig?

Nej,

Hun var jo stangstiv, hun talte sikkert i tåger.

Ikke?

Jeg blev pludselig revet ud af mine tanker da Adelaide lænede sig ind over mig og hvilede sin pande imod min.

"Zayn ... Jeg vil så gerne ud af det her rod. Bare ... vi kunne finde en afslutning ... " sagde hun trist og med en grødet stemme.

"En afslutning?" sagde jeg fjernt og var i min helt anden verden. Jeg tænkte på Lissa,

hvor var hun mon nu?

"Ja, det ville være dejligt..." afsluttede jeg.

Jeg kiggede på hende, og opdagede at hun kiggede på mig.

Hendes øjne var røde, og hun var bleg ligesom mig.

Jeg ved ikke om det var mig, eller hende, men en af os lænede sig frem og lod vores løber mødes.

Hendes hænder lagde sig om min nakke og hun lænede sig yderligere ind imod mig så vores kroppe var som én.

En milliard tanker løb igennem mine hoved imens vores læber var trykket imod hinanden ude på det beskidte badeværelse.

Jeg prøvede ihærdigt at finde ud af hvad jeg skulle gøre, hvad jeg havde gang i, og Niall og Liam der smadrede hinanden lige ud for døren.

og så pludselig,

dukkede Lissa op i mine tanker.

Lissa.

Hun stod foran mig og græd, hun så skuffet på mig.

Jeg rakte ud efter hende og bad hende om at tilgive mig, men pludselig så hun at jeg stod her og kyssede hendes bedsteveninde.

Hun kigge forvirret og fortvivlet på mig, men vendte sig så om og gik.

Jeg prøvede at fortælle hende at jeg elskede hende, at jeg var ked af det. Men det var for sent, hun blev ved med at gå langsomt væk fra mig, indtil hun var forsvundet.

Jeg blev pludselig revet tilbage til virkeligheden idet Adelaide lod sine fingre køre rundt i mit hår.

Jeg trak mig med det samme væk og kiggede ind i hendes forvirrede øjne.

Lissa

"Undskyld Adelaide... jeg bliver nød til at gå" hviskede jeg og hastede ud af det smalle klubtoilet.

Da jeg atter kom ind i diskoteket, kunne jeg ikke få øje på drengene, jeg var heller ikke sikker på hvad klokken var, eller om Lissa overhovedet var hjemme.

 

Men jeg blev nød til at se hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...