Behind My Back - One Direction {11+}

De to piger, Lissa og Adelaide studere på samme universitet og er bedste venner.
Det er de i hvert fald indtil en hvis person ved navn Zayn Malik træder ind i billedet og ændrer alt.
Er venskabet stærkere end kærlighed? Og er hævnen altid sød i sidste ende?
De spørgsmål bliver de to piger stillet overfor når fyre, sex og følelser kommer på tværs af deres venskab.
*Advarsel, læsning på eget ansvar*

61Likes
87Kommentarer
3622Visninger
AA

13. I Hate you, I Love you -

                                                            - FÅ DAGE EFTER

                                                              Lissas synsvinkel...

Jeg havde kun set Adelaide én gang siden det sidst skænderi. Det var over på universitet. Jeg havde set hende gå igennem mængden med hendes bøger knuget ind til hende, sådan som hun altid gik. Hun havde kigget på mig, set mig, men vendte sig, koldt og afvisende om, og forsvandt.

Jeg havde vel heller ikke lyst til at se hende.

Havde jeg?

Hun havde forrådt mig, råbt af mig.

Hvorfor ville jeg se hende?

Det var i slutningen af febuar, d. 20, og det var sent. Rimelig sent til faktisk at sidde nede i kollegiumets køkken og lave aftensmad. Et par andre lavede også deres, imens jeg opvarmede rester fra i forgårs af.

Tør kylling, med broccoli.

Mums ik?

Jeg havde tænkt meget på Zayn. Hvad han lavede. Hvordan han havde det. Var han overhovedet ked af det?

Fortrød han det?

Jeg vidste det ikke, og jeg ville ikke vide det. Det var også derfor jeg havde afvist de 36 gange han havde prøvet at ringe til mig. Jeg havde egentlig lyst til at se ham, men samtidig gjorde tanken om ham, mig dårlig.

Jeg havde lyst til at høre hans stemme, men hver gang jeg hørte ham synge på radioen fik jeg tåre i øjnene.

Men mest af alt.

Havde jeg lyst til at slå ham.

Den tanke gav mig tilgengæld ingen bivirkninger.

Jeg tog min mad og travede op på mit værelse. Turen varede omkring 30 sekunder men det føltes som en halv time. Da jeg endelig fik sat mig og skulle til at bide i min kylling var der pludselig nogle der bankede på døren. Jeg stillede irriteret tallerknen fra mig og gik hen imod døren.

"Hvem er det?" sagde jeg imens jeg var i gang med at åbne.

Ingen svarede.

"Jeg er lige i gang med at spi-" begyndte jeg da jeg regnede med at det var en eller anden fra universitets elevråd der ville dele flyers ud eller noget, men det var det ikke.

Det var Zayn.

Jeg stod og kiggede målløs på ham, ude af stand til at flytte mig. Synet af ham gjorde mig glad og dårlig. Hans ansigt var blegt og træt som om han ikke havde sovet i lang tid. Hans hår var uldet, og hans øjne borede sig ind i mine.

Han opfangede min hånd der skulle til at smække døren så han tog fa i min arm og tvang den til side. Han nåede lige indenfor inden jeg hamrede døren i med min fod.

"Zayn slip mig!" skreg jeg.

Han tog bare mine arme om bag på min ryg og holdt mig i et stramt jerngreb.

"Lissa, du bliver nød til at høre på mig, jeg slipper dig ikke før du slapper af!"

Han strammede sit greb yderligere da jeg stadig prøvede at gøre modstand, men til sidst sukkede jeg,

"Fint."

Han slap mig og jeg gik ind og begyndte at sætte diverse ting tilbage på mine hylder bare så jeg ikke behøvede at se ham i øjnene.

Han sukkede.

"Den nat... Du var i mit hoved, men ... For at være ærlig, Jeg ... Okay hør. Lige siden mig og drengene har skrevet kontrakt, har mit liv været et rod. Alle beslutninger er blevet taget for mig, jeg har hele tiden aftaler, steder jeg skal hen til, ja, jeg føler mig som et lille barn, jeg har INGEN kontrol! Og jeg hader det! Men... de få ting jeg er egen herre over som for eksempel mit kærligheds liv ... ja, jeg er så bange for at spilde min tid, for jeg føler jeg har så lidt af den, og den nat. Jeg indrømmer, jeg var i tvivl om der var en fremtid i forholdet, og jeg var fuld, og ... jeg så ked af det Lissa. Jeg kan hverken spise eller sove. Og sandheden er, at efter den nat, opdagede jeg hvor meget jeg holder af dig. Jeg elsker dig virkelig Lissa, det gør jeg, og det var en frygtelig fejl!"

Han havde tåre i øjnene og han var bleg, blegere end før. Han kiggede intenst på mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ventet på det her i lang tid, jeg var lettet. 

Men, kunne jeg tilgive ham?

Det hele vendte sig om nu. Han sagde undskyld, han fortrød. 

Men kunne jeg stole på ham?

"Zayn ... Du har ikke bare ødelagt vores forhold og smadret min tillid til dig, du har ødelagt mig og Adelaides venskab. Du har ødelagt det hele..." sagde jeg med en rystende stemme og gik hen og stillede mig foran vinduet. En ung pige småløb hen over græsset og hastede ind i fælleslokalet. Mørket var ved at falde på.

Jeg kunne mærke han kom nærmere, og kunne snart mærke hans ånde i nakken.

"Hvordan går det imellem jer?" hviskede han trist i mit øre.

"Forfærdeligt, alt er ødelagt. Jeg tror aldrig vi kommer til at blive venner igen..." sagde jeg stille og kiggede ned i gulvet.

Han lagde forsigtigt et par arme omkring mig og sagde:

"Jeg skal nok få styr på det her rod - det lover jeg!"

De var faktisk lettende at få talt lidt ud omkring Adelaide, det havde jeg jo ikke gjord før nu,

Det var rart og ubehageligt at han holdt om mig, på samme tid.

Tonsvis af følelser buldrede rundt i min krop lige nu.

Nu var han her, ham der havde været i mine tanker den hele sidste måned, ham der havde såret mig, havde knust mit hjerte, ham som var min første kærlighed -

Hvorfor var jeg ikke mere vred? Hvorfor slog jeg ham ikke? Hvorfor sparkede jeg ham ikke i nosserne?

Fordi, at jeg holdt af ham, og jeg havde ikke lyst til at såre ham på den måde han sårede mig.

Ja, sygt i hovedet, jeg ved det.

"Zayn ... " hviskede jeg og løsrev mig fra hans arme.

"Du var mig utro..."

"Hvis du bare - "

"Med min veninde..." abrød jeg ham.

"Min Bedsteveninde... "

Jeg gik væk fra ham og lagde mig over på sengen.

Hvorfor var han her overhovedet?

Der var næsten gået en måned, og så dukker han op bare sådan uden videre.

Hvad fik ham dog til at komme herover?

Jeg begravede mig i puder, imens jeg desperat prøvede at lukke verden ude, den verden der havde såret mig.

Den var slet ikke så fed som jeg troede den var!

Tak for lort univers.

Jeg kunne høre han sukkede.

"Jeg ved ikke om jeg kan gøre det her Zayn .. måske skulle du bare gå..." hviskede jeg, og med de ord begyndte mine øjenlåg langsomt at glide i.

Det sidste jeg så før jeg faldt i søvn,

var mit vækkeur der slog midnat.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...